Well, ihvertfald næsten.
Jeg havde fået min mor til at tage ungerne nogle timer i dag, så jeg langt om længe kunne få købt nogle gaver til her om et par dage.
Jeg iførte mig nogle rimeligt solide støvler jeg købte på QXL for et par år siden, for det tilfælde at der skulle komme heftig sne. Og den stund var oprindet nu. Men da jeg kom ned på gaden, og satte kurs mod Vesterport med drengene, kunne jeg godt mærke at det måske havde været en idé at benytte dem lejlighedsvist tidligere. For deres såler var ganske glatte - og i kombination med fortovenes beskaffenhed betød det at jeg sejlede en del rundt.
Og efter ikke særlig lang tids gåning kunne jeg godt mærke i min venstre hæl, at der var noget som gnavede. Ret meget endda.
Nå, vi kommer frem med s-toget, får købt juletræ med min mor, og bærer det hjem til hende. Hvor jeg efter kort tid drager ud for at gøre mine indkøb. Da jeg tager støvlerne på igen, kan jeg godt mærke at det ikke bliver nogen behagelig tur.
Men det skal blive værre. Første sted jeg er inde, viser det sig at mit betalingskort ikke bliver anerkendt - det kan ikke læses. Det skal så siges, at det også er ganske slidt - det der med at anbringe sådan et kort i et fint hylster eller rum i en tegnebog er ikke lige min stil. Så strengt taget overrasker det mig ikke, hvis det sætter ud. Men hvorfor lige nu?! Det er lidt for Murphy-agtigt!
Jeg har heldigvis lidt kontanter, som jeg akkurat kan dække det første indkøb med, men så er det også slut. Finder en pengeautomat, og forsøger lykken med kortet dér. Men nej. Jeg prøver tre gange i automaten, men den vil ikke.
Jeg begynder at overveje muligheder, men den eneste jeg kan se er at få min mor til at hæve kontanter til mig, og så overføre til hendes konto. Men det er ikke særlig fedt - og værst, jeg kommer til at miste en dag, for der er allerede gået en del tid.
Nå, jeg prøver en automat mere - og den er åbenbart mindre nøjeregnende, for det lykkes at få lov at indtaste pin, og hæve kontanter. Godt med dem, nu jeg har en maskine der virker.
Og så går det ellers stærkt - jeg udsætter altid mine juleindkøb til de sidste øjeblikke, og har også opbygget en evne til at være ganske effektiv - også selvom jeg ikke har nogen idé om hvad jeg skal give. Men i løbet af en lille time er jeg gennem det hele - mangler lige 2, men dem kan jeg hurtigt fixe i morgen. Heldigvis kom jeg i tanke om Fantask, hvor jeg ordnede en del ting.
Hjem og anbringe & gemme gaver. Skifte fra gnavende støvler til dejlig bløde gummisko - skide være med væske indtrængen, bare der ikke rives flere lunser hud af - og afsted til min mor igen.
Hænge der lidt, og så hjem med børn, som endda
næsten ikke var sure.
Alt i alt en ganske fredfyldt dag.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
