Det undrer mig gang på gang meget, at Englands grumme historie med talibanere aldrig nævnes, selvom det med udviklingen i Afghanistan i 1990'erne og frem burde stå klart hvor meget det er en gentagelse af hvad der skete i England for 600 år siden. Hvilket burde stå klart, når man husker at taliban betyder studerende - og at alt handler om skoling.

Først må man forstå, at der dengang ikke fandtes mange skoler, så hvis man skulle undervises måtte forældre eller værger selv ansætte en hjemmelærer - som først og fremmest underviste børnene i katekismus, så de ikke endte i Helvede.

Som så mange revolutioner startede det tilfældigt, og med hvad der i dag kan synes som en lille ting.

En gruppe hjemmelærere gik sammen og skrev i 1455 til Pave Nikolas V om noget der lå dem meget på sinde; og noget de havde en formodning om han ville give dem ret i: nemlig at der ikke længere skulle undervises i Højsangen - den var simpelthen for fræk og ukristelig, mente de. Som eksempel fremdrog de indledningen på Højsangen 2 (Song of Solomon 2), som lyder:

I am the rose of Sharon, and the lily of the valleys.

Det var simpelthen for stærk kost, mente de - i det rosen naturligvis er en reference til de kvindelige kønsorganer - og sangen således vel nærmest kan sammenlignes med de moderne Vagina-monologer.

Var anmodningen nu blevet behandlet af den meget misogyne Pave Nikolas havde de såmænd nok fået ret, og Højsangen ville være blevet strøget fra bibelen. Men mens brevet var undervejs døde Nikolas og Callixtus III indtog Pavestolen. Og han var ikke sådan at bide skeer med: versene i biblen var blevet fastlagt ved Synodet i Hippo i AD 393, og resultatet var velsignet - og forsøgte man at lave om på det, var det kætteri. De havde bare at undervise i hvad der stod, om de så fandt det syndfuldt eller ej, var svaret fra paven.

Det var ikke noget der bekom lærerne i England vel, da de modtog svaret. De var i mellemtiden vokset til en landsdækkende organisation, The Tudors - tutorerne, hjemmelærerne. (Idag ville det naturligvis staves The Tutors på engelsk, men der sker jo noget med sprog på 600 år - og man bruger stadig den gamle stavemåde, nok af hensyn til traditionen.)

Så de gjorde oprør - i første omgang mod den katolske kirke i England, men da Kongen, Richard af York, støttede kirken - det var trods alt med Pavens velsignelse han var konge - blev det med tiden også et oprør mod kongemagten og (dele af) adelen.

Men Tutorerne fik store dele af befolkningen med sig - nok ikke fordi de gik synderligt op i doktrinen, men de så en mulighed for et bedre liv. Denne borgerkrig kendes som Rosenkrigen, opkaldt efter argumenterne i Tutorernes oprindelige pavelige anmodning - og endte med Kong Richards død i 1460, og biskoppernes tvungne undsigelse af Paven i Rom.

Hvis folket havde troet de ville få det bedre, tog de imidlertid fejl - de næste 100 år under Tutorernes hierokrati bød blot på et rædselsregime af yderligere undertrykkelse. Offentlige halshugninger for de mindste forseelser hørte til dagens orden. Især kvinderne blev undertrykt - det var jo trods alt deres forbudne frugt som Tutorerne i første omgang havde set sig sure på, så kvinder blev bandlyst i det offentlige rum, og betragtet som en ren handelsvare til bryllupper og "24 timers giftermål".

Og havde man troet at Tutorerne herredømme ville skabe fred, tog man også fejl - for nu hvor der først var ændret i Biblen fik forskellige grupperinger naturligvis lyst til at ændre andre ting som faldt dem for brystet. Og andre grupper brød sig ikke om disse ændringer - hvorfor det naturligvis førte til kampe mellem de forskellige fraktioner, om hvilken lære der nu var den rigtige.

Stort set det eneste varige det lykkedes dem at bygge var Tower of London, som de brugte til opbevaring af de få dødsdømte, som ikke blev henrettet umiddelbart. Tutorerne var meget bedre til ødelæggelse, og som talibanerne gjorde de meget for at ødelægge symboler på tidligere tiders tro - det værste var nok, at de flåede taget af Stonehenge.

Dette varede indtil Elizabeth - efternavn ukendt. Hun var en "24-timers brud", som på klog vis ved sine mange giftermål blandt ledende Tutorer fik samlet en magtbase, som pludselig i 1758 samlede sig - og gjorde hende til Dronning Elizabeth I af England.

Det kan synes besynderligt at store dele af Tutorerne skulle samle sig bag en kvinde, men det giver i historisk perspektiv ganske god mening - det var simpelthen den eneste måde at opnå fred og en samlet doktrin, som Elisabeth - ironisk kaldet The Virgin Queen - stod for: Church of England. At meget af Tutorernes oprindelige idéer var udeladt eller ændret gjorde ikke så meget - de fleste havde alligevel glemt hvad de egentligt kæmpede om - det vigtigste var at der ikke var tale om en tilbagevenden til Pavevældet.

Elizabeth kaldte sig også en Tudor, omend hendes rolle mest var en afvikling og normalisering. Hvorfor hun også endte med at omtale sig som Den Sidste Tudor. Og en af hendes sidste love var et forbud mod undervisning i hjemmet, så et lignende regime aldrig mere skulle kunne opstå - dette er årsagen til den udbredte Engelske tradition for kostskoler, som stadig ses i dag.

Under afviklingen af Tutorernes æra skete der en kulturel opblomstring. Det ses måske tydeligst  i dag i Shakespeares løsslupne værker, som ikke lægger fingrene imellem. Her for eksempel hans slet skjulte hilsen til Tutorerne i Romeo & Julie (2. akt, første scene):

Juliet:

'Tis but thy name that is my enemy;
Thou art thyself, though not a Montague.
What's Montague? it is nor hand, nor foot,
Nor arm, nor face, nor any other part
Belonging to a man. O, be some other name!
What's in a name? that which we call a rose
By any other name would smell as sweet;
So Romeo would, were he not Romeo call'd,
Retain that dear perfection which he owes
Without that title. Romeo, doff thy name,
And for that name which is no part of thee
Take all myself.

I dag hører man imidlertid meget lidt om Tutorerne - jeg tror englænderne basalt set er skamfulde. Pink Floyd forsøgte sig med en musical, The Tower (All in all you're just another brick in The Tow'r og Hey, Tutor, Leave Them Girls Alone ), men dette viste sig for kontroversielt, så istedet blev det til en musical om onde lærere i Vestberlin, The Wall. Don't mention the war, indeed.

Så i dag kendes Tutorerne mest når der dukker møbler op fra den tid - Tudor-stilen. Dette er som regel hårde bænke og pulte, hvor børn har kunnet sidde og lære den katekismus der nu var gængs på det tidspunkt, hos deres hjemmelærer.

Om man direkte kan lære noget i forhold til Taliban i Pakistan og Afghanistan ved jeg ikke, men det virker ihvertfald helt forkert at undertrykke historien - vi burde kunne lære af den. Og hvem ved - måske Taliban kan få en Elizabeth på et tidspunkt?

Find andre af mine historiske essays i bogen Til almeen Dannelse.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Egentligt har jeg syntes (nogle) folk var lidt vel hysteriske når de brokkede sig over synlige pornoblade i kiosker med videre (og jeg forestiller mig egentligt at det vel næppe er et særligt stort problem i dag, hvor det meste porno vel forbruges via nettet - men det er en anden historie).

Og jeg har i hvertfald aldrig selv følt mig særligt sippet. Men... jeg synes altså det her såkaldte nøglehulsmærke som bliver plastret på flere og flere fødevarer.... at det er for meget.

Så går man der helt forsvarsløs i egne tanker, og spekulerer på hvad man skal komme i munden - og så mødes man af sådan et... obskønt... mærke, som straks får en til at associere i ganske andre retninger. Eller - måske nok ikke helt andre retninger, men alligevel.

Og så kan det godt være, at der er de som jeg mener jeg associerer for meget... eller får for lidt... - og begge dele helt sikkert sandt. Men obskønt, det er det altså!

Jeg ved ikke hvad det er med sundhedsapostle, staten og sex. Men man kan åbenbart ikke lave opfordringer til at spise frugt og grønt uden at blande sex ind i det - her tænker jeg også på den dubiøse Seks om dagen-kampagne.

Jet fatter faktisk ikke at Vibeke Manniche endnu ikke har skræppet op nom det her? Endelig da en sag det ville være værd at kæmpe!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

For godt en måneds tid siden postede jeg et indlæg med det nyeste udspil fra Lady Gaga - dengang var der ingen video til, hvilket jeg savnede.

Det er der så kommet nu - well, egentligt for næsten en måned siden, såvidt jeg kan se på YouTube datoerne, men jeg følger vist egentligt ikke så meget med - blev bare mindet om det med mit indlæg om Lady G i går. Jeg er nok håbløst bagefter.

Og den er da meget cool - og lidt mindre Madonna-frastjålet end den tidligere udgave. Og hvorfor jeg så taler om en Lady Gaga vagina-monolog i overskriften.... well nej, man ser ikke Lady Gagas kusse/fisse, og man ser ikke Lady Gaga nøgen (kun næsten)- men jeg vil sige det på den måde, at der ikke er ret mange fallos-symboler i videoen.

Om det er en kommentar til hele Lady-Gaga-er-hermafrodit-fjolleriet skal jeg ikke gøre mig klog på (I was born this wa-hay). Men det ville da ikke være så mærkelig en tanke.

(Iøvrigt minder monolog-indledningen mig nu mest af alt om Glass Spider fra Bowie's Never Let Me Down-album.)


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Når man er så træt og genrelt uinspireret som jeg er i dag, kan det være meget godt med de her betalingsvideoer jeg kan smække på. Når der er ny af dem, kan man ofte komme med et surt opstød eller løs snak.

Den her handler om læbestift, nærmere bestemt fra Dior og de er vist svært glade for at reklamen er med Kate Moss. Den er under alle omstændigheder ganske intetsigende.

Man kunne så tro, at jeg heller ikke er målgruppen. Men i min tid har jeg brugt stort set alle former for make-up. Men læbestift kan jeg altså ikke holde ud - at få al smag ødelagt resten af aftenen - det gider jeg altså ikke. Ligesom jeg også synes det kan være ganske forfærdeligt at kysse piger, som netop har lagt et lag læbestift. Jeg synes det stads burde afskaffes, ihvertfald bør der bruges noget uparfumeret noget - så modehusene kan godt droppe deres lort, som altid indeholder alt hvad det kan af tilsætningsstoffer.

Jeg læste engang - tror det var en antropolog der udtalte det - at læbestift bruges, fordi det virker på mænd, i det det får mundens læber til at fremstå som seksuelt ophidsede kønslæber. Er vel sådan set meget troværdigt - det syntes jeg godt læbestift-reklamerne kunne arbejde lidt mere med. Hvad med: Dior - brings a touch of cunt to your face?

Og så læste jeg et interview i Politiken med en tysk feminist og kusse-portrætør, at en ny trend er læbestift til fissen. Så er vi vist kommet full-circle - og den vil jeg virkelig insistere på skal være smagsløs & parfumefri. Ellers gider jeg ikke.

Nå, men anyway, her er reklamen:

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg twittede tidligere om en leveregel for almindelig dannelse & det at være en gentleman - som lyder:

Man bør altid smage på pigens gedekød, hvis man bliver det tilbudt!

Og det synes jeg jo er noget man bør leve efter - der er jo ikke noget som at række et stykke gedekød fra ens tallerken til en medspiser, og denne så ikke engang vil smage på det?!

Men det gik jo så op for mig, at det jo egentligt er en lidt uheldig sammenstilling af et genitiv s og gedekød. Hvis folk hører lidt forkert, og har en sjofel tankegang kunne de jo tro at jeg mente noget ganske andet end jeg gør. Og det ville jo være forfærdeligt.

Og da det egentligt ikke er så vigtigt om det er gedekød eller en anden slags kød - jeg brugte bare gedekød, fordi jeg nok tror der er en trend imod mere gedekød, og det gælder om at tale til de unge, hippe - har jeg lavet levereglen om, til det enklere:

Man bør altid smage på pigens kød, hvis man bliver det tilbudt!

Og så burde pigernes geder vist være barberet, om man så må sige!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Denne oversigt er ikke tilgængelig. Klik her for at se indlægget.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

(men altså ikke gorillaer i disen...)

Kan ikke lade være at spekulere på, om jeg er den eneste der synes en af de fedeste ting ved vinter-ol: er at være på udkig efter cameltoes?

For eksempel nu i kvindernes 3000 meter hurtigløb på skøjter - Masako Hozumis fisse blev præsenteret rigtig flot i stram guldbuks. Desværre tabte hun løbet - jeg hepper ellers klart på dem med mest fremtrædende skamlæber!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

I en mærkelig undersøgelse siges det at konklusionen er at kvinder ikke har noget G-punkt. Selvom såvidt jeg kan forstå, de flest adspurgte kvinder siger de har et - men sådan er statistik så mærkværdigt?!

Men ligemeget - de adspurgte er jo briter, hvilket stort set burde udelukke dem. For der har vist aldrig været nogen der berømmede britiske mænd i en seng eller på et køkkenbord. Måske i en robåd på Themsen, men det er nu så få forundt.

Anyway, findes G-punktet? Naturligvis, siger mine erfaringer. Og egentlig er det ikke noget særlig stort mysterium. For klitoris påstås at være ganske stort, i forhold til hvad man kan se - lidt ligesom et isbjerg. Og G-punktet passer faktisk ganske godt med at være bagsiden af klitoris hvis man ser den forlænget, gående fra over urinrørets udløb, og indad mod skedevæggen.

Så hvis du spørger mig, er de der to fingre, som masserer den øvre skedevæg ekstra(plus)godt, egentlig bare en god klit-påvirkning - bare lidt bagfra, mens huden (og måske andre ting) samtidig påvirker forfra. Og det er ikke mærkeligt hvis påvirkningen giver en form for tissetrang - som ofte beskrives - da urinrøret er involveret.

Det kan godt være jeg er totalt anatomisk fucked up - men på mig virker det egentlig ret enkelt.

Og så skal man jo nok ikke glemme, at for 50 år siden anede de fleste mænd ikke hvad pokker klitoris var - udover måske en eller anden form for mytisk kvindeligt El Dorado. Sådan er det trods alt - vistnok - ikke i dag.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Well, det er en kropsdel som jeg i hvert fald finder super-sexet.

Glem bryster, røv eller hofter. Glem fissen, fødder eller klitten. Glem ørerne, glem læberne, glem øjnene. Alle de ting kan jo være interessante nok. Men jeg hører meget sjældent omtalt hvad jeg synes er noget af det mest sexede:

Skulderbladene.

Jeg er lidt i tvivl om det er totalt tabu - for man kan jo også let komme ind i diskussioner om vægt og lignende, og om man nu skal kunne se en kvindes skulderblade eller ej. Men jeg synes altså en kvinderyg, eller blot strefet af den, hvor skulderbladene træder frem, kan være noget af det mest sexede. (Og, nej, naturligvis taler vi ikke Bergen-Belsen-agtige af slagsen).

Såvidt jeg husker, var første gang jeg opdagede hvor meget sådan et par skulderblade tændte mig, da jeg var inde og se film i Cinema 1-8. Som jeg husker det hed den American Ninja 3, men det kan jeg ikke helt få til at passe med IMDb, for hvis man leder på titlen der er det meget senere, og en film med kun mænd.

Den film jeg husker var noget med en almindelig amerikansk pige, som blev besat af en Ninja-ånd. Eller noget. Og da hun begyndte at lave work-out - wow, for nogle skulderblade (og muskler i øvrigt, men skuldrene var altså den lækre del). [Opdatering: har fundet mere om filmen.]

Jeg tror ikke man kan kalde det en fetish - for det første er det ikke så nødvendigt for mit sex-liv, og for det andet er tror jeg ikke min beundring af de kvindelige skulderblade er så sjælden - bare se på glæden ved en kjole nedringet bagtil.

Men jeg tror beundringen & glæden er meget uudtalt. Hvis jeg var på Facebook ville jeg sikkert lave en gruppe der beundrede kvindelige skulderblade, og cirka en halv time efter ville jeg være interviewet til TV2.

Men jeg er ikke på Facebook, så jeg nøjes med sådan et intetsigende indlæg som dette, og siger blot: kvinder: jeg elsker jer - og jeres skuldrer - wherever you are!

Og så er det faktisk lidt svært at finde ordentlige billeder med en google billede søgning - det viser måske også lidt om hvor oversete skulderbladene er. Så her er i stedet et dejligt klip fra Friends med Jennifer Aniston i hovedrollen:


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Indlægget er flyttet til bloggen Leoparddrengen Kommer Igen.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Der var engang i Punjab en maharajah som var meget kræsen i de ting han valgte. Han ville kun have bestik af det fineste elfenben, og kun have gulve af den dyreste marmor. Krydderierne på hans bord var dyrket efter alle kunstens regler, og hans elefanter hørte til de stærkeste i hele Asien.


Og da han skulle vælge en kone, som kunne blive hans dronning, var han ikke mindre kræsen. Ikke blot skulle hun være guddommelig smuk, hun skulle også være kløgtig, dydig og ferm indenfor håndarbejdet.

En sådan dronning fandt han i Bina, som han giftede sig med, og der var fest i mange dage og nætter inden brylluppet. Og på bryllupsnatten lå maharajahen med sin dronning, og han vidste han havde fundet den bedste kvinde i hele riget, og han var umådeligt lykkelig.

Og dronning Bina blev besvangret, og det næste år fødte hun maharajehen en arving. Men, ak, det var en svær fødsel, og den mærkede Bina hårdt.

Så da maharajahen nogle uger efter igen lå med hende, blev han skuffet, og sagde efterfølgende: "Kære kone, jeg elsker dig, og jeg elsker den søn du har skænket mig. Men din skede passer ikke længere til mit sværd, og det går ikke an!"

Ved disse ord begyndte Bina at græde, og det berørte maharajahen: "Græd ikke, min kære," sagde han. "Hvis jeg ikke elskede dig så højt ville jeg få dig brændt og finde mig en ny kone - prinsens amme kan sagtens tage sig af drengen til da. Men nu holder jeg jo meget af dig, så jeg vil give dig en chance. Kom til mit gemak i morgen aften!"

Længe gik dronning Bina fortvivlet og tænkte på hvad hun kunne gøre, men hun kunne ikke finde på en løsning. Skrækslagen mødte hun op i maharajahens gemak den næste aften.

"Se, min kære!" sagde maharajahen da hun kom, og fremviste to bronzekugler med en bronzesnor imellem. "Jeg har fået min smykkemager til at frembringe disse til dig. Jeg drager de næste 6 måneder til vore naboer og forhandler handel med dem. I den tid bør du have disse kugler i dit skød, at du kan træne din indre styrke, og atter være som vi var da vi lå sammen første gang for snart et år siden når jeg kommer tilbage. Lykkes det vil alt være vel, og du kan atter se din søn. Men til da må han være hos sin amme; thi lykkes det ikke for dig, må jeg slå dig ihjel, og da duer det ikke han er for knyttet til dig."

Og maharajahen rejste afsted til nabolandende, og Bina gjorde som han havde fortalt hun skulle, og kom bronzekuglerne op i sit skød. Til at starte med gik det ganske galt, og de blev ved at falde ud, men snart blev hun stærkere og kunne holde dem i sig.

Men det var ikke godt nok for Bina, hun ville være sikker på at kunne klare sin elskede mands prøve, så hun tænkte, hvordan kan jeg gøre mig stærkere endnu, at min elskede mand må blive tilfreds?

Og hun tænkte: guld er dog tungere end bronze, og kræver mange flere kræfter at bære - tynges jeg da ikke til stadighed af mine guldarmbånd? Og hun lod smykkemageren tilkalde, og befalede ham at skabe to kugler som de første, men disse af det pureste guld.

Og han gjorde som hun befalede, og hun anbragte disse i sit skød. Det gik til at starte med, som da hun var begyndt med bronzekuglerne, og hun blev ved at tabe de tunge kugler på den fine marmor. Men efter lidt tid blev hun igen stærkere, og kunne holde kuglerne i sig sålænge det skulle være.

Men hun tænkte, jeg må være endnu stærkere, at jeg kan være sikker på min mand vil elske mig. Så hun beordrede smykkemageren at lave to kugler mere, som kunne kædes på de første. Hvilket han gjorde, og hun styrkede sig nu med alle fire kugler.

Igen faldt kuglerne til at starte med på den hvide marmor, men efter en tid styrkedes Bina og kunne holde dem. Hvorefter hun igen sendte bud efter smykkemageren, og beordrede ham at sætte flere kugler på.

Dette gentog sig igen og igen, så da maharajahen vendte hjem fra sin rejse var hun trænet i at have et dusin kugler af det pureste guld i sit skød - en kæde som var en prøvelse for de fleste mænd blot at løfte.

Maharajahen var mødig fra sin rejse, men spændt på at finde ud af, om hans elskede kone ville bestå prøven. Så selvom det var sent gik han til hendes gemakker.

"Goddag kære kone, min dronning!" hilste han hende. "Har du gjort som jeg bad dig gøre, at jeg ikke behøver slå dig ihjel og finde mig en ny kone, og en ny mor til vores søn?"

Skrækslagen kunne Bina ikke få et ord over sine læber, og nikkede stumt.

"Da vil jeg ligge med dig, og se om mit sværd igen befinder sig vel i din skede!"

Og maharajahen afførte sig sine fine silkegevandter og lagde sig nøgen hos sin dronning, og indførte sit sværd i hende, som han havde lært fra kama sutraen. Og dronning Bina tænkte på den skrækkelige skæbne der ville overgå hende, hvis hun ikke kunne leve op til maharajahen, og første og fremmest tænkte hun på sin søn, som hun ikke havde set i 6 måneder, og kunne ville få at se igen hvis hun bestod prøven.

Så hun brugte al den styrke hun havde optrænet, al den styrke hun besad i sit indre, og som kunne holde en kæde af kugler af det pureste guld, som selv en voksen mand havde svært ved at løfte, og hun klemte af al magt, at hendes skede dog måtte passe til maharajahens sværd.

Men hendes nye styrke overgik langt styrken i maharajahens sværd, hvis klinge første blev trykket sammen, og derefter fuldstændig knust. Maharajahen brølede først i smerte, og døde dernæst af den: for igen havde han fundet det ypperste, og den smerte han følte i sin sidtse stund var den højest tænkelige.

Og maharajahen og dronning Binas søn blev den nye maharajah, og han og hans mor levede lykkeligt til deres dages ende.

Morale: Man må aldrig gå ned på lir.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jaja, jeg tænkte jo at det var en overskrift der nok skulle lokke læsere til.

Men det handler om, at jeg aldrig har brudt mig om de ord der er blevet givet til børns kønsorganer, tissemand og tissekone. Og jeg kan huske, jeg også havde det sådan som barn, og for mig hed det jeg havde altså en pik.

Og egentlig ville jeg nok foretrække vi bare brugte voksenord i forhold til børn - selvom jeg godt kan forestille mig der vil gå noget tid, før det accepteres at den mandlige pædagogmedhjælper spørger lille Sylvia-Mathilde på 3 om hun skal have tørret sin våde fisse, når hun har tisset i bukserne.

Men jeg må også tilstå, at jeg i forhold til mine drenge omtaler deres som tissemænd - selvom det giver sig lidt i mig hvergang, for jeg bryder mig ikke om ordet.

Jeg synes dog altså også at tissekone er værre - heldigvis har jeg ikke selv piger, så det er meget begrænset hvor meget jeg har skullet bruge ordet. Men jeg tror nok det gik op for mig i dag, hvad jeg især har i mod det.

Og det er at 'kone' semiotisk betyder at man er gift, eller i moderne brug ihvertfald i partnerskab. Som igen betyder, at tissekonen ikke kan stå alene - at den kun eksisterer hvis den er gift med en tissemand, eller en anden tissekone.

Og det synes jeg er en underlig meddelelse at give små piger igennem hele deres opvækst - det matcher nok meget godt med synet på seksualitet for 50 år siden og tidligere, men ikke rigtigt tingenes tilstand idag.

En tissemand er der ikke det samme problem ved, da en mand jo både kan være i bundet forhold, eller enkeltstående.

Så hvad ville være et godt ord i stedet? Tissedame ville jo være oplagt. Eller tissekvinde. Det sidste er dog nok ikke specielt godt til et barn; og dame er på en eller anden måde ikke et særlig populært ord i vore dage.

Det bedste jeg kan finde på hiver så lidt engelsk ind i sproget - men det der signalerer mest fritståenhed og selvstændighed for tiden er girl - som i "You go girl!" eller girlpower. Eller grrl for den sags skyld - det vil dog nok blive lidt vel mærkeligt på dansk.

Men tissegirl syntes jeg ville være en udmærket modernisering af sproget. Så kunne drengen omdøbes til en tisseboy - det ville også være fint nok.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

De fleste er nok bekendt med fisse-slikningsteknikken, hvor man slikker formen af alfabetets bogstaver for at holde det varieret. Især efter at Casper fortalte Frank om teknikken i Klovn.

Det er gået op for mig, at de som bruger den teknik* kommer lidt til kort når avancerer til området omkring anus - og det er jo lidt synd for dem, for man kan bruge næsten samme teknik, med en lille (indlysende) modifikation.

Hemmeligheden er, at man skal slikke alfabetet med små bogstaver.**


* Det er jo ikke en teknik jeg selv bruger; hvis jeg skal være helt ærlig finder jeg den lidt primitiv. Jeg foretrækker selv at slikke elskovs-haiku på old-japansk, skrevet i kanji. Men det ene kan sikkert være ligeså godt som det andet.

** Jeg ved godt at små bogstaver egentligt bør betegnes minuskler for at typografer finder det korrekt, men så er der ikke mange der forstår det. Og i denne sammenhæng ville det da blive helt misforstået. Folk ville tro jeg prøvede på at lave et ordspil omkring noget med mini-muskler, men det kunne jeg aldrig finde på.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Tja, det kræver nok lidt svinefeber at skrive om, for det er ikke en historie som jeg føler booster mit ego. Og rent teknisk er det ikke min første gang, men mentalt. Men en historie... det er det vist, rent teknisk...

Som jeg husker det var jeg lige blevet 19. Jeg tror det var mellem jul og nytår 1987. Jeg hang ud ved gammeltorv - solo - som jeg ofte gjorde, men denne eftermiddag kom jeg så i snak med to amerikanske turistinder. Vi snakke om steder man kan gå hen, og de vil meget gerne se Christiania.

Så der følger jeg dem jo ud, som den loakle guide - selvom jeg aldrig er kommet der synderligt, ved da hvad volden og Pusher Street er, kender Nemoland etc, men meget mere stedkendt er jeg ikke.

Som jeg husker det havner vi i fælleskøkkenet og får drukket nogle bajere og røget noget hash. Jeg finder ud af at de er fra Californien, og på rundtur i Europa - og før har de været i Amsterdam.

Der er ingen tvivl om at der er tættere kontakt mellem 2 af os end den tredie, og på en eller anden måde får hun meget taktfuldt reddet sig ud af det, og sendt os hjemad, til mig.

Og det er på alle mulige måder nyt for mig... ikke som sådan at have pigebesøg, men at være i nærheden af et touchdown?

Vi snakker om forskelligt - jeg husker ved grød ikke hvad, men sikkert ting om Danmark - og på et tidspunkt nærmer hendes hoved sig mere og mere mit. Og er tilsidst så tæt at jeg ikke længere kan holde mig fra at føre mine læber til hendes, og pludselig er vi i færd med at kysse.

Meget interessant og på mange måder rar følelse!

"God, I thought you were never gonna do that!" sagde hun, da vores læber skiltes. Og så var jeg jo pludselig klar over at det faktisk var i orden og velset det jeg gjorde.

Og vi begynder at afklæde hinanden - jeg kan huske hun var meget begejstret for sin bra, og gerne ville have min anerkendelse af den - som hun bestemt fik, selvom jeg ikke anede hvad hun talte om - og så ligger vi ellers der.

Og jer er totalt flaccid - slap. Ikke lige den fedeste eller traditionelle historie om deflorering. Men har vist fået en gal kombination af alkohol og hash og præstationsangst.

Så det var jo lidt nederen.

Men hun opfordrer mig til at gøre mig bekendt med alle områder af hendes anatomi, og jeg får smag får hende og hvad hun repræsenterer. Og hun siger på et tidspunkt "I can feel you're going to be a great lover - I know that is in your future" - eller noget i den stil; meget nice af hende. Under alle omstændigheder har jeg stadig den smag i dag, og det jeg foretrækker mest ved sex er klart smagen af fisse. Og uden at skulle desavouere min pik, vil jeg sige mine største evner ligger i min tunge.

Anyway - vi har en lang og begivenhedsrig nat, men kneppe hende, det er jeg aldrig i nærheden af at være i stand til. Men jeg vil vedholdende påstå at det var en stor nat for os begge.

Vi mødes så med hendes veninde næste eftermiddag, og de skal videre i Europa. Så mit sidste minde er af at kysse hende meget, meget længe, og mange mange gange ved et busstoppested.

Historien slutter så ikke der. Desværre.

Nogle dage efter opdager jeg kriblen og krablen i mine nedre hår. Jeg har simpelthen fået fladlus af mødet. Californiske, hollandske eller whatever - det ved jeg ikke. Men må på fucking apoteket og få fucking luseshampoo mv.

Nogle uger eller måneder senere får jeg så et brev fra hende. Et meget meget smukt brev, hvor hun taler om hvor meget vores møde betød, og at jeg minder hende så meget om Bowie.

Og hvad gør jeg? Jeg fryser - i betydningen gør ingenting. For jeg kan ikke finde ud af hvad jeg skal gøre, med de fladlus indeover.

Skulle jeg ignorere dem? (Ja, det skulle jeg have gjort!) Og bare svaret som om intet var hændt, og have sagt hvor meget natten også havde betydet for mig... den havde jo nok betydet mere for mig end hende, alt taget i betragtning.

Eller skulle jeg advare hende: It seems I somehow got this bug... so you might want to check yourself??

Eller anklage hende: You dirty fucking whore, spreading bugs & diseases all over Europe?

Så hun fik aldrig noget svar.

Jeg husker stadig hendes navn, men det er ikke så usædvanligt. Googling af det i USA eller Malibu har ihvertfald ikke givet resultat.

Så det er reduceret til skibe i natten. Men lærerigt var det ihvertfald. Og godt var det også. Og dejligt. Så hvorfor er det det ikke føles særlig mandigt?

[Opdatering]: Læs også om min anden gang...
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Kvinder eller Mænd? Muligvis det evige spørgsmål.

For mit vedkommende synes jeg overfladisk, og generaliserende helt klart at fisser er mest tiltalende. Måske fordi det er dem jeg har mest kendskab til, men de vinder - igen genrelt - på så godt som alle punkter: smag, lugt, udseende, tiltrækning.

Jeg synes faktisk ikke pikke er særlig interessante i forhold til. Men så er der lige undtagelsen: det er selvfølgelig lidt ubeskedent, men jeg synes faktisk min egen pik er helt vidunderlig. Og hamler op med fisserne på alle punkter, og vi kan tilføje konsistens og stolthed.

Så jeg ved ikke, i denne form for kønnenes kamp, er det efter min mening en uafgjort - lige halet i land af undertegnede.

Men det er vel en sag hvor der er mange meninger, kan jeg forestille mig?
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Da jeg var for første gang var i noget der kunne kaldes et forhold - det varede vist en lille måned - blev pigen meget glad, da hun fandt ud af jeg ikke var bange for min egen sæd, og ikke havde noget imod at smage på den.

Hun sagde noget i stil med: "Fyre forventer at man slikker dem, og lader dem komme i munden på sig, og sluger spermen - men selv er de død bange for den."

Og det undrede mig - for jeg havde aldrig haft noget imod migselv på den måde. Faktisk var det ganske ofte, da jeg fik mine første reelle udløsninger, jeg ville indtage sæden som måde at slippe af med "bevismaterialet" - inden jeg havde fået mere styr på brug af toiletpapir, køkkenrulle, aviser eller reklamer til at opfange udstødningerne.

Men jeg tror nok, at jeg altid har delt kropsvæsker op i 2 kategorier: affaldsprodukterne, de usunde: tis, snot, galde, betændelse med videre.

Og de sunde: blod, spyt, sæd, fissesafter.

De usunde har jeg ingen lyst til at få i mig, under nogen omstændigheder. Men mine egne af de sunde, ser jeg ingen problemer i. Tværtimod har jeg ofte den følelse, at man kan sørge for at kroppens lagre af forskellige ting ikke udtømmes, ved at genindtage væskerne. For eksempel, hvis man får et sår på fingeren, og kommer såret i munden, holder du både såret rent, og stofferne i blodet bliver genindtaget, jernet for eksempel.

Ligeledes har jeg ingen problemer med at indtage en andens sunde kropsvæsker, hvis det iøvrigt er en man har valgt at være intim med. Ikke at jeg forventer noget den modsatte vej, men jeg synes da at hvis man tager afstand fra den andens væsker, er det et eller andet sted at tage afstand fra personen selv.

(Jeg kan så godt forstå hvis piger ikke har lyst til at man kommer i munden på dem, men det er noget mere mekanisk - kan godt se det må være en underlig følelse, og med stor fare for at få noget i den gale hals.)

Og jeg ville da synes det var ret mærkeligt at være sammen med en pige, som nægtede at have min finger i munden, fordi den havde hendes safter på sig - hvilket signal sender det, om hvordan man har det med sig selv?

Undtagelsen fra dette kan så være menstruationsblod: for ganske vist hedder det blod, men det er jo også mange andr ting, og er egentlig en udskylning af meget andet også. Så burde måske nok henregnes under affaldsstoffer.

Personligt har jeg nu aldrig haft nogle problemer med at være sammen med piger under mens, og heller ikke med atbruge munden. Men der er vi vist ude i noget hvor der er meget forskellige holdninger - og blandt begge køn.

Bortset fra det, synes jeg vi skal lære at elske vore sunde kropsvæsker. Livet ville ikke eksistere uden.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Indlægget er flyttet til bloggen Leoparddrengen Kommer Igen. hovede. Vi kysser, og sammen smager vi på dig, på min stadig drivende våde arm og hånd.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Så sidder jeg og tager fodbad.... godtnok rart når man stadig føler sig kold, efter en masse kold og vindfyldt regn.

Så skulle man bare lige få et samtidigt blowjob... og en rygmassage... og slikke lidt fisse. Så ville det sgu være perfekt.

Men har nok bare fået for meget kaffe.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Okay, lidt i opfølgning på historie om min egen skaldethed, må jeg vel også indrømme en fetish jeg har. Hvis det er ordet.

Men jeg har en svaghed for skaldede kvinder. Eller til nød kvinder med meget kort hår. Eller, nogle gange, virker det også på kvinder hvor kun ansigtet er synligt; hvorfor jeg synes hele den muslimske idé med ikke at ville vise sit hår offentligt, fordi det kan være æggende, virker ret mod sin hensigt; for jeg kan blive særdeles tiltrukket af piger med tildækket hår.

Jeg ved ikke hvorfra det stammer; andet end hele det helt hårløse vel for mig har et eller andet science fiction/fremtidigt menneske over sig. Men jeg kan huske hvornår det første gang for alvor manifesterede sig: det var en forside af Politiken Søndag, altså den der P.S. sektion, må have være i starten af 90'erne. Som, på forkant af udviklingen, talte om barberede kvinder - og hvordan mænd ønskede det, fordi de ville i seng med børn. Eller noget i den stil.

Men til at ledsage artiklen, var et billede af en kvinde. Skaldet & barberet, overalt. Hende... kunne jeg godt lide. Hendes skaldede hovede, hvorom man kunne lægge fingrene, og mærke varmen fra hendes tanker, hendes bryster, hendes mave og hendes blottede køn & klit - et særsyn dengang.

Det var en avis jeg bevarede længe - fatter faktisk ikke hvorfor jeg ikke har den mere.

Anyway, har jo så været i fast parforhold i mange år efter. Og siden er det begrænset hvad der er sket. Men som det er min opfattelse, er det sket de senere år, at mange kvinder nu er barberet mere eller mindre forneden.

Hvilket jeg da godt ville nyde godt af; ikke så meget på grund af min fetish (som handler mere om hovedet, eller det totale) - men på grund af det ville betyde jeg i det hele taget var i nærkontakt.

Men jeg tror jeg kan huske det nøjagtige øjeblik, hvor normen skiftede til at være barberet: det har været i Big Brother's første år - den som Dildo Jill vistnok vandt. Men det var ikke hende, men en af de andre kvindelige indsatte, som jeg kan huske brugte tid på at barbere sig i det næsten videofilmede kvindebad; og forklarede hvorfor: når hun var sammen med en mand, skulle han altså ikke lave den dér: løfter hovedet op, tager hår ud af munden: "var det godt for dig skat".

Anyway, altså - udover min fetish med den totalt hårløse kvinde, har jeg altså egentlig ikke den store preference hvad hår omkring fissen angår; sålænge det er fisse er det fint med mig. Men vil da et eller andet sted godt nå at opleve nuværende bølge.

Hvad der er mit store spørgsmålstegn: hvordan ligger det egentlig med mænd? Er fashion også at vi skal være barberet? Og hvor meget?

For hvis det er, er det vel enkelt nok lige at tage en trimmer til meste, og så lige finbarbere bagefter - men nosserne må altså være lidt besværlige, hvis det skal være helt pænt.

Men det er vel til at finde ud af. Jeg spørger bare - for jeg føler mig lidt ude af informationsstrømmen et sted. Hvad forventes; og hvad ønskes? (De to ting behøver jo ikke være det samme).

Det sidste minder mig lidt om: I starten var alt det med barberede fisser jo (ifølge nogle højtråbende kvinder) noget mænd fandt på, fordi de i bund og grund er pædofile, og fordi de ikke ønsker kvinder skal have noget at sige; derfor ville jeg meget gerne vide hvad lesbiskes syn er på barberede fisser i vore dage. For hvis lesbiske også kan lide barberede fisser, da kan man vel så ikke lægges udelukkende lægge tvivlsomme mandlige motiver til grund?

Og mit indtryk er, at lesbiske har præcis samme preference som ihvertfald jeg omkring fisser. Som er lidt af hvert, og at den findes.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.