Leoparddrengens
Public Key
Leoparddrengens Hjerte
Leoparddrengens bankende hjerte
banker for dig!

lørdag den 11. december 2010

Duellen

Ingen kommentarer
Så er der lagt i kakkelovnen til den helt store testosteronbombe i dansk politik anno 2010 - live-duellen om overbetaling, mellem Lars Løkke Rasmussen og Villy Søvndal på TV2 News på mandag klokken 20. Hvis der altså ikke bliver lavet om på planerne, adskillige mennekser har vist allerede været i korporligt slagsmål om hvor, hvordan og hvorledes.

Selv kommer jeg desværre ikke til at se det - jeg er nemlig ude og fejre min fødselsdag, og mens duellen pågår er jeg til forpremiere på Klovn - The Movie. Det kan man jo lægge noget i, hvis man har lyst.

Måske er det fordi jeg går glip af denne drabelige duel, jeg fik denne drøm om en anden ligeså drabelig - men naturligvis helt urelateret - Deadwood-inspireret duel.

Scenen - en varm, støvet sommerdag i Black Hills. En mand kommer til byen Rot Oak. Det er Vicious Villy, barejer i nabobyen Gold Hill.

Med klirrende sporer går han til Saloonen, The Last Cup.

"Where's that asshole, Lucky Lars?" råber han, da han kommer ind i lokalet. Folk kigger overrasket op - det er sjældent nogen råber efter Lucky Lars aka Lars Bang-Bang, leder af The Græsted Gang, på den måde. Round-Shot Jensen, Lucky Lars trofaste højrehånd, går ud i baglokalet for at hente Lucky Lars. Nogle gæster vælger at forlade stedet, og luderne trækker op ovenpå - men det fleste bliver tilbage for at se hvad der sker.

"Ah, I should have known it was you, Villy, making a damn spectacle of yourself, you drunken cocksucker. What's this all about, you cunt?" Lucky Lars stavrer ind i lokalet, hans ene øjenlåg hænger faretruende, han har tydeligvis tømmermænd. Ikke et godt tidspunkt at forstyrre ham.

Vicous Villy stille sig i baren. "Whisky!" kommanderer han, og et glas stilles skyndsomst foran ham - han tømmer det, og det bliver fyldt igen. Lucky Lars tager flasken fra bartenderen, og tager en slurk direkte fra flasken.

Vicious Villy udbryder: "You ran my cousin, Doc Holliday, out of this shithole of a town, you asshole. And gave his money to that drunken quack, George Oakwood instead. Your a goddamn thief, and a fool to boot, motherfucker!"

"Oh, yeah? So I should be sorry for your fucking cousin, who don't know a boil from the head of his own cock? George Oakwood may be a drunk, but he treated my clap just fine." Lucky Lars, bliver efterænksom, det går op for han mangler noget. "So stop saying I've got the motherfucking clap, you cocksucker!"

"I'll stop telling the truth about you, when you stop telling lies about me!" svarer Vicous Villy.

Det får Lucky Lars op i det røde felt: "That's enough out of you, you motherfucking cunt. I'll see you monday at sunset, gun in hand, and we'll see about who tells the truth! Meet me at the motherfucking Cattle Plaza!"

Et sus går gennem lokalet - en duel. Med Lucky Lars. Man har ganske vist aldrig set ham i aktion, men det siges at ingen trækker hurtigere end han. Måske bortset fra hans mentor og forgænger som leder af banden, Foggy Rasmussen.

Sceneskift - en time før duellen. Lucky Lars sidder i sit baglokale. The gimp gør rent. Pludselig udbryder Lucky Lars: "Where's Lene Lovelace, that whore. I really need a fucking blowjob to steady my goddamn nerves! And I need it now!"

The gimp svarer: "I'll get her!" og skynder sig ud af lokalet.

Kort efter kommer den trofaste, men ikke for kloge Brian Bordeline til. "Lene's not here." Forklarer han. "She's in love with Holliday. She left for him. Left a note, saying you need to calm down. Take a vacation."

"That goddamn motherfucking cunt..." Lucky Lars er rasende.

"But don't worry, " siger Brian Borderline, og nærmer sig Lucky Lars. "I can do everything better than her... and I mean everything!"

Sceneskift. To silhouetter står overfor hinanden på Cattle Plaza. Pludselig trækker den ene sin revolver - men den klikker kun, adskillige gang. Den anden silhuet trækker, skyder - og rammer dræbende. "You really should stop using wet powder," siger Vicous Villy stemme.

Slutscene: Lucky Lars' lille, men kraftige, krop hældes ned til kinamandens svin, som straks går i gang med at guffe den i sig.

"It's good to be back, cocksucker!" hører man Doc Hollidays stemme.

"It's great to have you back, Doc." Siger Vicous Villy. Og tilføjer: "Asshole!"

Enhver lighed med nulevende personer er naturligvis stærkt overdrevet og selvforskyldt. Eller noget.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Andersens Julehemmelighed, 11. december

Ingen kommentarer
[Opdatering, 9. november 2012: Man kan nu også købe Andersens Julehemmelighed på DVD!]
Uafklarede spørgsmål fra tiende afsnit:
  • Hvem mon har fjernet siderne om julen for 19 år siden i juleannalerne?
  • Hvorfor tror Fritz at nyt tøj giver adgang til en piges hjerte, når arbejdstøj er meget bedre? Og kan han undgå at blive afsløret i familiens spejle?
  • Elsker Aase Andersen ikke sin Tage?
  • Hvad laver han i kælderen om natten?
  • Hvad finder Fritz i Puttes skab? Og finder Putte Fritz i skabet?


Klik her for tiende afsnit af Andersen Julehemmelighed.
Eller her for starten, Andersens Julehemmelighed, 1. december
Og her er næste afsnit, Andersens Julehemmelighed, 12. december

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

fredag den 10. december 2010

Vel talt!

Ingen kommentarer
Tillad mig kort at anbefale et debatindlæg i Politiken i dag, af Niels Theilmann Møller og Lisbeth Zornig Andersen, med overskriften Ey, Danmark - hvad sker der for dig?

Jeg er jo meget enig med dem - som læsere af bloggen næppe vil være overraskede over at høre - og det er storartet skrevet. Så hermed anbefalet.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Må hun overhovedet være liderlig?

9 kommentarer
Jeg gik og filosoferede lidt over, de svenske regler for hvornår noget kan bedømmes som voldtægt eller ej. Og kom til at spekulere over, om jeg nogensinde har været involveret i et samleje, som ikke ville kunne regnes som voldtægt efter svenske regler.

Særligt det der med, at det er en skærpende omstændighed, hvis "offeret" er beruset af alkohol eller er søvndrukken... der tror jeg nok at jeg har udsat nogle for "voldtægt" en del gange - for ikke at tale om alle de gange, jeg selv er blevet forgrebet på.

Som jeg skrev i en kommentar fornylig:

Jeg kan faktisk ikke helt se, hvordan man skal gebærde sig derovre, hvis sex kommer på tale - og man vil sikre sig ikke efterfølgende at blive anklaget for overgreb.

Men det må vel være noget med at begge parter har en advokat med på sidelinien, og forhandler en kontrakt på plads om hvad der er tilladt, og hvad der er forbudt. Og advokaterne så iøvrigt også er med på sidelinien under selve akten, for at sikre at man ikke uforvarende kommer til at overtræde noget.


Svensk par,
parat til at gøre
det frække.
Men det her med at man ikke må være søvnig eller beruset... der er begrundelsen vistnok noget med, at man har en nedsat dømmekraft, og kan overtales til seksuelle gerninger, man ellers ikke ville være med på. Og så tænker jeg bare - skal svenskerne da ikke også gøre liderlighed til en skærpende omstændighed. For hvis offeret er i en tilstand af liderlighed, har det jo også lavere dømmekraft, og kan finde på at gå med på seksuelle gerninger, som man ellers ikke var gået med på?!

Jeg forstår det ikke helt, må jeg sige. Og jeg undrer mig over, hvordan svenskere overhovedet lykkes med at have sex med hinanden. Men det må vel være let ligesom vittigheden med pindsvinet: very carefully!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Andersens Julehemmelighed, 10. december

Ingen kommentarer
Uafklarede spørgsmål fra niende afsnit:
  • Kan det virkelig være sandt at der er revet sider ud af juleannalerne?
  • Har Julemand 39 fået tildelt den rigtige assistent? Eller har nogen i julemandsrådet ikke rent mel i sækken?
  • Er det rigtigt at Onkel Claus er chauffør i Australien?
  • Har malaria noget med fåresyge at gøre?
  • Vil det lykkes Fritz at finde ud af hvorfor Aase Andersen ikke kan tåle ordet jul?


Klik her for niende afsnit af Andersen Julehemmelighed.
Eller her for starten, Andersens Julehemmelighed, 1. december
Og  her er næste afsnit, Andersens Julehemmelighed, 11. december
[Opdatering, 9. november 2012: Man kan nu også købe Andersens Julehemmelighed på DVD!]

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Blodprocent - hvad er det?

1 kommentar
Jeg må sige, at jeg synes dagens spørgsmål i bloddonor-quiz-kalenderen var ret tricky. Og jeg måtte svare udfra udelukkelsesmetode. Spørgsmålet i dag går på: Hvad betyder "blodprocent". Med svarmulighederne, at det er % jern, % hvide blodlegemer, eller % blodplader.

Hvad mon Iron Mans blodprocent er?
Og de svarmuligheder undrede mig - for såvidt jeg ved, handler blodprocenten om de røde blodlegemer - om hvor mange der er af dem i forhold til blodet som helhed. Og ganske vist er det de røde blodlegemer som indeholder jern, som transporterer ilten... men det var jo ikke præcist svaret på spørgsmålet.

Imidlertid var jeg ganske sikker på, at det ikke var hverken de hvide blodlegemer eller blodpladerne. (Som henholdsvis bekæmper infektioner, og sørger for at lukke for skader (sår - koagulering).

Så jeg svarede % Jern, og det var da også rigtigt. Men jeg synes det er lidt af et trick spørgsmål, for blodprocenten / hæmoglobinværdien handler faktisk om antallet af røde blodlegemer, har jeg siden checket. Og jo, de indeholder jern, så på sin vis viser det også hvor meget jern der er i blodet - men ikke som en procentdel jern.

Såvidt jeg kan se, har jeg dog taget lidt fejl. Jeg troede blodprocenten var lig hæmatokritværdien, som er volumen af røde blodceller i forhold til det totale blodvolumen. Men det er altså hæmoglobinværdien - som handler om mængden af hæmoglobin i blodet. Og hæmoglobin er de molekyler, som indeholder jernet, som transporterer ilten. Så hæmoglobinen er egentlig del af hæmatokriten, og de følges ret meget ad. Men nu skulle det ihvertfald være på plads. (Men % Jern er det altså stadig ikke.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

torsdag den 9. december 2010

Aktuelt anbefales

Ingen kommentarer
Den opmærksomme læser vil muligvis have opdaget, at jeg har indført en rubrik øverst til højre, med titlen Aktuelt Anbefales (især). Hvor jeg på den mest selvglade form linker til egne indlæg.

Det er noget jeg har indført, fordi jeg jo godt ved jeg har en høj udgivelsesfrekvens. Nogen synes sikkert for høj. Og derfor vil der uvægerligt være ting I, mine kære læsere, går glip af.

Og nogle gange ærgrer det mig - for eksempel da jeg i aftes lavede min seneste mad-satire, som jeg er ganske glad for. Og som jeg derfor tænkte - nu må jeg da hellere lade være at lave indlæg lidt tid, så folk får en chance for at læse den. Men det med at holde igen med indlæggene - det kan jeg ikke helt finde ud af.

TwinDog - den er tilbage!
Så nu fandt jeg på denne metode i stedet, hvor jeg kan gøre opmærksom på indlæg jeg særligt synes fortjener opmærksomhed i øjeblikket. Som regel vil det være relativt nye indlæg, men jeg vil også indimellem hive gamle indlæg frem. Som for eksempel nu, anmeldelsen af TwinDog'en - for det indlæg havde pludseligt fået en revival, så jeg. Så da jeg tidligere passerede Shell Huset holdt jeg øje med, om der skulle være reklamer for TwinDog - og det var der, ganske rigtigt. Den er ude igen. Og så kan man jo ligeså smede mens jernet er varmt.

Så medmindre du læser rub & stub af hvad jeg skriver, så prøv at holde øje med det felt. Det er ligesom de indlæg jeg selv føler særligt for, i øjeblikket.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Quiz 125: Hvilket TV-program

Ingen kommentarer
TV2s nye dramasatsning, som skal tage kampen op med DR. Serien foregår i direktionen på et jysk slagteri, samt i Fødevarestyrelsen, som skal holde øje med slagteriet. Hvad hedder serien?

Svar findes her.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Michael Rasmussen-uret

Ingen kommentarer
Jeg kan se at en del søger på dette, efter den glædelige offentliggørelse af Michael Rasmussens comeback med Christina Watches.
Michael Rasmussen på Col d'Aubisque

Og, jo, der er faktisk lavet et Michael Rasmussen-ur (i Limited Edition). Hvoraf halvdelen af urets salgspris på 2.995,- går til kapitalgrundlaget for holdet. Og så kommer man samtidig på en særlig mailingliste - og inviteres til holdets årlige julefrokost. Det sidste er ret cool, synes jeg.

Et nice touch, er at etapeprofilen fra til Col d'Aubisque er indgraveret på siden af uret, og på bagsiden er Michael Rasmussens og Christina Hembos underskrifter.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Til middag ved de riges bord - igen

6 kommentarer
Efter at jeg i foråret var på et mindre vellykket restaurantbesøg med Claus Hjort med flere, havde jeg alligevel fået blod på tanden efter noget gourmetmad - så da jeg et par uger efter fik en mail, slog jeg til:

"Betal 400 kr om måneden et halvt år - og få en lækker madoplevelse på Dama - en af Danmarks fremmeste restauranter," stod der. "Nyd en aften med ledsager i eksklusive lokaler, sammen med afslappede og stilfulde ligesindede. Dama - mad for enhver smag - men ikke for enhver!"

Sådan stod der - og jeg meldte mig ind. Dama fik jo for år tilbage en af de første Michelin-stjerner uddelt i Danmark - og det ville jeg altså gerne prøve at smage. Og det er da egentligt et smart koncept, at man sådan kan melde sig ind i en klub - og på den måde spare op, og samtidig få maden billigere. Og føle sig som del af det hele?

Så gennem godt et halvt år har jeg troligt betalt 400 kr om måneden over PBS, og forleden dumpede der så en invitation til at spise på Dama ind af brevsprækken - med ledsager.

Jeg inviterede en god veninde, som jeg længe har haft et godt øje til med - vi kan kalde hende Laila - og jeg havde vel et eller andet sted et håb om at maden kunne slå benene væk under hende... og vi måske også kunne nyde morgenmad sammen.

Vi mødtes på Kongens Nytorv, og begav os sammen til de gamle, hæderkronede lokaler i Tordenskjoldsgade. Det var godtnok fint, tænkte vi, for udenfor stod fornemt uniformerede tjenere og modtog os.

"Har De en invitation?" spurgte den ene.

Jeg rakte ham glad min invitation med sirligt trykte bogstaver. "Meget vel, og velkommen til!" sagde tjeneren belevent. "Og frøkenens?"

"Nej, nej, hun er med mig!" sagde jeg.

"Så hun har ikke egen invitation?"

"Nej, det behøver hun jo ikke - min invitation er jo med ledsager...?!"

"Ja, det er jo meget fint," sagde tjeneren, som vi nu opfattede som en vagt. "Men hvis hun ikke er medlem... så skal hun jo have point nok."

"Point - hvad snakker du om?" spurgte jeg.

"Jo, men det står på invitationen - se selv."

Han pegede - og ganske rigtigt var der en lille-bitte asterisk ved ordet ledsager. Og længere nede en fodnote. Der stod, med små sirlige bogstaver: "* Dama forbeholder sig ret til at afvise ledsagere som ikke er medlemmer, såfremt disse ikke anses som levende op til Damas høje standarder. Se nærmere om de på ethvert tidspunkt gældende regler på vores hjemmeside."

"Ja, jo," sagde jeg. "Men det handler vel bare om, at I vil bortvise folk, hvis de møder op, plørefulde?" Jeg kiggede på Laila. Udover hun så lidt småmuggen ud, gjorde hun da en god figur, syntes jeg.

"Nej, så enkelt er det sandelig ikke. Dama er en eksklusiv klub - det går ikke at ødelægge navnet ved bare at lukke hvemsomhelst ind." Han kiggede på Laila: "Ønsker du at deltage i testen?"

"Helt ærligt," sagde hun, henvendt til mig, "jeg føler mig faktisk ikke særligt velkommen her. Jeg kender en udmærket pakistansk restaurant i Bredgade, skal vi ikke hellere gå derover?"

"I kan også gå på Svema," sagde vagten. "Det ligger lige ovre på den anden side af vejen."

"Fandme nej," sagde jeg. "Nu har jeg betalt til det her sted - med ledsager! - et halvt år, så vil jeg altså også smage deres mad!"

"Okay," sagde hun. "Så lad mig få den test. Det kan vel ikke være så svært?"

"Fint, " sagde vagten. "Nu skal vi se... jeg skal lige finde den til damer."

Mens han rodede i papirerne prøvede jeg at kigge ind af de lettere duggede ruder, ned i restauranten. Og var ved at få min tunge i den gale hals, da jeg så Lars Løkke sidde i en større forsamling ved bordet ved vinduet nedenfor os.

"Hov, er det ikke Lars Løkke?" udbrød jeg.

"Joda," sagde den anden vagt, "han spiser her næsten hver aften. Det er jo ham der er formand for Madklubben."

Crap, altså. Lars Løkke havde taget røven på mig sammen med Claus Hjort én gang - det måtte altså ikke ske igen! Jeg håbede i den grad Laila klarede testen - nu handlede det ikke kun om pengene mere.

"Godt," sagde vagten, som nu havde fundet den rette test. "Første spørgsmål: Hvilket mærke er din taske?"

"Det er en KKDK," sagde hun. "Købt på tilbud. Vil du se en bon?"

"Nejnej, det er fint. Du må huske - vi gør kun vores arbejde. Synd det ikke er en Louis Vuitton eller Prada - så var I næsten inde. Nå, men det er i det mindste ikke en Samsonite. Du får 2 point. Og dine sko - hvilket mærke er de?"

"Det er et par Loubotin," sagde hun stolt. "Behøver du spørge?" Hun strakte sin højre fod frem, og fremviste de nydelige højhældede.

"Jamen, fint, så er du godt på vej. Den giver 3 point. Det er synd i ikke var her for 14 dage siden, da gav Loubotin 5 point, men der er kommet nye ranglister. Nå, godt så - du er så på 5 point i alt."

Efter spørgsmål om hendes buksedragt, som også var et kvalitetsmærke var hun på 8 point.

"Hvor mange skal man have?" spurgte jeg.

"Det kommer an på... hvor gammel er du?" spurgte han Laila.

"Det spørger man virkelig ikke..." Men hun blev afbrudt af et blik fra mig, jeg i dag fortryder. Jeg ville virkelig ikke finde mig i ikke at komme ind. "Nå, godt. Jeg er 33," sage hun.

"Ah, det var da uheldigt. Kvinder under 32 kan nøjes med 7 point - så havde du allerede været inde. Nu må vi lige spørge lidt mere - du skal op på 14."

Han fortsatte med nogle mærkelige spørgsmål - om hun kunne finde ud af at spise med kniv og gaffel, om hun var ryger (ikke for det, man måtte selvfølgeligt ikke ryge indendørs, fik vi at vide, men for princippet), om hun vaskede hænder når hun var på toilettet, og om hun undlod at skylle bind og tamponer ud. Altsammen svarede hun rigtigt på, og scorede et eller to point per svar.

Tilsidst fik hun et alkometer at blæse i, og den gav intet udslag. Og med det var vi godkendt.

"Jamen, så er der bare spørgsmålet om betalingen," sagde vagten.

"Betalingen? Jamen, jeg har jo betalt, over medlemsskabet?!"

"Ja, men nu er du jo med en ledsager som ikke er medlem. Så må vi lige have et depositum på 1200 kr - man ved jo ikke om hun pludselig går amok på nogen!"

Jeg var rasende. Men jeg ville ind! Jeg stak ham 1200, som jeg havde hævet, hvis nu vi skulle et sted hen bagefter.

"Jamen, så velkommen til!" sagde vagten, og åbnede døren for os. "Jeg håber I nyder aftenen!"

Da jeg passerede den anden vagt, kunne jeg næsten sværge at han hviskede "Du skulle have valgt Svema!"

Nå, men vi kommer ind i et lokale - som ærligt talt havde set bedre dage. Tapetet var dueblåt, men falmet, og nogen steder var det gået løs af væggen. Der var pænt fyldt op - og det var meget tydeligt at se hvem der var medlemmer af Madklubben, og hvem der var der med ledsager. Medlemmerne var ekstremt casual klædt - i uvaskede jeans & plettede sweatshirts, og nogle sågar i joggingtøj - det var Lars Løkke, for eksempel, han var iøvrigt allerede godt lakket til, og lugtede af røg - mens de som var der med ledsager alle var klædt i pænt tøj, og virkede ekstremt ædru - og noget beklemte ved situationen.

Vi blev bænket ved et bord - som vippede, men vi fik sat noget under et ben - og kiggede spændt på menukortet. Der var 2 faste menuer, 3-retters menuer, stod der - intet andet. Den første menu var: Kogt medister, med kartofler og Brun sovs. Til dessert: Vanilleis. Den anden menu var: Frikadeller med rødkål og Brun sovs. Til dessert: Vanilleis.

"Hvad er det her? Det må være en joke!" udbrød jeg.

"Jeg ville altså hellere spise pakistansk," sagde Laila.

"Hold nu k... jeg mener - undskyld, ja det kan jeg godt forstå... men det her.. det må være en fejl!"

Jeg gjorde tegn til en tjener, som kom ret prompte - det må man dog sige, der var faktisk ikke noget galt med servicen. "Ja, kan jeg hjælpe?" spurgte hun.

"Ja, altså... det her, det må være en fejl. Det må være et forkert kort eller noget. Der er kun to 3-retters menuer. Som kun indeholder 2 retter, og desserten er den samme?!"

"Nej, det er skam rigtigt... det er sådan det skal være."

"Medisterpølse og frikadeller... skulle det være gourmet?"

"Det er altså det vi har..."

"Men... Michelinstjernerne? Kokkehuerne? Madklubben? Hvad er der blevet af det hele?"

Tjeneren kiggede rundt, og bøjede sig frem, indimellem os. "Mellem os sagt," sagde hun lavmælt, med en fortrolig stemme. "Jeg har fået job ovre hos Svema - jeg gider ikke det her mere. Det her var et fedt sted engang. Lidt gammeldags og lidt provinsielt, jo, men råvarerne var iorden. Og stemningen var god. Men så, for snart ti år siden, kom der ny ejer... "

Hun skævede angst over mod Lars Løkke "... det var ikke ham der, han er nummer to. Men stedet begyndte hurtigt at gå ned ad bakke. Den første ejer begyndte at fyre kokkene, når de ikke var enige i hans menuvalg: De skal ikke tro de ved noget om mad - sådan noget smagsdommeri! yndede han at sige. Men han fik så et andet job, lige inden der kom besøg fra fødevaretilsynet..."

"Fødevaretilsynet?" udbrød jeg.

"Ja - det gik helt galt. Det viste sig at den gamle ejer blandede alt muligt underligt i maden, siden da har vi ikke haft lov at have friske råvarer liggende, nu bliver alt tilberedt fra frost. Men den nye ejer -" hun kiggede igen på Lars Løkke "kunne jo godt se, at folk forsvandt, og slet ikke ville betale priserne - for maden er jo ren discount. Så han fandt på det med Madklubben. For på den måde kunne han give folk en illusion af, at de kommer på et eksklusivt sted, og få penge ind. Det er et gammelt trick i branchen - at få folk til at føle de er del af en udvalgt skare."

"Katrine, hvad laver du!" råbte Lars Løkke nu. "Vi betaler dig jo ikke for at snakke med gæsterne! Få røven med dig - og tag en runde fadøl med, nu du er igang!"

"Jamen..." sagde hun.

"Ikke noget jamen!" råbte Lars Løkke. "Er det klager? Er det menuerne igen? Der er frit valg, siger jeg bare! Og der er ikke noget overbetaling! Jeg gider ikke høre på det mere, jeg har sagt, jeg ikke har mere at sige."

"2 gange frikadeller og vanilleis, sågerne!" sagde tjeneren, som åbenbart hed Katrine, og forsvandt ud i køkkenet. Vi stirrede vantro og forbløffet efter hende. Kort efter kom hun tilbage med armene fulde af fadøl, som hun stillede ved Lars Løkkes bord. Da de var optaget af drikkeriet vendte hun tilbage til os.

"Jeg gav jer frikadeller - for medisteren... den har hunden haft fat i!"

"Hunden?"

"Ja, der render en tæve rundt ude i køkkenet - det er Lars Løkkes egen. Egentligt var det den gamle ejers - men Lars Løkke fik den, sammen med stedet. Og nogle gange tror jeg, at det er hunden der ejer ham. Og - så er den ikke stueren, men har flaben i alt hvad den kan finde. Det er mig en gåde at fødevaremyndighederne ikke har opdaget det endnu, og grebet ind."

"Jeg er lamslået..."

"Og det med menuen, der kun er to retter? Det er bare det seneste påfund - han skar forretten væk i sidste uge, men siger stadig det er en 3-retters menu. Det må være sovsen han regner som en ret - ellers ved jeg ikke hvordan det skal hænge sammen."

Der lød et *ding* ude fra køkkenet. "Nå, nu er jeres frikadeller klar," sagde hun. "Lige et øjeblik."

Hun var på vej ud i køkkenet men vendte sig om på vejen. "Iøvrigt - jeg skal huske at sige... det er en mandelgave... man siger at en Pelikan-moder laver sår i sit eget bryst hvis dens unger sulter - så dens unger kan drikke blodet og overleve. Det er måske noget I kan bruge til noget? God Jul!"

Jeg og Laila kiggede på hinanden. Så rejste vi os, tog vores tøj, og gik mod døren. "Hvad - går I uden at spise?" råbte Lars Løkke. "Nå, fint nok... så er der mere til os andre! Ha-ha." Han kigge mistænksomt på mig. "Har jeg i øvrigt ikke set dig før, et eller andet sted?"

Vi skyndte os ud af døren, forbi vagterne, og tilbage mod Kongens Nytorv. Jeg havde det lidt dårligt med at gå uden at sige farvel til Katrine - men jeg glædede mig over, at hun dog havde fået job hos Svema. Hun var god nok.

Det mest naturlige havde været at finde et andet sted at spise - men jeg kunne mærke at Laila ikke var helt tilfreds med mig. Så jeg sagde farvel til hende ved Metroen på Kongens Nytorv, og gik selv på Burger King på vej hjem. Der var tilbud på en Big King Barbecue til kr 20.

Først da jeg kom hjem til mig selv gik det op for mig, at jeg havde glemt at få mit depositum tilbage. Men jeg skal ikke derhen igen. Aldrig. Ikke før stedet får ny ejer, ihvertfald.

(Jeg skal lige understrege, at Dama absolut ikke må forveksles med Noma!)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Andersens Julehemmelighed, 9. december

Ingen kommentarer
[Opdatering, 9. november 2012: Man kan nu også købe Andersens Julehemmelighed på DVD!]
Uafklarede spørgsmål fra ottende afsnit:
  • Vil Aase godtage, at Fritz er hendes egen længe savnede bror Claus fra Australien?
  • Hvad gemmer Tage i sin kælder? Og vil det lykkes Fritz at komme derned
  • Hvorfor synes Fritz at Onkel Claus ligner en idiot?
  • Hvordan har den sexede nabo fået fingeren op i flasken?
  • Kommer Putte nogensinde til at møde sin Gas- og Vandmester igen?


Klik her for ottende afsnit af Andersen Julehemmelighed.
Eller her for starten, Andersens Julehemmelighed, 1. december
Og her er næste afsnit, Andersens Julehemmelighed, 10. december

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

onsdag den 8. december 2010

Christina Design laver vildt lækre ure!

Ingen kommentarer
Well, hvis jeg skal være helt ærlig, har jeg ikke meget begreb om ure, eller om de er lækre eller ej. Men det er helt sikkert, at jeg synes at Christina Hembo og hendes Christina Design London fortjener så meget valuta for pengene som muligt, for at hun nu har købt et cykelhold - herefter kendt som Christina Watches - og gjort Michael Rasmussen til kaptajn for holdet.

For den måde Michael Rasmussen er blevet behandlet på - både herhjemme og i udlandet - er den mest dobbeltmoralske og svinske man kan komme på. (Og de folk som står bag burde rulles i tjære og fjer, og fratages adgang til at have noget med cykling og medier at gøre i fremtiden.)

Det ændrer det her ikke på - men nu får han i det mindste lov at dø med støvlerne på. Og det glæder mig - så er udåden i det mindste ikke komplet. Og det glæder mig også et eller andet sted, at Vild med Dans kan føre til mere end blot TV-underholdning.

Tillykke til Christina Hembo, Christina Design London, cykelholdet Christina Watches - og ikke mindst Michael Rasmussen, den sande vinder af Tour de France 2007!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Griner over Google-søgninger

1 kommentar
Ok, jeg er egentligt holdt op med at nævne google søgninger - bortset fra når jeg kan bruge dem til et Google Spørgsmål.

Men da jeg lod øjnene glide ned over indekommende søgninger - i alfabetisk orden - som var havnet her på siden idag, kunne jeg altså ikke lade være at trække - meget - på smilebåndet over nr 31 og 32. Det er jo uafhængige søgninger, men kombinationen......
  1. fisting
  2. forstrækning i armhulen

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Demo mod ægtefællesammenføringsregler

Ingen kommentarer
Det sker i eftermiddag kl 16 på Christiansborg - arrangeret af Ægteskab Uden Grænser. Jeg blev selv først klar over det for en time siden, og jeg har desværre lavet en aftale på det tidspunkt jeg ikke kan lave om på - ellers ville jeg have været der. Men man kan vel godt bringe ordet videre alligevel.

Man kan jo eventuelt varme op med at spille Ægtefællesammenføringsspillet...


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Andersens Julehemmelighed, 8. december

Ingen kommentarer
[Opdatering, 9. november 2012: Man kan nu også købe Andersens Julehemmelighed på DVD!]
Uafklarede spørgsmål fra syvende afsnit:
  • Er det kun manden i huset der må gå i kælderen?
  • Får vi nogensinde at vide, hvad der er i pakken?
  • Hvornår mon Aase begynder at mistænke Fritz?
  • Og har han læst Følelser i Bruxelles?
  • Hvem i familien har lavet musetrappen?
  • Og kan man glemme hvordan en saks ser ud?


Klik her for syvende afsnit af Andersen Julehemmelighed.
Eller her for starten, Andersens Julehemmelighed, 1. december

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

tirsdag den 7. december 2010

Judas Priest på Copenhell

Ingen kommentarer
Det er godt nok ikke fordi jeg er ivrig koncertgænger, eller festivaldeltager. Og jeg hører ikke ret meget heavy i disse dage. Det er vel mest dansabel pop jeg hører, når jeg overhovedet hører noget.

Men et af mine favoritbands i heavy-genren har altid været Judas Priest - men jeg har aldrig set dem. Så den kan jeg altså godt finde på at overveje, når nu de lægger vejen forbi København på deres farvel/Epitaph-tour.

Jeg kan se at det der Copenhell er 17. + 18. juni, på Refshaleøen. Det må jeg vist holde lidt øje med. Jeg er dog ikke sikker på jeg egentlig gider, hvis det er uden Rob Halford.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Medina-fest

Ingen kommentarer
Når nu så mange havner her i søgen efter Medina (well, mest Medina nøgen) bør jeg vel næsten også være med til at sprede budskabet, at Medina bliver fejret / holder fest lørdag d. 11/12 på Jazzhouse. Man kan komme med, ved at blive skrevet på gæsteliste. (Hvis man altså ikke allerede er del af the inner circle).

Tænker egentligt at det kunne være fint at komme der som Leoparddrengen, men det går desværre ikke.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Danske børn er dumme

Ingen kommentarer
I følge den seneste pizza-undersøgelse går det ikke skidegodt med undervisningen i skolerne i Danmark. Eller ihvertfald med resultaterne. Især på matematikområdet.

Jeg har prøvet at finde ud af, hvad de forskellige mener er årsagen:

Bertel Haarder mener det er Ritt Bjerregaards og Margrethe Vestagers skyld. (Og han må næsten vide det, han har trods alt været uansvarlig minister på området 14 af de sidste 28 år. Og da jeg lige talte det op på Wikipedia stødte jeg på noget interessant, jeg ellers ikke var klar over - manden blev selv undervist hjemme indtil 7. klasse!)

DF mener det er indvandrernes skyld.

Lærerne mener det er regeringens skyld.

Tidligere undervisningsminister Ulla Tørnæs mener det er polske landmænds skyld.

Undervisningsminister Tina Nedergaard fortæller netop nu til pressemøde at det ikke er nogens skyld, at det er fagkundskabens skyld, at det er larm i klassernes skyld (nok derfor der skal flere børn i hver klasse), og ikke mindst, at det er velfærdssamfundets skyld.

Og sådan kan man blive ved - alle skyder skylden på hinanden. Men hvorfor er der dog ingen der kan se det indlysende - at det rent faktisk bare er omstændighedernes skyld, og at alt kan forklares statistisk - hvis blot man indser at danske børn bare er dumme. På samme måde, som forskere i 80'erne kunne forklare, at malere skam ikke blev skadet af opløsningsmidler - det var bare fordi malere er dummere end andre.

Og det er såmænd ingen skam at være dum. Man skal bare kende sine begrænsninger - så kan man få et udmærket og lykkeligt liv. Så hvis nu bare statsminister Løkke ville lade være at gå og skrue forventninger op til et uhørt højt niveau med at være i top-5, som man skal være kineser og ikke have noget velfærdssamfund for at leve op til... så kan vi stille og roligt sættes os ned bagerst i klassen. Og forberede os på et fattigt men lykkeligt liv, som grøftegravere eller lignende.

Det er nu det bedste - at kende sine begrænsninger.

[Opdatering]: Jeg ser nu, at Tina Nedergaard måske alligevel har forstået budskabet, og satser på at vore efterkommere skal have en fremtid indenfor pakning og stuvning af varer på fly, lastbiler og fragtskibe. Ihvertfald kan jeg se, at hun mener at der skal undervises meget mere i Læsning. Det er vel også cirka hvad vore evner rækker til.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Julian Assange: International Man of Mystery

6 kommentarer
Eller er det The Spy Who Shagged Me?

Han er svær at blive klog på, og hvor jeg til tider har en del sympati for WikiLeaks, synes jeg også de (han?) går for langt indimellem. Og at det til tider virker mere som om promovering af WikiLeaks er formålet, end det at afsløre beskidte hemmeligheder.

Men at der sker interessante ting omkring ham, er svært at komme udenom. Som for eksempel på hans seneste ophold i Sverige, hvor han på en uge tilsyneladende har shagged sig igennem halvdelen af den kvindelige svenske befolkning. Det kunne man jo godt blive lidt misundelig på, hvis det ikke var fordi han ikke styrede uden om et par vagina dentata'er...

Okay, jeg skal ærligt indrømme at jeg jo ikke ved noget om hvad han har bedrevet, og derfor burde jeg nok ikke blande mig i voldtægsanklager. Men hele sagskomplekset er lidt svært at tage alvorligt - især når man læser om at den ene "voldtægtsanklage" tilsyneladende i sin essens går på, at der er gået hul på et kondom. Æh? Og når den angiveligt forurettede så iøvrigt betegner sig som feminist og abortmodstander - så forekommer det altså - lidt bizart. Og når man så tillægger de internationale efterretningsaspekter...?

Nåmen - jeg ved som bekendt intet om sagen, udover hvad der kommer i pressen. Men det slog mig, da jeg læste artiklen i går, at det er lidt svært at bedømme om Julian Assange i virkeligheden er en virkeliggørelse af Austin Powers? Eller om Mike Myers bare venter på, at Julian Assanges liv skal på det hvide lærred?

Sært er det ihvertfald!


[Opdatering]: Jeg synes lige jeg vil understrege, at dette indlæg er skrevet før han i dag meldte sig selv - ikke at det som sådan gør nogen forskel, men indlæggetvar altså ikke inspireret af det.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Andersens Julehemmelighed, 7. december

Ingen kommentarer
[Opdatering, 9. november 2012: Man kan nu også købe Andersens Julehemmelighed på DVD!]
Nå, i dag er man rigtigt nok tidligt ude...

Helvede og patter, så er jeg den der er røget!



Klik her for sjette afsnit af Andersen Julehemmelighed.
Eller her for starten, Andersens Julehemmelighed, 1. december
Og her kan man finde næste afsnit: Andersens Julehemmelighed, 8. december

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

mandag den 6. december 2010

Quiz 124: Hvilket administrationssystem

Ingen kommentarer
Det er udbredt i store, patriarkalsk opbyggede familier, især hvor polygami praktiseres - for eksempel bruges systemet både af bin Laden-familien og Huset Saud i Saudi-Arabien. Formålet med systemet er at holde styr på arvefølge, samt hvem som arver hvad - noget som er stort set umuligt uden. Hvad kaldes systemet?

Svar findes her.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Don Quijotes drømmepige

Ingen kommentarer
Et par gange på det sidste er den søgning ploppet ind hos mig - og jeg aner ikke hvorfor. Men det er vel sikkert et spørgsmål i en kryds-og-tværs, eller noget. Og jeg hjælper jo altid gerne med svar, så:

Statue af Dulcinea del Toboso,
Don Quijotes drømmepige
Don Quijote (egentlig Alonso Quijano) har en elskede (hun ved ikke selv noget om det), en bondepige ved navn Aldonza Lorenzo - men for at hun kan leve op til hans fantasier om storhed giver han hende i stedet navnet Dulcinea del Toboso (og det er det navn hun er mest kendt som).

Andre navne man kan støde på i forbindelse med Don Quijote er Sancho Panza (hans tjener/væbner) og Rosinante (hans øg/ypperlige ganger). Og forfatteren hedder Miguel de Cervantes.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Test af Folketingskandidater

2 kommentarer
Det er jo meget oppe i tiden med tests af både små og store. Personligt synes jeg én test kunne lyde ret fornuftig:

En standardiseret test af personer, som stiller op til Folketinget - så man kan se, hvordan den enkelte kandidat gør sig på viden på forskellige områder: dansk og international kultur, geografi, historie, current events, samt evner inden for læsning/skrivning/forståelse og almindelig intelligens.

Så man kan se, hvor den enkelte kandidat har sine spidskompetencer, og hvor man kan sætte ind med forbedrende efteruddannelse/læsning. Naturligvis ikke for at straffe nogen, men så den enkelte kandidat ved hvor høn kan gøre tingene bedre. Og vælgerne kan tage stilling til om den enkelte kandidat er den rette i netop den givne situation, eller en anden måske vil kunne gøre det bedre.

Det må vel være vigtigt, at vi er sikre på, at vi har så velkvalificerede folk på tinge, som overhovedet muligt - det er trods alt dem, som har vores allesammens fremtid i deres hænder.

Testen kan udvikles af indenrigs-, undervisnings- og kulturministeriet i fællesskab (eller opgaven kan privatiseres, det ville måske være det bedste, så man undgår lækage af spørgsmålene på forhånd) - og tages samtidigt af alle kandidater inden for en uge efter udskrivning af valg.

Resultaterne lægges derefter på internettet på Indenrigsministeriets hjemmeside, så man kan sammenligne de enkelte kandidater. Det skal selvfølgeligt være frivilligt at deltage (ellers er det vel også grundlovsstridigt) - men man kan jo sige, at hvis man ikke deltager har man automatisk 0 rigtige besvarelser. Og kan så ikke rigtigt prale af nogen spidskompetencer.

Jeg kan ikke forestille mig andet, end at der må være stort flertal for forslaget i Folketinget, med den store glæde der i øvrigt er for tests. Og at det vil vise sig at være et demokratisk kvantespring.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Andersens Julehemmelighed, 6. december

Ingen kommentarer
[Opdatering, 9. november 2012: Man kan nu også købe Andersens Julehemmelighed på DVD!]


Klik her for femte afsnit af Andersen Julehemmelighed.
Eller her for starten, Andersens Julehemmelighed, 1. december
Og find næste afsnit, Andersens Julehemmelighed, 7. december, her

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Angst for nåle

Ingen kommentarer
Dagens spørgsmål i bloddonorkalenderen går på, hvad der afholder flest fra at blive donorer (ifølge en rundspørge) - svarmulighederne var angst for nåle, mangel på tid eller at det ikke var nødvendigt.

Den behøvede jeg så ikke researche, jeg gik umiddelbart ud fra det var angst for nåle - og det var da også rigtigt.

De opfordrer så til, at man fortæller om sine tappe oplevelser, for at afmystificere det. Og jeg vil da gerne sige hvordan jeg oplever det.

Men først - jeg har faktisk aldrig haft specielt angst for nåle - tilgengæld har jeg altid haft angst for hvidkitlede personer, og autoritetspersoner i sundhedssektoren i det hele taget. Som klient, ihvertfald - sjovt nok har jeg ofte arbejdet i miljøet. Jeg gætter på det handler om det kontroltab, man udsætter sig selv for.

Så da jeg meldte mig som donor for nogle år siden, så jeg det også som en mulighed for at imødegå den skræk lidt - fordi det er en måde at møde kitlerne halvvejs. Og noget tror jeg da også det har hjulpet.

Men altså - en tapning foregår ved, at man først kommer ind og melder sin ankomst, og man bliver derefter bedt om at udfylde et spørgeskema - det skal man hver gang - for at sikre at man ikke har delt kanyler med nogen, taget forbudt medicin eller mange andre ting, som regnes som risikoadfærd. Det vil man som regel være klar over hvad er efter første besøg, så har man været ude for noget som kan give karantæne, kan man sige det på forhånd.

Nå det så er gjort venter man til mankan komme til - jeg har aldrig ventet mere end 5 minutter - og så kommer man op på en briks. En sygeplejerske checker at man er den man ifølge papirerne er, og så tages først en minimal prøve, til at checke om ens blodprocent er høj nok, og om man eventuelt skal have en jerntilskud med hjem. (Det er lidt ekstra spændende for mig, da jeg ligger i den lave ende, og er blevet afvist én gang, fordi blodprocenten den dag var for lav.) Blodprocenten - hæmoglobinværdienværdien - viser hvor stor en del af blodets volumen som er røde blodlegemer - altså de iltbærende dele.

Dette er et meget lille stik, og er overstået på no time. Og det gør altså minimalt ondt.

Hvis alting så er i orden, kommer næste del - man får en nål i en vene, som er forbundet med en plastikslange, som igen går til en pose - og så får man en lille gummibold i hånden, som man bedes presse sammen indimellem, for at sørge for at der er gang i systemet (tror jeg). Igen gør det altså minimalt ondt med selve stikket - og efterfølgende kan jeg godt fornemme at nålen sidder der, men det gør altså ikke ondt. Og hvis man ikke har lyst er der ingen der siger man skal kigge.

Efter ca 5-10 minutter er posen på de 450 ml fyldt, og man har gjort sin pligt - men det kan være en god idé lige at tage det stille og roligt lige efter tapningen.

Undervejs kan man spise chips, kiks og rosiner (de elsker rosiner på tappesteder, fordi der er meget jern i), og drikke sodavand/juice.

Så - ret stille og roligt, og der er altid en rar atmosfære.

Hvis man ikke har lyst til at melde sig som donor, er de meget interesserede i at høre hvorfor - så de kan målrette deres information bedre. Og der er præmier på højkant, hvis man udfylder dette spørgeskema.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

søndag den 5. december 2010

Quiz 123: Hvilket sexologisk fænomen

Ingen kommentarer
Det optræder især blandt historiestuderende, men tildels også hos arkæologi- og revisor-studerende. Og udmønter sig i en uimodståelig ophidselse på grund af studier af gamle optegnelser, som medfører at de studerende indgår i kønslig omgang med hinanden.

Svar findes her.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Andersens Julehemmelighed, 5. december

Ingen kommentarer
[Opdatering, 9. november 2012: Man kan nu også købe Andersens Julehemmelighed på DVD!]


Klik her for fjerde afsnit af Andersen Julehemmelighed.
Eller her for starten, Andersens Julehemmelighed, 1. december
Næste afsnit er her, Andersens Julekalender, 6. december

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Oplysningstiden i Europa

Ingen kommentarer
Nedenstående er i dag del af eBogen Til almeen Dannelse, som man også kan læse mere om her.

Mange snakker i dag om Oplysningstiden, men desværre ved en del ikke hvad den egentligt handler om. Det vil jeg her prøve at rode bod på.

Helt kort fortalt udviklede Oplysningstiden sig til en kamp - både bogstavelig og begrebsmæssig - mellem Kirken og visse videnskaber, om hvad man skulle have lov til at tænke og gøre - og på grund af navnet, Oplysningstiden, er der i dag mange som tror at det handlede om hvilke typer pærer man skulle have lov at bruge.

Tidlig alkymi-vejledning
Men faktisk er hele navnet en misforståelse, der er sket et vokalskifte. Egentlig hedder det slet ikke Oplysningstiden, men Opløsningstiden. Den drivende kraft i udforskningen af verden var nemlig på det tidspunkt alkymien. Som i begyndelsen var en jagt på De Vises Sten, med hvilke man skulle kunne transformere Grundstofferne (mest omtalt er transformationen af bly til guld). Ret hurtigt viste det sig imidlertid, at det slet ikke drejede sig om Sten, men om væsker, hvori man kunne opløse metallerne, og inddampe krystaller som andre metaller.

Sidenhen gik den alkymiske jagt ind på at finde en Eliksir til Evigt Liv, men perioden på over hundrede år, hvor man arbejdede med at opløse metaller, er det som har givet navn til tiden: Opløsningstiden.

Kirken var som nævnt meget imod denne praksis, og fandt den vederstyggelig - den mente at det var at forsøge at ændre på Guds skaberværk. Derfor udsendtes bandbuller mod de som praktiserede alkymi og relaterede beskæftigelser. Og da jagten på Eliksiren gik ind, følte kirken at den måtte gøre et modtræk - og fandt på historien om den Hellige Gral, som hvis man drikker af den ligeledes giver evigt liv.

Symbolikken er klar - om vejen til det evige liv (frelsen) går gennem egen tanke (alkymien), eller gennem troen - repræsenteret ved den Hellige Gral. Det er i bund og grund også derfor Kirken i dag har så meget imod Dan Brown - fordi de nødigt vil have at der ændres på folks forestilling om hvad Gralen er, af frygt for at man atter skal vende sig til alkymien.

Herhjemme var vi godt med - Tycho Brahe var en af tidens store alkymister. Et uheld gjorde dog at han engang kom til at opløse en fjerdedel af statskassen, hvorfor han blev sendt ud på Hven, så han kunne eksperimentere der uden at gøre yderligere skade. Det var i det samme uheld at hans næse blev opløst, så han lavede en ny i indsaltet sølv.

Idag er han dog mere kendt som astrolog - han var den første der fandt på at lave dagshoroskoper (som man kender det fra aviserne i dag). De blev hurtigt umådeligt populære, og han måtte have flere hundrede munke (som straks blev ekskommunikeret) sendt ud på Hven, så de kunne arbejde som Skriverkarle og dagligt kopiere horoskoperne for hvert stjernetegn. Disse kopier blev så sejlet ind til København og derfra videre rundt i landet, så adelen (som var de eneste der havde råd til dem) kunne få at vide, hvad dagen ville bringe.

Da Tycho Brahes tyske ven, Johann Gutenberg, var på besøg, og så hvilke enorme ressourcer der blev brugt på at skrive denne mængde af horoskoper, tænkte han over om der ikke fandtes en bedre løsning - og det var på den måde han fandt på Trykpressen, som straks blev brugt til at udbrede dagshoroskoperne til endnu flere. Hvilket igen betød at en af Kirkens grundpiller, informationsmonopolet, blev brudt.

De tidligere munke, skriverkarlene, blev omskolet til at være typografer - og kort efter opfandt de Strejken og dermed Arbejdskampen, men det er en anden historie.

Opløsningstiden var stor i Danmark, men det land som fik mest ud af perioden er uden tvivl England. Det skyldes at den mest basale ingrediens i væskerne til opløsning var portvin. Og portvin laves som bekendt på rosiner, og nogle af de bedste rosiner kom fra de engelske besiddelser ved Gibraltar, på grund af den tørre og salte luft der er i strædet. Så England havde stort set monopol på portvin, og tjente styrtende med penge - ikke mindst fordi de øvrige lande, som også kunnet have produceret rosiner var på Kirken og Pavens side. Det også derfor Opløsningstiden på engelsk omtales som The Age of Raisins (Rosinernes Tidsalder).

Men for at få rosinerne fra Gibraltar til England måtte man først forbi Spanien. Og Spanien var måske det land, som var mest på Pavens side. Derfor oprettede de et elitehold af toldere, kaldet Den Spanske Inkvisition, som støttet af Den Spanske Armada skulle opbringe engelske skibe og konfiskere eventuel last af rosiner.

Hvis spanierne var gode toldere, var englænderne dog endnu bedre smuglere. Ledet af den snu Sir Francis Drake (kendt som Dronning Elisabeths elsker) klarede de engelske skibe sig igen og igen udenom den Spanske Armada. Dette ses af mange som grundlaget for det Britiske Imperiums senere storhed. I et legendarisk togt snød Drake således de spanske toldere ved at sejle hele vejen rundt om jorden - den havde de ikke set komme.

Mange mener iøvrigt at Shakespeare-skuespillet Romeo og Julie er en slet skjult hentydning til Elisabeth og Drakes forhold.

Englænderne var også de eneste der nåede frem til en virkningsfuld ungdomseliksir, men opskriften er (vistnok) siden gået tabt. Faktisk er den eneste man med sikkerhed ved den har virket på Dronning Elisabeth, der jo som bekendt stadig sidder på tronen.

Man hører det iøvrigt ofte sagt, at Islam skulle være en problematisk religion, fordi den ikke har oplevet en Opløsningstid. Og det er både rigtigt og forkert - for for Islam fandt Opløsningstiden sted i Arabien før religionens formulering ved Muhammed, hvor tidlige arabiske alkymister eksperimenterede med portvin. Idéer om Opløsningstiden er således inkorporeret i Koranen - det er for eksempel derfor der tales om, at man i Paradis modtager 72 rosiner (senere fejltolket til at betyde 72 jomfruer).

72 regnes som det perfekte tal, som også Tycho Brahe regnede sig frem til - det består af (2 gange 3 gange 7) plus 13 plus 17 - alle sublime tal, som allerede Pythagoras slog fast. (2 gange 3 gange 7) kender man iøvrigt også fra andre skrifter, hvor det betegnes som Svaret på Livet, Universet og Alting. Araberne siger dog at regnestykket hedder 0 + (2 gange 3 gange 7) plus 13 plus 17 - resultatet er dog det samme, men araberne var så glade for at have opfundet 0'et at de ville have det med.

Historisk grænser Opløsningstiden i Danmark op til Guldalderen,  og indeholder andre betydelige perioder, såsom Kaudervældet.

Det var en lille primer på Opløsningstiden / Oplysningstiden. Jeg håber den har været oplysende. (Undskyld ordspillet!)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.