Jeg synes det er begrænset med info om VM jeg har set til ikke-deltagende, så her lidt om dette store stævne på dansk jord.

Kort info
Der deltager godt 600 bueskytter fra 96 lande; de er inddelt i 4 grupper: mænds recurve, mænds compound, kvinders recurve, kvinders compound; den største af disse grupper er mændenes recurve, her stiller 233 op. Hvert land kan stille med max 3 deltager i hver disciplin. Hertil kommer konkurrencer for landshold.

Stævnet er ekstra vigtigt, da det udover at være det største VM i Bueskydning nogensinde også er hovedkvalifikationsturneringen til OL i Rio næste år.

Det finder sted i Sundby Idrætspark indtil fredag, hvorefter finalerne afholdes på Christiansborg. På Christiansborg kræves billetter, men i Sundby kan man bare komme og kigge. Og med 80(!) baner til konkurrence, samt en del til træning/opvarmning er der en del at kigge på. Der er vist i Sundby også et sted hvor man selv kan prøve bueskydning.

Jeg vil anbefale at medbringer kikkert, for det er pænt stor afstande der bruges; recurve-skytterne skyder på 70 meter og compound på 50.

Hvordan
På førstedagen (idag) skydes kvalifikationsrunde, hvor der opnås så mange point som muligt (simpelthen efter hvor i skiven hver pil rammer). Antallet af point afgør om man går videre til elimineringsrunder — ok ligeså vigtigt, hvem man skal møde der; den der har scoret flest point møder den som har scoret færrest, den med næstflest den der har score næstfærrest, etc.

Elimineringsrunderne er for recurve inddelt i sæt; vinderen af hvert sæt får 2 point, hvis det står lige 1 point til hver. Den første der når 6 point har vundet; ender kampen 5-5 skal man i shootoff: bedste pil vinder! For compound er det simpelthen 5 runder af 3 pile — den der med de 15 pile har fået flest point vinder. Uafgjort resulterer i shootoff.

Buerne
Der skydes med to buetyper: Recurve er den der skydes med til OL (og den Maja Jager er mester i); det er den mest traditionelle af de to, men der skydes både med sigter og stabilisatorer, så den kan alligevel forekomme ret high-tech.

Compound er mindre, med et snoresystem og specielle trisser; dette gør at man bruger mere energi på at trække strengen tilbage i starten af trækket, tilgengæld ikke så meget tilsidst; den er derfor lettere at holde og dermed sigte. Desuden er der meget bedre sigtemuligheder tilladt med compound, så de forventes at ramme meget præcist!

Hvornår
Jeg har støvet dette program op; men om det holder i det vejr der bliver leveret må tiden vise:

27/7, mandag:
9-11:30: Kvinders recurve kvalifikationsrunde
13-15:30: Mænds recurve kvalifikationsrunde
16:30-19: Mænd & Kvinders compound kvalifikationsrunde

28/7, tirsdag:
8:45-18: Blandet holdturneringer op til og med semifinale; finaler er på Christiansborg.

29/7, onsdag:
09:15-18:00: Eliminieringsrunder, 1/48 og 1/24 finaler, først kvinders recurve, mænds recurve, kvinders compound, mænds compound.

30/7, torsdag:
09:00 - 18:40 Som 29/7, men 1/16, 1/8, kvart- og semifinaler. Rækkefølger som før, så først kvinders recurve.

31/7, fredag:
09:00-13:00 Sekondær kvalifikation til OL.

Hvem
Mestrene fra sidst er:
Maja Jager, Kvinders Recurve, Danmark
Lee Seungyun, Mænds Recurve, Sydkorea
Kristina Heigenhauser, Kvinders Compound, Tyskland
Mike Schloesser, Mænds Compound, Nederlandene

Danmark stiller med fuldt hold i alle discipliner.

Kvinders Recurve: Maja Jager, Carina Rosenvinge, Natasja Bech
Mænds Recurve: Jonathan Hindborg Ipsen, Casper Lauridsen, Johan Weiss
Kvinders Compound: Erika Anear, Tanja Jensen, Sarah Holst Sonnichsen
Mænds Compound: Martin Damsbo, Stephan Hansen, Patrick Laursen

På nettet:
Eventen på World Archery
Resultater mv, opdateres løbende
Jeg tror også nok at World Archery sender live på en YouTube kanal henad vejen. Og ellers sender TV2 i weekenden.

På twitter opdaterer @worldarchery, de bruger hashtag #WAC2015, men jeg kan se mange skytter bruger #archerycopenhagen. På dansk regner jeg med at bruge #buevm, det er dejligt kort.

Jeg har sikkert glemt en masse, spørg endelig hvis info savnes, så vil jeg finde ud af det og tilføje det.



Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Det er egentligt sket flere gange, at jeg har villet enten embedde en YouTube-video eller linke til én, hvor den starter et stykke inde; måske er det en bestemt udtalelse man vil dokumentere, eller måske er det en uredigeret video, hvor der først sker noget interessant langt inde. Det kan der være mange grunde til.

Men forleden skulle jeg bruge det, og så tog jeg mig sammen til at undersøge det - og det var jo ganske enkelt.

Så tænkte jeg lige så godt lige kunne dele det.

Hvis jeg nu for eksempel gerne ville dele videoen til det klassiske musikstykke med Sabrina, Boys (Summertime Love), så ville YouTube give følgende embed-kode:

<iframe width="560" height="315" src="//www.youtube-nocookie.com/embed/Ug8WeZyTxXg?rel=0" frameborder="0" allowfullscreen></iframe>

og det resulterer i følgende embed:

Men hvis jeg nu gerne ville have at videoen starter der hvor musikken for alvor folder sig ud, så kunne jeg se den, og notere at det synes jeg den gør 2:42 minutter inde - hvilket svarer til 162 sekunder.

Og så kunne jeg moderere embed-koden til dette, ved at tilføje værdien start til url'en som er del af src-parameteren med angivelse af sekunder, som følgende:

<iframe width="560" height="315" src="//www.youtube-nocookie.com/embed/Ug8WeZyTxXg?rel=0&start=162" frameborder="0" allowfullscreen></iframe>
Det resulterer så i denne fornemme embed:


Hvis jeg istedet ville linke til videoen, enten i blogpost eller på socialt medie, er medtoden næsten den samme: brug url'en på youtube, for eksempel i dette tilfælde https://www.youtube.com/watch?v=Ug8WeZyTxXg og tilføj parameteren t med angivelse af sekunder, altså: https://www.youtube.com/watch?v=Ug8WeZyTxXg&t=162 - og det er sådan set det hele.

Det var så lidt :)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Hvis du som jeg har en Android-smartphone som efterhånden ikke er helt ny - min er en Samsung Galaxy Ace (kører Android 2.3.3 Gingerbread) som jeg anskaffede for ca 2½ år siden - så har du sandsynligvis det samme problem som jeg: den har alt for lidt intern hukommelse (ca 165 MB, men det meste tages af Android selv). Og det løber den konstant tør for.

Og når den så løber tør skal man ind og rydde op, afinstallere apps,  tømme programmers hukommelse og cache, etc. Oftere og oftere for mit vedkommende.

(Det har dog også gavnlige effekter - for eksempel har jeg aldrig mærket noget til danske avisers paywalls, da jeg så ofte er nødt til at tømme browserhukommelse, at deres cookies aldrig når at sætte sig - helt uden jeg har behøvet gøre noget særligt for det ...)

Men efterhånden skal jeg ind og tømme twitters hukommelse dagligt. Hvilket er ret sygt - men det er den app der klart sluger mest hos mig. Det vil sige - det var det, indtil for nylig.

Google Play Services - 22 MB

Men Google Play Services er vokset og vokset - og sidst jeg skulle tømme var den vokset til ufattelige 22 MB. Hvilket reelt gør min telefon ubrugelig!

Det værste er at Google Play Services slet ikke er noget jeg har bedt om at få installeret. Det er en ting Google synes er livsvigtig for mig. Den er vistnok nødvendig hvis man bruger meget Google+ og Hangouts og den slags - men det gør jeg ikke.

Og naturligvis kan man ikke få lov at lægge Google Play Services på et SD-kort, det ville jo være alt for nemt.

Så gode dyr var ved at være rådne - enten måtte jeg til for alvor at gøre noget ud af at købe en ny smartphone, eller rent faktisk få taget mig sammen til at gøre noget med Link2SD og roote min telefon, og nogle af de andre - men besværlige - ting man kan gøre, for at få clearet hukommelse / lagt ud på SD-kort der er. Sikkert udmærket muligheder, men hvergang jeg har kigget på det, har det set ud af mere besvær end jeg egentligt gad.

1) Afinstaller Opdateringer

Så istedet satte jeg mig for at finde ud af om man dog ikke kan gøre noget ved Google Play Services.

Oplagt nok kan man fjerne den. Men så går der ganske kort tid, og så har den installeret sig igen - og telefonen skriger på Internal Memory. Så det er ikke holdbart, alene.

Lidt googling viste imidlertid at der er en løsning. Muligvis en lidt drastisk løsning, som ikke er for alle - men den virker for mig - indtil videre - så hermed gives tip videre.

Det man kan gøre, er at "Afinstallere Opdateringer" for Google Play Butik - det bringer den tilbage til det oprindelige "Marked"-ikon - og forhindre den i at opdatere sig selv og lægge "skrald" som Google Play Services ind.

Dernæst kan man så afinstallere selve Google Play Services.

2) Vælg Google Play-tjenester, og afinstaller den!

Efter den lille operation havde jeg pludselig 49 MB fri, hvilket er en herregård for mig, jeg plejer at skvulpe mellem 15 og 30 MB.

Det betyder så, at hvis jeg skal bruge Google Play - for at opdatere apps / hente nye - er det en større operation. For så snart jeg godkender terms and conditions i Market-app'en, opdaterer den sig til Google Play, og henter Google Play Services. Og så løber min telefon tør for hukommelse, så der skal ryddes grundigt op først. Og så skal jeg efterfølgende igen rulle tilbage til Market og fjerne Google Play Services.

Desuden får jeg ikke automatisk besked om opdaterede apps - men det er jeg for de fleste også ligeglad med.

Så altså - dette tip er muligvis ikke relevant for dig, det kræver

• Du har en gammel Android med alt for lidt Internal Memory
• Du ikke selv finder andre (og bedre?) løsninger
• Du ikke rent faktisk bruger Google Play Services

Næsten 50 MB - uden at have tømt Twitter -  halleluja!

• Du kan leve med lidt hassle når du skal bruge Google Play indimellem

NB: Som jeg skriver ved jeg godt der findes andre metoder, såsom at bruge programmer der kan få et SD-kort til at opfattes som Internal Memory (Link2SD). Men dette kræver ihvertfald ikke meget teknisk indsigt. Men har du andre gode råde til os med ondt i hukommelsen er du velkommen til at dele dem som kommentar!


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Et nyt smuthul for spammers og scammers til at få din opmærksomhed, og overtale dig til at købe de der viagra-piller fyldt med pullimut som du så længe har sukket efter, er at oprette deres spam som del af din Google Calendar.

På den måde kan du få spammen to gange: som notifikation når tiden for "begivenheden" oprunder, og når du er inde i kalenderen.

Der er grundlæggende 3 måder dette kan være sket, som jeg her gennemgår, men de første metode er med garanti den mest udbredte, da den er meget enkel. Heldigvis er den også enkel at stoppe.

1. Luk for at alle og enhver kan invitere til begivenheder
Som default er der åbent for at alle kan oprette en event, ved at invitere dig til den - alt det kræver er din email-adresse. (Jeg gætter på denne default muligvis laves om på et tidspunkt ...)

Så det skal du lukke af for. Inde i Google Calendar klikker du på tandhjulet oppe til højre, og vælger Indstillinger.


I Kalenderindstillingerne du kommer til, finder du mod bunden knappen Føj automatisk invitationer til min kalender - den retter du til Nej, vis kun invitationer jeg har svaret på.

(Du kan også vælge midterste punkt - så undgår du notifikationer, men tillader stadig at de optræder i din kalender - hvis du gerne vil bevare den mulighed.)

Bum. Det udrydder med ret stor sandsynlighed fremtidig kalenderspam. Der er dog også andre muligheder for at det kan komme:

2. Check du ikke har givet uønskede apps eller sites adgang
Det gælder sådan set for alt hvad der vedrører din Google-konto, ikke blot din kalender, at du kan være kommet til at give nogen adgang, som egentlig ikke skulle have haft. Eller at adgangen måske var fin nok, men dem du har givet adgangen til så siden er blevet hacket.

Så det kan være en god idé at gennemgå hvem og hvad der egentlig har adgang til de forskellige områder af din Google-konto.

Det gør du ved at klikke dig ind på din Google-konto, ved at vælge dropdown'en
øverst til højre, og vælge Konto.

Under din konto vælger du punktet Sikkerhed - i bunden af siden vælger du så Tilknyttede applikationer og Websites.

Hvis noget ser skummelt ud, kan du så klikke Tilbagekald Adgang.

3. Du har delt din kalender
Hvis du har delt adgangen til din kalender, kan spammen i princippet også stamme fra dem du har delt med. Hvis du har mistanke om det, må du få dem til at gå deres indstillinger i gennem. Eller stoppe med at dele kalenderen med dem.

Jeg håber det virker - tak til Amit Agarwal hvis indlæg hjalp mig til at finde første del af forklaringen

[Opdatering:] @dortetoft - hvis spørgsmål var den oprindelige årsag til jeg undersøgte fænomenet med kalenderspam - har efterfølgende også blogget om emnet - samt om hvor smart eller usmart opbygningen af vores given rettigheder til apps med videre i grunden er.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg blev forleden i et kommentarspor spurgt, om jeg vidste hvordan man dog kunne få en Engelsk->Dansk ordbog ind på sin Kindle Paperwhite, istedet for det indbyggede Oxford Dictionary.

Selv bruger jeg sjældent dictionary'et, og har det fint med at det er engelsk/engelsk. Og min umiddelbare tanke var, at det kunne man næppe, men jeg prøvede at undersøge det.

Så jeg googlede løs. Og fandt frem til måder at installere alternative (og oversættende ordbøger), problemet var at man skulle have en ordbog i et brugbart format. Og dem vrimler det ikke med i Engelsk->Dansk version - jeg kunne ihvertfald ikke finde noget brugbart.

Det måtte jeg så fortælle - at jeg ikke kunne se nogen måde.

Heldigvis vendte spørgeren selv tilbage - Ursula, hedder hun - og gav det fine svar: at oversættelser faktisk er indbygget!

Det må jeg sige var nyt for mig. Og jeg gætter på en hel del andre - og det var i hvertfald ikke lige noget som poppede op da jeg ledte efter andre løsninger. Så tak for den oplysning, som hermed gives videre.

For at oversætte et ord:

1. Markér ordet ved at longclicke det - det åbner dictionary-opslag for ordet.
2. Nedenunder opslaget er en menu - vælg More
3. I den menu der popper op, vælg Translation (!)
4. Så kommer ordet frem i oversættelse. Hvor du også kan vælge til & fra sprog.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

(Opdatering, 14:20:) Nu gør jeg noget jeg ellers aldrig gør med mine indlæg af denne type: går ud af rolle, og afslører at alt ovenstående er crap. Utter crap - ihvertfald fra indlægget når til #HOes.

Det gør jeg fordi lidt for mange har syntes, at det dog var en fin lille guide - det her som jeg syntes var så skrigende absurd og langt ude - både i sin tekniske udførsel, sin jagt på Likes som det eneste vederkvægende - og ikke mindst resultatet, det foreslåede tekstsykke herover.

Skulle det være en god idé? Men jeg kan kun konstatere, at jeg åbenbart støder på Poe's Law - med det twist, at når man gør det er folk som regel oprørte over den påståede usandhed, men her synes man det er helt fint & positivt?

Anyway, @TwomasC læste det meget rigtigt i sit svar til dejlige @hanneklintoe - som bestemt ikke syntes det var en fin lille guide, hun var derimod forarget over Like-jagten:

@hanneklintoe jeg læser det som at @leoparddrengen har drukket af natpotten og tager pis på alt der er facebook
— Thomas (@TwomasC) June 13, 2013

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Som jeg skrev den anden dag, anbefaler jeg at man tilføjer twitter cards til sit site. Her er en vejledning i at gøre det, hvis man har en Blogger-blog:

Man bruger Bloggers indbyggede mulighed for at skrive metatags i forhold til søgning - nu bruger man det bare istedet (eller også) til twitter cards.

Så det første, man skal gøre, er at slå metatags til, hvis de ikke allerede er det, og skrive en genrel beskrivelse af bloggen - den som vil komme på et twitterguide, hvis der bar er link til bloggen selv, ikke til et indlæg.

I Kontrolpanelet går du ind i Indstillinger og derunder i Søgeindstillinger. Her ser du som øverste punkt Metatags. Klik Ja til at tilføje søgebeskrivelsen, og skriv din generelle beskrivelse, og Gem Ændringer.

Nu kommer så det mere hardcore, hvor du skal rette i din blogs skabelon. Jeg har tidligere skrevet hvordan du henter din skabelon - gør det, så du har den som back-up. Og hvis du er helt blank på det næste - så skal du nok lade være med at forsøge dig, og søge hjælp til det ...

Men du skal indsætte nedenstående i <header>-sektionen af din blog - jeg vil foreslå du lægger det ind umiddelbart der hvor du finder
   <b:skin><![CDATA[
det skulle være til at finde.

Husk at rette @Leoparddrengen til dit eget twitternavn!

<!-- twitter cards -->
    <meta content='summary' name='twitter:card'/>
    <meta content='@Leoparddrengen' name='twitter:creator'/>
    <b:if cond='data:blog.pageType == &quot;item&quot;'>
        <meta expr:content='data:blog.url' name='twitter:url'/>
        <meta expr:content='data:blog.pageName' name='twitter:title'/>
    <b:else/>
        <meta expr:content='data:blog.homepageUrl' name='twitter:url'/>
        <meta expr:content='data:blog.title' name='twitter:title'/>
    </b:if>
    <meta expr:content='data:blog.metaDescription' name='twitter:description'/>

Hvis du gerne vil have dine søgebskrivelser til også at fungere overfor søgemaskiner (det vil jeg anbefale) kan du også tilføje denne linie:

    <meta expr:content='data:blog.metaDescription' name='description'/>

De første linier gør det, at de fortæller Twitter at det her er et resumé for en side, og at dit twitternavn skal stå som creator. De næste giver url på siden, og overskriften (i to versioner her, for om der er tale om et indlæg, eller link til bloggens forside). Find de tekniske forklaringer og yderligere oplysning på twitters dokumentation for twitter cards.

Den sidste linie angiver den egentlige beskrivelse for siden.

Som er den næste ting - du har givet en generel beskrivelse for bloggen, men du vil jo også have en for det enkelte indlæg - det er hele humlen.

Og den skriver du inde i editoren, for det enkelte indlæg, hvor der ude i højreside er et punkt som hedder Søgebeskrivelse - like this:


Det skal du så huske at skrive ved alle dine blogindlæg for fremtiden! Du kan også gå tilbage og rette dine tidligere indlæg, så de har en søgebeskrivelse, men om det er noget du gider, vil jeg lade være op til dig.

Opret nu et indlæg, og check at resultatet ser fornuftigt ud - det gør du ved at kigge på siden i din browser, brug funktionen til Vis kildetekst, og find twitter cards-delen. Det skal meget gerne stå de rigtige værdier i felterne. Check også på samme måde at bloggens forside ser rigtig ud, med den generelle beskrivelse.

Nu kan du så teste om det rent faktisk også fungerer i twitters øjne, ved at teste siden og forsiden med deres preview tool. Log ind, og angiv url'en på indlægget du har lavet - og se om det ser fornuftigt ud.

Det sidste skridt er så at ansøge twitter om at være med i twitter cards via denne formular, det tager 1-2 uger at få svar, er min erfaring. [Opdatering:] Det har så ændret sig, sites plejer nu at blive godkendt inden for et døgn, ofte efter få timer.

Pøj-pøj med det!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Der er forbløffende få danske sites, der har fundet ud af at bruge twitter cards. Det hænger jo nok til dels sammen med at vi stadig er et tilbagestående land hvad angår twitter, men da det samtidigt virker ret tydeligt, at gennembruddet kommer snart, så er det et punkt hvor jeg vil anbefale danske forretninger at få fingeren ud.

Ikke mindst de danske mediehuse - jeg finder det helt for eksempel helt absurd, at ingen af de tre store morgenaviser benytter sig af twitter cards endnu.

Og hvad er de så, disse twitter cards? Jo, de er et lille resumé af indholdet af en side. Således at når nogen linker til siden på twitter, vises resuméet der - se for eksempel under dette tweet, som er et link til mit foregående indlæg:

Ny blogpost: Fuck jer, Oracle bit.ly/10GH2RQ
— Leoparddrengen (@Leoparddrengen) March 12, 2013

Ved nogle tweets er det selvforklarende cirka hvad et link peger på, men andre er mere kryptiske. Som for eksempel: "Har I set det her? bit.ly/jHuhje". Når man har med en fyldt timeline at gøre, er man nødt til at veje hvert link, om det er et man vil bruge tid på - og der kan en teaser tekst altså være nyttig. Både for sitet, som på den måde - måske - kan overtale flere til at klikke ind, og for læseren, som har bedre mulighed for at vurdere på forhånd.

Det burde ikke være nogen overraskelse for nogen, at teaser kan være en god ting - de fleste bruger dem i en eller anden for på deres egne sites. Twitter cards er en måde at bringe dem over på twitter.

Nogle blogsystemer (som f. eks vistnok blogs på WordPress.com) har det allerede automatisk, men for de fleste kræver det en anelse programmering - man skal lægge sine teasers ind i nogle html meta-tags rettet mod twitter på siden.

Så kan man tilgengæld også tilføje oplysninger om skribentens og sitets twitterkonto, og lægge medier ind, med videre. Eller bare holde det helt jordnært med en skreven teaser. Den tekniske del kan man læse mere om på af twitter cards har twitter dokumenteret her. Jeg skriver nok en af dagene en guide til hvordan man enekelt lægger det ind i sin blogger blog. [Opdateret 15/3:] Guide til at komme twitter cards på Blogger-blog nu skrevet.

Den eneste hurdle er at man (indtil videre) skal ansøge twitter om at deltage. Min erfaring siger mig, at det tager ca 10 dage at få et site godkendt.

Jeg håber denne lille opfordring kan få flere til at bruge det i Danmark. For jeg synes altså det er meget rart med det preview på twitter.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

JyllandsPosten er ude med en gang hyklerisk sensationsjournalistik i dag, som skæmmes af at de ikke aner hvad de taler om - i virkeligheden kan det godt være de har en historie, men det er ærligt talt ikke til at afgøre midt i al uvidenheden.

Da hovedproblemet er, at de ikke aner hvad en cookie er, eller ihvertfald fordrejer det, vil jeg her prøve at forklare kort hvad de meget omtalte cookies går ud på, så de fleste forhåbentligt kan forstå det.

Mange har dog prøvet før mig, og det lader ikke til at virke, så jeg har egentligt ingen illusioner om at alle nu vil kunne forstå det, eller huske det. Men så føler jeg da i det mindste jeg har gjort mit.

Cookies er ikke et program eller en virus
Det er ellers JPs påstand. Men en cookie er helt kort fortalt en lille stump data - that's it. Det er ikke mere et program end for eksempel dit CPR-nr.

Hvis jeg ser 'cookie' beskrevet som 'et lille program' én gang mere idag tror jeg mit hovede eksploderer. Så dette er muligvis sidste tweet.
— Leoparddrengen (@Leoparddrengen) November 20, 2012

Okay - en stump data - hvad vil det sige?
I begtyndelsen af WWW, når du var på nettet med din browser, var hvert opslag - det vil sige hvergang du hentede en side, et billede, med mere - helt friskt og jomfrueligt. Du havde en adresse, den slog du op, og du fik nogle data tilbage. Du kunne måske have en fornemmelse af et forløb som du bevægede dig gennem sider, men det havde kun at gøre med den måde html'en ledte dig frem.

Hvis data skulle videre gennem et forløb af sider var det nærmest umuligt, ihvertfald ganske kompliceret, og data skulle sendes frem og tilbage rigtigt mange gange, for at de kunne nå frem til slutsiden. Dette nærmest umuligtgjorde for eksempel at lave butikker på nettet.

Men så opfandt man cookien - som er en lille datastump, som en server kan bede om bliver lagt i browseren, og som gensendes usynligt for brugeren hvergang browseren taler med serveren (eller en anden server på samme domæne).

Dette muliggjorde at man kunne opsamle data over flere sider enkelt, og uden båndbredden blev overbelastet - og gjorde en masse praktisk muligt, som ikke før havde været det. For eksempel sites med logins (som før havde krævet bestemte hardware opsætninger hvor brugeren skulle være kendt som bruger af serveren) og webshops.

Endnu bedre blev det, da man fandt ud af man blot kunne sende en lille stump kode, som identificerede den enkelte bruger, og så holde data for den bruger lokalt på sereveren - så kunne man opsamle mere data, og båndbredden blev slet ikke generet.

Så uden cookies ville WWW slet ikke kunne fungere, som vi forventer det gør i dag - det var simpelthen et kvantespring fremad.

Det betyder ikke man ikke skal være opmærksom på dem. Men hvis jeg skulle sammenligne dem med noget, er det bakterier. Man ser og opdager dem ikke - nogle er godgørende, langt de fleste er harmløse - og enkelte er virkeligt skadelige.

Men at sige at alle cookies er af det onde er hul i hovedet.

Grundliggende findes der 3 typer cookies - så jeg skriver nedenunder om 4 typer, for naturligvis er der forvirring.

Session cookies
Cookies kan lagres i browseren med en levetid, men de kan også stå til kun at være der indtil browseren lukkes - dette er de mest fredelige, og kan bruges til at holde styr på en såkald session, det vil sige et enkelt møde med en server. Det kan for eksempel være et login (så huskes hvem du er logget ind som), opsamling af varer (din indkøbskurv), opsamling af statistik - hvilke sider du besøger.

Det er svært at finde noget slemt at sige om session cookies.

Site cookies
Dette er cookies som lagres i længere tid, og som identificerer dig som tilbagevendende bruger. De er for eksempel nødvendige, hvis du vil have et website til at huske dig, så du ikke skal loge ind hver gang. Og hvis du afbrød en handel, men din indkøbskurv stadig har de varer du kiggede på sidst du var på besøg - så er der også brugt en cookie til det.

Ligeledes bruges de til alskens statistik for tilbagevendende brugere. Og meget andet - men det er eksempler på typisk brug.

Igen - svært egentligt at sige noget negativt om denne type cookies - men nettet kan godt fungere uden dem, meget vil dog være mere besværligt.

Third party cookies
Her er det så at det begynder at blive slemt og overvågningen begynder.

I princippet sendes cookies kun tilbage til det site/domæne der har udleveret dem. Men når du er inde på en webside, så kan der henvises til resourcer alle mulige andre steder fra, som ikke er på det domæne du tror du er inde på - altså det som står i adresselinien.

Det kan være bannereklamer, usynlige billeder, Facebook like-knapper og meget andet - og hver gang du er inde og hente sådan en resource, sendes cookies også med til dette sted, hvis de tidligere har sat en.

Det gør det muligt at følge din færden rundt på nettet og holde øje med dine vaner. Det kan så gøres mere eller mindre uetisk, og her har alle nok varierende grænser for hvad der ok, og hvornår det er krænkelse.

Personligt har jeg det ikke så slemt med anonym opsamling af klikmønstre og den slags, men når man begynder at kæde disse oplysninger sammen med en kendt identitet er min grænse ved at være overtrådt.

Nettet kunne sagtens leve uden third party cookies - men mange marketingfolk ville blive rigtigt kede af det, og der er nok nogle sites der ville skulle tænke i nye forretningsstrategier, hvis de overhovedet ville kunne overleve.

Flash cookies
Dette er egentligt slet ikke cookies, og hedder i virkeligheden Local shared objects. De bruges af flash - det her værktøj som har været brugt til at lave interaktive animationer / videoafspillere / spil, som nu er på vej ud - meget på samme måde som cookies, og kaldes derfor flash cookies.

Men det er et dårligt navn, for disse cookies overholder slet ikke de samme love som rigtige cookies - de kan indeholde meget mere data i selve objektet, de er ikke afgrænset til en enkelt browser, og du kan ikke være sikker på hvor de havner. Og når du sletter cookies skal du ikke regne med at dine flash cookies slettes ved samme lejlighed.

Så de er noget smat.

EU-direktivet
Så er der kommet det her EU direktiv, som skulle tage sig af cookies og vores privatliv. Oprindeligt sikkert en fin tanke, men resultatet er tåbeligt, i det de er faldet i den modsatte grøft, at alle cookies skal accepteres på en eller anden måde af brugeren. Det er omsonst, da 99% af alle sites bruger cookies i en eller anden form, og det ikke siger noget som helst om, hvorvidt ens privatliv er i fare.

Så det er blot blevet til en generende faktor, hvor man hurtigst muligt klikker "gå væk" til de sites, der rent faktisk laver en popup-info om det, som de skal. De kunne ligesågodt kræve, at man blev advaret om, at man er på internettet, når man går ind på et site.

Og de dele som kan være et problem - de kan så køre fint videre, fordi man jo har accepteret de cookies som er nødvendige.

Et par afsluttende småting
Cookies opbevares per bruger - så hvis du har flere logins på en PC, er der forskellige cookies for hvert login.

Cookies kan slettes - det kan du bede browseren om at gøre. Men vær altså opmærksom på, at flash cookies ikke nødvendigvis ryger ved samme lejlighed.

Man kan også sætte forskellige browserindstillinger og bruge "porn mode" for at undgå at cookies gemmes / undgå third party cookies.

Og man kan finde forskellige programmer, der blokerer for uønskede cookies. (Og @TwomasC har på G+ nævnt dette Collusion plugin til Chrome som viser hvad der er aktuelt er af 3rd party cookies).

Wikipedia om cookies og flash cookies.

For at runde helt af
Det giver altså ikke mening at tale om, om cookies er gode eller onde - det kommer helt an på hvordan de anvendes.

Tilsyneladende har Radikale i dette tilfælde brugt third party cookies - men om de har lavet decideret grisefy er ikke rigtigt til at afgøre. De har ihvertfald næppe lavet mere grisefy end der bruges i alle mulige andre marketingkampagner; men når det handler om politik er det muligvis lidt mere følsomt.

Det eneste der er helt sikkert er at JyllandsPosten fik skrevet en forfærdelig masse vrøvl. Og Ritzau og derefter alle mulige andre lykkeligt kolporterede det videre.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Mange ved vist ikke dette, selv tog det mig også nogle måneder at lære, men det er faktisk muligt at se sidetal på en Kindle - så man ikke kun har procenterne at holde sig til.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Med den seneste udrulning af apps, har twitter indført noget som før kun var tilgængeligt for udvalgte partnere - header photo kalder de det.

Som er et billede, der kommer til at stå over ens feed, når folk kigger på ens profil via twitter på nettet - se for eksempel @Leoparddrengen. Jeg har lavet mit som leopardbaggrund, Med "Leoparddrengen" skrevet henover, der så glider over i en mørk bund.

Det nye, fancy, er så, at den også bliver vist på ens profil når man ser den i enten Twitter for Android eller i Twitter for iPhone/iPad. Og at det er blevet tilgængeligt for alle at få en. (Hvis man ikke har en vises bare en mørk baggrund).

Det er ganske enkelt at få sådan en: lav et billede (selvom det hedder photo behøver det på ingen måde være et fotografi) i minimum 1200x600 pixels (jeg ville nok gøre det præcist den størrelse), max 5mb.

Da der skal stå tekst henover i den nederste del af billedet, og denne tekst er hvid, ville jeg sørge for at holde  den nederste halvdel relativt mørk.

Og så er det ellers bare at gå ind og redigere din twitter-profil, gå i Design, ned i Customize Your Own, og der Change Header hvor du uploader dit billede.

Check resultatet ved at se dig selv på web og app (giv det evt lige et par minutter efter upload, tror der kan gå lidt tid før det er slået igennem alle steder) - og hvis det ser godt ud er det det. Ellers må du redigere billede og uploade igen.

Og det er sådan set det hele. Den officielle hjælp finder du her.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Det havde jeg ihvertfald - ingen lyd fra YouTube eller OL-streams.

En søgning ledte mig til denne tråd - den er ret lang, men essensen er, at Adobe tilsyneladende har lavet en bommert i seneste opgradering af Flash. Og da Chrome af sig selv opdaterer Flash er det sandsynligvis det der er sket. Derfor kan du stadig have lyd i andre browsere, da de ikke automatisk opdateres. (Og jeg vil altså råde til ikke at opdatere før Adobe har fundet en løsning.)

At finde en måde at omgå denne seneste, dårlige, Flash krævede noget gravearbejde i tråden, men jeg fandt et tip som virkede. Så jeg bringer det lige her, da det var svært at finde, men credit bør egentligt gå til Kory A.

Gå til chrome://plugins (altså skriv det i adresselinien)
Klik på +Details i øverste højre hjørne.
Kig på Flash-filerne:
- den ene er version 11.3.31.222, andre to er version 11,3,300,268
- Disable/deaktiver den med version 11.3.31.222
Genindlæs indholdet som ikke virkede - forhåbentligt virker det nu!

Det var så lidt :)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Guiden er flyttet. Her finder du twitterguidens kapitel om twitter-lister.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Twitterguiden er flyttet - her finder du kapitlet om samtaler og DMs på twitter.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg havde lige købt et par ældre spil på Origin, og opdagede så at det ene, Dead Space, viste 2 muse-markører. 
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Twitterguiden er flyttet - her finder du kapitlet i twitterguiden om feeds, journalister og politikere på twitter.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Twitterguiden er flyttet - her finder du twitterguide-kapitlet om hacking og phishing.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Twitterguiden er flyttet - her finder du kapitlet i twitterguiden om at vælge sprog på twitter.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Twitterguiden er flyttet - her finder du twitterguidens kapitel om spam og blokering.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Twitterguiden er flyttet - her finder du twitterguidens kapitel om hashtags (#) på twitter.

Læs i stedet her hvis du leder efter vejledning i brug af hashtags på Facebook.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.