Som jeg skrev i min anmeldelse af Thor har Avengers heltene aldrig været min kop the i tegneserierne. Og det gælder sandelig også Captain America, som for mig har stået som noget af en spradebasse, og det nationalistiske, amerikanske symbol er bestemt ikke noget jeg har læst meget af.

Men Iron Man og Thor har jo begge overrasket mig meget, meget positivt - så selvfølgelig skulle jeg da også se Captain America, da den i dag havde premiere - denne gang med pæne forventninger.

Og denne er da også noget speciel - hvor Thor var halvt fantasy, er der her tale om en superheltefilm sat i 40'erne, under 2. verdenskrig. Ikke så overraskende hvis man kender lidt til Captain America historien, men stadig ganske pudsigt, filmisk.

Splejsen Steve Rogers vil så gerne ind i US Army, så han kan hjælpe i kampen mod nazisterne - desværre gør alle hans dårligdomme at millitæret ikke vil vide af ham. Indtil en videnskabsmand kaster sin kærlighed på ham, og bruger ham til forsøg - som gør ham til noget af en kampmaskine, men han bliver istedet brugt som propaganda, under navnet Captain America.

Men det bliver han naturligvis ikke ved med i længden, der viser sig at være nogen endnu værre end Adolfs folk, som skal ordnes.

Og det bliver der så, i et mix af Alistair MacLean møder Indiana Jones møder superhelteverdenen. Altsammen fin underholdning, og - som sædvanlig har jeg nær sagt - med et overraskende fint cast. Og på trods af tidsforskellen også med folk man kender fra andre Marvel/Avengers film.

Men så går den heller ikke så meget dybere end underholdningen - udover at lægge endnu mere op til den kommende Avengers film. Som vel snart er den film, med det største oplæg i filmhistorien, ihvertfald i superhelte branchen. Og som jeg ser frem til.

Men så god som Iron Man eller Thor var Captain America altså ikke, men finfin underholdning, og jeg har en del mere sympati for kaptajnen, end jeg havde før.

Jeg giver den 4 ud af 6.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Der er tale om en form for drøvtygning inuitter har udviklet, for at udnytte energien fra sæler og hvalkød ordentligt. Teknikken er også blevet umådeligt populær bland unge i hiphop-kulturen, hvorfor de ofte siger det til hinanden.

Hvad kaldes spisemetoden?

Svar findes her.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Søren Pind har været i Afrika for at hjælpe og frigøre  halenegrene - det er som bekendt den hvide mands byrde. Godt for dem at de har massa Pind.

Og dog - de har da vist helt glemt at han er assimilationsministeren, og The Pind. Resistance is futile - you will be assimilated!


Det oprindelige foto taget af Søren Christian Bech er naturligvis meget bedre uden manipulation - men jeg kunne altså ikke lade være!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Hackersammenslutningen Anonymous har proklameret, at de vil gøre op med Facebook den 5. november - Guy Fawkes-dag. Fordi de mener Facebook er hykleriske og løgnagtige i forhold til hvordan de behandler oplysninger som brugerne tror er fortrolige.

Jeg er ikke sikker på jeg bryder mig om midlerne - men begrundelsen og målet er jeg helt enig i - det er da også derfor mine blogindlæg altid slutter med Iøvrigt mener jeg Facebook bør ødelægges.

Hvad enten man går ind for Facebooks ødelæggelse eller ej, gør man nok klogt i inden 5. november at sikre sig kopi af hvan måtte have lagt på Facebook, hvis man ønsker at bevare det, og træffe de forholdsregler man i øvrigt synes er hensigtsmæssige. For Facebook er så skod-programmeret, at det ikke vil overraske mig hvis de rent faktisk kan gøre alvor af deres trussel!

Personligt vil jeg bare endnu engang opfordre alle til at droppe Facebook. Ikke på grund af Anonymous, men på grund af Facebook selv. Nu er der endda et regulært alternativ i form af Google+.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.