Leoparddrengens
Public Key
Leoparddrengens Hjerte
Leoparddrengens bankende hjerte
banker for dig!

lørdag den 19. marts 2011

Ramasjang porno

4 kommentarer
Det skal jo ikke være krig, Gaddafi, stråling & jordskælv det hele.

Så lige et spørgsmål om noget helt andet: ind i mellem rammes jeg af søgninger, som søger på ramasjang porno eller porno ramasjang. Og det undrer mig en del - for jeg går ikke ud fra at DR Ramasjang har indslag som ellers mest findes på Kanal København. Så det er der vel forhåbentlig ikke nogen der søger efter.

Men hvad er det så? En særlig gren indenfor pornoen? Hong Kong kung-fu film iblandet porno? Eller hvad?

Jeg har selv lavet en søgning efter det, men jeg kan ikke se noget som giver et svar... så hvis nogen ved noget, lad mig det gerne vide. Jeg er nysgerrig!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

fredag den 18. marts 2011

Total Eclipse - Literal Version

Ingen kommentarer
Blev jo lige remindet om Total Eclipse of the Heart i dagens x-factor. Så nu bringer jeg den her - ikke Bonnie Tyler's, men en tolkning af videoen... ret morsom.

De fleste kender den jo nok. På den anden side var den ikke til at finde på youtube, så det er vel meget godt at få udbredt den.


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Kyshtym-katastrofen

Ingen kommentarer
Det her bygger i store træk på Wikipedia-opslaget om Kyshtym-katastrofen - men jeg blev nysgerrig omkring hvad det nu var for noget, da jeg så den som en 6'er da jeg skrev om INES-"skalaen". Og fik lyst til at udbrede kendskabet. Så her en kort genfortælling, som jeg læser den.

Kyshtym-katastrofen - som sagt kategoriseret som en INES 6'er, indtil videre kun overgået af Tjernobyl - skete i Sovjetunionen d. 29/9 1957 på Mayak-værket ved byen Ozersk (Озёрск). Katastrofen er navngivet Kyshtym fordi Ozersk var en hemmelig by - og Kyshtym (Кышты́м) var den nærmeste offentligt eksisterende by - den ligger nord for den russisk/kasakhiske grænse.


Vis stort kort

Mayak-værket var ikke til for at lave energi, men var et forsknings- og plutoniumsudvindingscenter for kernevåben; og i modsætning til Tjernobyl er der ikke tale om en reaktorulykke, men om eksplosion i et lager af radioaktivt affald, som ikke var nedkølet ordentligt.

Tydeligvis har man på det tidspunkt haft en lemfældig omgang med det radioaktive affald, og ikke sikret det ordentligt. Til at starte med blev affaldet ledt direkte ud i floden Ob - men henad vejen har man så fundet ud af, at det måske alligevel ikke var så smart, og lavet lagre. Men altså uden tilstrækkelig køling. (Det giver samtidig tanker til reaktor 4-6 på Fukushima, som vist netop for tiden "blot" indeholder affald - men hvor 4'eren som er uden nedkøling, ikke dækket af vand og ikke indkapslet, og derfor kan udvikle sig ganske slemt.)

Efter eksplosionen spredte en sky af radioaktivt materiale sig i et smalt bælte mod nordøst, 350 km langt - et område som i dag betegnes the East Ural Radioactive Trace (EURT).

Befolkningen blev - naturligvis - ikke gjort bekendt med uheldet, først efter en uge begyndte man at evakuere folk - naturligvis uden at give dem en forklaring. Området er senere blevet gjort til naturreservat - ikke for naturens skyld, men for at have en plausibel grund til at holde mennesker ude, for at hemmeligholde ulykken.

På trods af hemmeligholdelsen var CIA dog bekendt med hvad der var sket - men lode være med at fortælle noget om det - muligvis for ikke at spænde ben for atomkraft-industrien i USA, som endnu var ved at udvikles.

At man ikke har hørt mere til Kyshtym-katastrofen og dens konsekvenser kan vel dels tilskrives Sovjets hemmeligholdelse af den - og så det at den skete i et så tyndt befolket område.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Rollespillespil-spil

Ingen kommentarer
Da jeg skrev om International Nuclear Event Scale - INES - som nærmest bliver til en tautologisk pleonasme når man omtaler den INES-skalaen som de fleste gør - fordi forkortelsen allerede indeholder ordet scale - kunne jeg ikke lade være at tænke på en lignende pleonastisk tautologi vi gjorde os skyldige i i mine unge dage.

Dengang var der nemlig ikke noget fast begreb på dansk for rollespil - eller rettere, det var der, men det var noget som foregik på teatret. Det vi gjorde omtalte vi som regel med den engelske betegnelse role playing games, eller oftere blot med den engelske forkortelse, RPG.

Og den gik jo så ind i vores sprog - og når vi skulle karakterisere den slags spil i forhold til andre spiltyper, for eksempel brætspil, kom de så til at hedde RPG-spil. Som når man oversatte det, blev til rollespillespil-spil. Det morede vi os en del over, da det gik op for os.

(Rollespil som begreb kom som jeg husker det først ind i sproget, da Live Roleplaying blev populært - altså de her tumper der render rundt ude i skoven i brynjer og med bue og pil - de blev hurtigt kendt som værende rollespil. Og så har det hængt ved på det hele siden.

Og ja, jeg kaldte dem tumper, for sådan så vi rigtige RPG'ere på demi starten - vi var ganske sure på dem, fordi de i TV Avisen fik fremstillet det som om at de var den eneste type rollespil, og i øvrigt fik os alle til at fremstå som lettere sindssyge.

Det var så også ganske fordrejet journalistik viste det sig, da jeg snakkede med dem - i øvrigt var det udført af MF for de Radikale, Jørgen Poulsen.

Men lad nu det ligge. Det er jeg sandelig kommet mig over. Alt andet ville jo være latterligt, her næsten 30 år efter.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

torsdag den 17. marts 2011

Derfor ville jeg forlade Japan - @HummusHanne

Ingen kommentarer
Blog-kollega HummusHanne er i øjeblikket i Japan - vistnok i Kyoto, ihvertfald 600 km fra det nedsmeltende Fukushima-værk. Hun flyttede dertil ganske kort før ragnarok begyndte.

Jeg blev først opmærksom på hende på Twitter, hvor jeg blev bedt om at hjælpe hende med noget blogger-halløj. Hvilket jeg gjorde, men den slags koster: i nogle kulturer er man ansvarlig for en person, hvis man redder høndes liv. Nu bilder jeg mig ikke ind, at jeg har reddet nogens liv, men lidt ansvarlig kommer man jo alligevel til at føle sig.

Så i nat rådede jeg hende på Twitter til at komme væk fra Japan. Et råd hun vist er lidt skeptisk for - og hun opfatter mig muligvis også lidt melodramatisk. Og det kan jeg sådan set godt forstå.

Jeg må tilstå, at jeg her føler Twitter en anelse begrænset - det er lidt svært at komme med ordentlige argumenter på 140 karakterer (minus 13 for @HummusHanne).

Men her er hvorfor jeg ville get the hell out:
  • Helt grundliggende har jeg en fornemmelse af, at denne ulykke vil udvikle sig mere og mere katastrofalt. Og at vi endnu kun har set toppen af isbjerget - og som jeg skrev i går, at den bliver værre end Tjernobyl. Det har jeg ikke særligt meget konkret at have i - udover tingenes hidtidige udvikling og en fornemmelse. Desværre har jeg ret ofte ret i mine fornemmelser. Jeg vil være glad hvis jeg tager fejl, og det ikke bliver meget værre end det allerede ser ud til at være.
  • Hvis det går så galt som jeg tror, så vil alt afhænge af vindretning og om der er nedbør. Der er tale om partikelforurening, og ligesom vinden i øjeblikket holder den væk fra Japan, kan den blive båret ned over hele Honshu. Ved Tjernobyl blev for eksempel store områder af Lapland forurenet. Husk atter på, at det ikke er den nuværende stråling der er farlig, men den kommende fra radioaktive partikler.
  • Lige meget om man er i reel fare eller ej, er der god mulighed for at folk bliver bange. Går i panik, hamstrer, med videre, ligesom der kan komme flygtningestrømme fra nord. Altsammen noget der kan gøre opholdet mindre sjovt.
  • Man optager ressourcer - som der kan gå hen og blive knaphed på. Hvis man ikke er der i en eller anden hjælpende funktion, kan man risikere at blive en byrde.
  • Og - tingene ser muligvis ikke så slemme ud nu - problemet er, at i det øjeblik de gør, vil det være rigtigt, rigtigt svært at komme væk.
Hvis ovenstående lyder melodramatisk er jeg sådan set helt enig - det er det. Og jeg kan da også se mange grunde til at ville blive - ikke mindst en form for oplevelses- eller eventyrlyst. Og af stædighed. Det er meget muligt at jeg selv på tidligere tidspunkter af mit liv ville være blevet.

Men i dag, efter at være blevet forælder ikke mindst: no way. (Og så kan det jo godt være man tænker, at man ikke er forælder, og dermed kun har ansvar for sig selv. Men når det handler om radioaktivitet og stråling  bør man også lige tænke over ufødte børn.)

Anyway - @HummusHanne - jeg skal selvfølgelig ikke blande mig (mere end højst nødvendigt) i hvad du vælger at gøre, og du kender selv din situation bedst. Det her er hvad jeg tænker hjemme i trygheden på Frederiksberg. Men jeg håber i hvertfald både for dig og Japan at tingene udvikler sig så fredeligt som muligt. May the force be with you... som jeg vist allerede har skrevet en gang.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

onsdag den 16. marts 2011

Den totale nedsmeltning

Ingen kommentarer
Jeg skal være helt ærlig, og indrømme at jeg i dag lidt fortryder mit indlæg fra i går. Ikke for det, indholdet var sådan set reelt nok.

Men dels var jeg nok lidt for morsom da jeg skrev overskriften. Og dels kan det virke som om jeg ville negligere den direkte strålingsfare.

Jeg mener stadig også den største risiko ikke er i den direkte stråling, men i det radioaktive materiale*. Og jeg havde ikke på det tidspunkt regnet med at strålingen omkring værket var eller ville blive så høj som den tilsyneladende er nu.

Men al ære skal gå til de mennesker som i øjeblikket prøver at bekæmpe udviklingen i værket - jeg kan slet ikke forestille mig hvad der går gennem hovedet på dem. Det er en opofrelse udover alle grænser - ligesom det var ved Tjernobyl hvor mange brandfolk omkom af de strålingsdoser de fik i deres forsøg på at begrænse skaderne.

Det allerværste er, at ofret synes at være forgæves - reaktor efter reaktor kommer længere og længere fra hvad der ligner antydningen af kontrol, og selv de reaktorer som sådan set var slukkede og blot skulle tømmes løber løbsk.

Og min fornemmelse er, at vi er vidne til en katastrofe der indenfor ganske få dage vil vise sig at være værre end Tjernobyl. Hvilket er slemt nok, men i et land med en befolkningstæthed som Japan - i skarp kontrast til Ukraines - er det dobbelt katastrofalt.

Og imens er Gaddafi & søn ved at sønderbombe sin egen befolkning - og er stolte af det. Og jeg skal forsvare min bror imod hallucinationer og vrangforestillinger fra min mor.

I sandhed interessante dage, som kineserne ville kalde det.

Så kan det ærligt talt godt forekomme lidt ligegyldigt at en flok jyske landmænd kører til København i traktor og får parkeringsbøder. (De havde sikkert endda en idé om at de virkelig ville spærre for trafikken i København. Lidet anede de, at her kører alle 30 km/t.)

Og så ville jeg godt kunne slutte med en ordentlig pointe. Men jeg har ikke rigtigt nogen. Jeg tror jeg er en smule i chok af alting.

* Jeg ville virkelig ønske, at medierne kunne finde ud af at skelne mellem radioaktivt materiale og stråling. Radioaktivt materiale laver stråling. Og det giver ingen mening at tale om radioaktiv stråling, som de hele tiden gør. Radiation=stråling.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Pokemon Black & White til DS

Ingen kommentarer
De siger det er en ny generation af Pokemon spil til Nintendo DS. Det vil jeg så også mene der trænger til, nu har jeg set både den ældste med et tidligt Pokemon NDS spil og siden den yngre med en nyere version - og de var da stort set magen til hinanden... syntes jeg.

Så det er da fint, hvis der rent faktisk er tale om fornyelse. Jeg tror nu ikke det er noget der havner hjemme hos os - det virker ikke som om Pokemon interessen er stor i øjeblikket. Men den slags kan jo skifte hurtigt.


(sponsoreret klip)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

INES (-skalaen)

Ingen kommentarer
Frankrig og Japan er i øjeblikket lidt uenige om kliassifikation af Japans atomare-problemer. Frankrig mener det er en INES 6, hvor Japan foreløbig sætter dem til en INES 4. Men muligvis er de ikke så uenige - det japanske estimat er helt tilbage fra 12. marts, og der er jo løbet en del kølevand under broen siden.

Men jeg besluttede mig for at finde ud af hvad det her INES egentligt er for noget. Det står for International Nuclear Event Scale - så at tale om INES-skalaen, som danske medier gør, er sådan set noget vrøvl, så bør man tale om INE-skalaen.

Skalaen er - i lighed med Richter-skalaen - baseret på logaritme-10. Forstået på den måde at for hvert tal på skalaen regnes omfanget som 10 gange større end en hændelse 1 punkt under. Men i modsætning til for eksempel Richter-skalaen er INES-tallet baseret på et skøn, og ikke objektive målinger (og kan vel for det meste først fastsættes efter hændelsen er afsluttet).

Skalaen går fra "under 0" og så fra 0 til 7:
7: Stor Ulykke / Major Disaster (eneste eksempel - indtil videre - er Tjernobyl)
6: Alvorlig Ulykke / Serious Accident
5: Ulykke med Vidtrækkende Konsekvenser / Accident with Wider Consequences (Tre-Mile Øen)
4: Ulykke med Lokale Konsekvenser / Accident with Local Consequences
3: Alvorlig Hændelse / Serious Incident
2: Hændelse / Incident
1: Anomali / Anomaly (kan ikke finde bedre ord på dansk...)
0: Afvigelse / Deviation
<0: Uden for skalaen / Out of Scale
Hvad der mest af alt overraskede mig, da jeg kiggede på skalaerne, er alle de uheld og ulykker jeg aldrig havde hørt om. For eksempel 6'eren Kyshtym-katastrofen ved Mayakværket i Sovjet, 1957.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

tirsdag den 15. marts 2011

Strålende optimisme - lad os få atomkræft

Ingen kommentarer
Jeg må tilstå at jeg er ved at være noget irriteret på de eksperter medierne herhjemme har disket op med i forbindelse med a-kraft problemerne i Japan. Ihvertfald de fleste af dem. Det bedste ved dem, synes jeg, er at de ganske godt demonstrerer hvordan man til alle tider har skullet tage forsikringer om sikkerheden ved a-kraft med et gran salt.

For lige at løbe igennem:

Først var der jordskælvet, men det skulle man ikke være bange for, for japanske a-kraftværker er bygget til at holde til den slags.

Så havde køleanlægget sat ud - men det var der ingen grund til at være urolig for, der var andre måder.

Så kølede man med havvand - intet problem i det, ok reaktoren ville tage skade, men det var kun et økonomisk problem efterfølgende.

Så eksploderede betonkappen om den ene reaktor - jaja, det så da dramatisk ud, men der var ingen grund til bekymring, for inderkappen holder jo stadig.

Så kommer der for højt tryk i reaktoren - tænk ikke på det, der skal bare lukkes lidt radioaktiv damp ud, det er der såmænd ingen der tager skade af - og det blæser jo alligevel udover vandet.

Så nedsmelter brændselsstavene og lægger sig som en ukrontrollerbar masse af 3000 grader varm uran + alt andet godt i bunden af reaktorerne - det går nok, og det er da godt værket ikke har været i drift i flere dage (hvad helvede betyder det om værket producerer strøm - når uranen brænder ukrontolabelt videre??).

Så måles der øget ganske kraftigt forøget strålingsniveau, helt i Tokyo - men det skal man såmænd ikke være bekymret for - 10 gange almindelig stråling tager man ikke skade af.

Og for at holde fast i det sidste - nej, det er overfladisk set rigtigt. sådan en dagsdosis på 10 gange almindelig stråling svarer vel til en uge sydpå.

Det er bare en helt forkert måde at se på det - for det er ikke strålingen i sig selv, der er farlig i øjeblikket, men hvor den stråler.

Langt det meste af den stråling vi dagligt modtager kommer fra verdensrummet - en del fra solen, og en del fra alle mulige steder i universet. Og den stråling tager vores hud sig af, og er ikke synderligt farlig.

Og hvis strålingen fra det radioaktive udslip rammer huden er der heller ingen fare i den. Alpha-strålingen fra det radioaktive materiale kan såmænd ikke stråle et par centimeter gennem atmosfærisk luft før det bremses - og kan slet ikke trænge igennem huden.

Problemet er, at det radioaktive materiale fra udslippet kommer ind i kroppen. I lungerne via luften, og i maven via maden, og derefter i blodbanen og derefter i cellerne - husk på, at der er tale om atomer her, som kan indgå i forbindelser som almindelige, ikke-radioaktive atomer.

Og så sidder der sådan en radioaktiv isotop inden i en celle i et organ - og afgiver sin stråling. Og så er det den stråling går ud og laver rag i en cellekernes DNA - og når den laver den rigtige fejl i DNA'et, er det at man får kræft - eller misdannet afkom. (Det er som skrevet også derfor man giver jod som beskyttelse mod kræft i skjoldbruskkirtlen.)

Og de partikler kan - afhængig af typen - være der som et radioaktivt problem fra i få øjeblikke til adskillige hundrede år.

Så - det giver et meget bedre billede af sådan et udslip, at tænke på det som en forurening med forskellige kræftfremkaldende stoffer. Strålingen kan bruges som indikator for tilstedeværelsen og mængden af disse stoffer - men den stråling man kan måle i atmosfæren har ikke som sådan noget med farligheden at gøre.

(Det ville selvfølgeligt være noget ganske andet hvis der var tale om mere massiv stråling, som gammastrålingen ved en atombombe - men det er misforstået at tænke på det på den måde. Det virker ikke desto mindre som om det er hvad nogle af eksperterne gør.)

Bare lige et surt udslip, som jeg har gået og dampet med hele dagen. Forhåbentligt letter det trykket lidt - og der er nok ikke nogen som tager skade.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

mandag den 14. marts 2011

Strip-fitness for mænd

2 kommentarer
Ja... eller jeg har muligvis ikke helt fanget idéen. Men Jack & Jones mener tilsyneladende, at deres tøj er så sexet, at mændende er nødt til at komme i form. Og derfor smider en kvinde kludene.

Men burde det ikke være mændene der smed tøjet? Eller ville det gøre det til en endnu mere underlig tøjreklame? Og hvor bliver stripper-stangen af?


(sponsoreret klip)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

søndag den 13. marts 2011

Demens-teknologi

5 kommentarer
Jeg har adskillige de sidste par uger ærgret mig over, at min mor ikke har nået at få en smartphone, og nået at blive fortrolig med den inden den seneste udvikling.

For hvor kunne det dog have været praktisk, hvis hun for eksempel havde en google-kalender online, som jeg kunne holde styr på for hende. Og som hun kunne gå ind og checke, og som kunne give besked til hende når hun hun skulle noget. Jeg ville nærmest kunne fjernstyre hende på den måde...

Det ville ihvertfald nok fungere en del bedre end de håndskrevne noter hun kører på nu, som hun får kludret godt og grundigt rundt i.

Jeg har også tænkt på, at nu er der da ihvertfald ingen chance for at hun komme på netbank - noget jeg ellers har prøvet at overbevise hende om en del år, at det da gør livet en del nemmere. Men jeg kan ikke forestille mig at hun ville kunne komme igennem den hurdle der hedder NemID i dag. Hvilket så nok også er meget godt, når det kommer til stykket - jeg kan levende se, hvordan hun ville sidde og betale den samme regning igen og igen.

Udover svigtende hukommelse kommer der så også flere og flere vrangforestillinger til. I dag sendte hun for eksempel mail til mig og min bror, at hun havde været på arabisk hospital halvdelen af dagen. Og ønskede i øvrigt til lykke med fødselsdagen, men hun kunne altså ikke komme. Og hun har naturligvis ikke været i nærheden af et hospital, hverken dansk eller arabisk, og ingen har fødselsdag.

Det virker simpelthen som om hun er begyndt at drømme i vågen tilstand. Det jeg dog finder lidt glædeligt i det hele er, at hun ikke virker så aggressiv og paranoid som jeg en periode syntes der kunne være optræk til, og som var meget udtalt i hendes mor. Hun virker i øjeblikket mere accepterende. Men det kommer nok til at skifte flere gange.

Jeg skal nu langt om længe til læge med hende i morgen - i nsidste uge fik hun saboteret det ved først ikke at ville have mig med, og dernæst glemme sin tid. Men nu slipper hun ikke for mig. Og så gætter jeg på at hun skal scannes bagefter. Jeg har umiddelbart svært ved at forestille mig hvordan hun skal klare en MR-scanning, men hun kan vel forhåbentligt blive fyldt med noget beroligende.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.