Dette tweet fra Kaare Sørensen dukkede idag lidt tilfældigt op i min strøm:

@brianweichardt Interessant tanke: Så medier skal ikke have blogs?

— Kaare Sørensen (@KaareSorensen) 4. november 2016

Spørgsmålet var del af en længere diskussion (som jeg slet ikke var involveret i) om især politikere og blogs, og det forekommer mig at spørgsmålet er retorisk — for som jeg læser det er tanken om at medier ikke skal have blogs utænkelig.

Muligvis læser jeg det forkert — men jeg vil under alle omstændigheder prøve at svare: Nej — medier skal ikke have blogs. Politikere eller ej. Det er en uskik.

Og det er sådan set noget jeg har ment længe; det at medierne begyndte at køre blogs for særligt indbudte har været skadeligt både for blogs og medier. Jeg kan ikke helt regne ud, hvad bevæggrunden har været oprindeligt for at aviserne hev blogs ind. Måske skyldtes det blogs pludselige popularitet og so ein ding; eller måske så aviserne det som en billig måde at få skrevet klummer.

I hvert fald kunne nogle indbudte nu få lov at skrive deres tanker,med rimelig sikkerhed for at de ville blive læst af en del, i og med link til deres stuff ville komme på hovedsiden af avisens site; og avisen kunne få dejligt content, der endda ville blive læst & klikket på af mange, hvis de valgte de rigtige bloggere.

Og det lyder jo som en win-win, ikke sandt. Så hvad er problemet?

Der er en del. Efter min mening.

Det første problem er, at de folk der indbydes til at blogge, for det meste slet ikke er bloggere. De skriver ikke fordi de har noget de må ud med; de skriver fordi de har fået en platform foræret til promovering. (Havde de skrevet blogs i forvejen, som var blevet syndikaliseret, havde det derimod været helt fint for mig.)

Det andet problem er økonomien. Medierne er kommet til at elske de bloggere som skaber "debat" — ikke fordi de skriver godt, sandt eller intelligent og bringer os nye steder hen. Men fordi de skaber klik. Klik, klik, klik. Og hvert klik er penge ned i en stadigt tommere kasse.

Nogle aviser er bedre til at styre det end andre — Berlingske er uden tvivl de værste i klassen. Men for alle gælder at den økonomiske interesse ikke ligger i noget så højpandet som kvalitet af bloggerne, men i hvor mange klik de kan skabe.

Det tredje er det redaktionelle ansvar, som medierne fralægger sig ganske. For der er jo tale om en blog. Det høres igen og igen, når en avis spørges hvordan de dog kan lægge virtuelt papir til had, løgn, paranoia, mere had, mere løgn. "Det er en blog, vi redigerer ikke."

Jamen, så skal I sgu ikke bringe det. Det er så forbandet hyklerisk & ansvarsforflygtigende. Enten er det noget i står på mål for — eller også skal I ikke bringe det. Kraftedderhelvede.

(Og så siges det iøvrigt ofte at det er tydeligt at der er tale om en blog, ikke en del af avisen. Det synes jeg så meget sjældent er tydeligt. Især ikke i mobilversioner.)

At blogverdenen langt fra er hvad den har været, vil det nok være for meget at klandre medierne og deres brug af blogs for, omend jeg tror de er del af det; fordi en blog for mange i dag står som værende en klummeskriver i en avis. Men der er problemet nok mere, at Facebook har ødelagt og kannibaliseret.

Men overordnet har blogs på medier efter min mening ikke først noget godt med sig. Heller ikke selvom der er blogs og bloggere jeg gerne læser og får noget ud af; dem læste jeg hellere andre steder. Og heller ikke selvom nogle medier er bedre til at håndtere blogs end andre. Det handler om klik, klik, klik. Og er med til at ødelægge mediers redaktionelle troværdighed.

Så, ja luk for jeres blogs, kære medier. De af jeres bloggere, der for alvor har noget på hjerte, har masser af steder at udgive deres tanker, åbent for hele internettet og gratis. Og hvis de virkeligt er værd at læse, skal de såmænd nok også blive læst.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Som jeg skrev den anden dag, anbefaler jeg at man tilføjer twitter cards til sit site. Her er en vejledning i at gøre det, hvis man har en Blogger-blog:

Man bruger Bloggers indbyggede mulighed for at skrive metatags i forhold til søgning - nu bruger man det bare istedet (eller også) til twitter cards.

Så det første, man skal gøre, er at slå metatags til, hvis de ikke allerede er det, og skrive en genrel beskrivelse af bloggen - den som vil komme på et twitterguide, hvis der bar er link til bloggen selv, ikke til et indlæg.

I Kontrolpanelet går du ind i Indstillinger og derunder i Søgeindstillinger. Her ser du som øverste punkt Metatags. Klik Ja til at tilføje søgebeskrivelsen, og skriv din generelle beskrivelse, og Gem Ændringer.

Nu kommer så det mere hardcore, hvor du skal rette i din blogs skabelon. Jeg har tidligere skrevet hvordan du henter din skabelon - gør det, så du har den som back-up. Og hvis du er helt blank på det næste - så skal du nok lade være med at forsøge dig, og søge hjælp til det ...

Men du skal indsætte nedenstående i <header>-sektionen af din blog - jeg vil foreslå du lægger det ind umiddelbart der hvor du finder
   <b:skin><![CDATA[
det skulle være til at finde.

Husk at rette @Leoparddrengen til dit eget twitternavn!

<!-- twitter cards -->
    <meta content='summary' name='twitter:card'/>
    <meta content='@Leoparddrengen' name='twitter:creator'/>
    <b:if cond='data:blog.pageType == &quot;item&quot;'>
        <meta expr:content='data:blog.url' name='twitter:url'/>
        <meta expr:content='data:blog.pageName' name='twitter:title'/>
    <b:else/>
        <meta expr:content='data:blog.homepageUrl' name='twitter:url'/>
        <meta expr:content='data:blog.title' name='twitter:title'/>
    </b:if>
    <meta expr:content='data:blog.metaDescription' name='twitter:description'/>

Hvis du gerne vil have dine søgebskrivelser til også at fungere overfor søgemaskiner (det vil jeg anbefale) kan du også tilføje denne linie:

    <meta expr:content='data:blog.metaDescription' name='description'/>

De første linier gør det, at de fortæller Twitter at det her er et resumé for en side, og at dit twitternavn skal stå som creator. De næste giver url på siden, og overskriften (i to versioner her, for om der er tale om et indlæg, eller link til bloggens forside). Find de tekniske forklaringer og yderligere oplysning på twitters dokumentation for twitter cards.

Den sidste linie angiver den egentlige beskrivelse for siden.

Som er den næste ting - du har givet en generel beskrivelse for bloggen, men du vil jo også have en for det enkelte indlæg - det er hele humlen.

Og den skriver du inde i editoren, for det enkelte indlæg, hvor der ude i højreside er et punkt som hedder Søgebeskrivelse - like this:


Det skal du så huske at skrive ved alle dine blogindlæg for fremtiden! Du kan også gå tilbage og rette dine tidligere indlæg, så de har en søgebeskrivelse, men om det er noget du gider, vil jeg lade være op til dig.

Opret nu et indlæg, og check at resultatet ser fornuftigt ud - det gør du ved at kigge på siden i din browser, brug funktionen til Vis kildetekst, og find twitter cards-delen. Det skal meget gerne stå de rigtige værdier i felterne. Check også på samme måde at bloggens forside ser rigtig ud, med den generelle beskrivelse.

Nu kan du så teste om det rent faktisk også fungerer i twitters øjne, ved at teste siden og forsiden med deres preview tool. Log ind, og angiv url'en på indlægget du har lavet - og se om det ser fornuftigt ud.

Det sidste skridt er så at ansøge twitter om at være med i twitter cards via denne formular, det tager 1-2 uger at få svar, er min erfaring. [Opdatering:] Det har så ændret sig, sites plejer nu at blive godkendt inden for et døgn, ofte efter få timer.

Pøj-pøj med det!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Da jeg begyndte at blogge for snart 4 år siden kendte jeg stort set ikke noget til den danske blogosfære - og ikke ret meget til den internationale. Udover enkelte amerikanske blogs var det ikke noget jeg gik op i.

Men jeg havde i mere end et år følt behov for at skrive om ting i min hverdag, om nogle egne tanker. Og det endte det så med jeg gjorde, den sidste dag i oktober i 2008 oprettede jeg en blog under navnet Leoparddrengen.

Jeg er en type person, der er meget aflukket i forhold til mine omgivelser, både bekendte, venner og familie. Jeg er for det første meget diskret, fortæller ikke noget om andre, som det ikke er klart det er meningen jeg skal sige videre. Og jeg fortæller også meget nødigt om mig selv. Og når jeg gør, er jeg meget nøjeregnende med hvem jeg fortæller hvad.

Det er nok noget nogen vil genkende til en vis grad, men sikkert også noget mange vil synes lyder lettere sygeligt eller forkvaklet. Ikke desto mindre, sådan er jeg.

Men nu følte jeg altså behov for at komme af med nogle ting, eller bare udtrykke mig måske - hvad jeg egentligt ville med bloggen var meget flydende i starten. Og de første mange måneder havde jeg lukket for kommentarer.

Jeg fandtes så dengang faktisk i virkeligheden som superhelten Leoparddrengen, hvor jeg huserede i nattelivet - ja, iført leoparddragt. Og jeg delte håndskrevne "visitkort" ud til de piger, der prøvede at spørge mig hvad jeg havde gang i når jeg dansede på Amigo, så de kunne få link til bloggen, og der måske svar på nogen spørgsmål.

Det var stort set den eneste indgang til bloggen dengang. Først efter nogle måneder begyndte jeg at besøge andre danske blogs, hvorved der med kommentarer kom trafik til min blog. Og det endte med jeg selv åbnede op for kommentarer. Hvorved man vel kan sige jeg blev en "rigtig" blog - selvom det nu er en definition jeg vil være uenig i.

Ikke desto mindre har jeg fastholdt min anonymitet - eller min hemmelige identitet, som det retteligt er. Jeg eksisterer jo som Leoparddrengen - folk har mødt mig som sådan, der findes endda en udmærket beretning (og her er så iøvrigt min oplevelse af samme nat, som også berører dagens emne).

For givet min psyke, var det næppe blevet til et eneste blogindlæg hvis jeg ikke var anonym. Nu er det blevet til næsten 3000. Som udover de satiriske og politiske indlæg har berørt meget personlige ting. For eksempel beskrivelser af en depression mens jeg var i den; min mors sygehistorie og død; seksuelle fantasier og nøgenbilleder, og i det hele taget meget private beretninger.

Ting som jeg aldrig ville have kunnet skrive hvis jeg ikke var anonym, og som jeg faktisk tror de færreste ville have gjort. Som jeg har haft behov for og glæde af at skrive. Og som jeg også bilder mig ind, ihvertfald for noget af dets vedkommende, andre også har haft glæde af.

Jeg var relativt tidligt inde på det, jeg ville gerne have bloggen skulle være fuldt udtryk for min personlighed, så jeg engang kan blive en AI på en Google server. Og helt forkert er det ikke - jeg vil hundrede procent mene, at måske lige bortset fra inde i mig selv, er det der er blevet givet udtryk for på denne blog det mest umaskerede udtryk for den person jeg er som findes - andre, venner, familie etc, kender facetter, og kan sikkert gætte sig til en masse, men her kan de manglende brikker findes.

Brikker som aldrig nogensinde ville blive skrevet, hvis jeg optrådte under mit borgerlige navn - men som jeg kan skrive som Leoparddrengen.

Grunden til dette blogindlæg ligger så, som så meget andet for tiden, endnu engang i twitter. Hvor jeg af enkelte - ikke mange, men enkelte - gang på gang for at vide, at jeg ikke rigtigt kan tages alvorligt fordi jeg er anonym. På den ene eller den anden måde.

Og det er helt fair - det har jeg ikke noget imod, det må folk selvom.

Jeg får så bare lyst til at skrive dette. For, ja, jeg kan godt forstå direkte afsky overfor anonyme, hvis man bruger anonymiteten til at hetze eller chikanere andre. Og, ja, der kan man godt finde grænsetilfælde i blogland.

Det synes jeg så ikke jeg gør. Jo, jeg kan måske godt i nogle satirestykker være hård, men jeg synes ikke på nogen måde det er hetz. Og jeg synes ikke jeg misbruger min anonymitet (sig endelig til hvis det sker jeg gør!).

Jeg synes jeg bruger min anonymitet / hemmelige identitet til at kunne være mig selv - 100%. Fred være med alle som kan det, uden at være anonyme - men det kan jeg altså ikke! Tilgengæld synes jeg at jeg med næsten 3000 blogindlæg og nogle af 20.000 tweets har leveret en helstøbt online personlighed. Som man skal tænke på jeg meget nødig vil have vanæret - nok faktisk nødigere end mit borgerlige navn.

Så - i fremtiden, hvis nogen synes de ikke rigtigt kan acceptere jeg er anonym, vil jeg henvise hertil, som forklaring. Hvis de efterfølgende stadig ikke kan acceptere det er det helt ok. Jeg gider bare ikke høre på det, så.

(Og - ja - selvom dette er personligt for mig, tror jeg også det kan være relevant i diskussioner om det generelle spørgsmål, for det forekommer mig at der lidt er en "heksejagt" mod det anonyme internet, i øjeblikket. Men ønsker vi virkeligt at gå glip af de gode historier, der så aldrig kommer frem?) [Opdatering 4/9 '12]: Der har de sidste par dage på twitter været en del debat om emnet - at være anonym på nettet. Det har ikke direkte noget med dette indlæg at gøre, men det startede med dette fra @TrineMaria, og siden blev jeg gjort opmærksom på disse fra @LeaThomsen og fra @MaksBitter.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg har opdateret udseendet en smule - jeg tænkte med alle de gæster jeg får for tiden, der leder efter blandt andet Wordfeud ord med C, så tænkte jeg, at det måske var en meget god idé hvis de også kunne læse det. Især efter jeg har fået et par spydig bemærkninger ovre på Twitter.

Nuvel, de var sådan set på sin plads. Men det hører sig altså til her med et noget outreret design, det er del af konceptet. Men nu har jeg så modereret det en smule, så indhold burde fremstå mere læsevenligt - samtidigt med at jeg kan bevare de livsvigtige pletter.

Hvis man har noget at brokke sig over i den anledning, er dette stedet at komme med det :)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Man kan sige gode og dårlige ting om det nye Twitter-design, som er blevet rullet ud de seneste dage. Men en facilitet jeg ihvertfald synes er ret fed, er at man nu kan embedde tweets. Noget jeg har savnet, når for eksempel et blogindlæg har taget udgangspunkt i et tweet, hvilket faktisk ikke sker så sjældent - eller hvis man bare vil henvise til noget man synes er klogt sagt.

Et tweet som embeddes i indlæg om at embedde tweets: bit.ly/sMcur3

— Leoparddrengen (@Leoparddrengen) December 12, 2011

Man har selvfølgeligt altid kunne citere dem, og man har kunnet linke - men ved at embedde det er det som tweetet bliver del af blogindlægget - som et tweet. Og det synes jeg er ret cool.

Men det er en lidt omstændelig proces at komme dertil, så jeg har lavet denne lille billedeguide:

Først skal man åbne et tweet - det gøres ved at føre cursoren over tiden på tweetet i timelinen, og trykke på Open.

I det åbnede tweet trykkes på Details:

Man kommer nu på en side for tweetet. Her trykkes på Embed this Tweet:

Og fra popup'en vælger man html-koden, og paster ind i sin blog, eller hvor den nu skal hen.

Hvis du skal have koden ind i Blogger, og ikke ved hvordan, så check mit indlæg om at Embedde YouTube videoer. princippet er det samme.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Mange har vist endnu ikke opdaget det, men Blogger har gjort det muligt at sætte ens blog op til at være smartphone-egnet. Så besøgende ikke skal til at zoome ind på de relevante steder på bloggen.

På nye blogs er det vist som standard slået til, men ældre skal man selv gå ind og gøre det. Og det vil jeg anbefale man gør, får det zoomeri kan være irriterende - og man kigger alligevel næsten aldrig på det som ikke er indlægget, når man kommer ind via en mobil.

At slå det til er ganske simpelt: I betjeningspanelet går man til Indstillinger og herunder til E-mail og mobil. Hvor man som det første kan vælge om der skal vises mobilskabelon eller skrivebordsskabelon på "mobileenheder". Sæt det til mobilskabelon, og vælg så eventuelt en skabelon nedenunder.

Det er sådan set det hele - så vil besøgende der kommer via smartphone blive glade, tør jeg næsten love.

Man kan også lave sin egen tilpasning af skabelon til mobilen, men det bliver for omfattende at komme ind på her.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg regner egentligt med at skrive noget mere om Bloggers slemme nedbrud den anden dag, som jeg lidt følte mig involveret i, fordi jeg havde noget at skrive om de fatale fejl der var opstået - hvorfor de måtte rulle hele deres opgradering tilbage.

Håber mit indlæg klarer sig...

Men da det indlæg stadig mangler, vil jeg blot lige udbrede mit kendskab til Bloggers status - da det vist ikke er alle som følger med på Blogger's egen blog. Men altså, i følge den skulle stort set alle de blogindlæg, som i første omgang blev mistet - da de rullede hele opdateringen tilbage - skrevet mellem onsdag og fredag, nu være genoprettet. Hvis de ikke er kommet tilbage, skal man checke om man har indlæg liggende som kladde - de har muligvis fået status af det.

Men for mit vedkommende er de bare ikke hverken genskabt eller gjort til kladde. Og jeg ved at det samme er sket for ihvertfald én anden blogger, Fairy Unleashed.

Blogger har så også lavet en side, hvor man kan skrive hvis man stadig oplever problemer. Og den vil jeg da klart alle til at bruge, hvis der mangler indlæg. Det er da lidt synd, hvis Blogger går rundt i den tro at alt er velforvaret, hvis der er en stor del som faktisk mangler indlæg.

Skriv også gerne en kommentar her, hvis du har mistet indlæg, og de ikke er kommet igen. Det kan være interessant at vide hvor mange det drejer sig om.

Åh - og mens jeg husker det: jeg kommer nok ind på det igen, når jeg skriver mere om hele nedbruddet, men det kan være det er et meget godt tidspunkt at minde om, at man kan lave back-up af sin Blogger-blog. Nu hvor det har vist sig hvordan ting kan gå galt.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg fejrer at Blogger tilsyneladende er tilbage på benene med en lille quickie - om en trommeslager, som man ikke kan påstå sidder hengemt uden at tiltrække sig opmærksomhed.

Jeg foreslår man hopper til ca 35 sekunder inde:

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

[NB(18/5) : Dette indlæg er skrevet i tiden for Bloggers store problemer - efter en opdatering som gik galt, og som blev efterfulgt af en gigantisk rollback som satte Blogger ud af kræft næsten et døgn, og har haft eftervirkninger siden. Det jeg beskriver er nogle af de fatale symptomer som opstod. Ifølge Blogger i meget sjældne tilfælde. Selvom der er rettet op på tingene, vil jeg satdig anbefale at man checker sin profil, for om den nu også svarer til hvordan man synes den skal se ud.]

I morges var jeg ude for at min identitet blev blotlagt af Blogger. I stedet for Leoparddrengen fremstod mit borgerlige navn hvis man kikkede i min profil, eller hvis jeg havde kommenteret et sted (hvilket jeg heldigvis ikke gjorde).

Jeg opdagede det heldigvis hurtigt, og har fået rettet det - for det er ikke sjovt for en superhelt som værner om sin hemmelige identitet.

Jeg overvejede også at sende advarsel ud i form af et blog-indlæg, for hvis det skulle være sket for andre. Men var stadig på det tidspunkt nervøs for om min identitet stadig var blotlagt, og ville derfor ikke gøre opmærksom på det.

Siden gik Blogger så ned noget tid i formiddags - og jeg blev i den forbindelse opmærksom på at Blogger gennemførte en update/maintenance tidligere i morges, kl. 7 dansk tid. Og jeg spekulerer på om det var i forbindelse med det, at fejlen er sket?

Anyway, da jeg opdagede at det samme var sket for en Blogger-kollega for lidt siden, tænkte jeg at jeg hellere må slå alarm: så til alle jer Blogger-brugere derude, som risikerer at få et andet navn frem, end I havde tænkt jer, check hellere lige jeres Blogger-profil.

I finder link til at redigere den under jeres profilbillede på Betjeningspanelet, og så skal I sørge for at der står det rigtige i Visningsnavn og at Vis mit rigtige navn ikke er markeret. Check også mail-indstillinger - om din mail skal vises, og om det er den rigtige som bliver vist.

Jeg håber ikke det er et udbredt fænomen, men hvis det er håber jeg at kunne redde røven for nogle stykker.

[Opdatering]: Hvis det har været sket for dig kunne det være meget fedt hvis du gav en - eventuel anonym - kommentar om det; det kunne være godt at vide hvor udbredt problemet er.

[Opdatering2]: På Twitter har Bloggers bruger, @Blogger, skrevet følgende, ca 18:50: We're sorting out a few issues related to our maintenance yesterday. Thx for reporting ur issues here. We'll update when we have more info.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg syntes efterhånden det var ved at være tid for en ny font - den jeg længe har brugt, Teuton, har tjent mig godt, men forekom mig efterhånden for knudret.

Den nye, Goudy Bookletter 1911, er også meget konservativ, men noget lettere fordøjelig, synes jeg. Så jeg håber det bliver til glæde for alle.

Det er stadig Googles ret smarte web-fonte (som jeg tidligere har beskrevet) jeg bruger. Der er siden kommet en hel del til, så der er nu virkeligt meget at vælge i mellem.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Tidligere i dag gjorde jeg en blogger-kollega opmærksom på et indlæg om LinkWithin. Det gjorde at jeg kom i tanker om, at jeg faktisk har et hængeparti dér.

For da jeg begyndte at bruge LinkWithin reklamerede jeg også lidt for den. Men i dag bruger jeg noget som hedder Outbrain.com - og hvorfor så det.

Well, på mange måder kunne jeg godt lide LinkWithin. Men der var ting ved det som irriterede mig. Blandt andet deres kommunikation - jeg skrev flere gange til dem, både med spørgsmål og forslag, og fik ikke svar på noget af det.

Og så var der nogle designmæssige ting jeg ikke kunne lide ved deres løsning, og ikke mindst tekniske. Især det, at de bare lavede et tomt billede, hvis de fandt et link de ville henvise til, som ikke indeholdt billede. Og indeholdt  det en YouTube video, brugte de ikke et billede fra den - stadig tomt.

Så da jeg stødte på Outbrain, som er meget ens, måtte jeg prøve den. (Og det er altså de billeder især med forslag til andre indlæg, under indlæggene).

Og jeg kan altså i dag bedre lide Outbrain på en del punkter:

• Man kan i Outbrain gå ind og se oversigter over hvilke relaterede artikler der klikkes på.
• Den laver grafiske småbilleder på alt - også indlæg uden billeder eller video, der laver den en lille ting udfra teksen.
• Widget'en tilpasser sig ens design bedre.
• Man kan afholde den fra at foreslå bestemte sider - i det hele taget har man mere kontrol med widget'en.

Tilgengæld må jeg så sige, at jeg syntes LinkWithin var meget, meget bedre til at finde indlæg som rent faktisk havde relation til det aktuelle indlæg. Der kører Outbrain meget mere på en Greatest Hits tilgang, såvidt jeg kan se - og det er derfor den så ofte foreslår I skal læse noget med nøgenhed, tror jeg.

Og Outbrains tilgang virker bedst - da jeg skiftede til den fik jeg mange flere videreklik, kunne jeg se. Men jeg ville faktisk nok alligevel foretække LinkWithins tilgang på det område.

Så - der er fordele og ulemper ved begge, men jeg er altså endt op med at holde mig til Outbrain. Men jeg synes det er synd LinkWithin ikke har været mere åbne for forslag, for deres grundalgoritme er efter min mening den bedste, til det det handler om: relaterede indlæg.

(Jeg skal også nævne, når nu indlægget her faktisk startede med, at jeg ville lære nogen at customize LinkWithin til dansk - at det kan også lade sig gøre med Outbrain, men det er noget mere kompliceret. Tilgengæld har jeg gjort det hårde arbejde i at fordanske tingene, så hvis nogen har brug for hælp der... så kan man spørge mig :) )
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg oplever meget i disse dage, hvordan det at skrive - for mig blogindlæg - meget handler om, om ens sind er i en tilstand hvor skrivning ligger lige for.

Det er ellers en tilstand jeg har været i i omkring 2 år, men den seneste måneds tid er jeg blevet revet længere væk fra computeren, både fysisk og mentalt. Og så viser det sig også sværere at skrive noget, selv når man rent faktisk har tiden og muligheden.

Det er ellers ikke fordi jeg ikke har historierne og trangen - for eksempel ville jeg gerne skrive en update på den store tids- og tankerøver, min mors helbredstilstand, men det kan jeg altså heller ikke lige komme igang med, kan jeg mærke.

Men nu er det snart påske - og eks'en hiver ungerne med på charter - så mon ikke jeg kan komme i en lidt mere afslappet tilstand der?

Jeg satser. Kan godt bruge en lidt mere afslappet tilstand.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Da jeg begyndte at kigge rundt i den danske blogverden for godt et par år siden, stødte jeg ret hurtigt på En Luders Dagbog - et møde som jeg også beskrev dengang. Og en blog jeg siden har fulgt med stor glæde - sammen med et par andre om samme emne. Det har været forfriskende at læse om det fag, fra en vinkel man ellers sjældent hører det beskrevet.

(Og som trofaste læsere vil vide, er hele prostitutionsdebatten også noget jeg har blandet mig lidt i, på linie med tørklæderne.)

Anyway, Sus Luder, som hun kaldte sig dengang, nu er hun mere kendt som Susanne Møller, har stoppet sin blog - ikke for at holde op med at blogge, men for at slå sig sammen med kolleger under fællesbloggen offentligfruentimmer.dk.

Og den vil jeg altså så hermed gerne lige lave lidt reklame for. Og man har selvfølgeligt lov at mene hvad man vil om prostitution og så videre, men det skader vel ikke rent faktisk at høre på de mennesker, som selv er en del af branchen.

(Af det jeg har læst hidtil virker den nu ikke så sexkøbspolitisk som En Luders Dagbog, vi er mere ovre i historier og anekdoter. Men det er jo også del af billedet.)

[Opdatering:] Så har LilleQ lige gjort mig opmærksom på det også relativt nye Nedsat Dømmekraft, af TheHumanStain. Her gås tilgengæld til makronerne i forsøg på at aflive mange af de urban legends som bruges og misbruges i prostitutionsdebatten.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Husk at følge med når M klokken 19:50 i aften - ja, det er lige før X-Factor - live-transmitterer udtrækningen af en hemmelig præmie. Selve udtrækningen forestås af et halvdødt insekt!

Jeg er sikker på, at det er noget som kommer til at danne skole for blogland, så det er med at hænge på. Læs mere og find link til bugcastet her.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Egentligt havde jeg tænkt mig at markere dette jubilæum på en eller anden måde. Det er i dag præcis 2 år og 4 måneder siden jeg skrev første indlæg på bloggen (ihvertfald præcis på den måde, at det dengang som idag var sidste dag i måneden).

Og måske vigtigere, dette er indlæg nummer 2.500. Men ærligt talt, på grund af diverse ting kan jeg ikke koncentrere mig om et længere eftertænksomt indlæg i dag. Så det forbigås i stilhed.

Hvis man har lyst er det kun 500 indlæg siden jeg sidst lavede en opsamling.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Onkel Anne har sat en blogleg igang, hvor man skal skrive om et yndlings/humorindlæg på sin blog.

Og den springer jeg på med det samme - hvis det er noget med at fremhæve egne indlæg kan jeg ikke stå imod. Så er det store problem jo nok at udvælge ét - men jeg har umiddelbart i dag lyst til at fremhæve Kneppekortet.

Og ellers er der hele Prince eposet, som i to omgange udviklede sig fra nyheden om at Prince' koncert på Roskilde blev aflyst på grund af regler fra EU, til Prince måtte optræde med tobaksadvarsler, til han i efteråret skiftede navn og flyttede sin koncert til Skandinavisk Tobakskompagnis gamle fabrik, til dramaet i Ikast efter hvilket Brian Mikkelsen kidnappede Sheila E - indtil Brian Mikkelsen til slut blev fanget på Bornholm.

Og der er flere indlæg end det, dem kan man finde links til i historierne. Et drama skrevet mere eller mindre i realtime. Det er jeg egentligt lidt stolt over.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Det kan ind imellem være en god idé eller en nødvendighed at hente sin Blogger-skabelon, også kaldet template. Skabelonen/templaten er den kode som definerer layoutet af din blog - som regel har bloggeren blot valgt en da bloggen blev oprettet, og så er det ellers det.

Men man kan gøre en del ved sådan en (min blog er et eksempel på en template som er meget modificeret i forhold til sit udgangspunkt) - og så kan det være godt at arbejde med den lokalt. Og så skal man hente den ned.

Eller for den sags skyld, også hvis man vil rette i templaten online (som man kan i Blogger) - der er det vigtigt at man tager en backup først - og det sker også ved at hente den ned.

En tredje mulighed er, at man skal sende templaten til en behjertet sjæl, som måske vil kigge på den og rette noget for en - og det er lidt derfor jeg skriver dette indlæg, for jeg er netop i en situation hvor jeg skal modtage en sådan template - og jeg forestiller mig det næppe bliver sidste.

Det er ihvertfald heldigvis ganske enkelt at hente den som fil: man går fra Bloggers betjeningspanel ind i fanebladet Design, og derunder i Rediger HTML - øverst der finder man et link til Hent hel skabelon. Det klikker man på, og man kan dermed downloade en .xml fil, som indeholder ens template - som man så kan arbejde med eller sende videre eller gemme som backup. /Templaten er som udgangspunkt navngivet template##############.xml hvor ############# er et meget langt tal - som faktisk er ens blogs id, som blogger ser det. Kan være meget godt at vide.)

På et senere tidspunkt skal jeg jo nok lave en guide for hvordan man så uploader sin template...
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

De to "liveblogging" indlæg jeg indtil videre har lavet, er udført med en gratis App som hedder Blogger-Droid. Og den har sådan set fungeret ganske udmærket, så den kan jeg sådan set godt anbefale.

Men nu er der også udgivet en officiel App fra Blogger/Google, til formålet. Hvor man blandt andet også kan gemme som kladde, og det lyder som en udmærket feature, for jeg kan sagtens se situationer hvor det ikke er muligt at færdiggøre et indlæg på farten, men hvor det samtidig føles vigtigt at få skrevet så meget som muligt i øjeblikket.

App'en er gratis og kan (naturligvis) hentes på Android Market. Og man kan læse mere om den her.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg har altid haft en idiosynkrasi mod Mødrehjælpen. Uden at jeg egentlig har vidst hvorfor, var det bare en organisation jeg havde noget imod - uden rigtigt at kunne sætte en finger på hvad.

Så da dele af Blogland her op til jul gik i velgørenhedsmode og foranstaltede en indsamling til fordel for Mødrehjælpen, valgte jeg at stå uden for. Ellers ville jeg muligvis have deltaget, om ikke andet så for at komme mere ind i blogger-communitiet og/eller måske scorer et link hertil.

Men jeg valgte altså, at det ville jeg ikke. Tilgengæld fik det sat noget i gang i baghovedet, så jeg nu helt klart ved hvad jeg har imod Mødrehjælpen. Og jeg synes faktisk det er en forbandet god grund.

Det jeg har imod Mødrehjælpen er navnet. Mødrehjælpen. For hvorfor er det kun mødre, som har brug for hjælp - hvorfor ikke fædre?

Og det er det da heller ikke kun - i Om Os skriver de selv, at de støtter børnefamilier, som har det svært. Men det er næsten værre.

For hvorfor så det navn? Som jeg ser det, er det med til at fastholde en gammel forestilling om at det er mødre som er de naturlige (og eneste) børnepassere. At hvis en far er alenefar, er det unormalt og mod naturens orden.

Og det kan da godt være, at det stadig er sådan for det overvejende flertal, at det er moren som har mest med ungerne at gøre. Men hvis man gerne ser det udjævnet - så er det da ihvertfald det helt forkerte signal at sende.

Og det er jo ikke fordi, det kun er "synd" for enlige fædre, at de ikke kan anerkendes som ligeværdige. Mødre/kvinder fastholdes jo også i, at det er dem der er de rigtige, Mødrene. Hvilket de muligvis kan have det fint med, hvis der er et martyrkompleks, som skal fodres - men det kan jo også være meget begrænsende.

Nej, jeg synes simpelt hen, at Mødrehjælpen på grund af sit navn, er sexistisk, og hjælper til at fastholde mennesker i forældede kønsroller. Navnet kan have haft en gyldighed op til 70'erne, men jeg synes faktisk det er en skændsel at det ikke er rettet endnu.

Til Forælderhjælpen, for eksempel. Det synes jeg faktisk lyder helt ok.

(Og det her skal ikke tages som et angreb på hverken de, som arbejder for organisationen, eller de som støtter den, på den ene eller den anden måde. De har garanteret hjertet på rette sted, og gør sikkert meget godt for mange. Men det ændrer altså ikke ved min holdning til navnet.)


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Den opmærksomme læser vil muligvis have opdaget, at jeg har indført en rubrik øverst til højre, med titlen Aktuelt Anbefales (især). Hvor jeg på den mest selvglade form linker til egne indlæg.

Det er noget jeg har indført, fordi jeg jo godt ved jeg har en høj udgivelsesfrekvens. Nogen synes sikkert for høj. Og derfor vil der uvægerligt være ting I, mine kære læsere, går glip af.

Og nogle gange ærgrer det mig - for eksempel da jeg i aftes lavede min seneste mad-satire, som jeg er ganske glad for. Og som jeg derfor tænkte - nu må jeg da hellere lade være at lave indlæg lidt tid, så folk får en chance for at læse den. Men det med at holde igen med indlæggene - det kan jeg ikke helt finde ud af.

TwinDog - den er tilbage!

Så nu fandt jeg på denne metode i stedet, hvor jeg kan gøre opmærksom på indlæg jeg særligt synes fortjener opmærksomhed i øjeblikket. Som regel vil det være relativt nye indlæg, men jeg vil også indimellem hive gamle indlæg frem. Som for eksempel nu, anmeldelsen af TwinDog'en - for det indlæg havde pludseligt fået en revival, så jeg. Så da jeg tidligere passerede Shell Huset holdt jeg øje med, om der skulle være reklamer for TwinDog - og det var der, ganske rigtigt. Den er ude igen. Og så kan man jo ligeså smede mens jernet er varmt.

Så medmindre du læser rub & stub af hvad jeg skriver, så prøv at holde øje med det felt. Det er ligesom de indlæg jeg selv føler særligt for, i øjeblikket.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.