Leoparddrengens
Public Key

lørdag den 24. oktober 2009

Opus 1000

Ingen kommentarer
Dette er så, ifølge Bloggers tæller, mit indlæg nr 1.000. Og det må jo næsten markeres på en eller anden måde.

Så jeg prøver at gå de tidligere indlæg igennem, og finde ét for hvert 100 jeg synes fortjener at blive gravet op i gen - lidt i stil med hvad en af mine helte, Isaac Asimov, gjorde hvergang han havde fået udgivet 1.000 bøger. Uden sammenligning i øvrigt...
  • Det første indlæg, har jeg valgt fordi  - well, det er stadig en aften jeg kan huske, der kom vidt omkring.
  • Nummer to må være min hidtil vigtigste kulinariske opfindelse.
  • Det tredie fordi det markere en udvikling i forholdet til min blufærdighed - i flere omgange, da noget er tilføjet siden.
  • Det fjerde fordi hun også skal huskes, selv her længe efter.
  • Den femte fordi den er meget godt eksempel på min tåbelige humor - uden at man behøver quiz'e.
  • Sekseren fordi det stadig er pudsig historie.
  • Det syvende indslag er stadig mindst ligeså relevant som da jeg skrev det.
  • Sundhedsråd kan man ikke få nok af - vi skal jo have hævet levealderen - derfor 8'eren.
  • Det niende indlæg for - det vil jeg spille lige om lidt.
  • Og det tiende fordi der også skal være plads til lidt satire.
Jeg håber jeg har læsere til de næste 1.000 indlæg også - men ellers skriver jeg dem altså alligevel!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Fæjm!

Ingen kommentarer
Så så jeg for første gang i aften et afsnit af TV2s Store Drømme. Jeg havde jo læst at den vist ikke var det store hit - og har jo selv brokket mig lidt over spots tidligere.

Men nu har jeg altså selv kunnet konstatere hvad det er. Og, ja, det er et forsøg på at lave en dansk udgave af Fame. Man kunne forvente at et sådant forsøg let ville komme til at fremstå som utrolig utroværdigt - og det lever serien helt op til.

Selvfølgelig gør det den ikke mere troværdig, at karaktererne er fuldstændig endimensionelle. Ellers er manuskriptet meget godt, hvis man ikke har noget i mod klichéer.

Der hvor jeg virkelig synes serien er utolig er i valget af kostumer - vi er i totalt 80-pastel helvede. Og så er serien også udstyret med makeup-artist med sine helt egne meninger om hvordan den slags skal se ud.

Så på den måde kan det være interessant nok at følge.

Ellers minder den mig mest om en græsk film jeg så som ung på en udendørsbiograf på Kos i Grækenland. Der var virkelig tale om store stjerner - hvis man altså kiggede op i himlen.


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Nattens Lys

Ingen kommentarer
Jeg så dette billede (eller et der ligner) første gang for ca 10 år siden, og blev meget fascineret. Især syntes jeg det er sjovt hvordan man kan se den transsibiriske jernbane som et tyndt spind af lys.

Det er selvfølgelig ikke selve jernbanen man ser, men de bebyggelser der ligger nær banen - og det viser med stor tydelighed hvordan jernbanen er livsnerven for området.

Jeg kom til at tænke på det da jeg læste Child 44, og nu genfandt jeg det så på nettet.

Men det kan vel iøvrigt også have lidt relevans i forhold til et klimatopmøde?

(Jeg kan anbefale at klikke på billedet for en større version...)


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Politisk bindende my ass

Ingen kommentarer
Ifølge DR er målet ved klimatopmødet nu en politisk bindende aftale, istedet for juridisk bindende.

Ærlig talt, politisk bindende er stort så tæt på ikke-bindende man kan komme. For hvad sker der når et politisk flertal skifter i et land? Skal de så føle sig politisk bundet af det tidligere flertals aftaler?

Som det skete efter Kyoto, da USA med nød og næppe (efter at have udvandet teksten gevaldigt) med Al Gore i spidsen tiltrådte. Blot for aldrig at ratificere, fordi det nye fletal med Bush i spidsen ikke syntes det var en god idé.

Var aftalen blevet ratificeret og underskrevet inden kunne USA naturligvis stadig have trukket sig - men det havde været væsentligt mere besværligt, og meget større tab af ansigt.

Men politisk bindende - helt ærligt. Så bliver man jo endnu engang ved festtalerne.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Skræmmende, gribende og stærk

Ingen kommentarer
Og fængslende - det er længe siden jeg har læst en bog så koncentreret, 470 sider på omkring et døgn. Men jeg kunne dårligt slippe den.

Der er tale om bogen Child 44 af debutanten Tom Rob Smith. Det er lidt svært at sige entydigt hvad slags bog det er, men det er nok først og fremmest en thriller om jagten på en seriemorder.

Dette står imidlertid ikke særlig klart i lang tid; for den foregår i Sovjet i 1953, under Stalin. Og vilkårene og paranoiaen spiller også en hovedrolle i gennem hele bogen.

Bogen lægger hårdt ud, med en frygtelig historie. Og derfra bliver det bare værre. Kapitel for kapitel drages man ind i den syge virkelighed - som virker uhyggeligt autentisk beskrevet.

Jeg kender selv en del til tænkemåden gennem bekendtskaber, og selvom de er vokset op ca 20-30 år senere i en noget mere fredelig tid, trods alt, kan jeg genkende meget.

Det er i begyndelsen svært at få sympati for nogen af de karakterer man møder, ihvertfald ikke uforbeholden. Og hvis man får, kan man være ret sikker på de snart vil være døde. Men man kan forstå dem.

Jeg hader at gå i detaljer med bøger - for jeg vil selv helst vide så lidt som muligt inden jeg går igang - men en interessant pointe i bogen er, hvor let det har været for en seriemorder at operere på den tid.

For traditionel kriminalitet som tyveri og mord skulle jo ikke forekomme i den lykkelige kommuniststat, derfor anerkendes forbrydelser som mord helst ikke, men slås hen som ulykkestilfælde. Eller hvis bølgerne går højt hænger man en åndssvag eller bøsse eller anden afviger op på det, det er også ok.

Men at anerkende at der sker kriminalitet er et angreb på selve Sovjetstaten og kan let medføre 25 år i Gulag. Ligesom det slet ikke går at begynde at tale om en sag, hvis man ikke har en (man kan sige er) skyldig, for det vil jo vise inkompetence, og det sker sandelig ikke; det har ihvertfald grelle konsekvenser.

Bogen er simpelthen interessant, udfordrende og bevægende på så mange planer - og så fungerer den også som spændingsroman. Jeg vil dog sige at den svageste del er den sidste tredjedel (bortset fra selve slutningen), hvor der går lidt meget action i den. Ikke at jeg kunne lægge den fra mig af den grund, forstås.

Så den kan i den grad anbefales - der er tale om en tour de force, og den er meget tæt på at være et mesterværk.

Den er også oversat til dansk med titlen Barn nr. 44.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Tryghed

Ingen kommentarer
Danskerne bliver mere utrygge, siger en ny undersøgelse.

Chokerende og underligt.

Med alle de tiltag regeringen + DF og politiet har gort de seneste år, for at øge trygheden i befolkningen, er det da mærkværdigt at udviklingen går sådan.

Befolkningen burde nærmest skamme sig - men frygt ikke, DF har nye tryghedsskabende tiltag i ærmet. Og skulle befolkningen blive ved med at blive mere utrygge, så kan de da godt finde på nogle flere.

Vi ender simpelthen med at være så trygge, så trygge.

Og hvis man ikke er tryg bliver man skudt.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Lidt uheldig kobling

Ingen kommentarer
Jeg ville lige se det indslag på nyhederne.tv2.dk om en 12-årig pige, der bliver ved at stikke af fra sit børnehjem, og bare ønsker at komme tilbage til sine forældre, som hun er tvangsfjernet fra - og indtil da lever hun i skjul rundt omkring hos venner og bekendte.

Til at starte og slutte indslaget er så en reklame, hvor Per Pallesen rigtig dufter, slubrer og smager på en dejlig Cotes du Rhône-vin.

Jeg syntes lidt reklame og indslag sætter hinanden lidt i perspektiv. På en måde som muligvis ikke er helt heldig for reklamen?

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

fredag den 23. oktober 2009

Ikke længere en nyhed

Ingen kommentarer
Når en dansk soldat bliver dræbt i Afghanistan, er det ikke længere noget der bemærkes synderligt. Det kommer først 10 minutter inde i TV-avisen.

Bare en observation.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Snøfter og læser

Ingen kommentarer
Jeg blev små-smittet af ungerne her i ugen, så selvom jeg er ved at være nogenlunde frisk, kommer jeg ikke ud i aften. Men har faktisk også mere lyst til bare at læse - jeg begyndte på en bog i nat, som jeg har meget svært ved at slippe.

Så jeg satser på at være færdig med den imorgen, og skrive en anmeldelse her. For siden at komme ud og bevæge kroppen, for det trænger jeg til efterhånden!

Men i aften skal man altså ikke regne med at se mig ude.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

torsdag den 22. oktober 2009

Gode kasser

Ingen kommentarer
Windows 7* er udkommet i dag - det betyder jeg skal til at tænke alvorligt på at købe ny computer. Det er jeg nemlig ret meget nødt til - men jeg har udsat det til den nye Windows kom - for jeg ville ihvertfald ikke eje eller have Vista.

Det betyder så igen, at jeg snart skal have flere kasser ind i min lejlighed. Jeg synes ellers der er ved at være godt fyldt op - for jeg har selvfølgelig ikke taget mig sammen til at få slæbt dem fra mine seneste indkøb ned endnu.

* Jeg kan iøvrigt ikke lade være med at more mig over, at det tekniske versionsnr på Windows 7 er NT 6.1, og slet ikke 7...

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Quiz 33: Hvilken titel

Ingen kommentarer
Hvad er navnet på podcast-udgaven af TV2s seneste Wisteria Lane-inspirerede dramasatsning?

Svar findes her.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

onsdag den 21. oktober 2009

Couch-uddannelse

1 kommentar
Jeg har hørt det skulle være meget op i tiden at gå til Couch. Det synes jeg lyder lidt interessant - det kunne jeg egentlig godt tænke mig at blive.

Så ville jeg kun have smukke kvinder som klienter, og så kunne de komme og sætte sig på mig, og smyge sig i mig, og så skulle jeg nok give dem kyndig vejledning.

Så hvordan bliver man egentlig Couch?

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Tip til at slikke røv

Ingen kommentarer
De fleste er nok bekendt med fisse-slikningsteknikken, hvor man slikker formen af alfabetets bogstaver for at holde det varieret. Især efter at Casper fortalte Frank om teknikken i Klovn.

Det er gået op for mig, at de som bruger den teknik* kommer lidt til kort når avancerer til området omkring anus - og det er jo lidt synd for dem, for man kan bruge næsten samme teknik, med en lille (indlysende) modifikation.

Hemmeligheden er, at man skal slikke alfabetet med små bogstaver.**


* Det er jo ikke en teknik jeg selv bruger; hvis jeg skal være helt ærlig finder jeg den lidt primitiv. Jeg foretrækker selv at slikke elskovs-haiku på old-japansk, skrevet i kanji. Men det ene kan sikkert være ligeså godt som det andet.

** Jeg ved godt at små bogstaver egentligt bør betegnes minuskler for at typografer finder det korrekt, men så er der ikke mange der forstår det. Og i denne sammenhæng ville det da blive helt misforstået. Folk ville tro jeg prøvede på at lave et ordspil omkring noget med mini-muskler, men det kunne jeg aldrig finde på.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

tirsdag den 20. oktober 2009

Æterbåren syndikalisering

Ingen kommentarer
Fik en mail fra DR i dag, de agter at bringe et af mine indlæg (det fra den dejlige udflugt i Tivoli i søndags) i Radiobloggen på torsdag.

Det er da et eller andet sted lidt sejt, så bliver ens ord pludselig proppet i hovedet på folk, som ikke har opsøgt dem aktivt.

Internationalt gennembrud, prisvinder - og nu dette. Jeg begynder snart at tro at træerne kan vokse ind i himmelen her i oktober. (Men det er da også så mørkt, at det kan de sagtens gøre uset.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Nu med fladskærm

Ingen kommentarer
Da jeg jo har kørt på gammeldags stueantenne på ret lille, gammelt fjernsyn i lang tid, har jeg været en af dem der var tvunget til en eller anden form for opdatering, når nu signalet skifter til digitalt.

Så jeg endte med at bestille et 22" Samsung fladskærmstv. Som den rare pakkepost kom og afleverede ved min dør i dag, + et par andre pakker (ny DVD afspiller og kabel).

Jeg var faktisk ret nervøs da jeg satte fjernsynet op - for ville det digitale signal nu fungere gennem min stueantenne? Jeg har været vant til at se dobbelt, 3-dobbelt og/eller med variende grader af sne, for jeg har åbenbart ikke haft de bedste modtageforhold.

Og jeg var nervøs for hvordan dette ville fungere digitalt - ville der komme firkantede plamager, eller hak i visningen?

Heldigvis havde jeg ikke behøvet være bekymret - Plug'n'Play på fjernsynet fungerede som en drøm, og pludselig var jeg modtager af 16 kanaler. En del kræver ganske vist noget afkodning, men de almindeligt tilgængelige står helt strålende og skarpt.

Og med alle de andre funktioner der pludselig også kommer med moderne fjernsyn, og digitalt signal - som at kunne slå tekst til & fra! - er det jo bare herligt!

Så ikke nok med at der er faldet en sten fra mit hjerte med at have reddet en form for TV-billede, så er jeg aldelses positiv over resultatet. Især når det er uden at skulle investere i diverse kabel, satellit eller svenske løsninger.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Mistænkelig opførsel

Ingen kommentarer
En af Silvio Berlusconis mange tv-kanaler har villet hævne sig på vejne af deres ejer - og har med skjult kamera filmet en dommer fornylig har dømt Silvio for bestikkelse.

De har vel villet finde noget kompromitterende på manden. Og mener åbenbart også at have gjort det, for de laver et indslag om det.

Og hvad er det så dommeren gør: jo han går en tur (iført turkise strømper!), ryger en cigaret - og går til frisøren.

Og det må man jo sige: hvordan kan vi (eller rettere de, italienerne) have, at en sådan man skal formaste sig til at dømme Silvio Cæsar?

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

mandag den 19. oktober 2009

Forvirrende overskrift - skuffende artikel

Ingen kommentarer
Jeg blev noget forvirret over en artikel på nyhederne.tv2.dk i dag, jeg syntes ikke rigtig artiklen passede med det jeg forventede. Først senere gik det op for mig hvad der egentligt stod - og det var (for en gangs skyld) ikke fordi webredaktionen som sådan havde kludret i det.

Overskriften lød: Kendte til kamp mod fejl og løgn

Og jeg fik det indtryk at der var oprullet en eller anden form for yderligere skandale, sandsynligvis i Gade-Gate, eller måske i Klimaministeriet. Jeg havde svært ved at gætte præcis hvordan det var slemt at nogen kendte til en kamp mod fejl og løgn, men min forventning var stor da jeg klikkede mig ind.

Og blev noget skuffet da det bare handlede om nogle tudefjæser (Anders Bircow), som godt kan lide at være i medierne, men ikke altid kan lide hvad der bliver skrevet. Og derfor nu har lavet en hjemmeside, hvor de selv kan give deres version.

Men jeg havde virkelig svært ved at se, hvordan overskriften passede på den forventede skandale.

Et par timer senere, da jeg så overskriften igen, gik det op for mig: det var ikke kendte som i viden, men kendte som i kändis.

Og så giver det jo pludseligt mening. Jeg ville nu stadig hellere have læst den anden artikel.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

På indkøb med Leoparddrengen

2 kommentarer
Vidste sgu ikke det blev optaget - det er da også for galt med alle de kameraer:

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Bonus

2 kommentarer
Så fik jeg sandelig lov til at beholde børnene et par dage ekstra i denne uge. Det har åbenbart været planlagt længe - det er der bare ikke nogen der har fundet det fornødent at fortælle mig.

Og som ekstra bonus havde den yngste kastet op over sit Reima Bo-outfit på vej hjem i bussen. Havde feber og kastede senere op rundt omkring i lejlighed. Jeg kom ham tidligt i seng, staklen, men den kommer vist til at stå på sygepasning i morgen - og med eksperimenteren i hvad der er sikkert at tilbyde ham af mad og drikke.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Interessant poll

Ingen kommentarer
På nyhederne.tv2.dk er der idag en lidt pudsig poll. Spørgsmålet er Har du nogensinde været i fængsel?, og svarmulighederne er
  •  Ja
  • Nej
  • Kan ikke huske det
Min første tanke var, at det var da lidt mærkværdigt, hvis man ikke kunne huske man havde været i fængsel. Men efter lidt tid erkendte jeg, at det måske er meget normalt ikke at kunne huske det - jeg har selv en ret god hukommelse, og kan indimellem blive overrasket over når andre ikke kan huske ting.

Det jeg så ikke kan lade være med at spekulere på er, hvor mange af de som svarer Nej, som svarer fejlagtigt - ikke fordi de lyver, men fordi de ikke kan huske de har været i fængsel.

Og jeg undrer mig endnu mere over, hvis nogen svarer de ikke kan huske det - hvordan ved de så de ikke kan huske det? Går man bare ud fra, jamen - det kan da godt være jeg har været i fængsel, måske, men jeg kan altså ikke lige huske det?

Men det er vel som sådan meget sandfærdigt - man kan vel som sådan ikke vide, om man har siddet i spjældet og har fortrængt det. Så nu er jeg endt op med selv at svare at jeg ikke kan huske det. Det er vi p.t. 5% som ikke kan.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Foreningsforbud

Ingen kommentarer
Jeg har lige set afsnit 4 af Forbrydelsen II - og jeg synes stadig den kører godt (jeg undrer mig dog lidt over at departementschef Preben Kristensen har en mobil med ringetone der lyder meget som telefonerne i 24 Timer...).

Men en ting irriterer mig: at serien fremstiller forbud af foreninger som noget Christiansborgpolitikere er herre over - en misforståelse som Dansk Folkeparti og en masse andre mennesker jo desværre også lider under - og så hjælper det ikke at slå misforståelsen fast på den måde.

Men tilsyneladende tror både forfatter og redaktør at det hænger sådan sammen.

Men det er jo ikke så enkelt at en forening blot kan opløses af regering eller folketing - det fastslår grundlovens § 78. Den er at opløse ved dom - så det eneste en regering kan gøre er midlertidigt at forbyde en forening, og så sætte rigsadvokaten igang med en sag. Med en ret hård bevisbyrde.

Og hvis sagen så ikke holder er det ikke særlig smart for den regering - nok noget DF vil skide højt og flot på, men det er trods alt endnu ikke tilfældet for alle andre partier.

Især ikke da den eneste gang en forening hidtil er blevet forbudt var det grundlovsstridige forbud mod DKP under besættelsen - såvidt jeg da husker. Så det vil nok vække ubehagelige associationer at gentage det.

Så et midlertidigt forbud tror jeg ikke rigtigt nogen vil rode med.

Tilgengæld er det faktisk regeringens pligt, hvis den mener den har en holdbar sag, der kan påvise at en forening virker ved vold etc, at anlægge en sådan sag.

Og det er så op til domstolene at tage stilling. Ikke DF og heller ikke regeringen.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

søndag den 18. oktober 2009

Hvad er Ydre Frederiksberg?

Ingen kommentarer
Nogen gange bruges udtrykket Ydre Frederiksberg - for eksempel i denne artikel.

Men jeg synes ærlig talt det er et noget flydende begreb - for de fleste bruger det vist som om Frederiksberg er en Københavns bydel. Og så vil ydre vel betyde udenfor Falkoner Allé/Allégade, som det gælder for Nørrebrog og Østerbro (i form af Jagtvej, som vejen jo hedder der).

Problemet er så, at det betyder at Frederiksberg Rådhus ligger på Ydre Frederiksberg, og det giver ærlig talt ikke så meget mening.

For reelt er det vel i forhold til Rådhuset - som på Frederiksberg jo ligger centralt* - man må måle om man bor på Ydre eller Indre Frederiksberg.

For eksempel mener jeg at jeg bor på Ydre Frederiksberg - det er ihvertfald i udkanten af Frederiksberg - selvom jeg samtidig har kortere til Københavns rådhus end til Frederiksbergs.

Men det er jo nok ikke lige noget det er til at få en fast definition på. Ihvertfald ikke en folk vil bruge.

* I modsætning til for eksempel København, hvor Rådhuset jo ligger på Vesterbro og ikke i City.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Arrgh!

3 kommentarer
Jeg havde i dag satset på at lave efterårsferiens toppunkt med en dag i Tivoli. Men på en eller anden måde skulle det altså ikke være sådan.

Egentligt havde jeg tænkt mig det i fredags, men da regnede det jo, så jeg udsatte det. Til idag, sidste chance.

Jeg var lidt i tvivl om hvor mange forlystelser vi skulle i, især den yngste og jeg. Men jeg tænkte at der ikke skulle være smalle steder, så investerede i et Turpas til begge drenge, og nogle billetter til mig selv.

Desværre havde jeg gjort regning uden yngste - for han skulle eddermame ikke nyde noget af de der forlystelser; som han, vistnok noget inspireret af Tivolis TV-reklamer havde en idé om var uhyggelige. Han plejer ellers ikke at være sart, men det var han gudhjælpemig i dag.

Så han ville ikke prøve noget som helst - hvilket jo så gjorde at jeg heller ikke kunne, for man lader jo ikke en 4-årig være alene. Og den ældste ville ikke alene.

Hårdt presset var den yngste til sidst med på at prøve Veteranbilerne - og var da også glad for det bagefter.

Og den ældste fik en tur i de små flyvemaskiner - der ville den yngste ikke med "fordi de fæøj for hurtigt". Han fik dog lyst da han så sin bror "flyve" rundt i maskinen, så de stillede sig begge i kø bagefter til en ny tur. Men lige da de skulle til at ind, kom de op at skændes om hvem der skulle sidde forrest, og så ville den yngste ikke alligevel. Så den ældste tog en solotur mere - og da han kom ned igen fik den yngste endnu et vredesanfald, fordi han var lige ved at se på noget andet, og blablabla.

Og den ældste skældte mig hele tiden ud over at vi ikke gjorde det i torsdags (så der havde været færre mennesker - der var godt nok også mange, men det havde jeg også regnet med) - i torsdags hvor vi ikke kunne.

Så skred vi. Pris for Turpas som stort set ikke blev brugt (og kun til de i forvejen billigste forlystelser): kr 340; pris for billetter til mig som slet ikke blev brugt: kr 100. Men vi blev da dejlig kolde, og fik stået en del i kø til ingenting.

Næste gang gider jeg sgu ikke Turpas, tror bare jeg bruger de samme penge til at proppe i spillemaskiner. Så er det godtnok bare som at være hjemme for dem, men de er da i det mindste glade.

Den ældste var forståeligt nok noget negativ over dagens forløb. Det var jeg egentligt også, men formåede sådan set at holde et rimeligt humør.

Vi gik så på Burger King - det havde jeg mere eller mindre lovet, og skulle lissom også være en del af en special-dag. Men humøret hos drengene var selvfølgelig ikkke det bedste, så da vi kom ind kørte den på brok over hvor mange mennesker der var. Og sidenhen over at det tog så lang tid for mig at skaffe et par Kid's Meals. Og over at han stadig var tørstig, efter den ældste drak sin mælk i løbet af no time.

Og brok brok.

Og så ellers hjemad. Hvor den yngste naturligvis, for at runde en storartet udflugt perfekt af, tissede i bukserne lige inden vi kom hjem.

Pragtfuld tur - kan ikke vente til næste gang. (Jeg har vist dog lært en lektie: det er nødvendigt med mindst en mere voksen, så det er muligt at splitte sig op.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.