Det er en tydeligt forandret Lars Løkke Rasmussen der toner frem i Skype, da jeg får hul igennem til Bruxelles. Væk er trætheden og anstrøget af panik der har vist sig de seneste måneder. Væk er bekymringerne omkring torturanklager, overbetaling, løgn og vildledning af Folketing og Rigsrevisorer, værdidebatter, feriesager, kidnapninger og NemID som han ikke har kunnet få til at virke.

Nu er det en statsmand som hviler i sig selv; den statsmand han hele tiden har vidst han havde i sig, men som han ikke har kunnet få forløst. Indtil i går, da han brød dødvandet i EU, og kom med et banebrydende kompromisforslag. Og lige pludselig blev stemningen lidt bedre, for at bruge en parafrase af en gammel reklame.

LPD: Goddag, Lars Løkke - og til lykke med som tingene har udviklet sig!
LLR: Tak, Leoparddreng!
LPD: Jeg ville jo morderligt gerne høre lidt om direktiv-forslaget i detaljer...
LLR: Ja, men jeg vil jo også gerne fortælle dig mere om det. Men der er mange ting der ikke er forhandlet på plads endnu, så vi må gøre det off the record?
LPD: Ja, selvfølgelig. Vi tager det som ren baggrund. Måske vil jeg spørge om jeg må bruge enkelte ting? Vi kan sige det kommer fra "en kilde tæt på statsministeren"?
LLR: Det lyder fint!
LPD: Godt, så! Altså - for det første: Hvad mener du om, at dit forslag med det samme af vittige hoveder er blevet døbt slavedirektivet?
LLR: Det var jo helt ærligt ikke andet end jeg havde forventet. Men vi har jo ytringsfrihed, så det skal folk selvfølgelig have ret til. Man kan så sige, at de folk jo måske kan risikere at blive udvekslet med andre lande - og vær sikker på det, jeg er udmærket klar over hvem der er tale om!
LPD: Men er det et slavedirektiv?
LLR: Nej, selvfølgelig er det ikke det. Men jeg har altid ment - som venstre i øvrigt - at det er vigtigt at blive ved at se mennesker som en ressource. At det er forkert at betragte nogle mennesker som værdiløse, og de bare går og laver ingenting. Og venstrefløjen har jo længe gået og talt om at arbejde er en ret. Jeg tænker bare tanken helt til ende, og slår fast, at arbejde ikke blot er en ret, men en pligt!
LPD: Hvilket jo altså så vil betyde, at man nu kan tvinge danske bistandsklienter til at arbejde i udlandet, uden løn?
LLR: Det er jo rent hypotetisk. I Danmark sørger vi jo for at betale vores regninger - det mindes jeg da iøvrigt at have forklaret dig før? Så medmindre de røde kommer til, er der næppe risiko - eller mulighed, om man vil - for at det skal ske med danske modtagere af overførselsindkomster. Men altså, hvis det skulle ske - de har vel også bare godt af at komme ud og se verden lidt?
LPD: Men, altså - i princippet. Man kan tvangsudsende mennesker til at arbejde et statsunderskud af, under kummerlige forhold?
LLR: Jeg synes sådan set ikke man kan tale om kummerlige forhold. Men beskedne, jovist.
LPD: Og hvordan harmonerer det så med Venstres partiprogram, om frihed og lighed for alle mennesker?
LLR: Det står der nu heller ikke... nå, jeg tror jeg ved hvorfor. Du har et af de gamle programmer, der havde sneget sig en fejl ind. Der skulle stå - og det er det der står nu - frihed for alle lige mennesker. Og det er jo noget helt andet.
LPD: For alle mennesker er ikke lige?
LLR: Nej, naturligvis ikke!
LPD: Hvordan finder man så ud af hvem der er lige og hvem som ikke er?
LLR: Ja, det er jo det man kan kalde et godt politisk spørgsmål. Politik handler som bekendt om prioriteringer, det muliges kunst og at kunne tælle til 90. Og for eksempel står det da klart, at indvandrere naturligvis ikke er så lige som andre.
LPD: Det gør det?
LLR: Ja, naturligvis. Det kan du jo allerede se i dag, med starthjælp og så videre. Det er da tydeligt de ikke er lige!
LPD: Og når de ikke er lige, har de heller ikke krav på frihed?
LLR: Nej, det synes jeg ærligt talt nærmest giver sig selv!
LPD: Okay... så hvis Danmark ikke skal til at afgive ArbejdsKraftsUdligningsEnheder, så vil vi jo måske komme til at stå til at skulle modtage nogen. Er der nogen projekter du tænker på, det kunne være oplagt at bruge sådan nogle til?
LLR: Vi står jo foran at skulle bygge en Femern-bro - der tænker jeg det kan være oplagt med AKUE'er - vi har beregnet at det sandsynligvis kan gøres til under halv pris.
LPD: Men de folk vi får er jo næppe uddannet til den slags?
LLR: Nej, men mængden vil opveje kvaliteten. Og så behøver man jo ikke bekymre sig om arbejdsmiljølove - det er en af de smarte ting. Og det er faktisk noget af det mest bekostelige ved byggearbejde - arbejdsmiljølovene.
LPD: Andre ting?
LLR: Jeg har længe tænkt, at vores statsministerbolig var lige lovlig beskeden. Sådan lidt H.C. Andersen agtig. I andre lande jeg besøger, bor folk af min beskaffenhed i paladser. Så det tænkte jeg også kunne være et godt projekt - et statsministerpalads!
LPD: Vil det så ikke ærgre dig, når en anden flytter ind?
LLR: Haha, den var god. Du kan være helt rolig, det kommer ikke til at ske!
LPD: Indtrykket har jo været, at dit forslag gik glat igennem Ministerrådet? Var der slet ingen indvendinger?
LLR: Merkel var lidt forbeholden først - noget med Tyskland og deres historie, og noget med arbejde under krigen. Men jeg tror hun har set fidusen nu.
LPD: Og fidusen er altså - at når man på denne måde flytter folk, mister de samtisig deres rettigheder?
LLR: Præcis. Man kan jo så diskutere om de nogen sinde havde rettighederne i første instans. Men, jo - det er noget af det smarte med et tværnationalt samarbejde.
LPD: For at springe lidt i det... Lene Espersen var endnu engang i samråd i Finansudvalget i Folketinget i dag. Resultatet bliver sandsynligvis blot at hun får en næse med tilhørende begmand. Men hvis det ender med Folketinget erklærer mistillid til ministeren, hvad vil du så gøre?
LLR: Fyre hende. Faktisk ville jeg ønske de gjorde det. Jeg har ikke længere brug for Lene - eller de Konservative i det hele taget...
LPD: Heller ikke Brian Mikkelsen... jeg tænker på...
LLR: Ja, jeg ved hvad du tænker på. Hvad fanden havde han gang i? Jeg fatter ikke den mand. Dreng. Whatever.
LPD: Nå, jeg tror også jeg er ved at have hvad jeg skulle bruge. Du skal have mange tak, Lars.
LLR: Lars, ja. Haha. Det kan godt være du ikke får lov at kalde mig det næste gang. Til den tid tror jeg jeg insisterer på vi skal være des!
LPD: Naturligvis...
LLR: Noget andet - jeg har bemærket du ikke længere er på min venneliste på Facebook?
LPD: Nej, forstår De... jeg har meldt mig ud af Facebook. Jeg bryder mig ikke om det mere.
LLR: Hvor højst besynderligt?! Så har du jo ingen venner?
LPD: Nej, det har De ret i!
LLR: Jeg ser nu gerne at du tilmelder dig igen. Om jeg så skal være din eneste ven. Bare som tegn på respekt?!
LPD: Det skal ske! Mange tak!
LLR: Det var så lidt. Og husk nu... kun til baggrund!
LPD: Som lovet! Og endnu engang tak skal De have!
LLR: Farvel, Leoparddreng. Jeg ønsker alt godt for dig og dine!