Leoparddrengens
Public Key

torsdag den 2. oktober 2014

Om "aferesetapning"

Ingen kommentarer
Der er en god og dårlig nyhed indenfor bloddonering i Danmark. Den gode nyhed er, at der ikke er mangel på røde blodlegemer, ja faktisk er der så mere end der er brug for.

Den dårlige er så, at der faktisk er mangel på de andre dele af blodet man tager ved en normal tapning: plasma og blodplader - og her er behovet endda stigende.

Det er der imidlertid råd for, med de såkaldte aferesetapninger - som er tapninger hvor man specifikt går efter en af disse bestanddele som der er mangel på. Dem vil blodbankerne meget gerne have donorer til at melde sig til - derfor dette lille oplysende indlæg om dem. Jeg har nemlig for nylig været til min første tapning af plasma, og tænker at jeg dermed kan videreformidle oplevelsen.

Den største forskel man møder når man kommer til sådan en tapning, er at den sædvanlige briks og sat i en mere opret, siddepositur, i stedet for den sædvanlige liggende. Jeg blev endda overladt en betjening i min ikke-tappede hånd, så jeg selv kunne justere.

Og en anden forskel er så, at man bliver koblet op til en maskine, istedet for at blodet blot løber ned i en pose som sædvanligt. Og den dims man får om overarmen er erstattet af en automatiseret opppustelig manchet.

Selve tapningen føles meget normalt. Ihvertfald til at starte med. Blodet flyder fra armen, ind i maskineriet - som egentlig er en centrifuge, der adskiller blodet i dets bestanddele. Og i en pose på maskinen kan man se det opsamlede plasma - som mest af alt ligner en heftig gang morgenurin.

Men efter den har tappet lidt tid - svarende til en normal tapning, ca, vendes processen, og de dele af blodet som ikke er blevet taget fra, sendes tilbage i venen igen. Her altså de røde blodlegemer og blodpladerne. Under denne proces løsner manchetten sig, og man skal ikke længere pumpe med bolden.

Når det alt sammen er kommet tilbage, starter processen forfra - manchetten puster sig op, og blodet tages ud og centrifugeres, etc.

I alt tre gange sker det, til der er tappet 600 ml plasma, og så er man færdig. For mit vedkommende tog selve tapningen cirka 35 minutter, hvor den normalt er klaret på godt 5 minutter. Så man skal afse noget mere tid end normalt - men ellers mærker man ikke synderlig forskel.

Til gengæld svarer de 600 ml plasma til det dobbelte af hvad man får ud af en almindelig tapning.

Og det rigtigt smarte er, at fordi de røde blodlegemer pumpes tilbage igen, kan man tappes igen allerede efter en måned, istedet for de sædvanlige 3 måneder. Så hvis man vil gå all-in kan man altså få foretaget to aferesetapninger og én almindelig tapning på sådan en 3 måneders periode.

Hvis du er interesseret i at deltage i dette, skal man være klar over det kun er nogle blodbanker der gør det. I Region Hovedstaden er det mig bekendt på Hvidovre, Gentofte og Hillerød hospital.

Desuden skal man som donor, udover de sædvanlige betingelser, have "gode årer" - det vil sige de skal ligge tilgængeligt og ikke være for små. Og så skal man have et vist blodvolumen, så er man en petit kvinde går det nok ikke.

Man kan læse mere om aferesetapninger her.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

tirsdag den 30. september 2014

Ro på!

Ingen kommentarer
Jeg havde været lidt fraværende nogle dage - og da jeg så i går vendte min opmærksomhed fuldt tilbage på twitter, var det fyldt med tweets om et eller andet Ello.

Åbenbart måtte det have været igang nogle dage, for jeg kunne ikke rigtigt se nogen forklaring på hvad det handlede om, udover at det tit handlede om noget med invitationer.

Så, for at finde en forklaring, kiggede jeg på wikipedia-opslaget om Ello: Der er åbenbart tale om socialt medie, læste jeg, som ganske vist ikke er helt nyt, men som pludseligt er blevet populært på grund af endnu en af Facebooks ulidelige politiker har ramt folk; her er det startet med at være drags der på Ello kunne få lov at bruge derees alter ego'er, hvilket Facebook ikke giver dem lov til. Og så er det gået viralt derfra. Don't mess with the San Fransisco LGBTX.

I det hele taget er Ello meget i modsætning til Facebook: ingen reklamer, ingen salg af info om dig, og ingen bornerthed. Det eneste de ikke vil have er hate speech. Og hvis du ikke vil have de tracker dig (anonymt og for egen statistik) er der opt-out på det.

Det lød jo altsammen herligt; og da jeg meget gerne ser nogen gøre noget ved Facebooks altoverskyggende dominans, ville jeg meget gerne se nærmere på det & støtte det med en bruger mere. Selvom jeg ikke rigtigt havde nogen idé om hvad jeg skulle bruge det til.

Så jeg fik tiltusket mig en invitation fra @palnatokeEllo kræver invitation, som man dog også kan bede om på sitet, så ved man bare ikke hvor lang tid der går inden man får. (Ellers for man som ny bruger 5 invitationer man kan dele ud af.)

Og havde kort efter en profil der - dog allerede med lidt tekniske problemer i starten, der krævede jeg lukkede browservindue og startede forfra.

Og så befandt jeg mig ellers i et meget hvidt ingenmandsland, med en enkel velkomsthilsen, og et meget puritansk design. Der kan man let være endnu mere lost end et æg på twitter (og det er da også her meget nødvendigt hurtigt at få lagt et-eller-andet profilbillede på, ellers er man blot en anonym spøgelses-cirkel).

Et WTF nede i venstre hjørne leder til lidt oplysninger om Ello, både om deres ikke-reklame, ikke-udnyttelse tanker, og rent tekniske oplysninger - samt kommende features.

For Ello er rigtigt meget i beta; og ærligt talt kan man ikke ret meget endnu. Og det er egentligt lidt humlen med det her indlæg, og grunden til overskriften: Ro på!

For det er slet ikke klar til at blive hypet; efter min mening har det klart potentiale; men i øjeblikket er det ikke meget andet end twitter, uden begrænsningen på 140 & med mulighed for lidt mere tekst-dekoration; men til gengæld også uden muligheden for at gå på tværs i indlæg. Og uden mulighed for hvad der svarer til retweets og rigtigt mange andre ting.

Og skal man finde nye at følge må man gå ind på andres follower-lister; deres discover-funktion lader en del tilbage at ønske.

Så, jeg tror, at langt de fleste der hopper på nu, meget hurtigt vil blive skræmt væk; hvilket muligvis kan ende med at give bagslag, i form af dårligt ry. Hvilket jeg synes ville være forfærdeligt synd, jeg ville virkeligt ønske noget ordentligt kunne komme istedet for Facebooks dårligt programmerede, ildelugtende mødding af et netværk.

Men det er for tidligt for Ello endnu - så medmindre du er typen der absolut må være blandt de første, eller er teknisk interesseret og gerne vil se beta'en tage form, så vil jeg opfordre til at slå koldt vand i blodet.

Jeg tror dog jeg har fundet ud af hvad jeg vil bruge Ello til, for nu: til de tilfælde hvor 140 karakterer bare ikke er nok, men vor et blog-indlæg er for meget (eller for tungt) - der tror jeg det vil fungere fint, og med link både frem og tilbage kan diskussion fortsættes på twitter og Ello.

Men skal man for alvor bruge det, tror jeg der skal gå mindst 3-6 måneder så det hele er lidt mindre betaagtigt, og nogle af de vigtigste funktionaliteter er på plads.

I mellemtiden syntes jeg da så man skal overveje at planlægge sin exit fra Facebook - det kan være svært nok at komme ud. På Ello er det en anden sag; her ligger en knap hvor man kan lukke sin profil. Og hvis man gør det kan den ikke genskabes på nogen måde, advarer de. Det er betryggende!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.