Leoparddrengens
Public Key

søndag den 7. februar 2010, kl. 14.37

Valg i Ukraine

Det er jo i dag der er anden valgrunde i Ukraines præsidentvalg, og jeg er ret spændt på udfaldet. For selvom befolkningen mildt sagt ikke har været jublende lykkelig med hvad der er kommet ud af den Orange Revolution omkring sidste præsidentvalg, mener jeg nu nok at den "vestlige" linie vil være bedst for landet i det lange løb.

Istedet for at holde sig til deres gamle rolle som russisk vassalstat - i sær et Rusland som hele tiden ligger og vipper til at blive reelt fascistisk.

Men jeg forstår godt de kan være i tvivl - for det første er det meste af det østlige Ukraine jo etniske russere, og der er en - må man sige - meget lang fælles historie. Og Vesten har jo langt fra meldt klart ud, hvor langt man vil gå i at vestliggøre Ukraine - ligger der et medlemsskab af EU eller NATO og venter engang i fremtiden? Det er ikke til at vurdere.

Og så har Ukraine været et af de lande som har været hårdest ramt af finanskrisen, en økonomisk omvæltning som kom lige da de var ved at komme en smule på fode - og som næppe ligefrem har givet dem mere tryghed i forhold til at den vestlige vej skulle være den rigtige.

Men jeg håber trods alt, at Julia Timosjenko vil have held til at samle resterne af den Orange Revolution, og vinde i dag. Ikke fordi jeg er vanvittig stor fan af hende, men jeg er bange for hvad en periode med Viktor Janukovitj vil føre til.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

3 kommentarer:

Lenore sagde ...

Om ikke andet fortjener hun næsten at vinde for sit helt unikke look. Jeg mener.. det outfit og hår kan man ikke "pull off" i et hvilket som helst europæisk land. Måske er det en særlig østeuropæisk ting?

Leoparddrengen sagde ...

Nej, tror også det er ret unikt derovre. En blanding af folkeeventyr, Princess Leia og Frihedsgudinden.

Louise Kristensen sagde ...

Det er helt vildt. Helle, go home med dit Guccilook!