Leoparddrengens
Public Key

lørdag den 24. juni 2017

Paradise-Inger

1 kommentar
Igen ringede telefonen. Igen var det Inger Støjberg:
Leoparddrengen: Ja, det er Leoparddrengen…?

Inger Støjberg: Ja, hej igen, Leoparddreng, det er Inger. Inger Støjberg…?

LPD: Øh, hej…? Hvad skylder man så æren denne gang?

IS: Jeg forstår du går og siger ukvemsord ord om mig!

LPD: Øh, ukvemsord? Det husker jeg ikke lige…

IS: Jo, du går og siger jeg lyver. Det vil jeg simpelthen ikke finde mig i!

LPD: Okay, men så kan du jo…

IS: Så nu kan du eksklusivt (på nær Berlingske) få historien om hvorfor der ikke var nogen af de der partshøringer. Og så kan du vel holde op med at sige jeg lyver?

LPD: Jamen, den vil jeg da gerne høre!

IS: Jo, men det er sådan set meget enkelt. Det var Mark der tjekkede min mail, og der var så en mail fra Udlændingestyrelsen, hvor de skrev at de jo også skulle lave partshoringer, og det var…

LPD: Partshoringer?!

IS: Ja, det er jo det. Det undrede jo også mig. Det har så siden vist sig, at det var fordi Mark printede mailen ud på Dots Matrix Printer og…

LPD: Dots Matrix Printer…?

IS: Ja, jeg ved ikke lige hvorfor den skulle forbi Morten, men det var i hvert fald en okay Mikro-Line Firs printer, siger Mark. Og det lagde jeg jo så til grund.

LPD: Okay, det var en oldssag af en printer, men hvad har det…

IS: Altså, hvis jeg kunne få mulighed for at tale færdig? Jo, altså meget uheldigt, så er Dots Matrix Printer åbenbart ikke indstillet til at printe ø'er, så derfor stod der ikke partshøringer, men partshoringer, ikke?

LPD: Jo, det kunne faktisk godt ske. Jeg har mest oplevet at det blev et cent-tegn, men…

IS: Nå, men partshoringer, det undrede os jo. Men så tænkte Mark at der jo nok skulle stå parhoringer, så det tog jeg til efterretning.

LPD: Så, du troede at at Udlændingestyrelsen spurgte om I ikke skulle gennemføre parhoringer…?

IS: Ja, jeg troede simpelthen at de troede det hele var noget med Paradise Hotel. Og det kan da også minde lidt om, unge mennesker der bliver adskilt og så bliver de sendt hjem, så det gav da egentligt meget god mening, ikke?

LPD: Mjo, måske…

IS: Men i hvert fald, så blev jeg og Mark enige om, at sådan nogle parhoringer skulle der ikke være nogle af, for vi ville jo have alle par adskilt hvor den ene var ældre end den anden, den ene i Gedser og den anden i Skagen, og tænk hvis pressen hørte om de parhoringer, sikke en ballade der så ville blive, kan jeg godt sige dig, bortset fra hvis det var Berlingske, for Berlingske er en ordentlig avis.

LPD: Øh…

IS: Ja, så jeg skrev i hvert fald tilbage til Udlændingestyrelsen, at nu havde jeg lagt til grund, at sådan nogle parhoringer skulle der slet ikke være noget af…

LPD: Og hvad skete der så…?

IS: Ja, så skete der ikke så meget. Eller det gjorde der måske, men vi hørte ikke om det, for Dots Matrix Printer løb tør for farvebånd, sagde Mark, og det er åbenbart svært at få fat i, selvom Morten vel kunne have søgt om blyantspenge til den. Så jeg lavede kage.

LPD: Det lyder også dejligt med kage…

IS: Ja, men så pludseligt en dag, så må der være kommet farvebånd, for så fungerede Dots Matrix Printer igen. Og så var der kommet en ny mail fra Udlændingestyrelsen. Og her forklarede de så, at partshoringer ikke var noget med parhoringer, men at det handlede om at man skulle stille spørgsmål til barnebrudene og de ulækre gamle mænd de var tvangsgift med…

LPD: Altså, nu…

IS: Og det syntes jeg var en god idé, for det er jo ligesom i Pandoras i Paradise, ikke? Og så tænkte jeg, at så kunne de stille nogle spørgsmål, så parrene blev sure på hinanden uden at sige hvem der havde spurgt, for så kunne de komme ud og bo i Pusterummet. Så det skrev jeg tilbage til Udlændingestyrelsen at det måtte de gerne tage til efterretning.

LPD: Og det var så der de begyndte at partshøre?

IS: Ja, det går jeg ud fra, men det er ikke noget jeg vil lægge til grund. Men der blev i hvert fald stille, indtil Embedsmanden begyndte at blande sig. Så blev der straks en masse medarbejdere der fik travlt med at lave notater og alt muligt. Men det skulle jeg ikke være urolig for, sagde Mark.

LPD: Det lyder altså også som en ret troværdig forklaring — den får da de løse ender til at hænge sammen!

IS: Ja, jeg tænkte nok du ville lægge den til grund!

LPD: Så vil jeg straks få skrevet den ned, Inger. Du skal have tak fordi du ringede!

IS: Ja, du må hellere skynde dig, Leoparddreng. Hvis du er virkeligt hurtig kan det være du kan nå at få historien ud inden Berlingske. Så mangler jeg bare at snakke med Ralf…
Jeg lagde på. Jeg skulle jo skynde mig!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

fredag den 23. juni 2017

Udlændingestyrelsen om IS-forløbet

Ingen kommentarer
Der var så endnu et samråd med Inger Støjberg i dag (efter det seneste, hvor hun forklarede om sin pressemeddelelsesinstruks, som hun så uddybede over for mig).

Foreløbigt har talen i dag efter samrodet mest handlet om de manglende partshøringer. Det er også interessant nok, men jeg hæftede mig nu mere ved en tidligere forklaring fra Udlændingestyrelsen, som Støjberg læste op.

Det må være svaret på dette spørgsmål om hvordan Udlængestyrelsen vil beskrive forløbet fra 10. februar 2016, et spørgsmål som mens dette skrives stadig står med status ubesvaret på Folketingets site. Det havde ellers været lettere med det skriftligt, men indtil videre har vi det altså kun mundtligt på Folketingets TV fra samrådet (ca 23 minutter og 20 sekunder inde, 3 minutter frem - linket skulle gerne gå direkte til stedet).

Indtil videre har vi jo fået at vide, at det godt kan være at at Støjbergs pressemeddelsesinstruks var ulovlig, men at ministeriet samtidigt informerede mundtligt om at konventioner naturligvis skulle overholdes.

Men ifølge dette svar fra Udlændingestyrelsen fik de umiddebart efter udsendelsen af pressemeddelelsen en mundtlig instruks om administrativt at effektuere efter indholdet af pressemeddelelsen. Og om straks at oplyse indkvarteringsoperatørerne om de nye retningslinjer. Udlændingestyrelsen fortalte derfor operatørerne at der fremover skulle ske adskillelse ifølge de nye retningslinjer, uden undtagelser, i tilfælde hvor en mindreårig var indkvarteret med en ældre ægtefælle eller samlever. (Hvilket vel rent logisk vil betyde altid, medmindre ægtefæller/samlevere er født i samme sekund…)

Men Udlændingestyrelsen siger til operatørerne, at de skal give styrelsen besked, hvis der er sådanne par, de skal ikke selv skille dem, det vil være Udlændingestyrelsen der skal stå for det.

Men der bliver ikke der 10. februar adskilt nogle — Udlændingestyrelsen kan godt vurdere at den er gal, det vil være mod internationale forpligtelser, hvis der ikke kan gøres undtagelser udfra individuelle vurderinger.

Det tager Styrelsen op med ministeriet, og det bliver over de næste dage og uger drøftet frem og tilbage. Og det ender ud med, at hvis Styrelsen virkeligt synes der er problemer med nogle adskillelser, så kan de da forelægge de konkrete tilfælde for Departementet, for en vurdering i forhold til Danmarks internationale forpligtelser.

Og så orienterede Styrelsen ellers løbende ministeriet om status.

Som jeg hører dette har ministeriet givet en lodret ulovlig ordre til Udlændingestyrelsen, som med det samme har vidst at den er helt gal. De har orienteret nedad, men har selv påtaget sig ansvaret med adskillelser, og har så prøvet at overbevise departementet om det uholdbare i ordren. Og er altså til dels lykkedes med det, ved til sidst at få den indrømmelse, at de kan bringe konkrete sager til vurdering i departementet.

Med andre ord, i følge Udlændingestyrelsen, er det dem der forhindrer at der ikke sker undtagelser. Ministeriet var helt klare: alle skulle adskilles uden undtagelse.

Ligeledes er det her meget klart, hvornår pressemeddelelsen blev til en instruks: med det samme.

Og endnu engang er det noget der ikke matcher særligt godt med Inger Støjbergs mange forklaringer. For nu at sige det diplomatisk.



Ceterum censeo Facebook esse delendam.