Leoparddrengens
Public Key

torsdag den 12. juni 2014

Fodboldprofessor: VM i Qatar vil føre til krig i 2019

Ingen kommentarer
Ligesom ved det foregående VM vil jeg her på bloggen få hjælp til at dække VM af fodboldprofessor Theodor Tøhe fra Dansk Idræts-Fysiologisk Institut, som vil bidrage med ekspertviden.

Men her inden VM går igang er der dog ét vigtigt spørgsmål som ligger ham på sinde:

Theodor Tøhe: VM i 2022 - det må bare ikke ske. Det vil være ødelæggende for Verden!

Leoparddrengen: Altså på grund af korruptionen og varmen og de religiøse galninge?

TT: Nej, fuck da det. Korruption har der altid været, og VM klarede de grumme skygger i Argentina i 1978, så mon ikke det også klarer lidt varme. Og hvad religiøse galninge angår har VM været afholdt i USA i 1994, så det går såmænd nok ... Nej, jeg tænker på den regionale konflikt der uundgåeligt vil opstå. Og udvikle sig til en krig - måske endda 3. Verdenskrig!!

LPD: Krig? Hvorfor??

TT: På grund af de mange skibe som vil komme til at være udfor Qatars kyst, naturligvis!

LPD: Skibe? Hvorfor skulle de føre til krig?

TT: Fordi skibe dernede altid har ført til krig. Bare tænk på krigen mellem Irak og Iran. Den varede i 8 år og startede på grund af for mange skibe i området - og sluttede først da der blev indført en no-sail-zone, på trods af danske Mærsks protester.

(Jeg føler mig ikke helt tryk ved Theodor Tøhes syn på historien, men undrer mig på dette tidspunkt mere over en anden ting:)

LPD: Men hvorfor skulle der komme så mange skibe i området? Holdene flyver vel ind?!

TT: Holdene?! Hvem taler om holdene?! Det er jo ikke skibe der skal dertil, men skibe der skal derfra! I årene før!!

LPD: Derfra? Hvorfor det?

TT: Ved du da ingenting om fodbold, knægt? Qatar er jo Værftsland!

LPD: Værftsland?!

TT: Ja, Værftsland! Det var ordning FIFA i samarbejde med FN indførte op til VM i 1950 (iøvrigt også i Brasilien) for at give et boost til det land der skulle afholde VMs økonomi. Væftslandet får til opgave at bygge alle skibe for Det Internationale Samfund i en fire-årig periode.

LPD: Det lyder egentligt meget smart - så kan der blive råd til VM?

TT: Det er hul i hovedet og ødelægger landenes økonomi, og er med til at gøre at stadions ikke kan nå at blive opført til VM, fordi der skal bygges værfter, som alligevel skal rives ned efter VM, når et andet land bliver Værftsland. Men sådan er der så meget med FIFA, det er hul i hovedet det hele.

LPD: Det er mærkeligt jeg aldrig har hørt om den ordning med Værftslandet?

TT: Det har du garanteret også - du hører bare ikke ordentligt efter!

LPD: Så du mener, at fordi Qatar skal bygge så mange skibe for Det Internationale Samfund- som skal sejles væk - så vil det føre til krig?

TT: Det gør det altid, der. Det er derfor man bruger kameler, når der er noget der skal transporteres i området. Mine beregninger siger at det kritiske punkt vil indtræde omkring august/september 2019. Præcis 80 år efter Tyskland invaderede Polen og startede Anden Verdenskrig!!

LPD: Jeg har alligevel lidt svært ved at se at en sportsbegivenhed sådan skulle kunne udløse en krig?!

TT: Dér i området? Det kan de sagtens. Bare tænk på Golfkrigene!!

LPD: Men det er jo frygteligt?!

TT: Det er jo det jeg siger!!!

Tør vi virkeligt løbe risikoen og lade Qatar være Værftsland?! Der er lidt at tænke over mens VM skydes igang.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

onsdag den 11. juni 2014

Dan Simmons: The Abominable - en anmeldelse

Ingen kommentarer
Det er ingen hemmelighed at Dan Simmons er en af de forfattere jeg holder rigtigt meget af - især hans science fiction, med Hyperion-bøgerne som de absolutte stjerner, men også hans gentolkning af Illiaden (bøgerne Illium + Olympos) står mig nært.

Denne sag, The Abominable, er ikke science fiction. Men man er langt henad vejen lidt i tvivl om hvilken type bog det så er: er det en rejsefortælling, en thriller, eller er det en monsterbog - titlen lægger op til at vi skal møde en afskyelig snemand - og da handlingen for en stor dels vedkommende udspiller sig på ganske få kvadratmeter af Himalaya - nærmere bestemt Mt Everest - er det vel også temmeligt nærliggende.

Tintin i Tibet er et af de værker jeg ofte kom til at tænke på undervejs - men ellers er det en meget klassisk komponeret bog, som i sin grundighed i forberedelsen af læseren til ekspeditionen nærmest kan give mindelser om Jules Verne eller Kaptajn Marryat. (Okay, må indrømme det er meget længe siden jeg har læst sidstnævnte, så jeg er ikke sikker på sammenligning holder - men det var ihvertfald en tanke jeg fik undervejs.)

Plottet er da også på overfladen klassisk: den unge bjergbestiger Jake Perry får i 1925 chancen for at komme med en ekspedition med sin mentor til Mt Everest. Officielt for at lede efter (formoder de) liget af en ung brite af god familie (men vist lidt af en laps), som forsvandt på bjerget året før - næsten samtidig med Mallory og Irvine. Uofficielt er deres mål at nå toppen - når de nu har finansieringen af ekspeditionen på plads.

At der er ugler i mosen får man en fornemmelse af undervejs, hvor forberedelserne således også går over en bayersk vinkælder med nogle ubehagelige tyskere i brune skjorter.

Bjergbestigning er ikke noget jeg har haft nogen synderlig interesse for - så det er noget af en bedrift at bogen (over 672 fysiske sider, skriver Amazon - jeg læste den på Kindle) kan gøre ikke blot bjergbestigningen men også teknikken og logistikken sindsygt medrivende.

For medrevet blev jeg - på bjerget og spillet udenom, som afsløres undervejs, og gør fabelagtig brug af den historiske ramme, på en måde jeg som historieforfalsker kun kan sætte pris på. Og som læsere af Simmons vil vide: når hans personer kommer under huden på én, så sidder de fast - således også med flere i denne. Jo, der dryppede tårer adskillige gange undervejs.

Jeg kan kun anbefale den, den er i mine øjne fremragende - men den må være lidt acquired taste, for på Amazon har den kun et gennemsnit omkring de 3.5 - for mig er det en klar 5'er. Jeg tror muligvis det er den meget lange og meget grundige indledning der skræmmer nogen væk.

For mig var det ihvertfald fortrinlig litteratur til en uges badeferie. Og, iøvrigt - hvis nogen har købt et Kodak Vest Pocket kamera på et loppemarked, cirka 1992, må de meget gerne lade mig det vide!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.