Ny Lady Gaga-video, som vil snarere er en kortfilm. Eller næsten novellefilm. Anyway - jeg synes den er god. Jeg håber dog den kommer i en explicit version. Ikke så meget fordi jeg gerne vil se Lady Gaga mere nøgen - men de sorte bjælker generer æstetisk. (Men man får masser af hud alligevel.)

Ganske udmærket bøsse-diskoet nummer. Det får det til at trække i mig for at komme ud igen meget snart!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Egentligt havde jeg glædet mig til at fortælle mere live om oplevelser med det balletkursus den yngste skulle på, efter at han havde "bestået" den indledende optagelsesprøve - som kunne lede hen til optagelse på det Kongeliges Balletskole.

Men jeg endte faktisk med ikke at ville skrive om det - jeg kunne nemlig se, at der var nogen der blev ved at checke ind på min side ved at søge på noget med leoparddrengen og balletskole. Og det er selvfølgelig ikke fordi jeg ikke gerne vil læses, men her forestillede jeg mig det var en anden forælder eller ansatte - og i en så lille kreds, der alligevel er tale om, med ret få drengebørn især, ville jeg føle min anonymitet for udsat - og det endda i kombination med min familie.

Så jeg besluttede mig for at vente med at skrive om det, til noget tid efter. Og det bliver så i aften, inspireret af kokain-historierne fra teatret. (Som jeg i øvrigt tænker kan ende med at blive et plus - de vil jo gerne ud til at yngre publikum, og det kan vel gøre det lidt mere hipt.)

Nå, men til kurset: Jeg havde sørget for at få indkøbt hvide gymnastikbukser, som sammen med hvide strømper og en hvid t-shirt fik min smukke dreng til at ligne en Luke Skywalker, eller noget. Og som jeg vist også skrev tidligere, var jeg egentligt ret sikker på at han rent fysisk egnede sig rigtigt meget. Det store spørgsmål ville være motivationen.

Det viste sig da også efter første dag på kurset: "Det var kødligt, kødligt, kødligt!" fastslog han (hvormed han altså mente kedeligt, hvis nogen skulle være i tvivl. "Men var det slet ikke svært?" spurgte jeg. "Nej, det er jo derfor det var så kødligt! Vi skulle bare ligge på gulvet og rulle rundt!"

Næste dag ville han ikke afsted. (Det var hans mor der stod for bringning til og fra, jeg var optaget af ting med min mor.) Lidt upædagogiske metoder - noget med is på vejen, og noget andet lækkert efterfølgende - fik ham dog hen på det kongelige. Men kort inde i lektionen var han så åbenbart gået i strejke - som havde spredt sig til en af de andre drenge.

Vi var velkomne til at fortsætte, fik vi at vide - men hvis han ikke ville var der måske ikke den store idé i det. Jeg overvejede senere nogle meget mere upædagogiske metoder for at få ham til at fortsætte, men fandt heldigvis ud af, at det bare ville ende med at give bagslag. Og hvis han ikke gad, så var det sådan det var.

Så dermed sluttede det ballet-eventyr. Ihvertfald foreløbigt. Man ved jo aldrig om han pludseligt skulle få lyst et af de næste år, men jeg tvivler.

Jeg kan godt synes det er lidt synd, fordi jeg selv har fået så mange glæder med dans - som jeg først opdagede i de sene teen-år. Og jeg har engang imellem spekuleret på, hvad der egentligt ville være sket, hvis min mor rent faktisk havde forsøgt sig med balletskolen dengang, som hun vidst havde lyst til.

Men det var nok gået ret meget, som det nu gik med min egen søn. Nogle ting opdager man bare ikke man kan lide før senere i livet. Og kan man selvfølgelig altid tænke tilbage på "hvad nu hvis" - det fører bare ikke til så meget.

Men det har været ret sjovt at være inde og snuse lidt bag kulisserne - selvom det er meget lidt man får lov at deltage som forælder, det er mest noget med at vente. Men jeg blev en del klogere da jeg genså første del af den iøvrigt fremragende dokumentar, De Udvalgte. Som handlede om optagelse fra året før.

Især anden del kan nok også ses med en vis relevans i forhold til de angreb som sikkert nu kommer mod balletten.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Så var vi jo ellers lige til første optagelsesprøve i dag for den yngste på det kongelige teaters balletskole, som jeg skrev om for godt en måned siden jeg havde meldt ham til. Jeg må ellers tilstå at jeg var ved at få kolde fødder, for da jeg fortalte ham om det var han bestemt ikke meget for det. Faktisk sagde han med det samme jeg begyndte at tale om noget med en optagelsesprøve, at det bare ikke måtte være noget med dans!

Det var da ihvertfald det sidste i verden, og kun noget for piger. Og da jeg samtidig har meget om ørerne og i hovedet i øjeblikket - så kunne jeg næsten ikke overskue det. Men hans mor, der i starten var skeptisk og ville overlade det til mig, var i mellemtiden blevet mere entusiastisk - så vi kom allesammen afsted her til formiddag.

Og han gik sgu videre, til et såkaldt forkursus i maj. (Hvis man skal sammenligne med x-factor - hvilket man ikke skal - svarer det vel til bootcamp.) Men jeg ved ikke hvor stor procentdel der i første omgang i dag blev siet fra - egentligt var det vist mest noget med det skulle checkes at deres hofter var smidige nok, samt nok noget basal motorik.

Men jeg ved det egentligt ikke - vi forældre var ikke med til selve udtagelsen, ungerne blev taget fra os i grupper på 10 - det var egentligt lidt underlig følelse - og så kom de tilbage noget tid senere med papir der sagde om de var videre eller ej.

Men han virkede da ihvertfald ikke traumatiseret, var i ganske godt humør, sagde at de havde skullet strække ud, og så noget med at klappe 7 gange og sætte en arm i siden. Og at det var hårdt (det tror jeg nu mest var... tja, fordi det ville give point at sige.)

Men, øh, tja, fortsættelse følger fra "bootcamp", hvorfra de løbende gennem 3 uger vil blive siet fra.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Medina blev - næppe overraskende - den store vinder ved aftenens Danish Music Awards. Og det er da fuldt fortjent!

Så poster lige hendes nye video Addiction - hvor jeg måske nok synes der er lidt for meget Cher-agtigt autotune. Kan bedre lide når hun folder sig ud som den danske Lady Gaga.

[Opdatering:] Når det så er sagt, kan jeg da godt mærke mine lemmer - efter at have hørt sangen et par gange i træk - ønsker at bevæge sig til musikken. Så, jo... endnu et hit!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Der har været en del omtale af, at Søren Pind ved sit nylige besøg i Somalia dansede stammedans med lokalbefolkningen.

Hvad der tilgengæld kan undre er, at ingen medier har beskæftiget sig med et noget større stunt, som Søren Pind ved samme lejlighed udførte. Han optrådte nemlig som kanonkonge, hvilket man ellers skulle synes var uden for Frihedsministerens resortområde.

Jeg har derfor spurgt Søren Pind hvad det nu handlede om:

LPD: Søren Pind - ved dit nylige besøg i Somalia lod du dig skyde ud af en kanon, ved et møde med lokale stammeledere. Hvorfor?
SP: Jomen, det beroede sådan set på et kommunikationsproblem. Stammens ældste blev ved med at bede mig om at skaffe fred i Somalia, og det kunne jeg jo ikke hjælpe dem med...
LPD: Og hvordan kommer kanonen så ind i billedet?
SP: Jamen, jeg måtte jo gøre dem det begribeligt, så...
LPD: Ja... jo... jeg forstår stadig ikke rigtigt kanonen?
SP: Jo, altså... jeg måtte jo gøre det klart, at fred kunne de godt skyde en hvid Pind efter...!

Leoparddrengen takker for forklaringen. Og undskylder iøvrigt mange gange over for læserne!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg forsøgte mig med Amigo i dag, men deres lyd er stadig nede - nu var det kun muligt at høre en smule bas, og det var altså lettere umuligt at danse til. Og iøvrigt var der en meget snaldret bodegastemning - det var jo også J-Dag.

Og af en eller anden grund havde jeg ikke lyst til at gå på Ideal Bar i aften. Så i stedet forsøgte jeg mig med lebbe-paradiset Vela, igen. Og det endte sådan set op med at være et par ganske fornøjelige timer.

Godt nok blev det ikke til meget dans - der er kun mulighed i en mellemgang mellem borde, og det er altså lidt svært, når der iøvrigt er ret fuldt. Men jeg fik da snakket med en masse, som roste leoparddresset. Og det er sådan set altid rart, når jeg ikke er midt i en dans - hvilket jeg jo ellers som ofte er, når folk insisterer på at snakke med mig. Så det var egentligt meget god,t sådan bare at kunne tage imod - eller hvad man skal kalde det. (Og så var det faktisk også udmærket ikke at skulle bekymre sig om fyre, som prøver at score en - og skulle fortælle, at man altså ikke er til mænd.)

Jeg gik dog ret tidligt hjem (altså her for lidt siden, lidt over 4). For jeg endte op med at drikke nogle fadøl på Vela, og de var vist relativt kulsyreholdige. For efter at jeg langt om længe fik danset ordentligt - det var tyndet en smule ud, og så kom Bad Romance på - opstod der totalt overtryk i min mave.

Så for ikke at risikere at ødelægge det forhåbentligt gode indtryk, jeg egentligt følte jeg havde gjort, med et geyser-stunt, valgte jeg altså at trille hjemad.

Så sådan set fin, men kort, nat. Og jeg mangler altså efterhånden at få bevæget mig. Må tage danse-situationen under overvejelse.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

På trods af hvad jeg havde lagt op til og egentlig selv troede, endte jeg op med ved midnatstid egentlig at føle mig ganske frisk. Så jeg kom til at gøre mig klar, og kom til at iføre mig kostume. Og pludselig var jeg jo den superhelt som hovedstaden har savnet ganske længe, og var på vej på Amigo Bar.

Og det endte op med at være en ganske dejlig nat, på alle mulige måder. God på den gode måde! Og uden at det skal forstås specielt bøsset, alle mulige gode ønsker går til Brandon! (Fra Brenda. Og nu føler jeg mig godt nok weird - men jeg ved det bliver forstået.)

(Men, fuck, hvor var det faktisk rart at få danset igen, for alvor. Nåede lige et par gange ind i ekstasefølelsen - selvom jeg virkelig godt kunne mærke at det var længe siden sidst. Jeg tror ikke, hvis jeg så mig udefra, at jeg ville være specielt imponeret. Heldigvis var det så ikke mig der så mig udefra...)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Egentligt havde jeg planlagt i dag til at være mit comeback på den københavnske danse- og natlivsscene. Som jeg har været væk fra i 4 måneder, eller deromkring.

Og det gav begyndende kriller i maven i går kunne jeg mærke. På en anden måde end i gamle dage, hvor det mest var noget med at glæde sig. Men nu er der en nervøsitet i at skulle ud og blotte sig - iblandet selvfølgelig det  med at glæde sig.

Men som alting har formet sig får jeg flere og flere undskyldninger som gør at jeg tror jeg må overgive mig til lampefeberen og melde forfald.

For det første spillede jeg D&D i går - ellers havde det da også været igår jeg satsede på. Og det blev en dejlig sen tørn, hvor jeg først var sent hjemme og endnu senere i seng.

Hvorefter jeg vågner efter et par timer med kramper i læggen. Noget jeg engang var plaget en del af, men det er mange år siden det er sket sidst. Men det kom altså i søvne her. Og det har medført at jeg idag går og humper ret meget på det ene ben. Og ikke føler jeg har sovet ret meget.

For jeg skulle jo også op og sætte lamper op. Og efter hele den fornøjelse føler jeg min dag er slået totalt i stykker.

Så lige nu har jeg mest lyst til bare at hænge foran fjernsynet - som ser dødssygt ud; eller prøve at begynde på et større værk jeg har haft i tankerne siden engang i går eftermiddags.

Eller måske helst sidde og hænge og gå i seng, og så vågne forhåbentligt nogenlunde frisk op i morgen, og begynde på det opus.

Men - jeg har ikke meget lyst til at gå i byen. Så jeg tror sgu ikke rigtigt det bliver i aften jeg kommer ud igen. Medmindre jeg pludselig bliver ramt af en fantastisk bølge af energi.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Så skal det være kulturelt! Svanesøen i ny opsætning i Operaen fra 15. september til 6. november. Iscenesat af Peter Martins og Per Kirkeby.

Cast:

• Gudrun Bojesen, Odette/Odile
• Alban Lendorf, Prins Siegfried
• Jurgita Dronina, Odette/Odile
• Thomas Lund, Prins Siegfried
• Amy Watson, Odette/Odile
• Ulrik Birkkjær, Prins Siegfried
• Susanne Grinder, Odette/Odile
• Marcin Kupiñski, Prins Siegfried
• Hilary Guswiler, Odette/Odile
• Gregory Dean, Prins Siegfried

(sponsoreret klip)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

eller Man gjorde en blogger fortræd

Først var det Djuna Barnes der outede Copenhipster.dk - medfølgende (måske) at han nu har indstillet blogningen, da en egnet afløser ikke kunne findes. (Men se Copenhipsters dementi af denne sammenhæng i kommentarerne herunder.)

Det har vist så medført en generel fordømmelse af Djuna Barnes. Hvilket jeg egentligt nok synes er lidt overdrevet - Copenhipster "levede livet farligt", som whistleblower og disser af et helt, meget selvhøjtideligt & indspist, segment. At han ville blive outed, hvis han ikke kunne skjule sin identitet kan ikke komme som en overraskelse - det var en risiko Den Røde Pimpernel levede med, ligesom Geraint Anderson gjorde det, som anonym klumme(be)skriver af finansorgiet i London.

Og jeg tror da heller ikke Copenhipster har været så overrasket. Jeg synes så ikke det er synderligt sympatisk, det Djuna Barnes har gjort - men altså forståeligt. Andet ville være som hvis Robespierre frivilligt lod Den Røde Pimpernel gå.

Men - nu er der så kommet en ny sag med outing af en anonym blogger. Og her er det en del mere uforståeligt, hvorfor det nu skulle ske. Modebloggeren Acie blev interviewet af en blogger/freelance skribent for Modebevægelsen - og i det vistnok ret fredsommelige (jeg har ikke læst det, men jeg gætter på det egentligt har været ret ligegyldigt) interview, bringes så Acies fulde, borgerlige navn.

Hvilket hun ikke var glad for, da hun ikke nødvendigvis ønsker den skal kunne findes ved søgning på hendes navn i forbindelse med eventuel fremtidig karriere. Så hun er fortørnet, og skriver til redaktør på Modebevægelsen, Kasper Bergholt, og beder ham fjerne hendes fulde navn fra artiklen.

Og så er det kæden, som jeg ser det, hopper totalt af for Kasper Bergholt. For det vil han sandelig ikke slette. Blandt andet fordi han altså har kunnet grave hendes navn op i en gammel artikel om et andet site. Og - og nu er vi vidst ovre i krea-folkets selvhøjtidelighed igen - som han selv siger:

Jeg er ikke tilhænger af censur i nogen form, og det er rigtigt, at jeg ikke uden videre ville gå med til at slette et redaktionelt indlæg på vores site på opfordring fra Acie. Den slags hører andre lande og regimer til. Eller også skal der være nogle rigtigt vægtige grunde, fx vidnebeskyttelseshensyn.

Altså - vi taler om en fucking modeblogger som har været så fucking venlig at give dit fucking netmagasin et interview, og når hun beder om at I fjerner hendes navn - tror du der er tale om censur, ytringsfrihed, vidnebeskyttelse & diktaturer. Tal om manglende sans for proportioner. Jeg kan forstå en smutter ved at bringe navnet i første omgang, men ikke at ville fjerne det er hul i hovedet.

Acie har så valgt, som Copenhipster, at stoppe sin blog.

Jeg føler ikke så meget med i modebloggernes gøren og laden, men nok til at jeg har kunnet mærke skvulpene fra den tsunami af raseri, som har rejst sig. Og jeg kan sgu godt forstå det.

For hvorfor interesserer det her mig? Jeg kender ingen af de involverede i nogle af sagerne?

Nej - men jeg har også en hemmelig blogger-identitet. Den betyder noget andet for mig end den har gjort for de to andre; eller den betyder måske det samme, men på en anden måde. Og jeg forstår dem - jeg ville ikke bryde mig spor om at blive outet. Ikke fordi det ville gøre en skid for indholdet på bloggen, for jer læsere; eller fordi dette ville betyde nogle katastrofer i forhold til min omgangskreds eller fremtidige virke, eller whatever. Selvom jeg sikkert gerne ville være det, er jeg jo ikke synderligt kontroversiel.

Men fordi det ville ødelægge hele min tilgang til bloggen. For Leoparddrengen er for mig blevet en vigtig del af hvem jeg er - både som danseren og superhelten Leoparddrengen, og som bloggeren Leoparddrengen.dk. Og en vigtig del af Leoparddrengen er altså - at han som enhver superhelt - har sin hemmelige identitet. Og hvis den forbindelse belyses, vil den på en eller anden måde gå i stykker.

Så jeg forstår godt at de to bloggere ikke vil mere. Jeg forstår så også godt Djuna Barnes et stykke af vejen. Kasper Bergholt forstår jeg under ingen omstændigheder.

[Opdatering]: Læs også Marias dækning af sagerne på Dette er ikke en Dagbog.

[Opdatering 2]: Læs også om hvordan Anders Samuelsen fik Copenhipster til at stille op for Ny Alliance.


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jo, jeg fik da danset. Og de jeg talte med og dansede med var der intet galt med. Men en noget død stemning. Måske pinse, måske bare dødt.

Gik på Ideal Bar - lukket på grund af renovering. Og så tilbage igen.

Jeg synes ikke rigtigt det har været ideelt ca siden nytår... Må til at finde ud af noget alternativt.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Dette bliver nok en lidt grænseoverskridende post, for mit vedkommende. Men here goes:

Bloggalicious fik mig lokket ind på det her dating site, og selvom jeg ikke har gjort stort væsen af mig der, har det sat lidt overvejelser igang. Og så teaser CityGirl jo...

Blandt andet omkring hvad der egentlig skulle stå i sådan en datingprofil. Og det er dette så et forsøg på - at beskrive mig selv som vare. Og jeg vil så også bruge den til at linke til, fra diverse sites, så jeg ikke behøver skrive det hele igen.

Jeg er født i de sidste dage af 1968, hvilket - når jeg skriver dette - gør mig til 41 år gammel. Jeg er mand - men det med køn er nu ikke noget jeg fokuserer synderligt på.

Det skal dog ikke forstås som at jeg er bøsse - selvom der er mange der har troet det gennem mit liv - jeg er kun til kvinder.

Har to børn; to drenge. én på 10 og én på 4½. Har været "skilt" fra deres mor i 3 år. (Gåseøjne fordi vi aldrig var lovformeligt gift.) Og jeg føler jeg har hvad jeg skal have på den front. Ikke at jeg aldrig nogensinde kunne overtales til én mere - men er du skruk er det nok ikke mig du skal satse på!

Jeg er grundliggende smuk, i den androgyne del af spektret. Har altid været det, er det stadig - selvom alderen bestemt sætter sine spor. Ligesom psoriasis og depressioner har gjort. Du kan gå ind under label billeder, hvis du vil se hvad jeg har turdet smide op. Eller gå over på xxx delen, hvis du vil se mere... (og skrev CityGirl ikke noget om tvivlsomme billeder taget af sig selv i et spejl... nå; whatever.)

Jeg er en sky person, har mange sociale hangups - meget af det skyldes nok min skoletid. Men hvis jeg lærer folk at kende, føler mig tryg, kan jeg være ret underholdende at være sammen med, ihvertfald hvis man kan lide ordspil og platte vittigheder.

Politisk hører jeg til venstrefløjen, uden at hænge mig fast på noget. Jeg stemmer som regel Enhedslisten, men ville bestemt ikke ønske at de havde absolut flertal - men jeg føler de har en vigtig opgave som vagthund.

Hvad jeg for alt i verden forsøger, er at have et åbent sind - og fordomme er det jeg prøver at bekæmpe.

Når jeg ikke har været mere aktiv på datingfronten er det fordi jeg - helt ærligt - ikke ved hvad jeg vil. I virkeligheden har jeg det fint som single. Og er egentlig ikke ude efter et forhold. Men samtidig kunne det et eller andet sted være meget fedt. Så det jeg er på udkig efter, er nok noget med niveauet lige over en bolleveninde.

Seksuelt er jeg givende, og tænder på din nydelse; ikke særlig meget min egen. Det kan måske lyde meget fedt, men hvis du er af samme type, kan det hurtigt blive til en fuser, hvor ingen af os tænder - so beware. Jeg er ferm med fingre, hænder og tunge - og igen må jeg henvise til xxx delen, hvis du ønsker yderligere information...

Karriere/arbejdsmæssigt - der taler vi nok om en katastrofe. I øjeblikket prøver jeg at finde ud af hvad jeg vil og kan. Og lever af penge jeg har sparet op, men snart ikke længere har. Min højeste nedskrevne uddannelse er en eksamen fra 9. klasse i folkeskolen. Gik så ½ år i gymnasiet, hvorefter jeg droppede ud. Positivt vil du dog sikkert synes det er, at jeg som regel tjener rigtigt godt, når jeg får løn for det jeg gør.

Men det er ikke fordi jeg mangler grundviden, som jeg også håber fremgår af bloggen her. Ligesom jeg godt vil sige direkte, at jeg er hamrende intelligent. Men kompliceret.

Alt er relativt, selvfølgelig. Også intelligens. Stephen Hawking er muligvis mere intelligent end jeg er. Tilgengæld er jeg mere mobil - jeg er faktisk ganske god danser. Og jeg elsker dans - når jeg danser er jeg for alvor i pagt med mig selv. Hvilket også er grunden til at jeg er Superhelt hver anden weekend.

Og hvem skal du så være? Tja, min drømmepige må vel være et eller andet med en helt igennem glatbarberet, skaldet gerne indisk kvinde. På omkring 1½ meter, og 40 kg. Med små, men spændstige bryster. Dydig, men fræk. Eller noget....

Hvad får du ud af det? Tja. Grin og orgasmer, håber jeg. Det er hvad jeg satser på som mine kerneydelser. Samt viden. Jeg kan godt lide viden, og kan godt lide at dele den.

Jeg ved godt det er tyndt, men hvis du vil vide mere, er der lidt blogindlæg at læse. Og de beskriver allesammen - direkte eller indirekte - en facet af mig. God eller dårlig. Eller ligegyldig.

Sweet Dreams,
/Leoparddrengen


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

... at danse med mig til denne sang?


P.S. Jeg er en del bedre en Bryan Ferry...
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Tja, det er vist set før, og mere imponerende (mildest talt) - men døm selv:



Me thinks de mangler en Leoparddreng, ret meget? Som nævnt blev jeg kontaktet med henblik på at være med til at fremme virale kampagner. Og det her er så den første af den slags, så jeg bliver altså betalt for det hvis I kigger på den.

Jeg kan fortælle at de skriver om kampagnen, at lignende dance-attacks vil ske i ni Bilka-varehuse i uge 9-11 (... så er man advaret); denne optagelse er fra Bilka i Fields 28/2.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Næsten... heldigvis ikke helt.

Amigo Bar var så totalt dødsygt, og jeg brændte en masse energi af på at prøve at få gang i folk. Og på et tidspunkt var det næsten ved at lykkes, men bliver så obstrueret af bartenderne fra "de andre uger", med en ordentlig omgang melodi grand prix helvede.

Det gider jeg ikke så jeg går - men beslutter mig heldigvis for at gå på Ideal Bar, gennem isglatte veje. Hvor jeg får danset min energi og irritation ud, og får en del opmærksomhed - på en anden måde end jeg er vant til, og med nogle ganske irriterende fyre indimellem. Men i det mindste noget tegn på liv!

Og jeg bliver fotograferet i et par striber billeder af en pige med spejlrefleks, så det virkede checket. Bad hende sende billeder til mig, men havde ingen sedler med. Hun gav mig så tilgengæld sit kort (that's a first! - det plejer folk ikke at tænke på når de tager billeder), hun har åben bart også en blog, så den skal jeg kigge på herefter.

Nå, men det ebber ud på Ideal Bar - jeg er tørstig (for det er problem ved at være andre steder end Amigo, jeg har ingen regning, og ingen til at holde mine penge - så jeg kan ikke rigtig købe noget i leoparddragten), og jeg skal pisse i den grad (igen problematisk i dragt), så jeg går forbi Amigo på vej hjem. Og er jo blevet opløftet og i godt humør, så sætter en stribe musik på igen, og folk virker sjovere.

Men det er alligevel dødssygt, og folk er totalt, totalt kedelige. Det eneste morsomme der sker, er at en ganske kendt skuespiller åbenbart tror jeg arbejder der, og beder mig sørge for 2 dobbelt gin&tonic til ham og hans kvindelige ledsager. Ellers føler jeg mig så ignoreret, at jeg nærmest følermig i et psykologisk eksperiment.

Jeg begynder virkelig at overveje om jeg gider Amigo mere. Det er meget længe siden jeg har været ude for noget opløftende der - jeg har troet det var vinteren, men jeg begynder at tro der måske er skift i klientel, eller jeg måske simpelthen er blvet for meget del af møblementet.

Ved det ikke. Nu skal jeg checke blog ud, og så sove, tror jeg!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Eller... det har jeg sådan set ikke, men jeg kan ikke hjælpe? Og hvorfor tror du (og Google) jeg kunne??

Dette er henvendt til manden, som havnede her via Google med søgningen Hvordan min kone fik fremmed pik. Og jeg ved det altså ikke, på ære!

Og, altså, man kan bruge Google til meget, hvor man normalt ville bruge en detektiv. Men med den her formulering tror jeg det bliver svært?

Jeg har ind imellem overvejet at slå mig ned som cyberdetektiv, Den Dansende Detektiv - men jeg må altså have lidt mere at gå ud fra? Et navn for eksempel?
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg kom lige i tanker om denne hændelse, et lykkeligt øjeblik i sommeren 2001. Min ældste var dengang 1½ år gammel, og vi var i Fælledparken - sikkert fordi hans mor deltog i noget gymnastik dér, det husker jeg ikke præcist.

Men jeg husker at vi gik ind i Pavillionen, bare os to - og der var helt tomt. Men der blev spillet musik, hvad kan jeg ikke huske. Og jeg husker hans fortryllelse af rummet, det runde rum & trægulvet. Og jeg husker hvordan jeg tog ham op på armen og begyndte at danse med ham. Og jeg husker at han blev ganske eksalteret - og det blev jeg også, for på det tidspunkt var det virkelig længe siden jeg havde danset, så det var som for et øjeblik at finde mine ben igen, ben jeg havde glemt jeg havde.

Jeg kan ikke huske hvor længe øjeblikket varede - 5 minutter måske? Men mindet dukkede pludselig op igen for lidt siden, da jeg tænkte på noget med dans med min yngste. Og jeg blev sgu helt rørt over pludselig at huske det.


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Det var en lidt underlig nat. Til dels fordi der var utrolig mange kendisser. Og en masse påtrængende bøsser og lesbiske; og i det hele taget efter lidt tid en hel masse mennesker. Og jeg følte mig generet over at mit personlige og danse-mæssige space ikke rigtig blev respekteret. Og musikken var ikke den bedste, når jeg altså ikke var den der betalte og satte på.

Så de første timer var ikke de bedste, ever. Men så tyndede det ud, og nogle af de påtrængende gik, andre (en af de lesbiske) fik jeg behagelig rygmassage fra. Og musikken blev mere hæderlig, og jeg fik flirtet lidt og danset lidt - så det endte med at blive helt fornuftigt.

Men det var lidt pudsigt - en af kendisserne er inde for mode - og hvor de fleste jo har en eller anden form for reaktion i forhold til min dragt - blev jeg af vedkommende ignoreret totalt. Jeg ville egentlig gerne sige ignoreret demonstrativt, men det passer ikke - jeg eksisterede tilsyneladende bare ikke for ham. Det er jo ikke fordi jeg higer efter mode-anerkendelse - jeg satser mere på det tidløse design - men det var altså lidt pudsigt. Jeg forestiler mig det er noget man bliver trænet i indenfor den verden(?).

Sidder og mærker at jeg godt kunne bruge lidt mere massage - jeg har kodet meget hele ugen, og det sætter sig. Jeg håber dog bevægelserne + lidt snarlig søvn hjælper på det. Godnat. Dvs - godmorgen.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

For der meldes om Leopard-varsel i nat - hvilket nok vil ramme det sædvanlige sted (Amigo Bar) ved en sædvanlig tid (2-½3 tiden).
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Ja, jeg kom så på Amigo. Min første tanke var Åh, Nej - for der sad lidt folk i baren, men ellers var der helt tomt. Og det var næsten kun mænd...

Men jeg startede min rutine, og i løbet af den blev indbyggertallet fordoblet - og så begyndte det jo at se ud af noget. Og der kom flere og flere piger til, endda nogle særdeles smukke eksemplarer!

Jeg kunne så godt mærke jeg var ude af form - og lige en anelse tykkere end ellers. Julesul + en uge på langs har sat sine spor. Derfor var det måske meget godt, at der var nogle fanatiske boyband elskere, som lavede talrige bestillinger på jukeboxen... hvilket gav mig nogle lange pauser. Som jeg normalt ikke ville have brug for, men når man indimellem har følt det som om man kastede lunger op, var det nu meget rart.

Det var egentlig ikke nogen stor aften. Men S lyste op - som jeg fortalte hende mindede hun mig om Neytiri - og det er i den grad pænt ment. Hun havde ikke set Avatar, så hun vidste ikke helt hvad jeg mente. (Og hendes næse er da også en del smallere end Neytiris, men det er jo nok meget godt... på et menneske, trods alt!)

Også hilsener til C, som også er smuk - og begavede mig med flere danse. Og til N&N, også smukke og meget søde at danse med - og så lærte jeg endda noget om nutidens BH'er.

Og med disse hilsner kunne man måske få den tanke, at det er koder til oprørere... det er det nu ikke, men hvis PET læser med skal de også have en hilsen :)

Og, åh ja - så blev jeg også spurgt om jeg havde mange jobs... Først forstod jeg ikke hvad der mentes, men det var om jeg nu optrådte mange steder. Det måtte jeg jo sige nej til. Ihvertfald indtil videre...
Ceterum censeo Facebook esse delendam.