Ja, den ældste er bestemt også klog, men her er et par eksempler fra den yngste i løbet af ugen, som jeg har grint og været imponeret over.
Først spillede han
Familiespillet i
Pengeby. Det er sådan en slags pædagogisk sag, vistnok udviklet af Danske Bank, som skal lære de unge om hvad penge er, og hvordan man holder hus med dem og om økonomisk ansvarlighed.
Jeg har spillet det engang med ungerne - blandt andet fordi de sagde jeg
skulle, det er vist derfor det hedder Familiespillet - og det er sådan at man har en familie som kommer ud for forskellige problemer (som at vandrøret er sprunget eller bilen er i stykker) og man så skal beslutte hvad man gør ved det - tingene kan blive mere bekostelige hvis man for eksempel prøver at reparere vandrøret selv, og det ender med en større vandskade.
Og så kommer der efter hver måned en opgørelse over hvordan det går med indtægter og udgifter, og ved årets slutning er spørgsmålet hvor mange penge man har til at holde en megafest. Som jeg husker det.
Et lille spil, men meget pædagogisk altså. Og den yngste spiller det nogen gang - det er beregnet til 8-9 årige, men han er kun 5 og har lidt problemer med at man egentlig skal kunne læse. Derfor råber han på mig, for at jeg kan læse spørgsmålene op for ham (og egentlig også tage stilling til hvad der skal gøres ved det sprungne vandrør).
Og efter denne lange indledning: da vi så var kommet gennem serien af spørgsmål og kom til månedsafslutningen sagde han meget henkastet, mens han trykkede sig videre forbi månedsoversigten:
Det der, det er ikke vigtigt!
Og jeg kunne ikke lade være at more mig højlydt over hvordan der blev kastet smuds på det her store pædagogiske arbejde der var lagt i spillet. Og det glæder mig at han er så carefree i forhold til det samlede resultat :)
Anyway, den næste bemærkning faldt kort efter, og den var jeg faktisk oprigtigt imponeret over, for den viser noget om opfattelse af fiktion kontra virkelighed og dramaturgisk forståelse.
Vi sad og så et eller andet på Ramasjang. Noget med en fyr som blev ved med at få
fortune cookies som hvergang spåede at han var verdens mest uheldige og ildestedte mand. Eller noget i den dur. Og senere udsattes han for alle mulige uheldigheder og tegn på uheldigheder. Blandt andet mødte han en sort kat, og kort efter 2 sorte katte, for til sidste at være forfulgt af en hæl sværm af sorte katte.
Da han mødte den første sorte kat kunne jeg fornemme på den yngste at han ikke forstod hvorfor manden prøvede at undgå den. "Det er fordi man siger, at sorte katte bringer uheld," forklarede jeg.
Hvortil han kort efter svarede, uddybende: "Og i TV sker der
altid det
man siger!" (Oversat: han ved godt det er myter & overtro, men han ved også at man kan være ganske sikker på at det bliver brugt i tegenfilmen som værende eviggyldige sandheder.) Det syntes jeg faktisk var ret indsigtsfuldt!
Og når jeg putter ham, ligger han og taler om tal i øjeblikket. Det har han gjort noget tid, og har fuldt check på lige og ulige tal. Jeg kunne så ikke lade være at fortælle ham om, i forgårs, hvordan man altid kunne regne med at, at hvis 2 lige tal eller 2 ulige tal bliver lagt sammen, bliver resultatet et lige tal. Men hvis det er et tal af hvert slags (1 lige tal + 1 ulige tal) bliver resultatet ulige.
Og det havde han så fuldt styr på da jeg puttede ham i aftes. Det syntes jeg egentlig også var ok imponerende grebet abstrakt tænkning.
Og det fik jeg bare lidt lyst til at skrive ned/dele. :)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
