Leoparddrengens
Public Key

lørdag den 3. juli 2010

Arkivar & scholar

Ingen kommentarer
Dette var et indlæg, som jeg lå og tænkte over i morges, da jeg var kommet hjem fra spil, og ikke kunne sove. Og jeg har været tæt på ikke at skrive det, da det - kombineret med anden viden på bloggen - kan afsløre min identitet. Men jeg satser nu på, at det er for svært at lave den kombination. Eller for uinteressant...

Anyway, den lidt pudsige ting, jeg ikke kunne lade være med at filosofere over, er at både min far og min farfar i diverse biografier står opførst som Arkivarer. Og jegkan også huske det var det, der stod på nogle officielle breve min far modtog, da jeg var barn. Arkivar. Et pudsigt ord, og et jeg ikke rigtigt forstod som barn.

Og det er nu heller ikke særligt dækkende, for de har begge lavet ganske meget andet gennem deres liv, faktisk har det vel kun været ganske få år de har fungeret som egentlige - arkivarer.

Og hvad fanden er en arkivar? Well, så vidt jeg husker har der været en berømt arkivar i min levetid, Frede Farmand - og det har mest handlet om at han har skaffet sig adgang til skjulte optagelser af gud og hver mand, eller noget. Og det er iøvrigt meget, meget længe siden man har hørt noget til ham, han er nok under jorden.

Det jeg forstår ved en arkivar i titlens forstand, er en person som fungerer som researcher for andre, som har en bred basisviden, og kan bruge den til at vide hvor man skal kigge i arkivet, for at finde netop de oplysninger som har relevans i forhold til noget.

Og under den definition passer både min far og min farfar ind. Nok mest min farfar, som i en periode nærmest var landskendt i det, og også var medredaktør på flere leksika. Men min far har altså også mestret det, men måske mere i privat regi (og der er ihvertfald en anekdote jeg troede jeg havde skrevet, men jeg kan se mangler at blive nedfældet -den kommer så snart).

Anyway, det der slog mig var - at det er jo for en stor del også det jeg gør på denne blog. Ikke blot med Google Spørgsmålene, men også med alt det viden jeg indimellem finder det fornødent at pushe i hovedet på jer læsere.

Arkivet er nok lidt større end min fars og farfars - hele internettet - men idéen og drivet må næsten være den samme. Noget med at vide, at man er god til at skrabe viden sammen, og samtidig have et ønske om at dele ud af den samme viden.

Hvilket så igen får mig til at tænke på, om det er en eller anden jødisk tradition - idet det er gennem fædrene jeg har mine jødiske aner. Og jeg ikke kan lade være med at tænke på for eksempel Isaac Asimovs biografi, hvori han fortæller hvordan hans (til Amerika emigrerede far) fortalte om de jødiske forfædre, at de var scholars. Og det ret snart gik op for ham, at alle jøder i den der lille fattige jødiske landsby i Rusland hans forældre kom fra, altså alle var doctors eller scholars.

Hvilket jo næppe passer, men viser noget om, at det er en kultur der sætter både det at tilegne sig viden, men også det at videregive den højt.

Og det kunne jeg så ikke lade være at fundere over, at det da var lidt pudsigt gik igen, på den måde. Og lidt sejt.

(Og så er jeg i øvrigt vanvittigt uretfærdig overfor min mor og min morfar - som begge var lærere på forskellige niveauer, og har udgivet mange antologier og lærdomsbøger i det hele taget - men jeg har bare aldrig opfattet, at de havde det samme bærende princip, omkring videreformidling af den rene viden. For dem har det skullet gennemtygges og fortolkes først. Og det er jo ikke det samme.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

RoboCop og Armstrong

Ingen kommentarer
Lance Armstrong alias RoboCop
Når jeg nu lige, endnu engang, har været inde på hvorfor Cancellara kaldes Spartacus, kan jeg vel lige dække hvorfor Lance Armstrong kaldes RoboCop samtidig.

Peter Weller som RoboCop
Der burde egentligt ikke være brug for så mange ord. Dog ville jeg synes det kunne være interessant, hvis Paul Verhoeven tog kontakt til Armstrong når cykelkarrieren (engang) er endeligt indstillet.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Google: Hvorfor kaldes Cancellara for Spartacus

Ingen kommentarer
Fabian Cancellara alias Spartacus
Ja, det er noget jeg egentlig har besvaret før, men i anledning af Tour de France (og lidt bedre SEO-forståelse) gør jeg det igen.

Goran Visjnic som Spartacus








Jeg har stadig ikke nogen konkret kilde som bekræfter det hænger sådan sammen, men jeg er ret sikker på tilnavnet skyldes Fabian Cancellaras lighed med skuespilleren Goran Visjnic, som i 2004 havde titelrollen i miniserien Spartacus.

Døm selv.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Hedehjerne?

Ingen kommentarer
Var på indkøb for lidt siden, og huskede så, at jeg skulle besøge Irma, for at se om der var paraguayo'er  - og det var der, så købte en bakke (samme slags som første gang jeg købte dem). Om det er fordi Irma forhandler dem igen, at jeg pludselig får mange der googler dem som havner hos mig, eller de er blevet mere udbredte kan jeg dog dårligt vide.

Anyway, indgangs-delen i min Irma er samtidig frugt & grønt delen. Som er et aflangt rum, med reoler skiftende diagonalt på tværs, og en gang forbi reoler i hver side. Der er ikke supermeget plads mellem væggene og reolerne der hvor de er yderst, men dog nok til at det normalt går at man kan komme igennem uden problemer.

Så - der er altså disse to gange hvor alle der skal ind i butikken partout skal forbi. I den ene side er så spærret af en mand, der er ved at finde varer, som han skal have i sin indkøbskurv. Ok, så er der jo den anden side.

Men nej, her har to ferieramte familer, som åbenbart kender hinanden, taget opstilling på det absolut smalleste sted, for at drøfte hvad de skal de næste dage, og det er vel nok varmt, og så skal der måske grilles?

Lige ved siden af dem er der hak ind mellem reolerne, hvor de snildt kunne stå allesammen. Men nej, de skal stå på det smalleste sted. Jeg maser mig ind imellem dem, hvilket får dem til at gynge et par centimeter, hvorefter de glider tilbage på plads da jeg er passeret - det olme blik jeg sender dem, for at få deres hjerner i omdrejninger mødes blot af et dødt udtryk.

Nu var det så ikke det store problem for mig at komme igennem, da jeg er adræt og ikke tyk, men jeg stod jo så og studerede dem. For de blev naturligvis ved med at tale om ingenting i mange minutter. Og ca hvert 30 skeund kom der nogen, der måtte mase sig igennem, eller puffe til dem med vogne. Hver gang kom der plads, hvorefter de gled tilbage.

Spørgsmål udefra reagerede de ikke på, såsom om de ikke kunne flytte sig et andet sted hen - det var ikke en del af deres verden.

Og så pludselig kom de forløsende ord, "Nå - vi må også se at komme videre...", sagt i det der tonefald, at nej hvor har hele den her samtale været ligegyldig, og endelig kan vi komme afsted. Og så opløstes proppen, og alt var normalt igen.

Tja - jeg syntes altså det var syret at beskue, men måske er det mig der har hedehjerne, og ikke dem?

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

The Good Son af Michael Gruber

Ingen kommentarer
Endnu en fremragende roman af Michael Gruber. Jeg er jo før gået i dybden med hans forfatterskab, og med denne bog slår han fast at han er en af mine absolutte yndlingsforfattere i øjeblikket, og muligvis den der sidder på det øverste trin på min rangstige.

Som han har haft for vane med sine seneste bøger går han nye veje, men bruger samtidigt nogle af de klassiske Gruber-elementer: den (i dette tilfælde de) hyperintelligente kvinde, med fantastisk sprogsans; interessante filosofiske tilgange til religion og tro, og noget så usædvanligt som moderne spændingsromaner, hvor gudelig indgriben ikke er uden for rækkevidde, men en faktisk mulighed.

The Good Son kunne genre/handlingsmæssigt sagtens være en Frederick Forsyth-bog, eller en anden af den skole - men har altså ovenstående Gruber-karakteristika til forskel. Samt at Gruber har en dyb respekt for de kulturer han beskriver - hvilket Forsyth tildels også har, dog med den forudsætning af the British way of Life naturligvis er den eneste rigtige.

Men altså - bogen er en spændingsroman, med lidt spiontema, og foregår tildels på gangene i NSA, dels i hovedet på en Black-Ops militærmand - hvis mor tages til fange på en særdeles mærkelig fredsmission i Pakistan, og dels i hovedet på samme mor. Hvor mor og søns tidlige liv efterhånden oprulles, og det er ikke småting de har oplevet. Og så handler det jo ellers for sønnen om at få befriet moren - men der er nu mere på spil end bare det.

Det er på mest fremragende vis infotainment, og giver først og fremmest et - føles det - uhyre realistisk billede af stammesamfundende i Afghanistan/dele af Pakistan. Og altså, som sagt, samtidig med en interessant tilgang til tro - ikke så udfordrende som i for eksempel Valley of Bones, men den har noget af det samme. Og kan således muligvis være en udfordring for den ateistiske/agnostiske læser, men jeg holder altså meget af det.

Så, bestemt - læs den, læs den; mine favoritter fra Michael Grubers hånd er stadig Tropic of Night og Valley of Bones - så dem vil jeg jo nok anbefale mest. Men den her kommer ind på en flot tredieplads - og har så ekstra relevans på grund af Afghanistan/Pakistan vinklen. Og er nok også noget lettere tilgengælig.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

fredag den 2. juli 2010

For en god ordens skyld...

Ingen kommentarer
...skal jeg bare gøre opmærksom på, at jeg spiller D&D i aften - med grill lissom sidst - så man skal ikke forvente mig i byen.

Muligvis i morgen, men det er ikke 100%.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Apropos ornitologi

Ingen kommentarer
I anledning af at der er spottet en Hvidkronet Stenpikker nær Kalundborg, synes jeg det er på sin plads med dette klip, så man kan lære hvordan man skal gebærde sig når man er på fuglekig.


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Tip: Indbygget statistik i Blogger

4 kommentarer
Indtil nu ved jeg at indbygget statistik har været noget mange har været kede af Blogger manglede - man har ganske vist altid kunnet bruge Google Analytics, men det har jo så krævet en indsats og også lidt tekniske færdigheder.

Men nu er der statistik på tegnebrættet - som man allerede kan prøve af: bare gå ind på draft.blogger.com, log ind om nødvendigt, og klik på Status i betjeningspanelet (står i øjeblikket under Nyt indlæg knappen hos mig) - og voila.

Det ser umiddelbart ret cool ud! Læs mere på Blogger-in-Drafts blog.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

En hvidkronet stenpikker...?

4 kommentarer
En ordentlig stenpikker!
Tja, satser på det er en overskrift som måske kan tiltrække folket? For jeg er egentlig ikke særligt ornitologisk interesseret.

Men åbenbart har man i et fuglereservat ved Kalundborg observeret den i Europa uhyre sjældne fugl, Hvidkronet Stenpikker (Oenanthe leucopyga): Den hører normalt til i Afrika, så man kan sikkert begynde at koble det med global opvarmning, hvis man har lyst. Men om det har noget på sig, ved jeg nu ikke.

Mon den bliver et lige så stort tilløbsstykke som hvalen?

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

torsdag den 1. juli 2010

Prince kommer måske alligevel på Roskilde

Ingen kommentarer
Natlige forhandlinger mellem jurister i Økonomi- og Erhvervsministeriet anført af Brian Mikkelsen selv, samt repræsentanter for Prince har muligvis ført til et positivt resultat.

Prince prøver ny garderobe.
Det har ellers længe set ud til, at Prince på grund af sit navn ikke kunne få lov til at optræde på dette års Roskilde Festival, på grund af Økonomi- og Erhvervsministeriets tolkning af EU-regler om forbud mod tobaksreklamer.

Men nu lader det altså til at et kompromis er på vej. En hemmelig kilde i Forsvaret udtaler: "Efter hvad jeg har hørt mangler der kun lige nogle detaljer, så er der en aftale. Den går i al sin enkelthed ud på, at Prince på sit tøj skal have tydelig mærkning af sundhedsfaren ved rygning - så skulle EUs regler være opfyldt."

Brian Mikkelsen ville ikke udtale noget konkret, men siger: "Jeg er sikker på vi vil opnå en aftale som alle vil være tilfredse med. Jeg vil være tilfreds, er jeg sikker på! Og så er jeg sikker på der alligevel ikke bliver nogen retssager."

Roskilde Festivalen siger, at de selvfølgelig vil være glade hvis Prince alligevel kommer, men ser nye problemer i de mange Smokie-fans, som havde set op til at deres idoler skulle lukke festivalen i stedet for Prince.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Tip: Sådan slipper du af med Bloggers topmenu / topbar / bjælke

2 kommentarer
Jeg troede faktisk ikke den var til at komme af med, den bjælke Blogger sætter ind foroven på sine/vores blogs. En overgang havde jeg endda det indtryk, at den lå i sin egen frame eller noget.

Men så så jeg tilfældigt hvad jeg opdagede var en Blogger-blog uden den bjælke, og så satte jeg mig for at undersøge det.

Og det viser sig at være meget simpelt, ihvertfald hvis du kan finde ud af at redigere html'en af din template.

Det man gør, er at man går ind i Design i Betjeningspanelet, vælger Rediger HTML. Og så går man ellers ned til man finder css-delen (den ligger lige under variable definitions). Efter body {...} indsætter man så følgende:

#Navbar1 {
  margin: 0;
  padding: 0;
  display: none;
  visibility: hidden;
}


Og gemmer - og det er sådan set det.

Hvis du gerne vil slå den til igen, sletter du de to linier:

  display: none;
  visibility: hidden;


Det er dog ikke uden konsekvenser at fjerne bjælken. For det første mister man login-feltet / hurtigt link til at lave nyt indlæg, så man må logge ind via Blogger.com. Derudover mister man den indbyggede søge-funktion og Næste Blog-linket.

Søge-funktionen kan man så sætte ind via widgets istedet, og Næste Blog-tingen synes jeg ikke giver så meget.

Om det så grafisk er en fordel eller ulempe i forhold til ens blog er et andet spørgsmål. Men jeg synes klart min fremstår bedre uden.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Norsk nørdkrigsdrama

Ingen kommentarer
En anti-.Net, pro-Java film. Jeg synes nok de er lidt vel hårde mod .Net, men det skal de have lov til. Det er ganske underholdende - hvis man er lidt programmerings-nørdet naturligvis. Ellers må man hygge sig med det norske.


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

onsdag den 30. juni 2010

Storartet underholdning

2 kommentarer
Jeg modtog min giveaway prize i går, fra Flo's Diner. Bogen Drengen i kufferten af Lene Kaaberbøl og Agnete Friis.

Og da jeg ikke lige var igang med noget andet, begyndte jeg på den i aftes. Det viste sig at være en rigtig pageturner, kan jeg sige her 300 sider efter.

Jeg vil ikke sige for meget om handlingen - for meget af drivet i bogen går på, at prøve at finde ud af hvad der egentlig foregår, men det er nok ikke at gå for vidt at sige at den handler om en dansk kvinde, Nina Borg, som finder en dreng i en kuffert. Og en litauisk kvinde som vågner op, og mangler sin dreng. Hvis man tror der er en sammenhæng mellem de to ting, må det være for egen regning, jeg siger ikke mere!

Min største anke i forhold til bogen er nok, at jeg synes Nina Borg er noget irrationel i sin tilgang til sagen. Det forklares og kan accepteres, men pressede min suspension of disbelief.

Og så kunne jeg godt have undværet passagerne med hendes mand - enten må han tegnes klarere op og komme mere i karakter, eller man må skære dem ud. Jeg forstår godt hvorfor passagerne er der, men den persontegning af Nina Borg der opnås, kunne være fremkommet på anden vis. Men det er i småtingsafdelingen.

Som regel læser jeg bøger på engelsk, og når jeg indimellem læser en dansk bog kan jeg godt blive irriteret over sproget. At der partout skal bindes krummelurer omkring hver eneste sætning, istedet for at fokusere på fortællingen. Jeg følte lidt af det samme med denne bog, men heldigvis kun i starten. Måske overså jeg det senere, fordi jeg var grebet af handlingen, måske er jeg i vane med at læse på dansk efter Afrika-trilogien, eller også er den bare dejligt fri for dem.

Det er en bog der sagtens kan anbefales til læsning i sommerlandet, eller på et hvilket som helst andet land, hvis man trænger til noget gedigen, dansk spændingsroman. Bogen er så den første om Nina Borg, kan jeg se - jeg skal bestemt ikke afvise at jeg får fat på de næste i rækken, Et stille umærkeligt drab og hvad der videre måtte komme.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

tirsdag den 29. juni 2010

Så stop dog de varetægtsfængslinger

Ingen kommentarer
Det er ikke første gang jeg er ude med riven i forhold til Danmarks helt igennem skandaløse brug af varetægtsfængsel i stort set enhver straffesag.

Nu har TV2 til aften så historien om, hvordan sagen om en 15-årig pige som stak en klassekammerat med en urtekniv, foreløbig har udviklet sig til at hun har siddet godt ½ år i varetægtsfængsel. Uden at være tiltalt for noget endnu. Som om sagen ikke er tragisk nok i forvejen.

Pigen er i dag 16. Anklagemyndigheden undskylder sig med, at den slags tager tid, og sagen har skullet omkring retslægerådet, fordi der skulle tages stilling til pigen psykiske tilstand. Selv Peter Skaarup kan se, at det måske ikke er en særlig god sag, og begynder at ævle om servicecheck og kortere sagsbehandling.

Men det er bare ikke det der er problemet. Problemet er, hvorfor pokker hun skulle varetægtsfængsles i første omgang (for ikke at tale om anden, tredie etc). Det var jo ikke fordi hun var vaneforbryder eller havde gjort lignende før, såvidt jeg da er orienteret.

Så hvad er grunden til at anklagemyndigheden overhovedet bliver ved at kræve hende varetægtsfængsel? Og hvorfor pokker går dommeren med på det?

Det triste er, at svaret er vane - det er sådan vi plejer at gøre i Danmark, og så må vi hellere blive ved med det. Og hellere varetægtsfængsle nogle gange for meget end for lidt.

Og det er så skidehamrende skandaløst, at det her begreb om hensynet til retsfølelsen er gået hen og blevet så krænkende i forhold til det der burde være de fleste menneskers retsfølelse. Det er sgu ikke iorden at spærre en 15-16 årig inde i fængsel i halve år, uden en dom.

Og hvis jeg så skulle give anklagemyndigheden og Peter Skaarup et råd med på vejen: jeg tror sagsbehandlingstiden gennem systemet ville blive kortere, hvis man ikke propper så mange i varetægtsfængsel. Men det vel et servicecheck nok aldrig opdage.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Quiz 88: Hvilke kendisser

Ingen kommentarer
Betegnelse for de Bollywood-skuespillere & -skuespillerinder, som via et demokratiseringsprojekt via kvoteordninger har fået chancen ved filmen, på trods af deres klassemæssige og sociale tilhørsforhold.

Svar findes her.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Et indblik i spammere og scammeres tanker

Ingen kommentarer
Jeg har fået to hits ind via Google idag, begge fra Abidjan i Elfenbenskysten (som lader til at være mere in for scammers idag, end Nigeria var for nogle år siden.)

Den første søgning lød:
2010 liste kontakte +gmail.com @ +45

Den anden lød:
2010 liste mand der søger efter kvinden kontakte +gmail.com @ +45

Ordene virker på mig som om de er nuppet fra noget Google Translate, men meningen er relativt klar. Den første brede søgning prøver man at finde emailadresser på kontaktpersoner med en gmail adresse, og et dansk telefonnummer.

Og den næste prøver man det samme, men går specifikt efter mænd, som givet udtryk for at de leder efter en kvinde - en yndet målgruppe hos scammers, tilsyneladende.

Begge søgninger indeholder ordet 2010 for at øge chancen for at det er aktuelle adresser og telefunnumre der findes - scammers vil jo også gerne arbejde effektivt, og ikke bruge tid på ubrugelige adresser. Eller mænd som ikke længere savner kvinder.

Gmail tror jeg muligvis er årsagen til at de havner hos mig - i andre søgninger gør de sikkert det samme med hotmail og lignende, jeg tror ikke der er nogen grund til at tro at scammers går specifikt efter Gmail-brugere, udover at søge på fordi det er udbredt.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Relaterede indlæg - LinkWithin widget

2 kommentarer
Som den opmærksomme læser muligvis har bemærket, har jeg koblet sådan en widget ting på indlæg, som viser hvad den synes er relaterede indlæg.

Jeg har jo før set dem på andre blogs, men har tit syntes det var ret uigennemskueligt hvad de indlæg den syntes var relaterede havde med det aktuelle at gøre. Jeg syntes så denne her var ret iøjenfaldende, da jeg så den hos Klidmoster i nat. Og besluttede mig for at checke den ud.

Den fungerer ved, at man indtaster sin email og url over hos LinkWithin, og så kan man ellers installere den med det samme - i Blogger går det ganske automatisk, man skal dog lige flytte widget'en så den kommer ind i indlæggene. De relaterede links fungerer så først efter lidt tid, en robot hos LinkWithin skal tygge ens site igennem, og finde relationer udfra tags, overskriter og indhold.

Men efter nogle timer synes jeg faktisk den er ganske fornuftigtig.

Jeg var lidt spændt på hvordan den ville fungere med billeder. For langtfra alle mine indlæg har billeder, som den kan bruge ved linket. Men så gør den det, at hvis hovedparten af de links den har fundet ikke har billede, laver den rene tekst links i stedet. Og hvis den laver links med billeder, men et af de linkede indlæg ikke har noget, kommer der en gennemsigtig ramme. Helt igennem acceptabel løsning, synes jeg.

Gennemsigtige gif'er og png'er (som jeg bruger meget på sitet, af hensyn til leopardbaggrunden) får sort farve, hvor de ellers var transparente. Det kunne muligvis være en god ide, hvis man kunne sætte som option, hvad der skulle ske med dem - men jeg synes det er ok.

Widget'en er gratis, og kan umiddelbart fås til  Blogger, selv-hosted Wordpress og TypePad. Jeg kan anbefale - hvis man installerer den - at læse deres FAQ, her kan man for eksempel lære hvordan man giver en dansk ledetekst, istedet for den indbyggede engelske. Og den kan fås og installeres her hos LinkWithin.

[Opdatering]: Jeg er siden gået over til noget som hedder Outbrain. Læs mere om Outbrain vs LinkWithin her.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

mandag den 28. juni 2010

Et drømmejob?

4 kommentarer
Tilsyneladende er der gode muligheder som hvid i det kinesiske - de er begyndt at hyre europæere for at brande deres firma, vel at mærke uden man skal have nogen som helst idé om hvad det firma laver.

Tilsyneladende er det nok at kunne lidt engelsk, og gide iføre sig jakkesæt. Og være mand, naturligvis. Og må man gå ud fra, nikke & smile på nogenlunde de rette tidspunkter.

Lyder som udmærket job - bare gå rundt som lallende idiot i jakkesæt. Hvor ansøger man?

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

En fordel ved at blogge

4 kommentarer
... og iøvrigt bruge Google Analytics eller lignende, er at man bliver mindet om ting, som man ellers ikke går og tænker på . og muligvis bliver orienteret når der sker noget omkring noget man har skrevet om.

En fladtrådt lækkerbidsken - paraguayoen
Nu for eksempel i dag er der pludselig kommet adskillige besøgende som søger på paraguayo - den her lækre, ferskenagtige frugt, jeg selv første gang stiftede bekendtskab med for et lille år siden.

Den havde jeg jo så siden glemt alt om - men nu hvor der er søgning på den, betyder det vel, at den er til at få et sted. Så den vil jeg da være på udkig efter.

(Og, nej, jeg tror ikke søgningingerne har noget med Paraguay i VM sammenhæng at gøre, for flere af søgningerne indeholder også ordet frugt.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

søndag den 27. juni 2010

Quiz 87: Hvilket bagværk?

Ingen kommentarer
Navnet på et traditionelt, sødt & foldet beduin-brød, med en karakteristisk ulden smag.

Svar findes her.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Prince overvejer at skifte navn

Ingen kommentarer
Efter at Brian Mikkelsen har forbudt Prince at optræde på Orange Scene på Roskilde, fordi hans navn kan opfattes som en tobaksreklame, siger en talsmand for Prince nu, at stjernen overvejer at tage et nyt navn.

Ifølge vedholdende rygter bliver det nye navn - eller rettere symbol - en tatovering af en rygende cigaret med et rødt kryds over. Og han han kommer i daglig tale til at gå under navnet  FONSA (Formally, Officially  Non Smoking Artist).

Prince har dog valgt at holde fast i sine sagsanlæg - og det vides endnu ikke, om navneskiftet betyder at der alligevel kan gennemføres koncert med Prince på dansk jord, eller om koncerten stadig er aflyst. Den politiske tumult fortsætter også - efter sigende er den seneste udvikling på den front, at Brian Mikkelsen har modtaget et fest-telegram fra SFU med ordlyden Suck My Butt (sug mit skod). Men det er endnu ubekræftet.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.