Midt i optrækket til en ny forfatningskrise i EU, redder lille Danmarks Lars Løkke Rasmussen hele situationen med sit kompromisforslag. Løkke omtales som ikke mindre end Europas naturlige leder og en sand Alexander (Alexander d. Store. red.) af sine kolleger, efter at han her til aften løste den gordiske knude.

Der var ellers lagt op til store problemer, fordi Frankrig og Tyskland stod stejlt på, at fratage stemmeretten fra lande, som ikke kunne opfylde EUs konvergenskrav. Ikke fordi der som sådan var noget demokratisk problem i  forslaget, men fordi det ville kunne medføre at der skulle en ny EU-forfatning til. Og det kunne så medføre et demokratisk problem, da det i flere lande formodentlig så ville komme til folkeafstemninger.

Det er derfor Løkkes forslag om arbejdskraftudligning er så genialt, da det kan gennemføres med simple direktiver - der er nemlig ingen lande som afgiver suverænitet, så det hele kan ordnes manuelt.

Det kommende direktiv, som allerede har fået det fængende navn, slavedirektivet, forventes færdigformuleret i løbet af foråret 2011, og vedtaget i løbet af næste efterår, hvorefter det kan implementeres i løbet af foråret 2012 - en del forud for den tidsfrist man arbejdede med, hvis der skulle en helt ny traktat til.

Og, hvad er det så direktivforslaget indebærer: jo, det siger, at for hver procentpoint et lands statsfinanser overstiger underskuddet tilladt efter konvergenskravene, skal underskuddet erstattes overfor de øvrige EU-lande med betaling i arbejdskraftoverførsel. Altså arbejdskraft, som i øjeblikket findes i EU-landet med underskud, flyttes til de lande som har overskud - og som jo reelt betaler for de lande som har underskuddet.

Rent praktisk vil det nok foregå ved, at LiD'en (Land in Deficit) udvælger arbejdsløse og folk på overførselsindkomster, som så flyttes til de øvrige lande, hvor de kan arbejde gælden af. Og der skelnes ikke på etnicitet - så ville forslaget jo være racisitisk, så man kan nok forestille sig at de første til at blive flyttet vil være indvandrere fra uden for EU.

Og hvorfor skulle modtagerlandene så være interesseret i at modtage disse WUXs (Worker Units in eXchange), på dansk AKUE'er (ArbejdsKraftUdligningsEnheder)? De har jo muligvis allerede en høj arbejdsløshed de slås med?

Men, der tænker man ikke på at den arbejdsløshed jo kun er der, fordi folk ikke vil arbejde billigt nok. AKUE'erne behøver kun modtage kost og logi - og det behøver ikke være noget fancy, som forslaget ligger i dag, der tales om sovesale med mindst 1½ kvadratmeter pr AKUE, og mindst et toilet pr 250 AKUE'er - og med det omkostningsniveau (selv når man medregner prisen til opsynsmænd og motivatører) vil der nok være mange som vil være interesseret i at benytte arbejdskraften: EU kan rent faktisk blive konkurrencedygtigt med Kina i produktionsleddet.

Ydermere giver det en række fordele i modtagerlandene, for eksempel jublede Sarkozy over at man nu kunne give fagforeningerne tørt på, og Berlusconi glædede sig over at der kunne blive gjort rent i Napoli, samt hjemme hos ham selv.

LiD'erne har også en klar fordel, da de jo har en klar interesse i at slippe for at betale overførselsindkomster til AKUE'erne, og de ligeledes kan slippe af med en masse sociale spændinger, ved på den måde at kunne justere befolkningen.

Jeg fik en kort kommentar fra Lars Løkke, hvor jeg naturligvis lykønskede ham med den positive reaktion planen har fået. Han lovede mig et længere interview senere, men fortalte lige kort hvor han fik inspirationen fra:

Ja, jeg sad jo og arbejdede med Ghettoplanen, fortæller Lars Løkke. Og midt i arbejdet hører vi jo så i radioen, om hvordan forsvaret kreativt har omgået diverse konventioner med videre, ved at udlevere folk mellem forskellige lande og jurisdiktioner. Og det gik op for mig, at på den måde er der jo en hel masse unødigt bureaukrati man kan undgå. Og, ja, så lå den her løsning jo lige for. Det er jo en naturlig følge af Rom-traktatens grundidé - om arbejdskraftens fri bevægelighed.

Jeg ser frem til det længere interview. Men glæder mig i første omgang over, at EU slipper uden demokratiske problemer.

Som det nok vil være de fleste bekendt, har blandt andre USA og England øget deres trusselsvurdering for risikoen for terrorhandlinger i Europa. Især nævnes der trusler mod vartegn i Tyskland og Frankrig.

Men Danmark er i denne ombæring ikke blevet nævnt specifikt, selvom vi jo ellers traditionelt ligger højt på hitlisten bland terrorister.

Det er der en forklaring på - som denne blog, via en sædvanligvis pålidelig kilde i Forsvarets Efterretningstjeneste, kan fortælle videre.

Det var nemlig allerede i efteråret 2008, at en udsendt agent for FE  som opererede deep undercover i Peshawar-provinsen i Pakistan, kom i besiddelse af efteretninger, som pegede på et angreb mod europæiske storbyer i efteråret 2010, eller vinteren 2010/2011. Nærmere bestemt mod byernes vartegn, og de turister som måtte befinde sig i området. Formålet er både propagandistisk - at ramme de vantro hvor det gør mest ondt - og økonomisk, ved at ødelægge den europæiske turistindustri.

Disse oplysninger blev sendt hjem til FE på kastellet, som via hemmelige kanaler - udenom Jacob Winther, derfor er det lykkedes at holde det hemmeligt, fik dem afleveret til Søren Gade, som informerede sin daværende chef, Anders Fogh Rasmussen, om den forestående aktion.

Sammen lagde de en plan, som de satte daværende Udenrigsminister Per Stig Møller til at udføre: at gå ind i arbejdet med den kommende Verdensudstilling i Shanghai, og diskret sørge for, at Den Lille Havfrue kom til at deltage i Verdensudstillingen.

For ræsonnementet var enkelt: Uden Den Lille Havfrue har al-Qaeda ingen steder at angribe, for Tivoli er lukket det meste af tiden (og velbevogtet af Tivoli-kontrollører), og derudover er der kun Christiania af oplagte turistmål, og det ville ikke være nogen skade til hvis det blev bombet.

Og det er altså forklaringen på, at Den Lille Havfrue i dag er i Shanghai, og vi kan leve i tryghed (også på Langelinie).

Og iøvrigt forklarer det også, at Per Stig Møller endte med at blive Kulturminister, for det ministerium endte med at blive særdeles involveret i sagen, og han er den eneste tilbageværende minister som ved noget om det hele - og derfor var det hans job at sørge for at intet slap ud.

Men det gjorde det så alligevel - jeg synes nu det er vigtigt at vi er klar over, at vi også har noget at takke regeringen for!