Jeg var i dag, ret meget ved et tilfælde inde på Coolshop. Et sted hvor jeg engang handlede de fleste af mine spil, men det er nu stort set overtaget af Steam /Origin / GOG. Men jeg var altså ret glad for dem engang.
I dag da jeg var derinde, faldt mine øjne så på Sid Meier's Civilization: Beyond Earth, som udkommer om et par dage. Og den skal nok blive købt, en moderne udgave af Alpha Centauri — dog bliver det altså nok fra Steam den bliver købt.
Men nu jeg var derinde måtte jeg jo lige se hvad de skrev. Og så var det mine øjne faldt på dette:
Og hvad ind i Helvede er nu det? Er Civilization nu pludselig kun for mænd? Og hvem siger og bestemmer det?!
Åbenbart er Coolshop begyndt på (jeg er ret sikker på de ikke altid har gjort det — det ville jeg have bemærket) at kønsmarkere deres spil. Således at de enten kan være til mænd, kvinder eller begge dele.
Udfra hvad jeg lige har kunne se, er det ret inkonsekvent gennemført, og det er egentligt altid noget. Men hvorfor overhovedet gøre det? Hvorfor så meget som have tanker om at et spil henvender sig til det ene køn, og et andet henvender sig til et andet. Hvorfor sætte spil & køn i bås, som at Sims må være for piger, og Civ er for drenge?!
Eller for den sags skyld My Little Pony eller Shoot Up All The Motherfuckas. (Sidsnævnte er vist min opfindelse.)
Jeg ved godt, at Coolshop garanteret vil sige at det er en service, og at den er tænkt til bedsteforældrene som skal købe et spil deres barnebarn, og ikke aner noget om spil. Men der er det sgu heller ikke OK, efter min mening. Det kan være relevant at søge på genre, alder og meget andet, men at give tilbuddet om at søge på køn er ikke en service, det er en disservice.
Ikke mindst taget i betragtning af den absurde, misogyne trend, der desværre er blandt nogle idiotiske gamers kulminerende med udviklingen i den såkaldte GamerGate på det seneste — der er bestemt ikke brug for yderligere der siger hvad der er rigtigt eller forkert kønsmæssigt i forhold til spil.
Så, Coolshop, jeg vil virkeligt opfordre jer til at droppe den mærkning og søgemulighed. Den er skadelig for samfundet, jeres kunder, for spillemiljøet, for vores måde at tænke på — og jeg er faktisk ret sikker på den også vil være skadelig for jer, for heldigvis tror jeg rigtigt mange er så fornuftige, at de vil finde et andet sted at handle, hvis de bemærker det.
Så skal vi ikke sige det er sidste gang Civilization: Beyond Earth ikke er for kvinder, og Sims 4 ikke er for mænd?
Det var lidt tilfældigt jeg stødte på det, for ganske vist har det fået fremragende anmeldelser, men det er alligevel lidt overset og ihvertfald ikke vanvittigt omtalt - hvilket nok skyldes genren. Som vel nærmest er en Eventyrfortælling - uden ord ganske vist - som lægger sig et sted mellem Brødrene Løvehjerte og Brødrene Grimm. Med mindelser om Limbo, selvom det grafiske udtryk er helt anderledes.
Historien starter med at de to brødre - som allerede har mistet deres mor - finder deres far syg, døende. For at redde ham er de nødt til at skaffe noget medicin - hvad & hvordan fremstår ikke helt klart (eller også var jeg tungnem), hvilket irriterede mig lidt, men de får et kort som de kan bruge til at spørge om vej.
Og så går det ellers afsted, over stok & sten og over land, by & bakketop. Og en hel del mere. Til at starte med er der lyst og solrigt, og stemningen er munter. Men sådan bliver det ikke ved med at være ...!
Spillet er uden ord, eller rettere, sproget de taler i denne verden er ikke et vi kender. Men meningen går nu klart nok igennem, og virker måske stærkere emotionelt netop af den grund. Hvilket spillet/historien gør - det lidt naivistiske udtryk slår ret hårdt, når man når til slutningen, hvor historien forløses - det er ikke så tit spil ligefrem giver mig tårer i øjnene, men det fik jeg her.
Selve spillet er en form for puzzle, hvor man skal løse små opgaver for at komme videre. De to brødre må hjælpe hinanden - den store er stærkest, mens lillebroren kan komme ind flest steder.
Og det er her spillets virkelige udfordring ligger - det er ikke fordi de forskellige opgaver er så vildt komplicerede, men de to brødre skal styres samtidigt, en med hver hånd. Så man for virkeligt trænet sin multitasking af fingrene.
Man får også en advarsel når man starter spillet på PC, at det er designet til at blive spillet med Controller. Men den billige jeg engang har købt fungerede ikke sammen med spillet, så jeg brugte tastatur. Og det kan man altså også sagtens. Eller - sagtens og sagtens - det er en ekstra udfordring, men det må det nu også være på controller.
Styringen af spillet har så stor en rolle, at en del af historien faktisk ender med at blive fortalt gennem denne styring - en ret genial detalje.
Det tog mig ca 4 timer at spille spillet igennem - udover jeg så kunne se på achievements, at der var en del mini-puzzles jeg ikke havde taget mig af. De er så heller ikke særligt relevante for den bærende historie, som er helt liniær. Og 4 timer syntes jeg var ganske passende.
Jeg må virkeligt anbefale spillet, hvis man har mod på at prøve noget lidt andet, genremæssigt - som på sin vis føles meget retro, i stil med tidlige Adventure-spil, men meget fint udført. Og hvis man har mod på at få sin motorik udfordret - og trænet - ikke mindst.
Dette indlæg er ikke helt hvad den giver sig ud for. For det kan diskuteres om der er tale om et spil. Eller kan det?
Det kan også diskuteres om det er en en anbefaling. Og dog. For jeg kunne nu godt lide det her som ikke rigtigt er et spil, The Stanley Parable, som jeg i nat købte på Steam.
Og anbefaler det derfor. Måske. Men jeg er ikke sikker på jeg synes spillet (eller hvad det nu er) indeholder nok til at berettige prisen på ca 10€ jeg gav for det. Men jeg er så heller ikke helt sikker på at have fundet alle krinkelkroge endnu. Faktisk er jeg ikke sikker på nogetsomhelst.
Men altså, spillet som ikke er et spil, men snarere end interaktiv fortælling som ikke er en fortælling og måske heller ikke interaktiv er ret underholdende. Hvis man kan lide Douglas Adam eller Monty Python. Måske især Brazil.
Og filosofisk er det. Eller måske er det det ikke, det lader bare som om.
Man kan ikke sige så meget om det. Andet end man spiller Stanley. Og han arbejder på et kontor. Måske. Og der er en fortæller. Måske. Og det mindede mig lidt om nogle adventurespil fra 80'erne. Bortset fra at det var anderledes.
Der er også en gratis demo man kan spille, hvis man vil vide hvordan spillet er. Eller hvordan det ikke er. Men der er ihvertfald også en fortæller i den. Måske. Den kan jeg anbefale. Omtrent helhjertet.
I ren trods over det ret lave debatniveau, fra de computerspilsforskrækkede som i den forgangne uge, på basis af ham den gale nordmand, prøvede at skabe skræk om voldelige computerspil - en debat der mest af alt mindede mig om, da vi rollespillere blev udlagt som voldelige psykopater i et Jørgen Poulsen indslag i TV-Avisen i 80'erne - bringer jeg her en reklame for det kommende Medal og Honor Warfighter spil.
Det er ikke en spiltype jeg selv dyrker, men må da sige at det ser lækkert ud, hvis man nu var til den slags. Med masser af blod og detaljer, som man sikkert kan træne sig til alt muligt frygteligt med. Hvis man altså er gal nok i forvejen.
Disclaimer: Jeg bliver både betalt (et meget beskedent beløb) hvis du klikker for at se filmen, og jeg har aktier i EA. Så det...
Firaxis meddelte i dag at de laver er et remake af den klassike spil-serie X-Com, som skulle komme til efteråret. Det lyder ganske interessant, for det var faktisk ikke dumme spil. Det første spil UFO: Enemy Unknown har jeg brugt virkelig mange timer med midt i 90'erne.
Og så opdagede jeg på grund af det, at de gamle spil er på Steam, i en version så de kører under moderne Windows, men ellers helt sig selv. Normalt koster de €5 pr stk, eller €15 for hele pakken - men netop i dag er der 66% rabat - så jeg købte hele pakken for €5, det kunne jeg ikke stå for. Synes også ungerne skal se det.
Så har man lyst til en tur ned af memory lane, akkompagneret af SoundBlaster kompatibel lyd, så kan det altså anbefales.
Jeg gav (på vegne af min mor) den ældste computerrollespillet Skyrim i fødselsdagsgave (det fulde navn er egentligt The Elder Scrolls V: Skyrim...).
Og det har han så været ret opslugt af siden. Han har også prøvet at lokke mig til det - men jeg var skeptisk. Det er et første-persons spil, og det har aldrig været min kop te. Men for en uges tid siden fik han mig alligevel overtalt til at lave en character, og jeg spillede en smule.
Jeg var ikke solgt - det der første-persons hejs var ikke mig. Men jeg kunne da godt se at det kunne være interessant, og rollespilsdelen ville jeg ihvertfald gerne udforske lidt mere. Så jeg lovede at give det en chance.
Screenshot fra hvor jeg, Whizz, er, netop nu - på vej til næste eventyr!
Det har jeg så gjort de sidste par dage - og jeg er helt solgt. Mest af alt på udforskningsdelen - det er så vanvittigt flot lavet, at man bare kan gå og nyde landskaberne. Hvis vejret ellers er til det, og man ikke befinder sig midt i en snestorm.
Jeg har det sådan med det, at det minder mig om, da jeg som 11-årig stiftede bekendtskab med en Colossal Cave Adventure variant i 1980. Og pludselig opdagede en ny verden.
Rollespilsdelen / historierne er hæderlige, men når nu ikke op på niveau med BioWares bedste spil (som Baldurs Gate / Neverwinter Nights / Dragon Age) - ihvertfald ikke hvad jeg hidtil har prøvet. Men oplevelsen, stemningen, realismen - det er fedt!
Så det bruger jeg en del tid på de her dage - meget længe siden jeg på den måde er blevet suget ind i et spil. Så hvis nogen mangler en julegaveidé - eventuelt til sig selv - kan det altså anbefales, til de som er til eventyr i det fremmede.
(Jeg har endda nu bestilt et gamer-headset, så jeg kan får lyden i surround, for den perfekte stemning - og så man kan høre når man bliver angrebet bagfra. Det kan ellers være et problem i første-person, har jeg fundet ud af!)
Jeg købte fornyligt spillet Delve Deeper på Steam. Og det så ud til at blive installeret fint, men når jeg prøvede at starte det sagde det blot Forbereder start af Delve Deeper - og så skete der ikke mere.
Noget irriterende - men jeg var lige ved ikke at gøre mere ved det, da spillet ikke kostede det store. Men i dag tog jeg mig sammen til at kigge nærmere på det, og her er løsningen, hvis andre skulle støde på det samme:
Gå til Steam-folderen på din PC - højst sandsynligt er det C:\Program Files (x86)\Steam\; herunder går man i under biblioteket steamapps\common\delve deeper\redist. Her ligger der 2 filer: dotnetfx35setup.exe og xnafx31_redist.msi. Kør dem - kræver administratorrettigheder - og prøv at starte Delve Deeper igen.
Det danske spil LIMBO har været meget omtalt, ikke mindst på grund af sin meget specielle gråtonede grafik - og jeg har længe gerne ville prøve det. Desværre var det kun til at få til XBox, og når man nu ikke har sådan en var det jo svært. Og intet tydede på at det ville komme til PC, da jeg søgte så sent som for et par måneder siden.
Men så lige pludselig opdagede jeg LIMBO på Steam i går - hvor det var til salg for ikke mere end € 10. Så det købte jeg fluks.
Og det er altså en oplevelse at spille - grafikken giver en helt speciel stemning, og der er gode puzzles i de enkelte baner. Og så masser af god, sort humor. Og så også nogle chokeffekter, som virker - fuck, det har gav nogle sæt i mig, da en kæmpeedderkop angreb...
Den største hage ved spillet er at det ikke er længere - ungerne spillede det igennem på en dag - hvor også andet blev foretaget - og når det er spillet igennem er der så ikke så meget mere. Så man skal mere se det som en film eller lignende, end et spil man kan spille igen og igen.
Men det er altså en oplevelse jeg synes man skal give sig selv - at æstetik, humor og tanke kan mødes. Og så er det da også storartet at spillet er dansk - stor cadeau til Playdead. Så hvad venter du på, køb det da. Det er ikke mange penge...
(Og nu nævnte jeg ungerne spillede det - det skal man nok lige overveje, for har de hang til mareridt kunne jeg godt forestille mig de kan få det. Der er uhyggelige edderkopper og væmmelige fælder, og døden i LIMBO er ikke pæn at se på - men ofte morsom. Jeg gav mine lov, men det er ikke sikkert dine skal.)
Da den ældste havde fødselsdag for 3 ugers tid siden, fik han blandt meget andet Civilzation 5. Officielt af min mor, men idéen og indkøbet var mit. Og selvom han bestemt blev lykkelig for det, og det var noget af det han mest ønskede sig, var det måske ikke helt uselvisk fra min side. For så kunne jeg jo også benytte det...
Jeg har nu fået spillet et helt spil igennem, og sendt et rumskib til Alpha Centauri - den traditionelle, oprindelige måde at vinde. Og føler jeg er rustet nok til at give en form for vurdering. Men en helt dybtgående analyse kan jeg ikke give, der er for meget jeg ikke har prøvet, samt at jeg spillede den igennem på for lav sværhedsgrad til at sige noget om AI'et, when the going gets tough.
Men altså: det der slog mig først, var hvor meget der var forandret i forhold til IV'eren. Det er et helt nyt spil - naturligvis bygget over samme koncept, at opbygge en civilisation fra steanalderniveau, og bringe den frem til moderne tid - og længere.
Men det at det var et nyt spil, burde måske ikke overraske mig - i alle de inkarnationer jeg har prøvet (og det er dem alle, bortset fra III'eren) har skiftet i forhold til tidligere været massivt. Der har virkelig aldrig været tale om opgraderinger.
Af helt basale forandringer i V'eren kan nævnes, at kortet nu er baseret på hexagoner (hvorfor jeg konsekvent spiller med grid på, ellers kan det godt være lidt svært at overskue hvor felterne går). Og at det traditionelle kors, der viste hvilke felter en by kunne udnytte, er væk. De kan nu sprede sig meget længere, men selvfølgelig ikke bruge felter udnyttet af en anden by.
Og de kulturelle grænser er en del mere formbare - man kan købe felter, som man lægger til sine grænser, istedet for at vente på at ens kultur spreder sig. Felterne koster så mere, des længere de er fra en by.
Men den helt store forskel er, hvordan man kan bruge sine hære. I IV'eren handlede det grundlæggende om at opbygge nogle gode store stakke, af assorterede enheder, og være forberedt på at man mistede en del enheder ved angreb.
I V'eren er der ingen stakke! Der kan kun være en kampenhed (og en civil) i hvert felt! Hvilket gør at man skal se kampene på en ganske anden, og - synes jeg - mere taktisk interessant måde. Enheder med ranged weapons - fra bueskytter til artilleri - kan så angribe fjender flere felter væk; men skal helst have en nærkampsenhed til at beskytte sig fra at komme i nærkamp.
Og byer har et indbygget forsvar - væk er den tid, hvor man sendte en enhed på togt, og der så pludseligt kom en uset barbar til hest, og to ens hovedstad. Eller noget. Som hurtigt kunne gøre at man mistede lysten til at spille videre. Det forsvar kan så forstærkes en del, hvis man sætter en enhed som garnison, men man føler sig ikke tvunget til at have en der konstant.
Et nyt koncept er Social Policies. Som sådan set er en modificering af tidligere tiders civics. Men disse policies køber man, efterhånden som man får mere kultur, og har stor betydning for hvordan ens civilisation udvikler sig - ihvertfald hvordan den udvikler sig mest effektivt. Man kan specialisere sig mere eller mindre i forskellige områder - og man kan sågar vinde spillet, ved at få nok af dem - det er den nye kulturelle sejr.
Ellers er spillet på en del områder blevet simplificeret og mere overskueligt. Væk er hele religionsdelen, som der ellers var gjort meget ud af i IV'eren. Og jeg kan ikke lade være at føle, at der er ting man savner. Men sådan må det jo være, når der er tale om et helt nyt spil, med anderledes fokus.
Er det så bedre eller dårligere end tidligere udgaver? Tja, bom. Noget af det fantastiske ved Civ serien, er at hvert enkelt spil har været fremragende. Og stadig har været det efter der kom et nyt nummer. Jeg kan stadig indimellem savne at spille det oprindelige, til DOS. Ikke mindst fordi et spil gik så hurtigt, dengang.
Det her, Civ 5, er et fantastisk spil. Men Civ 4 er også stadig et fantastisk spil, og kan sagtens spilles endnu. Jeg vil dog nok komme til at spille Civ 5 mest, ihvertfald i øjeblikket, da der stadig er meget at udforske.
Men et område, hvor jeg syntes IV'eren gjorde det bedre, var Wonders - hvor man så dem blive opbygget. Man føler det ikke så fantastisk at få et Wonder nu - og de virker heller ikke helt så seje, i det hele taget. Det synes jeg er lidt synd (men muligvis godt for spilbalancen).
Der er lagt op til, at der kan laves mods - modificeringer - som kan lægges på nettet, centralt. Og hentes. Det er en del jeg ikke har kigget på endnu, men jeg går udfra der kommer mange, og sikkert nye civilisationer man kan spille, med nye ledere. Og meget andet.
Rent teknisk har jeg haft et par problemer med det - engang var jeg ude i Windows, og da jeg kom tilbage i spillet var musen helt ude af sync; min søn har haft et problem med et spil som gik ned; og så synes jeg generelt det tager utroligt lang tid at loade et spil.
Og det er lidt en anke. Men under alle omstændigheder - er man til Civ - og det er man vel?! - så er Civilzation V noget man vil nyde at udforske. Og se at der er endnu flere måder at gøre det på. Og at gøre det godt.
Og - så er der i øvrigt også en helt ny enhedstype i spillet, den sdiste og sejeste: Giant Death Robot (kræver Nuclear Fusion, såvidt jeg husker). Den er sej - man kan se den i klippet herunder - hvor man iøvrigt også kan se lidt af spillet iøvrigt, i en sen fase:
Tron Legacy har premiere i dag. Og det er en film, jeg ikke tror jeg skal se - medmindre omtalen skulle være overraskende positiv.
For jeg syntes faktisk ikke den oprindelige film var særlig god (ligesom det efterfølgende arkade videospil heller ikke var det - selvom jeg kom til at bruge alt for mange penge på det. Man kan iøvrigt finde et online spil til Tron Legacy her. Det fatter jeg ikke meget af.).
Men i betragtning af den teknologi filmen står for, synes jeg samtidig det er på sin plads med en form for hyldest - det var dengang i 1982 et banebrydende forsøg, at lave en film hvor stort set alt, undtagen de medvirkendes ansigter - var skabt på computer. Lidt synd historien ikke var bedre.
Anyway - her er den oprindelige trailer til filmen - det kan da være ganske pudsigt at gense den nu.
Lad mig præsentere - med stolthed - det jeg har arbejdet lidt kreativt på de seneste dage: Ægtefællesammenføringsspillet.
Et brætspil hvor det handler om, at prøve at komme til at bo i Danmark med sin danske ægtefælle - og om de problemer det kan give. Klar dig forbi Peter Skaarup, Birthe Rønn Hornbech, Naser Khader, Karsten Lauritzen og Per Ørum Jørgensen - med held, udholdenhed og hjælp fra Sverige. Men bered dig på, at du kan have nået en vis alder, før du når til landet med Mælk & Honning, Danmark.
Det er foreløbig version 1.0 af spillet - muligvis har jeg været lidt hurtig med nogle ting, det må så rettes op i kommende version - jeg ville gerne have det ud af døren, især mens emnet er varmt.
Skriv endeligt forslag til rettelser / forbedringer som kommentarer her!
Reglerne kan læses herunder, og iøvrigt downloades på Leoparddrengen.dk.
Jeg har aldrig spillet Assasin's Creed, men ud fra hvad jeg har læst har jeg en idé om at det skulle være ganske godt. Så - når der nu kommer en 3'er - Brotherhood - kunne det da godt være man skulle overveje at hoppe på vognen. Så kan man også få en lille rejse tilbage til Rom, ser det ud til. Det tror jeg faktisk jeg vil.
Udkommer 18. november.
(betalt reklame, men jeg mener altså hvad jeg siger)
Jeg har siddet en del af aftenen og undret mig over nogle pibende/fløjtende lyde som indimellem dukkede op.
Og jeg har spekuleret på, om jeg har haft noget siddende næsen, som har givet mig en dårlig vejrtrækning, uden jeg rigtigt har kunnet mærke det - og har af samme grund gået hårdt til mine næsebor i forskellige former for forsøg på udrensninger.
Og har troet at naboerne har fået undulat eller kanariefugl. En tanke som har irriteret mig grænseløst. Og er der iøvrigt ikke noget med at sådan nogle fugle skal sove om natten - så hvorfor bliver den ved at larme?!
Fik så opklaret det for lidt siden - da jeg blev bekymret for at det var noget i min monitor der kom med lydende, og jeg et kort øjeblik troede at den var ved at bryde sammen.
For det kommer jo - ganske dæmpet - fra højtalerne. Det er åbenbart en (meget diskret) ambient baggrund til et eller andet @^!#¤& spil en af ungerne har haft kørende. Som ikke kan finde ud af at lukke ordentligt ned for lyden når det ryger i baggrunden.
Jeg kan godt føle mig lidt dum over at være blevet snydt på den måde. Især da jeg svagt erindrer at det vist ikke er første gang.
Smukt vejr, har været programmerings-produktiv på en glædelig og fornøjelig måde, børn har været glade - ikke mindst da jeg præsenterede dem for Toy Story 3 spillet, som ankom med posten i dag, og som de har været umådeligt glade for.
Jeg tror faktisk ikke jeg kan finde en finger at sætte på dagen - selv ikke hvis jeg kigger grundigt efter. Der må være noget galt?!
Er et par gange inde for det sidste døgn blevet mindet om spillet Wing Commander (+ efterfølgere).
Jeg tror det, sammen med Civilization, var det første spil jeg fik til min første state of the art PC i '90 (det var en 25 MHz 386 - hvor der endda udover MS-DOS var installeret det helt nye Windows 3.0).
Et rigtigt godt space skyde spil - som udover det ret fantastiske gameplay også havde en del rollespil i sig; man kunne tale med de andre piloter på moderskibet Galatea, og man kunne blive mere eller mindre populær hos dem - hvilket så siden ville vise sig i kamp med fjenden - de tiger-lignende Kilrathi.
I Wing Commander II blev konceptet udviklet, så der nu var animerede filmsekvenser, som naturligvis blev afspillet efter ens valg af konversation.
Og det blev så fuldendt i III'eren, der såvidt jeg ved er det første PC spil som indeholdt filmsekvenser. Med Mark Hamill (Luke Skywalker) som en selv, og derudover blandt andre Malcom McDowell og John-Rhys Davies.
Optagelserne var nogle af de første, hvor en computer siden fyldte baggrunden ud - som vel nærmest er standard i dag, ikke kun indenfor science fiction.
Meget imponerende, men som jeg husker det gjorde det også handlingen lidt for stiv. Måske var det også derfor jeg ikke købte den senere IV'er. Eller måske følte jeg bare jeg havde prøvet nok.
Jeg så heller ikke den film der blev lavet over spillet - den skulle efter sigende også være rigtigt dårlig. Men er vel tilgengæld også en af de allerførste film der er lavet over et PC-spil.
En anden første gangs ting ved spillet: det går op for mig mens jeg skriver det, at jeg allerede for et lille år siden skrev et meget lignende indlæg. Det er vist ikke sket for mig før - men ser nu ingen grund til at slette de nye ord af den grund.
For jeg synes faktisk det er en vigtig serie at huske, da den har betydet så utrolig meget for teknik på mange planer - og det er lidt synd, at den vist næsten er helt glemt i dag.
I løbet af i dag (det vil sige i går) og vi fortsætter nok i morgen (det vil sige i dag) har jeg og ungerne spillet Monopoly. Som jeg stadig tænker på som Matador, for det er jo nogenlunde det samme.
Helt hyggeligt med sådan noget gammeldags familiebrætspil med terninger. Men det er lidt uhyggeligt, for den yngste vinder stort.
Han har ikke ganske meget styr på spillets taktiske sider - men han er den der er endt op med flest serier, og vi (jeg og den ældste) lander hele tiden på hans bebyggelser. Selv lander han let og elegant på Chancen og Prøv Lykken midt i vores serier, hvor han hele tiden vinder i Lotto eller får penge tilbage i skat.
Yderligere penibelt bliver det, at han har forelsket sig i den lilla farve pengesedler, og ikke vil gå af med dem - så nu har han alle 500.000 lapperne i spillet (de største sedler er 5 millioner). Og sidder og kaster dem op i luften og råber henrykt: "Jeg er rig. Jeg er meget rigere end jer. Ikk' os? Jeg er meget rigere end jer!"
Mit største håb er at de begynder at bruge min metroer - jeg har fået alle fire, men gider de lande på dem? Næh...
Og er så tilgengæld ret nervøs for, at den yngste begynder at plastre ejerlejligheder på sine grunde - han har heldigvis ikke haft lyst til mere end et par stykker ind til videre, men det kan pludseligt vende. Og han har råd til dem!
I aften har jeg fået afsat begge drenge hos min mor - til overnatning. Det er faktisk første gang de skal det (uden mig), så jeg vil ikke blive overrasket over nogle martyriske røster fra alle om hvor hårdt det har været i morgen.
Men det er udmærket - for jeg skal spille D&D for første gang i et halvt år, eller deromkring - ihvertfald noget der føles som en evighed.
Så det er altså også forklaringen på der nok ike sker så meget her, resten af dagen.
Og man skal altså ike forvente mig i byen! Men hav en god fredag aften/nat i den virkelige verden.
Jeg stiftede først kendskab til videospil på færgen til Oslo, da har jeg været 6 år gammel. Det har været "tv-tennis" hvor en kugle røg frem og tilbage over skærmen, og man skulle stoppe den før den røg over baglinien.
Og siden har det været Space Invaders, et cowboy skydespil, et tank spil, og så var der vist også et med at køre rundt med nogle biler på en meget lille bane, og undgå olien på vejene.
Jeg og min bror fik så siden en spillekonsol, hvor man på eget fjernsyn kunne spille TV-tennis + 3 andre spil (aller varianter af det samme).
Men spilleriet på datidens arcade spil tog først rigtigt fart, da jeg og min evige ven, opdagede at der var kommet spillemaskiner på den lokale kinagrill: Pacman og Galaxian. Og jeg husker hvordan jeg fik vabler på indersiden af langemand, efter for langvarig og belastende kontakt med joysticket.
Det blev starten på nogle år med et vanvittigt højt forbrug af en-kroner, hvor vi rendte rundt på områdets kinagriller - spillemaskinerne afgjorde hvilke der var hotte - og proppede penge i. Gog-ror-i-lol-lol var vores kode på røversprog, om hvad vi skulle tilbringe aftenen med.
Vores store drøm dengang - den totale uopnåelige utopi - var at have vores egen maskinpark, så man kunne spille hvad man ville så tit man ville.
Efterhånden blev vi jo så ældre, fik andre interesser. Og PC-spillene kom, med deres længere fokus end de par minutter man kunne opnå med 2 kroner på de gamle maskiner. Så interessen for betalingsmaskinerne gik fløjten, og i dag kan jeg kun ryste på hovedet over de enorme monstrummer der står i kælderen under Palads.
Tilgengæld er den gamle utopiske drøm jo allerede for nogle år siden blevet til virkelighed, med MAME: Multiple Arcade Machine Emulator. Som er et program som kan emulere de gamle maskiner.
Man skal så også hente ROMs for de spil man ønsker at spille - og det er naturligvis ulovligt at spille sådan en ROM, medmindre man også ejer en spillemaskine med spillet, eller på anden måde har en licens til det (nogle er faktisk givet fri).
Når man så har sin MAME og sine ROMs kan man ellers spille løs - jeg vil dog anbefale at man anskaffet et joystick, helst et som kan minde om de gamle - et game pad kan anbefales.
Hvis man så også fyrer op under frituren, og får nogle til at stå og heppe omkring en, kan illusionen af kinagrill årgang 1982 næsten gøres perfekt.
Jeg må så sige, at jeg faktisk ikke gider spille det så meget nu. Jeg er mere til de spil med bredere fokus - såsom Dragon Age: Origins eller Civilization. Men det er sjovt at genopleve - og det er sjovt lige pludselig at komme i tanker om et obskurt spil, som man måske prøvede på en endnu mere obskur grill i Dragør, og så ikke siden fik spillet, men altid havde lyst til at prøve mere.
Og så er det faktisk også ret sjovt at vise til drengene - og de gode spil holder altså endnu. (Det er så også lidt morsomt, at man får at kunne spille skal komme penge i - det sker så selvfølgelig ved tryk på en tast - det giver altså en lidt anden fornemmelse).
Ældste: Jeg er nået til bane 4!
...
Æ: JEG ER NÅET TIL BANE 4!
Mig: Han er inde i stuen, han kan ikke høre dig...
Æ: Nå?! JEG ER NÅET TIL BANE 4!
Yngste: HVAD?
Æ: JEG ER NÅET TIL BANE 4!
Y: I HVAD?
Æ: JEG ER NÅET TIL BANE 4!!
Y: I HVAD?!
Æ: JEG ER NÅET TIL BANE 4!!!
Y [kommer løbende] I hvaffor et spil?!
Æ: Nåhr?! I DET JEG SPILLEDE FØR!!
Y [nu ved computeren]: Hvorfor råber du, du råber hele tiden?!
Det er jo i aften Dupont & Dupont* & Co, også kendt som curlingpigerne, kommer i aktion for første gang under dette OL - mod Sverige, kl 23.
Og vi er jo mange som nu gribes af curlingfeber - derfor ville jeg lige henlede opmærksomheden på et par spil jeg fandt på nettet, som man kan dulme nerverne med:
Hvis nogen skulle undre sig over hvad Duponterne har med sagen at gøre (og hvorfor jeg ikke staver den ene med 'd' som han jo retteligen hedder): Det er ikke de Duponter, men på curlinglandsholdet finder vi søstrene Madeleine og Denise Dupont!
