Leoparddrengens
Public Key

lørdag den 19. september 2009

Alphabet Street

2 kommentarer
Nu smækkede jeg jo et Prince nr på den anden dag. Og det har så givet mig lyst til også at lægge Alphabet Street fra Lovesexy-pladen op. Det er nok min yndlings-Prince sang.

Mange var de gange, hvor jeg i sen-firserne ville gå mod Svanemøllen station, med godt med makeup i ansigtet, og synge
I'm goin' down 2 Alphabet Street

I'm gonna crown the first girl that I meet
I'm gonna talk so sexy
She'll want me from my head 2 my feet




Det er så også en forkortet version, ser jeg nu - der mangler midter-rappet. Men hvad, man får da genoplevet den lidt.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Tid til et navneskift?

Ingen kommentarer


"Vi er de ægte socialdemokrater," siger Pia K på DFs landsmøde. Og understreger, at det var DF der så rigtigt, da de satte danskheden og patriotismen øverst på dagsordenen.

Jeg synes så bare ikke rigtigt Dansk Folkeparti er dækkende længere, hvis de virkelig er de rigtige socialdemokrater, og danske og patriotiske. Kan de ikke finde på noget mere rammende?

Jeg tror jeg har et godt og dækkende navn: NationalSocialisterne?

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

What's in it for me?

Ingen kommentarer
I stigende grad bliver jeg tilbudt medvirken i meningsmålinger, kvalitetsmålinger og hvad ved jeg, når jeg klikker rundt på nettet.

De vil "kun" tage 5-15 minutter af min tid....? som om det ikke er er en del.

Og i stigende grad klikker jeg "Nej" til om jeg vil deltage. Jeg har nok engang klikket ja, for hvem ville da ikke gerne være med til at gøre nettet bedre? Men tiden for idealisme på nettet er altså forbi, så hvis jeg ikke tilbydes noget for at bruge min tid for jer, hedder det altså nej!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Min første gang

Ingen kommentarer
Tja, det kræver nok lidt svinefeber at skrive om, for det er ikke en historie som jeg føler booster mit ego. Og rent teknisk er det ikke min første gang, men mentalt. Men en historie... det er det vist, rent teknisk...

Som jeg husker det var jeg lige blevet 19. Jeg tror det var mellem jul og nytår 1987. Jeg hang ud ved gammeltorv - solo - som jeg ofte gjorde, men denne eftermiddag kom jeg så i snak med to amerikanske turistinder. Vi snakke om steder man kan gå hen, og de vil meget gerne se Christiania.

Så der følger jeg dem jo ud, som den loakle guide - selvom jeg aldrig er kommet der synderligt, ved da hvad volden og Pusher Street er, kender Nemoland etc, men meget mere stedkendt er jeg ikke.

Som jeg husker det havner vi i fælleskøkkenet og får drukket nogle bajere og røget noget hash. Jeg finder ud af at de er fra Californien, og på rundtur i Europa - og før har de været i Amsterdam.

Der er ingen tvivl om at der er tættere kontakt mellem 2 af os end den tredie, og på en eller anden måde får hun meget taktfuldt reddet sig ud af det, og sendt os hjemad, til mig.

Og det er på alle mulige måder nyt for mig... ikke som sådan at have pigebesøg, men at være i nærheden af et touchdown?

Vi snakker om forskelligt - jeg husker ved grød ikke hvad, men sikkert ting om Danmark - og på et tidspunkt nærmer hendes hoved sig mere og mere mit. Og er tilsidst så tæt at jeg ikke længere kan holde mig fra at føre mine læber til hendes, og pludselig er vi i færd med at kysse.

Meget interessant og på mange måder rar følelse!

"God, I thought you were never gonna do that!" sagde hun, da vores læber skiltes. Og så var jeg jo pludselig klar over at det faktisk var i orden og velset det jeg gjorde.

Og vi begynder at afklæde hinanden - jeg kan huske hun var meget begejstret for sin bra, og gerne ville have min anerkendelse af den - som hun bestemt fik, selvom jeg ikke anede hvad hun talte om - og så ligger vi ellers der.

Og jer er totalt flaccid - slap. Ikke lige den fedeste eller traditionelle historie om deflorering. Men har vist fået en gal kombination af alkohol og hash og præstationsangst.

Så det var jo lidt nederen.

Men hun opfordrer mig til at gøre mig bekendt med alle områder af hendes anatomi, og jeg får smag får hende og hvad hun repræsenterer. Og hun siger på et tidspunkt "I can feel you're going to be a great lover - I know that is in your future" - eller noget i den stil; meget nice af hende. Under alle omstændigheder har jeg stadig den smag i dag, og det jeg foretrækker mest ved sex er klart smagen af fisse. Og uden at skulle desavouere min pik, vil jeg sige mine største evner ligger i min tunge.

Anyway - vi har en lang og begivenhedsrig nat, men kneppe hende, det er jeg aldrig i nærheden af at være i stand til. Men jeg vil vedholdende påstå at det var en stor nat for os begge.

Vi mødes så med hendes veninde næste eftermiddag, og de skal videre i Europa. Så mit sidste minde er af at kysse hende meget, meget længe, og mange mange gange ved et busstoppested.

Historien slutter så ikke der. Desværre.

Nogle dage efter opdager jeg kriblen og krablen i mine nedre hår. Jeg har simpelthen fået fladlus af mødet. Californiske, hollandske eller whatever - det ved jeg ikke. Men må på fucking apoteket og få fucking luseshampoo mv.

Nogle uger eller måneder senere får jeg så et brev fra hende. Et meget meget smukt brev, hvor hun taler om hvor meget vores møde betød, og at jeg minder hende så meget om Bowie.

Og hvad gør jeg? Jeg fryser - i betydningen gør ingenting. For jeg kan ikke finde ud af hvad jeg skal gøre, med de fladlus indeover.

Skulle jeg ignorere dem? (Ja, det skulle jeg have gjort!) Og bare svaret som om intet var hændt, og have sagt hvor meget natten også havde betydet for mig... den havde jo nok betydet mere for mig end hende, alt taget i betragtning.

Eller skulle jeg advare hende: It seems I somehow got this bug... so you might want to check yourself??

Eller anklage hende: You dirty fucking whore, spreading bugs & diseases all over Europe?

Så hun fik aldrig noget svar.

Jeg husker stadig hendes navn, men det er ikke så usædvanligt. Googling af det i USA eller Malibu har ihvertfald ikke givet resultat.

Så det er reduceret til skibe i natten. Men lærerigt var det ihvertfald. Og godt var det også. Og dejligt. Så hvorfor er det det ikke føles særlig mandigt?

[Opdatering]: Læs også om min anden gang...

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Snyd!

Ingen kommentarer
I dag i Rema 1000 købte jeg en DVD med "The Happening" - skrevet/instrueret af M. Night Shyamalan kendt for bl. a. 6th Sense og The Village. Så når man ser en film af ham forventer man et twist mod slutningen, som gør at man opdager man har set en helt anden film end man tror.

Egentlig så meget over samme læst at jeg var begyndt at blive træt af det; men nu købte jeg så den her, og var rigtig glad for det, og så den med stor fornøjelse, for jeg tænkte at grunden til jeg ikke havde set den i biografen var dens indledende teori om terror, som jeg i de "glade" Bush år ikke gad høre mere om.

Men desværre er twistet i denne her, som jeg sad og opbyggede større og større forventninger til, at der ikke er noget twist. Og så er den ærlig talt bare dødssyg og kedelig. Ja, jeg beklager for eventuelle nye seere, for undervejs følte jeg mig ret godt underholdt - men det var netop i forventningen.

Så, ja, det ødelægger jeg for andre - forventningen. Men jeg sparer også for skuffelsen.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

fredag den 18. september 2009

T*Å*G*E*R

Ingen kommentarer
Som nogen måske har bemærket, fik jeg i morges i en kommentar et venligt Anonymt link til H*A*S*H klippene på YouTube; hvilket jeg egentlig nu er lidt stolt over, for det må have været noget af den første promovering af klippene - der var ihvertfald endnu ikke kommet nogle kommentarer på YouTube på det tidspunkt.

Og jeg havde egentlig syntes at titlen var ret genial, så var lidt spændt på dem, og så straks klippene. Desværre må jeg, som jeg også svarede den Anonyme, give Arne Notkin ret i, at det bare ikke er sjovt.

Jeg synes konceptet må have lydt sjovt, for det kunne det have været. Så der kan jeg godt forstå det er gået igennem, og de har fået Go.

Og jeg synes den tekniske, dukkemæssige udførelse også ser fin ud - ikke noget at komme efter der.

Voice-actingen virker forfærdelig; jeg forstår ikke halvdelen af hvad der bliver sagt. Om det er den endelige udgave er jeg så ikke sikker på, så det er næppe det der har væltet læsset.

Men hvor jeg synes kæden må være hoppet af, er på manuskript-siden. Jeg synes, udfra de klip jeg har set, at det virker både pointe, plot og historieløst. Og persontegningerne er utrolig uskarpe, hvor de i karrikeret satire skal være barberbladsskarpe (udover overdrevne).

Så jeg forstår godt det blev stoppet - og den med censur er der vist ikke meget kød på her. Jeg forstår bare ikke hvorfor det nåede så langt; eller egentligt: hvorfor det ikke blev reddet længe før, og manuskriptet blev hejlet igennem nogle gange, så det var til noget.

Jeg synes der må være en redaktør med meget røde ører. Og jeg har ondt af dukkeførerne, for jeg kender en der arbejder inden for faget, og jeg ved at det er et arbejde som kræver blod, sved og tårer - og bestemt ikke er noget man får meget ud af økonomisk; når an er så heldig at der overhovedet er noget at lave.

Så må det være ekstremt frustrerende at se det hele blive skrottet.

Men døm selv:

Afsnit 3:


Afsnit 21:

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Er det for indlysende?

Ingen kommentarer
Der var et indslag i TV-avisen her 18:30 - om et test-bølgeenergianlæg som skulle sættes op i aften / nat, fra Wave Star Energy.

Og det ønsker jeg dem da alt muligt held & lykke med - ethvert tiltag som kan skabe vedvarende energi må da påskønnes i min optik.

Og de håbede jo at det med bølgeenergi med tiden kan blive lige så stort som vindmølleindustrien. Og det kan jeg da godt forstå de håber på, og det vil da være fint.

Så er det bare jeg tænker: det der anlæg var pænt stort, og skulle monteres på 4 sokler som skulle ned i vandet her i nat. Og mens soklerne var oppe lignede det lidt en miniature-boreplatform - hvorfor ikke bruge det areal som er ovenpå anlægget til at montere en vindmølle på?

Jeg forestiller mig at det meget vil være de samme steder man vil montere havvindmøller, som disse bølgeanlæg. Og infrastrukturen med kabelføring og transformering må være meget det samme. Så ville man ikke kunne spare en hulens masse ressourcer og plads, og opnå større forsyningssikkerhed ved at kombinere de to ting i et anlæg?

Skulle de ikke prøve at snakke med Vestas eller Siemens (som vidst er bedst på havet) om et langsigtet samarbejde og arbejde henimod sådan et kombianlæg?

Det virker næsten for oplagt - så det er meget muligt at der er nogle indlysende grunde til det er en dårlig idé, som jeg bare ikke kan se.

Så jeg tror sgu jeg skriver til dem og foreslår dem det.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

torsdag den 17. september 2009

Når duer græder?

2 kommentarer
Jeg er blevet lidt træt af at høre den her fordanskede udgave af Prince's When Doves Cry i spots for TV2's primtetime lørdagssoap satsning, Store Drømme. Eller egentlig, om det er primetime soap, eller forsøg på at eftergøre Fame på dansk er jeg ikke rigtig klar over.

Så jeg skal egentlig også passe på med at skælde ud på den, inden jeg har set den - men bliver altså lidt irriteret over spottet.

Men her er the real thing:


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Zuma is a state of mind

2 kommentarer

Der kom en fortsættelse af Zuma fra PopCap Games den anden dag - Zuma's Revenge. Som jeg har downloadet, og ungerne nu tvinger mig til at spille, når de kan slippe afsted med det.

Og på den ene side er det en nydelse - på den anden side er det ultrahårdt for en feberhed hjerne.

Men det er ubetvinget et genialt spil - genialt simpelt, naturligvis, vi taler ultimativ casual gaming - og samtidig så udfordrende for ens perception, mouse control og reflekser og overblik.

Jeg kan kun anbefale det. Kr 145,- er sgu ikke meget. Man kan som med de fleste PopCap Games downloade det og prøve det en time. Ellers kan man spille en meget begrænset udgave af den oprindelige Zuma gratis online.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Det er nu rart med gode naboer

2 kommentarer
I Australien har en mand gennem 30 år voldtaget sin datter og fået 4 børn med hende; det er der jo snart intet usædvanligt i, heller ikke at pigens mor påstår ikke at have haft mistanke om noget.

Lidt usædvanligt er det dog, at naboerne ikke som sædvanlig siger at de ikke havde nogen idé om det - næ, de siger de længe havde haft mistanke om at han misbrugte sin datter; men ikke turde gå til myndighederne fordi "de var bange for at skabe problemer".

Dér må man sige de sætter pris på de gode dyder, som godt naboskab jo nu engang er. Det ville da sikkert også skabe en dårlig stemning ved barbecuen, hvis man blandede sig i den slags!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

onsdag den 16. september 2009

Venstre - Danmarks grønne parti!

Ingen kommentarer
Det gjorde partiets forhenværende leder ihvertfald meget ud af at slå fast at de var eller skulle være. Og det må vel være derfor de kommer med sådan et progressivt forslag, som at fjerne statsstøtte til vindmøller?

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Herligt

Ingen kommentarer
Den ældste har været syg her til aften, og eg har fået kraftig hovedpine og vist også feber, så der er sgu nok svin på vej, eller noget.

Og så har den yngste tisset i min seng, så det bliver en nat i sofaen.

Havde ellers et satirisk indlæg i tankerne, men det kan jeg ikke rigtigt samle mig om.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Paraguayo

Ingen kommentarer
Jeg kom til at købe en bakke af nogle frugter som hed Paraguayos i Irma. De lignede nærmest noget nogen havde trådt på - på en god måde. Anede ikke hvad det var.

Jeg prøvede så at slå dem op på det storartede site for eksotiske frugter jeg bruger. Men der stod ikke noget om den?!

Men forklaringen er vist at den (på trods af navnet) ikke er så eksotisk - den er i familie med fersken. Og den kan jeg altså anbefale - dens kød-til-sten ratio er meget mere fordelagtig end fersknens, og den doughnut agtige form gør den ganske enkel at spise. Og kødet er saftigt uden at være for saftigt. Så det var et positivt møde!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

tirsdag den 15. september 2009

Næsten for meget

Ingen kommentarer
Jeg studerede min ældste søn, da han spillede et online multiplayer krigsspil i dag (Battlefield Heroes) - som han iøvrigt er sur over jeg ikke vil spille, men det er bare ikke min stil. (Men mind mig om jeg skal fortælle om engang jeg deltog i noget Paintgun...)

Anyway, i det her spil er der chat mellem deltagerne på holdet. Chat som foregår på engelsk. Og han sad ved gud og tastede løs, jeg tror næsten hurtigere end jeg ville kunne - på engelsk. Som han ikke har nogen forudsætninger for at kunne, udover spil og hvad dertil hører, og så et års engelsk i skolen.

Jeg syntes det var ret utroligt. Ikke at jeg kunne se alt han skrev, men det virkede ret rigtigt. Og selvfølgelig er det nogle begrænsede ordforråd der kræves, men alligevel. Jeg blev sgu lidt chokeret.

(En anden historie er jo så hans udtale - han må jo gætte sig til alle de her ord han støder på i skrift som han aldrig har hørt - og da engelsk jo ikke ligefrem er særlig konsekvent hvad det angår, bliver det nogle gange nogle ret sjove ord, som jeg må vende mange vokaler og kononanter frem og tilbage, for at finde ud af hvad han mener.

Et sted minder det mig lidt om Miss Piggy - som mente hun havde lært fransk fra at læse bagsiden af parfumeflasker. Men jegtror roligt jeg kan sige det har været lidt mere effektivt for min søn.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Mens vi venter på leopardkondomer...

Ingen kommentarer
Når nu jeg ikke kan finde dem - og heller ikke er sikker på jeg ville bruge dem - så er det her måske en mulighed at investere i.

Det er da vel nærmest noget jeg bør have, i fald eventuelle gæster skulle gå hen og blive skuffede over manglende pletter & rosetter?

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Kommissærens Dagbog II

Ingen kommentarer
Jeg synes som sådan Politiken har udmærket og fine argumenter for at trykke den her Jægersoldat-bog i morgen. Som, så vidt jeg kan tolke ikke indeholder det store hemmelige; jeg har selv kendskab til nogle væsentligt mere interessante oplysninger, som jeg desværre ikke kan komme nærmere ind på.

Men jeg synes det er mærkeligt, at TV2 i Nyhederne her til aften slet ikke berørte det faktum, at Politiken jo har gjort det før - nemlig da de udgav Ritt Bjerregaards "Kommissærens Dagbog" i 1995. Og sindenhen blev dømt for at gøre dette uden forfatterens tilladelse - en brøde de jo gentager nu, så vidt jeg kan forstå.

Ikke at jeg skal gøre mig til dommer over, om det Politiken gør er forkert; men det er da trods alt et aspekt mere, udover ytringsfrihed og rigets sikkerhed: nemlig ophavsret.

Men jeg skal da ud og have Politiken imorgen. Ikke fordi jeg tror jeg gider læse bogen, men min ældste var straks fyr & flamme da han hørte den indeholdt hemmeligheder, Forsvaret ikke ville have ud. "Den vil jeg læse!" udbrød han straks. Så kan han få god fornøjelse med den....

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Afklaring uddybet

4 kommentarer
Jeg glemte lige at pointere omkring min afklaring: jeg skal også samtidig finde ud af, hvilke muligheder der er i A-kasse systemet - for jeg skal passe på, jeg ikke pludselig står uden det sikkerhedsnet.

Der er mange regler og ting at forholde sig til, og jeg har ikke prøvet det før. Og det bliver ikke enklere af, at det tildels var af helbredsmæssige grunde jeg stoppede. Hvilket på den korte bane kan være en fordel, men som gør at der kan være flere kasser og flere skranker og flere regler man ender op i mellem.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

En ikke-jobsamtale

Ingen kommentarer
I sdiste uge skrev jeg en ansøgning, eller rettere hvad jeg kaldte en ikke-ansøgning. Hvor jeg forklarede, at det job de havde slået op lød særdeles interessant, og at de kender mig fra deres fora; men beskrev også min nuværende situation med coders-block, og at jeg ærlig talt ikke vidste hvad jeg kunne lave for dem. Men foreslog at det måske kunne være noget på konsulentbasis, eller nogle tidsbegrænsede ansættelser.

Hvorefter jeg blev spurgt om jeg havde lyst til at komme til en uformel samtale - et non-interview, som de kaldte det.

Og dér var jeg så idag. Særdelese positivt, må jeg sige. De virkede ret interesserede i mig, selv med alle mine forbehold. Også fordi de kendte mig så meget fra deres fora, hvor jeg har hjulpet en del andre brugere gennem tiden.

Så enden blev at vi begge parter ville overveje hvordan vi kunne bruge hinanden, og at jeg ville vende tilbage når jeg var mere afklaret omkring hvad/hvordan jeg vil hvad.

Sgudda ret positivt! Alt er åbenbart ikke tabt. Så mangler jeg bare lige at finde den der afklaring.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

mandag den 14. september 2009

Botox

Ingen kommentarer
Jeg har hele dagen haft en fornemmelse af at overdelen af min mund og ansigt har været lammet. Gad vide om for meget alkohol kan have samme foryngende og rynkefjernende effekt som botox?

Det er jo gift det hele...

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Café Louise!!

2 kommentarer
Nu ramte det mig pludselig hvad jeg lavede på vejen hjem i nat! Godt at få det opklaret.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

søndag den 13. september 2009

Statsbetalt løgn

Ingen kommentarer
Ja, det er der jo så meget af - men den her er nu offentligt kendt, og de er stolte af det.

Denne løgn skal jeg indrømme jeg selv røg i med begge ben, og jeg blev fucking forarget over de narhoveder, der skældte ud på pigen over hvor billig hun var.

Og så viser det sig altså at det er fup, og bare en måde "at få Danmark på landkortet". VisitDenmark, som står bag, har en direktør som hedder Dorte Kiilerich. Og hun er stolt over indslaget. Og mener at i det det bliver lagt på YouTube er det fint at det er fup.

Jeg er forarget. Ja, der lægges fup på YouTube. Men at gøre det statsbetalt er fanme en glidebane. Og hvis jeg var Dorte Kiilerich ville jeg nok overveje mit job. Hvilket jeg håber hun bliver tvunget til i løbet af et par dage. Og deres marktingsbureau, der også var stolte, og forveksler antal klik med et solgt budskab, håber jeg ikke får flere opgaver fra den kant.

Jeg skide sur over at blive taget ved næsen, som man nok kan høre.

(Iøvrigt udmærket skuespil - jeg røg som sagt i.)

Sidst men ikke mindst synes jeg det er en meget mærkelig måde at gøre os kendte på. Ja, bestemt, jeg havde da sympati med kvinden. Men det budskab jeg kunne se var gået igennem på kommentarerne på YouTube var, "kom og knep os i Nyhavn, og tænk ikke på følgerne".

Men som virkeligheden er i Danmark, bliver Dorte Kiilerich nok snarere tilbudt et job som spindoktor.


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Egentligt ret cool

Ingen kommentarer
Til sådan en 40-års fødselsdag, gang på gang at blive spurgt, hvordan jeg så kender fødselaren. Og kunne sige, at jeg er hans ældste ven... forstået som i længden af venskabet. Og så iøvrigt være til festen med en anden ven, hvor vores venskab går endnu længere tilbage. Og til hans 40-års dag for nogle måneder siden kunne jeg sige det samme.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Gad vide

Ingen kommentarer
Hvis jeg sætter munden over et af mine gasblus & puster rigtig hårdt... kan jeg så få gasmåleren til at tælle ned? For guderne skal vide, at min ånde må være mere brandfarlig end Bygas II.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Fint nok, men det passer jo ikke

Ingen kommentarer
"Kun med kondom er I alene i sengen" hedder kampagnen. Og jeg skal ikke sige det ikke er godt med sikker-sex kampagner. Men det passer jo ikke. Hvis man følger logikken i udsagnet er det korrekte: "Kun med kondom er du alene i sengen".

Det lyder godt nok ikke helt så fedt. Men det er altså hvad I siger. Så det er måske ikke så smart alligevel.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Hyg dig, Connie

Ingen kommentarer
Du kunne have haft ingen kommentarer, eller udtalt dig negativt. At gå ind for et burkaforbud "hvis det ikke strider mod grundloven og konventionerne" er ganske vist nonsens og ufarligt (for det gør det jo).

Men det er nok til at jeg taber al respekt.

Første ord i overskriften var oprindeligt tænkt noget andet. Men det var trods alt ikke et sprog jeg syntes var min blog værdigt i længere tid. Så det er modereret. Men hyg dig med dine nye venner i DF.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Wozniacki-Clijsters

Ingen kommentarer
Sejt!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Mysteriet om de 30 kroner

2 kommentarer
Fin 40-års fødselsdag. Jeg husker det meste. Eller... well... jeg husker noget. Der var hende pigen jeg dansede en del med, som ville have mig til at gå til dans med hende om onsdagen. Og være med i "Vild med dans". Jeg spurgte om man ikke skulle være kendt, så, men det betød åbenbart ikke så meget.
Men hun havde fyr på... fandt jeg ud af efter hun var gået, og da jeg forhørte mig.

Og der var lækker mad. Især noget lam i øl. Eller noget.

Ellers står det hele jo lysende tåget....

Men husker jeg kom hjem. Og husker jeg satte mig ved computeren og knappede en øl op. Og det næste jeg husker er jeg vågner ved computeren, med en helt fuld doven opknappet øl, og jeg vælter ind i seng.

Men nu er jeg så vågnet for alvor. Og ville så lige checke om jeg har fået det hele med hjem. Sko, yes, både udesko og leopardsko. Jakke - yes. Checker indhold - jeg hævede 500 kr på vejen, hvis jeg nu skulle noget bagefter. Kun kr 470- tilbage.

Og så er det jeg undrer mig. Hvad helvede har jeg brugt kr 30 på i min sanseløst berusede gående hjem tur fra Nørrebro? Jeg kan forstå hvis jeg har haft behov for at tanke op, fordi jeg ikke syntes min brandert var gennemført nok (men det var den nu), men hvorfor kr 30... jeg kan trods alt ikke tro jeg havde behov få at købe mere end en øl.

Det er så endnu en af de ting jeg kan få lov til at undre mig over i lang tid fremover. I det jeg ellers næsten har fotografisk hukommelse (næsten sagde jeg!), er det altså nogle gange rart at få lov at glemme. Men det er også underligt.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.