Belle's
indlæg idag om vores affaldskultur fik mig til at tænke på en hændelse sidste sensommer eller efterår; som forvirrede og undrede mig en del. Og som altid i den slags situationer, fik mig til at overveje om jeg nu er så farveblind som jeg håber at være. Heldigvis var min konklusion at det var jeg (ihvertfald i dette tilfælde).
Jeg kom gående fra arbejde på stien mellem Skt Jørgens Sø og Vester Søgade, da en bil passerer ret langsomt forbi. Der sidder 2 personer i, og jeg kan se føreren rækker ind over ham der sidder shotgun, og kaster en pænt stor chipspose ud af vinduet.
Jeg bliver overrasket, og når ikke at tænke mig om, før jeg højt får sagt til dem (de kørte som sagt langsomt): "Undskyld, men I tabte vist noget."
Shotgun kigger lidt forlegent på mig, og trækker på skuldrene, i en "hvad kan jeg gøre" attitude. Føreren læner sig ind over ham, og råber til mig, "Hvad var det du sagde?"
Jeg gentager det samme som før; sørger for at holde det ikke-sarkastisk, så de, hvis de vil, rent faktisk kan lade som om de tabte posen.
Men for lige at tegne billedet færdig: shotgun er etnisk dansker. Men føreren er 2. g'er, og hans sprog er ikke det mest velintegrerede.
Da jeg først talte til dem har jeg kun set shotgun, så jeg havde ingen anelse om den andens etniske baggrund. (Jeg har siden overvejet om jeg ville have handlet på samme måde ellers; det håber jeg, men er ikke helt sikker.)
Men det er tydeligt, at føreren mener jeg var klar over hans etnicitet. Men det virker ikke som om han er sur over at jeg brokker mig, fordi han tror jeg er racistisk; nej, hvad han siger er endnu længere ude. Han siger meget vredt, og højt (bilen kører nu helt nede i mit tempo):
"Er du da fuldstændig sindssyg, mand?! Er du ikke kalr over, hvad jeg kunne gøre ved dig? Hvis jeg altså var sindssyg? Hva'? Hvad tænker du på, for helvede? Du er heldig, jeg er ikke sindssyg, men det kunne jeg være." Og videre i den dur. Inden vi når til et krydset, og de kører videre.
Men jeg måtte spekulere en del på det. Altså han kunne jo godt bare være sindssyg. Men den forståelse jeg er kommet frem til er:
Jeg skal behandle ham anderledes fordi han er 2. g'er. Jeg skal faktisk være bange for ham. Ikke fordi han er slem, men fordi han kunne være. (Affaldet blev selvfølgeligt aldrig nævnt med et ord.)
Nu mener jeg jo af princip, at man bør behandle folk nogenlunde ens, og med respekt indtil deres handlinger gør man må ændre på sin opfattelse. Ligemeget hvem der er tale om.
Så den tale var meget imod hvad jeg føler, og jeg håber aldrig jeg kommer til at tænke sådan. Og det selvom han måske rent faktisk mente mig det godt; det er næsten det mest uhyggelige. (Men helt ligevægtig var han nu ikke.)
Og så kan det jo også være jeg lægger for meget i det, måske var det bare et hysterisk udslag af road rage, som intet havde med race at gøre.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
