Doktor Louises Bro i en tegning fra 1894. |
Han var oprindeligt født i Toscana i 1779, men kom som ung til Danmark med sine forældre, på flugt fra Napoleonskrigene. Her uddannede han sig til læge ved Københavns Universitet, men rektor emeritus (N.A.L. Zahle) så sig siden sur på Gianfranco (der gik rygter om en affære som involverede rektors kone), og dengang var udlændingereglerne ikke retssikkerhedsmæssigt korrekte som idag, så man kunne blive smidt ud af landet for et godt ord.
Hvilket altså også skete for Gianfranco, som derfor afsluttede og forsvarede sin epokegørende doktorafhandling ved universitetet i Firenze - i hvilken han var den første til at beskrive og dokumentere eksistensen af kvinders klitoris. (I dag vil man selvfølgeligt nok hævde at kvinder var klar over det før - men det er altså første gang det blev videnskabeligt dokumenteret.)
Da han sidenhen også postulerede eksistensen af kvindelig orgasme, blev det Vatikanet for meget, og jorden begyndte at brænde under ham i Firenze - men i mellemtiden var Zahle gået bort, og der var en ny ikke-fjendtligt indstillet rektor ved Københavns Universitet, nemlig B. Scavenius. Derfor vendte Gianfranco "hjem" til Danmark, hvor han blev ganske kendt i selskabslivet som Doktor Louise.
I 1835 kom hans sidste store gennembrud, opdagelsen af den provokerede abort (Fosterfordrivelsesteknikken). Når man taler om at der første gang blev indført fri abort i Danmark i 1973 er det således ikke helt korrekt, for der var et par år fra metoden blev opdaget, til den blev forbudt i 1837, hvor abort faktisk var tilladt.
Efter denne opdagelse var kirken herhjemme - især indre mission, Grundtvig prøvede tildels at gyde olie på vandene - også ude efter Doktor Louise, men der blev ro omkring ham da Kronprins Frederik, den senere Frederik VII, gjorde ham til livlæge.
I 1850, i begyndelsen af Guldalderen, melder han sig i en alder af 70 som millitærlæge, og hjælper således ved fronten til at forsvare sit nye fædreland - men han rammes i lungen af en vildfaren kugle mens han er ved at lappe sammen på Bülow, og dør kort efter. Han blev sidenhen begravet på Assistens Kirkegaard i København.
Jeg synes det er trist at han i dag er så glemt, at man ikke engang kan mindes ham ved den bro fra 1887 som er opkaldt efter ham - og jeg synes godt man kan sende ham en kærlig tanke når man cykler over. Ikke mindst de berømte danske cykelpiger skylder ham en del, vil jeg hævde.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.