Politiken skriver, at de i Japan i områderne omkring de atomkraftværker som er i fare for nedsmeltning/udslip uddeler jodtabletter.
Og som sædvanlig fremføres det som om grundstoffet jod er en eller anden form for kur imod stråling. Det er det ikke.
Men der er en rigtig god grund til at tage jodtabletter. Forklaringen er, at et af de stoffer der ved udslip fra atomkraftværker slipper ud, er en radioaktiv jod-isotop (I-131). Det vil sige, en type atomer som udsender stråling.
Og jod optages i kroppen, det er noget vi har brug for, og det sætter sig i skjoldbruskkirtlen, hvor det er til nytte.
Men hvis der er radioaktiv jod i omløb optages denne, og sætter sig i skjoldbruskkirtlen. Og så sidder den dårlig jod og stråler der, og det fører til kræft i skjoldbruskkkirtlen.
Derfor er det, at man ved at give jodtabletter - som altså indeholder normal, ikke-radioaktiv jod - kan sørge for at folks jodbehov er dækket, og reservoiret i skjoldbruskkirtlen er fyldt op med "god" jod, og dermed bliver den radioaktive jod ikke optaget af kroppen.
Men det er altså ikke fordi jod er et eller andet mirakelmiddel mod stråling, som sådan.
[Opdatering]: Se eventuelt også dette indlæg - om hvorfor man ikke skal overvurdere strålingstal og undervurdere de radioaktive stoffer i sig selv.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Mit opgør med internettet
6 dage siden