Leoparddrengens
Public Key

lørdag den 20. februar 2010

Quiz 58: Hvilket afrodisiakum

Ingen kommentarer
Stoffet udvindes fra kønsdelene af visse hanlige, flyvende insekter - deraf navnet - og i pulveriseret form udvindes et stof, som imprægneres i tøj. Som derefter udsender feromoner, som - ifølge nogens mening, især ældre herrer - skulle tiltrække kvinder. Der er dog intet videnskabeligt belæg for dette.

Hvad kaldes stoffet?

Svar findes her.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Julia Timosjenko Nude

1 kommentar
Ja, overskriften er en min SEO-konsulent længe har forlangt jeg skulle bringe...

Men hvorom alting er: Jeg havde jo håbet hun vandt for 13 dage siden, men sådan skulle det altså ikke gå. Og da der ikke er noget der har tydet på valgsvindel, udover hendes egne kryptiske påstande, har jeg ikke rigtigt troet på noget der.

Julia Timosjenko statue, nøgenFaktum er jo tilsyneladende, at det var et helt frit valg, de havde i Ukraine. Og så må man jo respektere resultatet - også selvom det selvsamme resultat betyder, at det meget vel kan blive det eneste rigtigt frie valg Ukraine kommer til at opleve i meget lang tid. Jeg tror ikke man vil se den samme tilfredshed med valgets forløb fra OSCE næste gang, når det atter er Janukovitj der arrangerer.

Derfor må man også sige, at Timosjenko står ganske afklædt (og dér kom dækningen for overskriften) tilbage nu, hvor hun har bedt om at hendes klage bliver annuleret. Angiveligt fordi hun ikke tror domstolene vil grave dybt nok i sagen, men det lyder noget forlorent.

Men - hvis hun altså ikke har en sag - synes jeg da i det mindste det er fornuftigt at få den stoppet. For det er godt nok ikke sjovt med Janukovitj tilbage, men det ville være endnu mere trist, hvis hun samtidig skulle skamride en død sag om et regulært valg.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Husk det nu, miljøsvin

Ingen kommentarer

Ikke noget med at give brød til fuglene i søerne. For I ødelægger miljøet.

Godt med nogen der siger det rent ud, og ikke kører ud i biologisk blødsødenhed.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

...men vil I respektere mig dagen efter?

2 kommentarer
Jeg fik igår en mail, som opfordrede mig til at gå ind i sådan noget viral-markedsføring.

Hvor jeg, efter eget valg, kan smække nogle af deres kampagne-videoer på bloggen, og modtage betaling efter antallet der ser dem.

Og jeg må tilstå: under visse forudsætninger kan jeg godt være noget fristet. En af dem skulle for eksempel være, at der ikke er nogle begrænsninger i hvad jeg kan tillade mig at skrive om reklamen, eller det firma der reklameres for. Og jeg ville altid gøre opmærksom på, at det er noget jeg bliver betalt for at bringe.

Og det er jo ikke en ny tanke for mig - jeg har ofte overvejet at smække Googles ad-sense på bloggen. Men både de her virale markedsføringsfolk og Google har et problem med for meget nøgenhed med videre på bloggen. så der skal jeg have fundet ud af om mine forsøg på erotiske skriverier, samt den ret uskyldige nøgenhed der også er at finde er et problem.

For er den det, gider jeg ikke! Jeg agter ikke at lave om på noget for ussel mammon.

Som jeg iøvrigt tror det er ret begrænset hvad der kan komme af - men jeg har faktisk ingen idé om hvor mange eller få penge der er i det. Det ville heller ikke være for pengenes skyld, mere et eksperiment udi hvordan tingene fungerer. Men hvis der skulle falde nogle penge af, ville jeg nu heller ikke have det dårligt med det - set i betragtning af hvor mange ord jeg rent faktisk sparker ind her hver dag, som bliver læst af ikke helt få.

Det vigtigste spørgsmål for mig er nok, om jeg ville respektere mig selv bagefter... og det tror jeg da nok jeg ville! Dernæst om mine læsere vil - og der kan jeg jo kun se det sådan, at nogle af de blogs jeg holder mest af, og læser fast, også har gjort kommercielle tiltag - uden at jeg synes mindre om dem af den grund.

Så jeg tror nok det ender med at jeg forsøger mig - efter at have checket de forudsætninger jeg har skitseret - men juryen er stadig ude.

Og nogle af de der reklamer er jo ganske godt skruet sammen:


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Der kan man bare se!

Ingen kommentarer
Ifølge DR vækker en film om Alexandre Dumas (den ældre) vrede i Frankrig. Fordi Dumas var mulat (han kaldte sig selv sort, Pia Kjærsgaard ville sige han var farvet), da hans farmor var kreol fra Haiti - og det er Gerard Depardieu ligesom ikke.

Jeg synes ikke det med filmen er specielt interessant, det må de rode med i Frankrig - men da lidt sjov at han var mulat?

Det er ligesom ikke det billede man har af ham, man forbinder ham vel mest med noget med langt krøllet hår og brede overskæg og sjove hatte, og absolut fransk udseende. Så der er lige lidt billeder der skal justeres indvendigt (selvom det samtidig ikke er helt galt, se billedet).

Men det er jo også kun sundt at få justeret sine billeder.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

fredag den 19. februar 2010

Hvordan kan vi hjælpe?

3 kommentarer
Thy er her til aften, lidt over 22 ramt af jordskælv - og så oveni alle snemasserne!

Her i København står vi klar til at hjælpe, når vi ved hvad der mangler af nødhjælp! Vi var jo selv det samme igennem for godt et år siden, og ved hvor hårdt det er.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Camilla B møder Josef K

Ingen kommentarer
En tur til USA med alt betalt (sort of)? Det kan meget vel blive dig, ligesom det blev Camilla Broes skæbne.

For tilsyneladende har der ikke været noget check på at der overhovedet var en sag herhjemmefra, og myndighederne (Brian Mikkelsen) vasker sine hænder, og siger at der sandelig ikke er gjort noget galt fra Danmarks side.

Så der skulle ikke være noget til hinder for at det sker igen, sålænge vi har en lov der siger at vi udleverer danske borgere til retsforfølgelse overalt i verden (i sin tid indført på grund af noget med terror - af Lene Espersen, Brian Mikkelsens foresatte og forgænger, med støtte fra the usual suspects i Foketinget) på et så Kafkask grundlag.

Der var jo intet muligt forsvar for at undgå udvisning! Det blev påpeget igen og igen at den sag var forældet, hvilket man ikke engang behøver kunne lægge to og to sammen for at finde ud af - alligevel blev Camilla Broe udleveret efter et farceagtigt forløb herhjemme.

Og Brian Mikkelsen fastholder at der ikke er sket fejl. Det skriger til himlen - især hvis det er sandt, for det kunne noget tyde på. For så er det ikke bare en fejl i en enkelt sag, men noget der kan ske igen og igen.

Jeg håber at Camilla Broes datter kommer igennem det her, uden for mange ar på sjælen - for det må godtnok have været en hård omgang for en tweenie at skulle igennem. Og naturligvis håber jeg at Camilla Broe får sig et fornuftigt liv efterfølgende.

Og så kunne jeg rent utopisk ønske mig en passende straf til Brian Mikkelsen og Lene Espersen - for eksempel noget med at de personligt skal spise samtlige sagsakter i sagen - både danske og amerikanske - og det eneste de kan få at drikke til er moskitolarvefyldt vand fra Everglades-sumpene.

Og så håber jeg, at det en dag kommer for en dag, præcis hvad der er foregået i det justitsministerium, der medførte at den sag overhovedet skulle prøves.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Farvel til Belle

2 kommentarer
Jeg lagde mærke til, da jeg var inde på en "gammel" side, at kommentarer fra Belle Blues nu havde et broken image istedet for hendes sædvanlige avatar - det blege ansigt med de røde læber.

Og jeg tænkte - ups: så er bloggen måske nedlagt?!

For der har jo ikke været liv på den siden i sommer - hvilket jeg har været trist over, det var en blog jeg holdt meget af at følge. Og selvom vi var ret forskellige på en del punkter, kunne jeg også genkende mig selv meget i hende - følte jeg.

Så det er med et stik af vemod, at jeg konstaterer at den altså nu er endegyldigt lukket. Men jeg håber du er derude et sted, Belle, og har det godt. Ligesom jeg indimellem lidt håber du kigger ind engang imellem, bare for at være lidt voyeur på hvordan vi andre går og har det. Men jeg tror det ikke, jeg gætter på, når du lægger noget på hylden, at det er ret endegyldigt.

Så - jeg bøjer hovedet, og siger et stille farvel.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Man kan godt få mistanke om...

Ingen kommentarer
...at toppen af DF godt kan lide sådan en rask lille eksklusion af en galning - for det giver dem jo mulighed for (endnu engang) at slå fast, at DF skam ikke er noget ekstremt parti, nænej, på ingen måde.

DF er jo som bekendt et midterparti. Faktisk tror jeg nok Pias politiske Danmarkskort ser ca således ud:


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Sådan!

Ingen kommentarer
En god sejr i curling, hvor spillet de sidste ender kørte som det skulle - og amerikanerne lavede de fejl danskerne havde lavet noget tid.

Men nu spiller det!

Aftenen var dog ikke en ubetinget glæde: for hvis du skal se kun én curling kamp dette OL (eller i hvertfald din første) - så se den på TV2!

Ganske vist er det jo nice i DR HD, men kommentatorerne på DR er ikke gode. Det vil sige især kommentatoren (Henrik Liniger)- eksperten (Gert Larsen) er ok, men ikke så pædagogisk dygtig som på TV2. Men altså, kommentatoren har ikke blik for spillet, forstår ikke taktisk hvad de gør, og har intet øje for hvor stenene er på vej hen.

Jeg sad bogstaveligt og krummede tæer i næsten 3 timer - og det var ikke af spænding.

Men (igen!) en spændende kamp - og godt at se det endeligt kører for alle fire de sidste 3-4 ender!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

torsdag den 18. februar 2010

Quiz 57: Hvilken gruppeforeteelse

Ingen kommentarer
Ting der dyrkes i fællesskab af 4 personer - hver deltager har to sten, samt et aflangt instrument (bredere i den ene ende end den anden) som i hektiske bevægelser rykkes frem og tilbage. Begivenheden er fokuseret omkring en cirkel og ledsages ofte af råben, brølen og gutturale lyde fra deltagerne.

Ifølge nogle kilder er det først beskrevet udført af skotske mænd i kilt.

Svar findes her.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Trusler

Ingen kommentarer
Lad mig med det samme slå fast: jeg er imod enhver form for trusler om vold. Dermed selvfølgelig også mordtrusler.

Og jeg synes det er en forfærdelig ting, om de rettes mod en parlamentariker eller en anonym borger. Og hvis det er en parlamentariker, gælder naturligvis et samme, ligemeget hvor enig eller uenig jeg generelt er med vedkommende.

Så skulle det være slået fast, hvis nogen engang skulle finde på at sige, at jeg ignorerer dødstrusler mod Pia Kjærsgaard (eller Kurt Westergaard).

Når det så er sagt, synes jeg det er interessant med den forskel der gives, alt efter hvilken parlamentariker truslerne rettes imod. For et par dage siden anmeldte Per Clausen breve han havde modtaget til politiet, for samme form for indhold. Det blev dårligt noteret.

Den eneste forskel i forhold til i dag, en at der har fundet anholdelser sted. anholdelser baseret på et anonymt tip, mod 5 somaliere. Som der ikke kan iøvrigt kan findes nogle beviser imod, hvorfor de også er løsladt uden at man har prøvet at få dem varetægtsfængslet.

Der kan jo være mange grunde til sådan et tip (altså udover at de rent faktisk har noget med noget at gøre): der kan være tale om et hævnmotiv, eller jalousi eller andet. Og man kan sagtens tænke sig, at et trusselsbrev konstrueres med det for øje: at hænge nogen op på det via anonymt tip.

Og der kan sågar være tale om en forkvaklet person, som konstruerer et sådant brev af politiske årsager - for  at hænge en befolkningsgruppe op på det.

Ikke at jeg ved noget om det, eller har nogen grund til at tro det ene eller det andet. Jeg synes bare mediernes behandling - igen, igen - er underligt enøjet.

Slutteligt - lad mig slå fast, endnu engang, at jeg naturligvis tager afstand fra (og fordømmer, hvis det ellers var noget der lå til mig) dødstrusler af enhver form & art, ligemeget hvad motivet i øvrigt måtte være.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Det kan godt bekymre mig lidt

Ingen kommentarer
To ens søgninger er pinget ind hos mig. Begge fra Thailand, fra to forskellige byer jeg ikke kender til. Søgningerne er ens: har mennesker en mørbrad og hvilken funktion har den...

Og det ved jeg ikke rigtigt hvad man skal tænke om. Er der tale om en dansk backpacker, som er kannibal-wannabe? Måske tror han er Colonel Kurtz fra Apocalypse Now (Dommedag Nu).

Så hvis du har planer om at tage til Thailand - pas på din mørbrad!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Tip: Når "Konfigurer blog-indlæg" ikke virker

Ingen kommentarer
I min Blogger/Blogspot opsætning har jeg noget tid haft det problem, at jeg gerne ville have vist hvor mange kommentarer der er til de enkelte indlæg.

Dette sætter man normal op i Betjeningspanel -> Layout -> Sideelementer hvor man redigerer widget'en "Blog Indlæg" (som regel den store midt i).

Mit problem var så, at ændringerne ikke trådte i kraft. Jeg kunne ændre på dato & tid indstillingerne, men det var det hele, og jeg kunne ikke flytte rundt på noget.

Men ændringerne blev gemt kunne jeg se, det virkede bare ikke.

Efter en del søgen og lidt spørgen fandt jeg så ud af i dag, at man kan prøve at "rydde widget redigeringer". Dette gøres i Betjeningspanel -> Layout -> Rediger HTML, ved at trykke på knappen "Ryd Redigeringer" i bunden.

Sørg for at tage en backup af din template (skabelon) først, da du kan miste andre indstillinger - jeg måtte for eksempel sætte min "sky" op igen efterfølgende. Men det virkede - tilsidst. For jeg prøvede det flere gange - de første gange havde det ingen effekt, men sidste gang fik jeg også en popup med en advarsel - hvilket jeg ikke gjorde de første gange - og så virkede det.

Jeg ved ikke hvad der var galt først, men prøv nogle gange hvis det ikke virker første gang.

Her er link til mit spørgsmål på Bloggers hjælpe-forum, hvor der også er et billede til at hjælpe.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

onsdag den 17. februar 2010

Så opløs dog folket og vælg et nyt!

6 kommentarer
Stakkels Lars Løkkes stakkels spindoktor, Søs Marie Serup, lader det atter komme til udtryk at hun er frustreret over danskerne - som tilsyneladende aldrig er tilfredse. Her er det skattelettelserne, den er gal med - men det kunne såmænd nok være så meget andet i øjeblikket.

Men heldigt for hende har Bertolt Brecht allerede efter Sovjets besættelse af DDR og oprøret 17. juni 1953 i Berlin givet Løsningen - som hun jo kan give videre til sin chef:
Løsningen
Efter opstanden den 17. Juni
Lod Forfatterforbundets sekretær
I Stalin Allé uddele flyveblade
På hvilke man kunne læse, at folket
Havde forskertset regeringens tillid
Og kun ved fordoblet arbejde
Kunne genvinde den. Var det da
Ikke enklere, om regeringen
Opløste folket og
Valgte et nyt?

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Planfuld

5 kommentarer
TV programmet Sporløs er fup & svindel, hvor alting er undersøgt og planlagt på forhånd. Alle implicerede ved hvad der foregår, bortset fra lige den "søgende".

Det er jeg faktisk lidt chokeret over - for jeg har netop troet på, at DR ikke ville snyde på vægten på den måde. For der er jo ingen tvivl om, at programmet ikke ville have nogen effekt, hvis man var klar over det. Det bærende i programmet har jo altid været spændingen i efterforskningen, ikke hvordan man efterforskede. Og så naturligvis de emotionelle møder, men de virker igen kun på grund af usikkerheden.

Kald mig endelig naiv, at jeg rent faktisk troede på, de ikke vidste om efterforskningen ville bære frugt.

Så det er jeg pissed over. Men så
Hos DR er Birdie Bjerregaard ansvarlig for programmet. Og hun har svært ved at se, at Sporløs bedrager seerne. De ved nemlig bedre, siger hun.
kommer det dér. Så nu har DR ikke bare svindlet mig, de mener også jeg faktisk er for dum til at se TV som Sporløs, når jeg åbenbart ikke kan fatte præmisen.

Well, fuck jer, DR - siger jeg bare. Men det er da godt at vide, at der åbenbart ikke længere er forskel på jer og TV3 og resten af det slæng.

Og så giver det iøvrigt også problemer for min opfattelse af de journalistiske DR arbejdere, som har været værter på programmet, som Loise Wolff og Lillian Kjærulf.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Quiz 56: Hvilken uddannelsesinstitution

Ingen kommentarer
Skole for journalistaspiranter ("føllene" som underviserne kalder dem).

Svar findes her.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Nøgne curlingpiger

4 kommentarer
Bestil Fire on Ice Curlingpigernes Kalender

curlingpiger kalender Fire on Ice
Og til I som allerede nu konstant dumper ind her, googlende efter nøgne curlingpiger, vil I nok føle jer bedre informeret her - eller se interview med dem i Go'Aften Danmark her.

Bare en servicemeddelelse.

[Opdatering:] Jeg kan se på en del googlinger, som kommer hertil, at folk leder efter hvor man kan købe kalenderen, Fire on Ice*. Så det har jeg undersøgt for jer...

Man kan få nærmere oplysning om det her, men grundliggende handler det om at skrive til Camilla Jørgensen på kalender - at - curling.dk, og spørge om pris & fragt.

[Opdatering 2]: Efter aftale med Camilla Jørgensen har jeg lavet en form, som man kan bestille Fire on Ice 2010 kalenderen igennem - jeg skal understrege, at jeg ikke har andet med det at gøre, end at videreformidle data. Klik på knappen øverst for at kommer dertil.

* Ikke at forveksle med Fire & Ice afsnittet af Beverly Hills 90210...

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Fascinerende sport

Ingen kommentarer

Curling - det var godt med gensyn her i dag, for det er mindst lige så interessant som jeg husker det. Med stillinger der kan skifte fuldstændig fra sten til sten, og med interessante taktiske spil.

Og billard-agtige tanker som man ser udført i en form for slowmotion. At de (curlingpigerne) ender op med at tabe til svensken var selvfølgelig en streg i regningen - især da de havde ligget lunt lige indtil sidste sten gik galt - men det gør altså ikke sporten mindre interessant.

Og der er jo mange kampe endnu. Det var også glædeligt at den ældste tilsyneladende delte min fascination, på trods af at det jo ikke er den mest actionfyldte sport man kan forestille sig. Så jeg håber vi kan komme til at se nogle kampe sammen. Foreløbig fik vi set lidt af, da herrerne tabte til Schweiz (mindre tæt).

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

tirsdag den 16. februar 2010

En guldgrube af gætværk

Ingen kommentarer
Muligvis har jeg været forskånet ret meget for den slags programmer, da jeg hverken har kunnet tage Discovery eller National Geographic eller nogen af deres kloner.

Men efter digitaliseringen, hvor DR2, DR K og DR HD er kommet ind i mit hjem, vælter det pludselig med dokumentarer om romerriget og ikke mindst ægypten.

Især de ægyptiske er ret syrede: en ægyptolog (og de findes tilsyneladende i meget stort tal, det er ligefør der er flere ægyptologer end kinesere i verden, tror jeg) har fået en fiks idé, og så bruger han ellers et program og en time af din tid på at prøve at underbygge den.

Som regel er det noget meget, meget langt ude, såsom et mærke på en stok, som helt klart må være kommet der fordi Ramses III i virkeligheden var spedalsk, og derfor slet ikke er begravet i Kongernes Dal, men i al hemmelighed blev sejlet vestpå, hvor Karthago siden er bygget ovenpå hans afsjælede legeme.

Den der har jeg så selv fundet på, men det kunne sagtens være sådan en udsendelse. Og det gode ved det - for programmagerne og ægyptologerne - er at man stort set kan påstå hvad som helst, for der er ikke nogen der kan bevise at det ikke var sådan. I stedet kan en anden ægyptolog så stille sig op og påstå, at sådan var det slet ikke, næh, nu skal I høre den rigtige historie om Ramses III.

Og på den måde er de en kilde til evige dokumentarprogrammer, som man hjernedødt kan sidde og se, og føle man bliver utrolig klog af.

Jeg kom til at tænke på det, efter at have læst denne artikel - om en undersøgelse af Tutankhamons rester, der utve´tydigt og ufravigeligt viser at Kong Tut døde af malaria. Eller gjorde han - læs selv og døm (eller døm ikke). Jeg ser det bare som et mirakel at den stakkels unge mand overhovedet nåede at blive 19....

Billedet er af Kleopatra i HBOs fortolkning i Rome. Min yndlingsfremstilling af hende (spillet af Lindsey Marshal), og ligeså troværdig som samtlige ægyptologer - og sikkert ligeså langt fra en eventuel sandhed.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Brian Mikkelsen har en holdning

Ingen kommentarer
Vestre Landsret bønfalder på det nærmeste regeringen om de dog ikke lige kan vende deres forslag om nedsættelse af kriminellavalder, og fjernelse af den såkaldte strafrabat til unge under 18, endnu engang. I det mindste høre efter hvad en gruppe af topjurister har at sige.

Brian Mikkelsen stand-inDet affejer Brian Mikkelsen ikke overraskende:
Vi er uenige med mange af de kriminologer, som mener, at straf ikke hjælper. Der har vi en holdning i den borgerlige regering om, at straf hjælper. Det virker præventivt.
Klassisk Brian Mikkelsen. Naturligvis er der ikke nogle der skal komme med viden og fortælle Brian at han tager fejl, for han har heldigvis en holdning - og så er der ikke noget at komme efter.

Og det overrasker mig ikke synderligt. Hvad der undrer mig et hans formulering: "Vi er uenige med mange af de kriminologer, som mener, at straf ikke hjælper."

Altså han er uenig med mange af de kriminologer som mener straf ikke hjælper? Men ikke alle? Så kunne jeg godt tænke mig at vide, hvad er det for kriminologer, som mener straf ikke hjælper, som Brian ikke er uenig med? Og hvorfor er han ikke uenig med netop dem?

For måske de så kan overbevise ham om at han er ude i hampen - og det er jo et farligt sted at være for en mand som Brian Mikkelsen.

(Forklaring på billedet: jeg er træt af at bringe billeder af Brian Mikkelsen på bloggen, så jeg valgte en ged i stedet.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Gratis Online Curling

Ingen kommentarer
Det er jo i aften Dupont & Dupont* & Co, også kendt som curlingpigerne, kommer i aktion for første gang under dette OL - mod Sverige, kl 23.

Og vi er jo mange som nu gribes af curlingfeber - derfor ville jeg lige henlede opmærksomheden på et par spil jeg fandt på nettet, som man kan dulme nerverne med:

En flash udgave, ingen koste, men fin grafik og lyd.
Et java-spil; ultra simpelt - ingen koste, ingen skru.
Og så er der den fancy: onlinemultiplayer med koste og fin grafik

Hvis nogen skulle undre sig over hvad Duponterne har med sagen at gøre (og hvorfor jeg ikke staver den ene med 'd' som han jo retteligen hedder): Det er ikke de Duponter, men på curlinglandsholdet finder vi søstrene Madeleine og Denise Dupont!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Sexchikane værre i Danmark!

Ingen kommentarer
En svensk undersøgelse viser at ca halvdelen af skuespillerne hinsidan mener de har været ud for sexchikane. Jeg satte mig for at undersøge om det stod ligeså galt til i Danmark, og resultatet var rystende:

Næsten samtlige skuespillere og skuespillerinder jeg snakkede med sagde, at de bare indenfor de sidste 14 dage var blevet udsat for sexchikane, ikke bare én eller to gange, men adskillige, og af forskellige personer.

Undersøgelsen er foretaget anonymt blandt et repræsentativt udvalg af truppen som opfører succesforestillingen Villa Salò på Østerbro i øjeblikket.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

mandag den 15. februar 2010

Ulve i Sønderjylland...

7 kommentarer
... og leoparder på Vesterbro. Jeg fik tilsendt nogle billeder fra fräulein Uduak - det skal hun have mange tak for! - og det kommer så også jer til gavn her.

En ny stribe billeder fra Ideal Bar i lørdags, og det er vist første gang i får leopardøjnene med, samt et glimt af skoene.

Det ser iøvrigt ud til at Leoparddrengen har noget af den samme kraft som Zappo, med at være delvis gennemsigtig. Måske var det derfor jeg følte mig så ignoreret på Amigo? Jeg var simpelthen usynlig?

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Tja, man har jo altid ret til at anke

Ingen kommentarer
Husker i ham her?

Nu forsøger han sig med en anke - retfærdigvis skal det siges, at anklagemyndigheden også har anket, og så er det jo næsten spild ikke at gå efter en frifindelse, når man alligevel skal rumlen igennem igen.

Jeg blev i første omgang imponeret over mandens mangel på kontakt med virkeligheden, og jeg synes altså også det her er ganske gode argumenter:
Han erkendte, at der havde været børneporno på hans computer, men det var havnet der ved en fejl. Desuden havde han slettet det så hurtigt, at der ikke kunne være tale om besiddelse. Når han havde sendt det videre, var der også tale om en fejl.
Ja, det kan jo smutte, det skidt...

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Nationale tæsk

Ingen kommentarer

Så fik Søren Krarup alligevel trumfet igennem, at revselssesretten genindføres i folkeskolen. Dog kun fra 2. til 8. klassetrin.

De nationale tæsk er trådt i kraft i dag, og inden første maj skal alle elever have fået tæsk i mindst 6 fag. Typisk er lærerne bagstræberiske, og mener ikke at tæskene kan bruges som pædagogisk redskab. Men så er det jo godt at det kan blive dem pålagt fra højere sted, at tæske børnene ordentligt!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Hvor bliver aktivisterne af?

Ingen kommentarer
Nu er de begyndt at rive Busterminalen på Rådhuspladsen i København ned!

Denne arkitektoniske perle må lade livet for planerne om metroer til Rådhuset. Og det kunne jo ikke gå hurtigt nok med at få planerne igennem, så den ventede fredning af bygningen ikke nåede at komme igennem.

Og nu er de altså så begyndt, som en ulv i natten, uden forvarsel. Velsagtens for at undgå at for mange aktivister skulle komme strømmende til, og lænke sig til bygningen i et fromt håb om at stoppe udåden.

Men det kan nås endnu - jeg håber at mange vil trodse vinterkulden og kæmpe for dette arkitektoniske vidunder, som Københavnere i en halv generation har elsket, og resten af landet har lært at kende gennem de daglige udsendeler fra Aftenshowet.

Man kan følge med life i de forventede gadekampe mellem politi og arkitekt-aktivister på Politikens web-cam.

Hele sagen giver mig associationer til denne sang:


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Kameler på isen

4 kommentarer
(men altså ikke gorillaer i disen...)

Kan ikke lade være at spekulere på, om jeg er den eneste der synes en af de fedeste ting ved vinter-ol: er at være på udkig efter cameltoes?

For eksempel nu i kvindernes 3000 meter hurtigløb på skøjter - Masako Hozumis fisse blev præsenteret rigtig flot i stram guldbuks. Desværre tabte hun løbet - jeg hepper ellers klart på dem med mest fremtrædende skamlæber!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

søndag den 14. februar 2010

Tina Dickow & Medina

2 kommentarer
Synes det er er ganske sjov kombination, og et lærerigt klip oven i købet. Og jeg ved i øvrigt godt, at det vist ikke er in at kunne lide Medina hvis man gerne vil virke intellektuel, men det kan jeg altså!


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

En snak om sex

Ingen kommentarer
Fik bare lige lyst til det her nummer - og lyster skal man jo ikke sådan holde tilbage:

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Alko-låse er skidt for klimaet!

1 kommentar
Jeg så netop i TV2 Nyhederne, at oppositionen - i modsætning til regeringen - vil indføre lovpligtige alko-låse i nye biler.

Og det viser jo om noget, hvor uansvarlige de er på venstrefløjen. De taler om at man skal være god mod miljøet og klimaet, og så kommer de med sådan et forslag.

Det er jo oplagt for enhver, at alko-låse vil medføre et helt vanvittigt merforbrug af CO2, da alle jo så vil blive tvunget til at sætte bilen i tomgang inden de går på værtshus, eller pimper lidt derhjemme. Det er jo den oplagte måde at omgå det på, så behøver man jo ikke puste i dimesn når man har fået en lille bimmelim på - og udover at ødelægge klimaet hjælper det jo altså ikke nogen til ikke at blive udsat for spritbilisme.

Jeg er her helt enig med Karsten Nonbo fra Venstre. Det er en ommer, socialdemokrater!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Real life Californication

Ingen kommentarer
Den storartede TV-serie Californication har i sin første sæson et gennemgående tema: forfatteren Hank Moody med skriveblokering knepper i første afsnit sin eks'es nye kærestes datter. Uden på det tidspunkt at kende relationen og hendes unge alder.

Da han senere kommer over sin blokering, og skriver sit nye mesterværk baseret på episoden, hugger hun manuskriptet - en historie om en ung piges sexuelle udskejelser - og udgiver det som sit eget. Og på grund af omstændighederne er det begrænset hvad han kan gøre ved det.

Well, denne historie fra Tyskland minder en del om det: 17-årig pige romandebuterer til fantastiske anmeldelser, med bog bog om en ung, rodløs kvindes seksuelle udskejelser. Men det viser sig, at centrale dele af bogen er stjålet fra en blog.

Pudsigt! Eller noget...


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Tæt på hærværk

Ingen kommentarer
Jeg var lige på min obligatoriske søndagstur i den lokale fakta.

På vejen kommer jeg så forbi en bil der holder på fortovet. Som regel er det tilgiveligt, men her var det faktisk ret generende, da den holdt på den enste del af fortovet der var sneryddet, og man var nødt til at gå op i snedriver for at komme forbi.

Som tilfældet ville det var bilens indehaver netop ude at hente noget fra den, da jeg gik forbi i snedriverne.

"Undskyld, men er du klar over din bil står midt på fortovet?" spurgte jeg. Dumt spørgsmål, men også et fucking du´mt sted at parkere. (Og der var iøvrigt plads på vejen.)

"Ja!" svarede hun glad og fro. Og gik ind med hvad hun nu havde hentet.

Den tyggede jeg så lidt på videre, og blev mere og mere gal i skralden. Det er jo ingen hemmelighed at jeg ikke bryder mig om biler, så når folk bruger deres bil uden omtanke pisser det mig ekstra af. Så jeg overvejede forskellige muligheder, blandt andet at "komme til" at lave en lang ridse i lakken på den, hvis den stadig holdt der når jeg kom tilbage - det kan jo godt ske, når man sådan skal klemme sig forbi den.

Eller, overvejede jeg, at konfrontere hende (for jeg vidste jo hvor hun var gået ind, et mindre firma, med kontor ud til gaden) og fortælle hende in no uncertain terms hvor svinsk hendes parkering var. Eller gå og hente kamera, og hænge hende & hendes firma ud her på bloggen.

Jeg var godt ophidset da jeg kom tilbage (er måske også stadig lidt pissed over i nat), og bilen holdt der endnu. Jeg kiggede så ind i det lille firma, hvor jeg vidste hun holdt til, for at finde ud af hvad jeg skulle vælge af misdæderiske handlinger.

Og kunne så se hun gik og gjorde rent derinde, med en gulvskrubbe. Og jeg kunne høre en baby/småbarn græde.

Og så gik luften ligesom af ballonen. Tag ikke fejl, jeg synes stadig det var en ret uhensigtsmæssig måde at parkere på. Men hun har måske heller ikke været på toppen, eller hvad ved jeg.

Ihvertfald ikke noget at starte en vendetta på, gik ligesom op for mig. Og det var nok meget godt.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Sprællende med arme og ben

Ingen kommentarer
Efter en kommentar i går fik jeg lige et flashback - Norge, sidst i 70'erne.

Jeg har været 9-10 år; årligt fra jeg var 6 havde vi (jeg og min mor + vekslende andre) været på skitur i Norge på vekslende hoteller. Egentligt var jeg mest til det alpine, men var også blevet ok glad for langrend, sålænge det var på gode vekslende skovløjper.

Men det hotel vi var på her (og det var sidste gang, uvidst på det tidspunkt) havde de arrangeret nogle mærker man kunne tage. Således at man kunne få et bronze, sølv, emalje (what the fuck?) og guld mærke, hvis man løb en tur på en bestemt tid. Som var en lille rundstrækning, afhængigt af hvor gammel man var skulle man løbe et bestemt antal omgange, og opnå bestemte tider for at kunne få de forskellige mærker.

Men de var jo smarte på hotellet: så man kunne ikke opnår sølv før man havde fået bronze, ligemget hvor hurtigt man løb; og man kunne ikke få emalje (what the fuck?) før man havde fået sølv; og ikke guld før man havde fået emalje (what the fuck?). Meningen var naturligvis at det skulle bringe folk tilbage år efte år, fordi ungerne ville have næste mærke.

Anyways, det stillede jeg altså op i. Og jeg var den første af ca 20 børn der skulle løbe. Min alder gjorde at jeg skulle løbe 2 omgange.

Og jeg kom fint af sted, og ud på rundstrækningen, og cirka da jeg var i bunden - og heldigvis uden for synsvidde af alle - skvattede jeg. Ned i en kæmpe snedrive. Hvor jeg lå og sprællede og ikke kunne få nogen form for fodfæste. Og var vanvittigt panikslagen og ville op hurtigst muligt. Ikke for tidens skyld, men jeg vile op, inden nogen så mig ligge sådan. For jeg var god til at stå på ski, faldt aldrig, hvorfor så lige der, nu?

Sprælle, sprælle, sprælle. Det føltes som en evighed, men langt om længe fik jeg pludselig kontakt med noget, så jeg kunne komme på benene igen. Og op i sporet, og løb videre som en rasende, nu var der noget der skulle indhentes.

Og jeg beholdt min førsteplads rundt og rundt, og mig bekendt har mit fald indtil nu været ukendt af alle bortset fra migselv. Jeg blev endda rost meget, fordi jeg var den eneste der ikke blev overhalet af en 14 årig pige, som var startet bagerst, og havde taget alle andre. Og min tid var god nok til guld (men jeg fik jo altså kun bronze).

Men hvad jeg tog ud af det løb var skammen over at ligge der, sprællende, og panikken. Og erfaringen om endnu engang at holde ting for mig selv.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Den sygeste nat

3 kommentarer
Næsten... heldigvis ikke helt.

Amigo Bar var så totalt dødsygt, og jeg brændte en masse energi af på at prøve at få gang i folk. Og på et tidspunkt var det næsten ved at lykkes, men bliver så obstrueret af bartenderne fra "de andre uger", med en ordentlig omgang melodi grand prix helvede.

Det gider jeg ikke så jeg går - men beslutter mig heldigvis for at gå på Ideal Bar, gennem isglatte veje. Hvor jeg får danset min energi og irritation ud, og får en del opmærksomhed - på en anden måde end jeg er vant til, og med nogle ganske irriterende fyre indimellem. Men i det mindste noget tegn på liv!

Og jeg bliver fotograferet i et par striber billeder af en pige med spejlrefleks, så det virkede checket. Bad hende sende billeder til mig, men havde ingen sedler med. Hun gav mig så tilgengæld sit kort (that's a first! - det plejer folk ikke at tænke på når de tager billeder), hun har åben bart også en blog, så den skal jeg kigge på herefter.

Nå, men det ebber ud på Ideal Bar - jeg er tørstig (for det er problem ved at være andre steder end Amigo, jeg har ingen regning, og ingen til at holde mine penge - så jeg kan ikke rigtig købe noget i leoparddragten), og jeg skal pisse i den grad (igen problematisk i dragt), så jeg går forbi Amigo på vej hjem. Og er jo blevet opløftet og i godt humør, så sætter en stribe musik på igen, og folk virker sjovere.

Men det er alligevel dødssygt, og folk er totalt, totalt kedelige. Det eneste morsomme der sker, er at en ganske kendt skuespiller åbenbart tror jeg arbejder der, og beder mig sørge for 2 dobbelt gin&tonic til ham og hans kvindelige ledsager. Ellers føler jeg mig så ignoreret, at jeg nærmest følermig i et psykologisk eksperiment.

Jeg begynder virkelig at overveje om jeg gider Amigo mere. Det er meget længe siden jeg har været ude for noget opløftende der - jeg har troet det var vinteren, men jeg begynder at tro der måske er skift i klientel, eller jeg måske simpelthen er blvet for meget del af møblementet.

Ved det ikke. Nu skal jeg checke blog ud, og så sove, tror jeg!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.