Leoparddrengens
Public Key
Viser opslag med etiketten smoothie. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten smoothie. Vis alle opslag

lørdag den 14. maj 2011

Madpakke-smoothies

Ingen kommentarer
Tillad mig at gøre lidt reklame for et produkt som jeg - og især mine børn - er blevet ret glad for: Innocents smoothier i nye portionsstørrelser, som kan komme med i madpakke. (Og som kan holde sig op til 12 timer udenfor køleskab.)

I forvejen synes jeg nok Innocent laver de bedste købe-smoothier - men det her er altså ret smart, med den pakning. Og iøvrigt noget man dårligt selv ville kunne gøre, hvis man i øvrigt tog sig tid til at lave smoothien om morgenen.

Det største problem jeg hidtil har haft med dem var da de var udsolgt, og ungerne brokkede sig over at de ikke fik dem med!

Og så er der selvfølgelig prisen - det koster jo en del. Men jeg synes egentligt, i betragtning af alt det feel-good de leverer, både i form af indholdet, men også deres meget etiske tilgang i det hele taget, at det ikke er så galt.

Og madpakke-størrelserne svarer prismæssigt til kartonerne: hvis man køber en pakning på 4 x 180 ml svarer den i pris til en karton på 750 ml (små 30 kr).

Jeg har foreløbig set dem til salg i Føtex og Irma - og vil altså godt give tippet viedere. Selvom der måske er større chance for at der er udsolgt...

Og jeg skal lige understrege at jeg ikke bliver betalt for det her, og ikke har nogen økonomiske interesser i Innocent - selvom det sikkert kan lyde sådan!

Men jeg synes bare de leverer et godt produkt, virker sympatiske - og så er de næsten naboer, de bor nede på Vesterbrogade.

(Hvis jeg skulle give dem en ide, ville det være at lave en mikset pakke, med 2 jordbær og 2 mango/ananas. Og så kan de jo overveje at gå ind på bar-markedet med shots med Vodkasmoothie. Det kunne sikkert blive populært i hipster-miljøet - men er måske ikke så Innocent.)

Og hvad - lad mig da bare gå all-in og også bringe deres reklamefilm for dem (jeg har nu ikke generelt problemer med at få frugt i mine børn, så det er ikke derfor):

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

onsdag den 14. oktober 2009

Mosebøllebærvin

Ingen kommentarer
I sidste måned havde jeg et indlæg om tanker om blåbærvin. Jeg kan nu se, at det var helt forkert - det skulle retteligt have handlet om vin af mosebøllebær.

For det er åbenbart de bær jeg har guflet i mig hele sensommeren, de har nemlig været hvide indeni.

Og jeg må også tilstå det har undret mig lidt: for det første at der var så mangle "blåbær" i år, for det andet at de var så billige, for det tredie at de var hvide indeni (sådan huskede jeg det heller ikke - og det var en af grundende jeg kom til at tænke på vin, fordi bærrene mindede så meget om druer), for det fjerde at jeg de var så tilgængelige i smagen - for jeg husker det som om jeg har et mere anstrengt forhold sur/sødme balancen i blåbær.

Så ikke et ondt ord om mosebøllebær! Jeg har nemlig ikke spist dem fordi jeg troede de eller blåbær var specielt sunde, men fordi jeg godt har kunnet li' dem.

Men jeg må da indrømme, at jeg synes det er lidt underligt, at butikkerne sælger dem som blåbær, når det nu faktisk ikke er blåbær, men mosebøllebær. Hvorfor ikke lade os glædes over mosebøllebærrene, og lære dem at kende?

Og hvordan hvis mankøber frosne blåbær, for at blande i smoothien? Er det så også mosebøllebær, eller er det rent faktisk blåbær?

Kan man overhovedet købe blåbær nogen steder? For nu kunne jeg da godt tænke mig at lave en direkte smagssammenligning mellem friske mosebøllebær og friske blåbær. Men det må vel så blive til næste år - eventuelt må man vel tage en tur til en hede, og selv samle nogle bær.

Der dufter også så dejligt.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

søndag den 5. juli 2009

Mumsemad

Ingen kommentarer
Regner med at gå på frugt/smoothie/grøntsagsuge i næste uge. Det trænger jeg lidt til. Og at få strammet lidt op, så jeg kan være fit for de kommende weekender!

Ikke for det, den har meget stået på frugt de sidste uger, også - der har ikke været meget lyst til de store bøffer i denne varme. Men med ungerne omkring har jeg ikke rigtigt kunne sige nej til at de skulle have nogle is i ny og næ; og de spiser dem sjældent op, så jeg har været restespiser.

Og så røg der nogle burgere ned på minicruiset; så alt i alt er det noget jeg tror vil gøre godt. Varmer lidt op i aften, med honning- og galia-melon, noget tzatziki + lidt andre tapas agtige ting: soltørrede tomater, syltede pebre, ost med videre. Plus lige noget serrano-skinke. Så det er bestemt ikke dogmemad: det er ikke rent vegetarisk, og er også noget federe end jeg regner med i næste uge.

Men til at fejre ro & fred er det rigtig dejligt, og kan strækkes ud over hele aftenen.

Nice!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

torsdag den 9. april 2009

Søvn

Ingen kommentarer
Godtnok helt underligt både at kunne sove længe og være tømmermandsfri - og endda være gået forholdsvis tidligt i seng.

Lever af frugt & grønt disse dage. Det er dejligt, men kunne lugte en oksesteg i aftes, med masser af krølfedt - det lugtede nu også dejligt. Men jeg trænger vist til en mindre forårsrengøring, kan jeg mærke - især fordi jeg snart ikke har danset en måned.

Og om et kvarters tid skal jeg ud på en lille løbetur - skal bare lige have lavet smoothie, så der er noget at omme hjem til. Jeg er stadig ambivalent i forhold til løb, men mine balder elsker mig for det :)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

torsdag den 12. februar 2009

Hardcore

Ingen kommentarer
Endte op med at have en fri-eftermiddag idag, så var i Føtex efter diverse indkøb. Opdagede så de havde tartar til en 10'er pakken (sidste anvendelse imorgen), og fik en uimodståelig trang. Så købte hele moletjavsen (kapers, peberrod etc) og lavede nogle stykker af dem, med tilhørende smoothie.

Og så V for Vendetta - som jeg har haft liggende på DVD siden jeg gav mig selv den i julegave. Det er sgu en god film - eneste anke jeg har imod den, er at det at den er baseret på en tegneserie skinner lidt for meget igennem. Det fungerer rigtigt godt for nogle film, men for denne her er historien så god og ren, at tegneserieformen virker distraherende - synes jeg. Men ellers film i bedste Brazil/Equilibrium* tradition, med et stort tvist Greven af Monte-Cristo i historien.

Og så må jeg jo indrømme, at Natalie Portman gør at jeg nok aldrig 100% kan boycotte Israel.

Så alt i alt udmærket, men hardcore eftermiddag. Min mave begynder ihvertfald at synes det hele ligger lidt tungt. (Og frøs helt vildt under filmen, må have været fordøjelsessystemet der havde brug for alt energi i kroppen.)

* Man burde måske nok snarere sammenligne med Matrix end Equilibrium, når nu det er Wachowski-brødrene der står bag, men synes egentlig mere den minder om Equilibrium. Og er iøvrigt træt af Matrix efter de ødelagde det totalt med 2'- og 3'eren.

Og musikken herunder: well, det burde ikke være så svært at gætte hvorfor jeg kom til at tænke på den sang, eller rettere video?

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

fredag den 16. januar 2009

Blodpølse

Ingen kommentarer
Har levet af frugt & smoothies hele ugen, samt en del af sidste - har vist trængt til en udrensning efter december. Og det har også været fint & dejligt. Og havde så egentlig tænkt at drikke mig stiv i vodka og smoothie i aften, inden jeg går i byen (regner med at gå på Amigo + Ideal, hvis nogen vil ud og kigge efter mig).

Men fik pludselig øje på en blodpølse i Netto på vej ind - og så røg jeg i den modsatte grøft, så den står på blodpølse & rødvin i aften. Blodpølse er faktisk nyt for mig, jeg smagte det første gang i efteråret, men opdagede at jeg godt kunne lide det - det er sådan lidt sundt slik-agtigt. Og så er det vist også snart tid for at jeg skal tappes igen, og så er det godt med noget jern (jeg ligger altid på grænsen til om de vil tappe mig eller ej, fordi jeg ligger i den lave ende blodprocentmæssigt).

Ceterum censeo Facebook esse delendam.