I dag var jeg som så mange andre - men ikke så mange som vi kunne have været - til demonstration til fordel for Pussy Riot og andre af nutidens sovjetiske russiske dissidenter.

Billede fra starten af demoen, omhyggeligt uden masker, jeg ville jo ikke bringe nogen i fedtefadet!

Det var en demonstration med meget kulør, og høj musik, som man vel kunne have forventet. Og masser af mennesker - især kvinder, men også enkelte mænd - var klædt som de brave kvinder fra Pussy Riot. Jeg selv ærgrede mig også næsten helt over, at jeg ikke var mødt op i leoparddragt samt en Pussy Riot hætte, til at sikre anonymititen. Som nu disse mange mennesker havde på, i forskellige glade farver.

Men det turde jeg jo ikke. For godt nok er jeg som så mange superhelte på et eller andet plan selvtægtsmand, men jeg prøver også i det store og hele at overholde landets love, når ikke andre vigtige hensyn taler for det. Og der har Folketinget jo i deres visdom i år 2000 vedtaget:

Straffelovens § 134 b. Den, der i forbindelse med møder, forsamlinger, optog eller lignende på offentligt sted færdes med ansigtet helt eller delvis tildækket med hætte, maske, bemaling eller lignende på en måde, der er egnet til at hindre identifikation, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 6 måneder.
Stk. 2. På samme måde straffes den, som på offentligt sted besidder genstande, der må anses for bestemt til dækning af ansigtet under de i stk. 1 nævnte omstændigheder.
Stk. 3. De i stk. 1 og 2 nævnte forbud gælder ikke for tildækning af ansigtet, der foretages for at beskytte mod vejrliget, eller som tjener andet anerkendelsesværdigt formål.

Så jeg var jo godtnok ret bekymret for at alle disse mennesker, der med deres farverige maskeringer brød loven, og nu stod til bøde!

Men hvad skete der?! Ikke en snus! Ingen blev stoppet, selvom der bestemt var rigeligt politi, og de da må have kunnet se hvad der foregik. Det var meget svært at overse de masker!

Og der var ikke regn, hagl, sne eller slud, så meget svært med at argumentere for vejrlig - med mindre de da skulle være albinoer allesammen, og ikke kunne tåle sol.

Og så kunne jeg jo synes, at det var storartet, at Politiet ikke greb ind. For det havde da godtnok været en dårlig sag, hvis en demonstration mod mangel på demokrati i sovjet, skulle ødelægges af arrestering af en stor del af de medvirkende i demonstrationen i frihedselskende Danmark.

Og, jo, det synes jeg sådan set også.

Men jeg kan egentligt ikke forstå det ikke skete - for der var jo en klar overtrædelse af maskeringsforbuddet synligt for enhver. Og, ja, det var en helt fredelig demonstration - men det er loven jo ligeglad med?

Ifølge loven, står alle til straf. Og når politiet så vælger at tilsidesætte det i nogle situationer - så er vi jo ude i en situation, hvor det er politiet der vælger i hvilke situationer en lov skal overholdes eller ej.

Man kunne ligefrem blive nervøs og tro, at politiet ville vælge at opretholde loven i situationer, hvor etaten af den ene eller den anden grund, kan se det nyttige i det - måske fordi der er typer de ekstra gerne ser dæmpet, af den ene eller den anden måde.

Men undskyld mig - det er ikke demokratisk. I et demokrati fanger bordet - også når der laves fuldstændig horrible love. Så kan man ikke vælge at se mellem fingre med loven, indtil den pludseligt passer i ens kram.

Jeg er glad for at Pussy Riot demo'en forløb uden problemer, men jeg mener faktisk at det her er et alvorligt retspolitisk problem!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Hov, nej se! - en anmeldelse.

Jeg sendte Morfar et anmeldereksemplar af min nye bog - jeg følte nemlig, at han om nogen var i målgruppen, som kunne bruge noget dannelse! Og nu har Morfar så kvitteret med en meget fin anmeldelse. Tak!

Skulle du også finde på at skrive en? Så giv mig et praj, så linker jeg til den her - og synes du, at det ville du da egentligt godt anmelde, men du vil så have et eksemplar gratis - så send mig en mail, så finder vi nok ud af det... :)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg modtog en spam/scam mail i dag. Eller rettere min afdøde mor gjorde, nok derfor den ikke bare havnede i et filter.

Den mindede mig om en interessant artikel jeg læste om scam-mails for nylig, som mget troværdigt forklarer hvorfor scam-mails er så utroværdige, og næsten gør alt for at fremstå så gennemskuelige som muligt: konklusionen er i den korteste form, at de kun er interesseret i at den absolut mest naive brøkdel henvender sig - for det sparer tid i den anden ende, istedet for hvis de skulle tage sig af måske 100 gange så mange henvendelser, hvoraf mange så efter kort tid ville lugte lunten.

Anyway, mailen der kom i dag var næsten en roman værdig, der er både emner som kvindeundertrykkelse, social uretfærdighed, u-land vs i-land, begyndelsen på en regulær krimi og meget andet - ja, den minder mig nærmest om det afsnit af venner, hvor Ross får udviklet sin erotiske snak så lant, at der indgår lange handlingsforløb, temaer, selv landsbyboer.

Så jeg syntes jeg ville dele den. Den er så på (nærmest) norsk, det har jeg ikke lige nogen forklaring på:

Fra Miss Lisa David,
Rue deGabon Abidjan 01,
Vest-Afrika


Jeg skriver for å søke partnerskapet i investeringen min
arv fond USD $ 7.5M fra min avdøde far som døde på mystisk vis sist desember Det var veldig tydelig at han ble forgiftet til døde. I min kultur, når en mann dør, hvis han ikke har en mannlig barn, brødrene aksjene hans eiendom forlate både kona og døtrene tomhendt inkludert huset de bor i. Dette er nøyaktig tilfellet med meg som jeg er eneste datter av min far. Jeg mistet min mor da jeg var knapt et år gammel og min far nektet å re-gifte en annen hustru fordi han følte selv ansvarlig for min mors død. Dette er slik fordi han konsentrert mye på sine bedrifter at han sjelden tar hensyn til innenlandske forhold. Han var alltid på reise tar seg av sine virksomheter som han ikke la merke til da min mor ble syk Han trodde det var en mindre sykdom og var uvitende om dette.

Min mor på hennes egen tydd til egen medisinering. Det var ikke før sykdommen utartet at min far tok min mor til sykehuset hvor hun ble diagnostisert til å finne ut at hypatitis hadde spist dypt inn i henne blodet. Hun ville ikke vare lenge før hun døde. Dette skjedde da jeg var knapt et år gammel. Basert på dette, kunne min far ikke tilgi seg lett på grunn av det og sa at han var ansvarlig for hennes død som han kunne ha reddet henne hvis han bare hadde betalt oppmerksomhet til ting hjemme i stedet konsentrere seg mye på businesses.Despite hans alle lokkemidler av venner og slektninger, nektet han å gifte seg igjen, men sørget for at jeg hadde alt jeg ønsket. Det var som et resultat av dette at yhe gjorde meg pårørende til hans fond innskudd i banken og uttalte at i tilfelle eventualitet, bør jeg ha en direkte tilgang til fondet bare når jeg er 24 år ellers , burde jeg ha en verge / partner forbønn på mine vegne for utgivelsen av midlene til meg. Dessverre døde han sent i fjor og jeg er 21 Ã ¥r i dag. Det er derfor jeg har kontaktet deg for å tjene som en verge for meg og som min utenlandsk partner for plassering av fondet i utlandet.

Mine onkler vet ikke om fondet fordi de allerede hadde tatt min fars hus og andre eiendommer fordi jeg er en jente, og de sa jeg ikke har rettigheter for enhver eiendom. De har bedt om å ha min fars bank papirer, men jeg bare fortalte dem at jeg ikke vet hvor han holdt dem. Jo yngre bror tok huset i landsbyen mens husene i byen ble solgt ut de delte fortsette de fikk fra salget. Akkurat nå er jeg sammen med en venn av meg og ikke oppriktig ønsker å reise ut av landet mitt.
Dette kan bare skje når jeg har sikret seg utgivelsen og overføring av midlene i banken. Dette hvorfor det er viktig at vi har en plan på den type lukrativ forretning som vi kan investere midlene på.
Jeg hadde på ulike tidspunkter hatt diskusjoner med direktøren for internasjonal remittering enhet av banken hvor min far avsatt midl er, og jeg var sikker på at en gang, har jeg noen som ville være villig til å motta midlene på mine vegne, skal de begynne all saksbehandling å påvirke utgivelsen og overføring av midlene til den personen utpekte konto. Nå som du har tilkjennegitt din interesse for å samarbeide med meg,

det ville bare være veldig nødvendig hvis du kontakter banken og be for utgivelsen og overføring av min arv fondet i din nominert konto for formålet av investeringer og til videre ha meg til å komme til landet ditt for å fortsette med studiene mine. Jeg skal gi deg bankens kontaktdetaljer så snart jeg hører fra deg slik at du vil gå videre og ta kontakt med banken. Her er mine private,
Snakk til deg mer.

Gud velsigne deg
Needdy Kjærlighet
Lisa David.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Nu er det efterhånden lidt over et halvt år siden jeg fik en Kindle (i standard-udgaven), og jeg tænker det må være tid at dele mine erfaringer - ikke mindst da jeg jo nu selv er begyndt at skrive ebøger. Det er så også ret ofte at spørgsmål om Kindle dukker op på twitter, så det vil også være fint lige at have samlet mine meninger ét sted.

Inden jeg først prøvede en Kindle var jeg ret skeptisk, for om noget af fornøjelsen ved boglæsning ville forsvinde. Følelsen af papir mellem hænderne, lugten af en ny bog, endda de irriterende tryksværte-smudsede fingre kunne man vel risikere at komme til at savne.

Og det jeg var mest med af at miste: at der kun er én side, ingen højre/venstresider, og reelt ingen placering af tekst på en side. For det har altid hjulpet mig, hvis jeg har skulle finde et sted i en bog igen, at jeg har kunnet huske hvor på en side det stod, og om det var højre eller venstre.

Efter et halvt år, hvor jeg har læst mere end jeg har gjort længe, og der kun har været enkelte fysiske bøger imellem, må jeg sige: jeg savner det ikke. Intet af det.

Til gengæld har jeg så kunnet glæde mig over, at alle de bøger der er til rådighed, med sekunders varsel: en mængde amerikanske klassikere, som Amazon giver gratis væk, og så selvfølgeligt alle de bøger Amazon iøvrigt sælger: alt sammen et klik væk, og ganske få sekunders download så længe man er på et Wifi-netværk. Ikke noget med at tænke på forsendelse eller told.

Og man er ikke begrænset til Amazon, eller amerikanske bøger. Ganske vist bruger Amazon sit eget format, hvor stort set alle andre bruger ePub - men ePub kan let konverteres og flyttes til Kindle'n med gratis-programmet calibre.

Det eneste punkt hvor der kan være et problem i forhold til det danske marked, såvidt jeg er orienteret, er eReolen, de danske bibliotekers elektroniske system; fordi dette kopi-sikrer bøgerne. Men det skulle være let at omgå - og det ser jeg ikke noget odiøst i at gøre, sålænge man 1) ikke kopierer og giver til andre, 2) ikke beholder den åbnede kopi efter at lånetiden er udløbet.

Hvorfor så vælge en Kindle i forhold til tablets for eksempel, de er jo også blevet meget populære at læse bøger på?

Jeg kan nævne adskillige grunde:

1. En Kindle bruger stort set ingen strøm - den holder snildt 3-4 uger på en opladning. Det oplever du ikke med en tablet!
2. Der er ingen baggrundbelysning fra en Kindle - det kræver lys fra omgivelserne. Det giver en fornemmelse meget mere som at læse en bog, og er mindre anstrengende for øjnene vil jeg påstå.
3. At der ikke er baggrundslys betyder også at man kan have den med i solen - faktisk er den helt suveræn der. Der kan en tablet som regel slet ikke læses, og hvis den kan må man holde den i skøre vinkler og sidde med kroppen i underlige stillinger for at undgå genskær.
4. Den er let. Den er faktisk lettere og tyndere en stort set alle paperbacks - så den er mere komfortabel at ligge med end tablets, som simpelthen er mere klodsede.

Er der så ingen ulemper? Jo - for det første kan en Kindle kun bruges til én ting - at læse bøger (der er ganske vist en browser indbygget, men den vil man næppe bruge som browser, højst via links ud). En tablet kan jo meget andet.

Det med baggrundslyset ser jeg generelt som en fordel - men det er klart at det så kræver noget lys, hvor en tablet kan læses i buldermørke, hvis man vil. (Faktisk kræver en Kindle noget mere lys end en gammeldags bog, fordi der ikke kan opnåes ligeså høj kontrast. Men det gør så igen at den er bedre i sol.)

Og så er en Kindle sort/hvid, hvor tablets jo arbejder i farver. Så bøger med farvede illustrationer (og tildels illustrationer i det hele taget) er ikke gode på Kindle, ligesom formatet - størrelse - også sætter nogle naturlige begrænsninger.

Men til ren tekst er Kindle suveræn.

Hvad så i forhold til andre dedikerede ebogslæsere? Her må jeg blive svar skyldig - jeg ved Sony har lavet nogle, og Barnes & Noble har en Nook. Og de er sikkert ganske udmærkede - jeg kender bare kun min Kindle. Men jeg vil bestemt opfordre til at undersøge markedet - jeg forstår udmærket hvis man ikke har lyst til at føle sig for bundet op til Amazon.

Hvilken version af Kindle'n skal man så købe? Jeg har som sagt en standard version, hvor man bladrer på nogle små elegante knapper i siderne. Jeg overvejede en Touch, men da jeg købte havde den den begrænsning at den kun virkede i portrait, altså "lodret", format, hvor man kan vende standarden som man vil. Og det syntes jeg var en mangel.

Det er imidlertid blevet fixet med nogle opdateringer, har jeg hørt, så i dag ville jeg muligvis gå efter en Touch - man bliver jo tilvænnet fra sin brug af telefoner m.m, så det er nok det der føles mest naturligt i dag.

Tilgengæld ser jeg intet behov for 3G (altså at den kan tilsuttes via mobilnettet, og ikke kun Wifi). For mit vedkommende er det ihvertfald ikke nødvendigt at kunne være på med Kindle'n overalt - de fleste steder kan man finde Wifi, og skal man steder hen uden, kan man have læsestof til flere års forbrug på en Kindle med hjemmefra.

Ligeledes findes der en udgave med tastatur, men igen, medmindre man virkeligt skriver mange noter, har jeg svært ved at se formålet.

Så jeg anbefaler standard eller touch modellen - og altså endelig ikke Kindle Fire! Den kan man købe hvis man har brug for en tablet - for det er det den er - men som eBogslæser har den alle de samme problemer som andre tablets.

Man skal iøvrigt være klar over at al Kindle handel - ihvertfald indtil videre - foregår gennem Amazon.com, altså USA, ikke gennem England. Jeg ved ikke præcist hvorfor de har fordelt markedet sådan - men Kindle'n kommer hurtigt, Amazon bruger UPS til forsendelsen, så der går ikke mere end et par hverdage før man har den; og told er betalt forud, så den strander ikke på et Postdanmark-lager...

OG når du så har fået din Kindle - så sørg lige for at købe Til almeen Dannelse, ikk'? (Til Kindle er det Mobi-udgaven du skal bruge, til alt andet ePub.)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Og så var det ellers her i nat jeg blev færdig med at sammensætte min første bog - første eBog: Leoparddrengen: Til almeen Dannelse

Det er er en samling af mine indlæg om Københavns, Danmarks og Europas historie her fra bloggen - som jeg ærligt talt syntes fortjente selvstændig udgivelse - et eksempel på en af historierne kan man læse her, om oplysningstiden. Og, ja, altså en del har været udgivet før - men ikke samlet, og på denne fancy måde!

Og, og, og - der er historier som ikke før har været udgivet, som kun findes i bogen. Ikke mindst den første historie om hvordan Leoparddrengen blev Leoparddrengen. Leoparddrengen: Origins!

Og hvad koster det? Jeg omfavner ny teknologi, og tænker at bøger ikke behøver være så dyre at de skræmmer folk fra at købe dem, når de ikke behøver blive trykt. Kr 29,- har jeg sat som udgangspunkt, det synes jeg er meget rimeligt når staten også skal have sit, etc.

Ja, jeg kan virkeligt ikke gøre så meget andet end at opfordre til et køb til din favorit bog-læser: om det er Kindle, eller iPad eller kombination - den er der både som Mobi og som ePub!

(Og husk så - når du har læst den - så spred lige hvor genial du synes den er, ikke - på twitter, Facebook, Google+ etc... alle skal jo helst blive klogere, ikke sandt?! Og skriv gerne en anmeldelse på din blog - jeg elsker dig allerede!)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.