Ja, overskriften er en min SEO-konsulent længe har forlangt jeg skulle bringe...
Men hvorom alting er: Jeg havde jo håbet hun vandt for 13 dage siden, men sådan skulle det altså ikke gå. Og da der ikke er noget der har tydet på valgsvindel, udover hendes egne kryptiske påstande, har jeg ikke rigtigt troet på noget der.
Faktum er jo tilsyneladende, at det var et helt frit valg, de havde i Ukraine. Og så må man jo respektere resultatet - også selvom det selvsamme resultat betyder, at det meget vel kan blive det eneste rigtigt frie valg Ukraine kommer til at opleve i meget lang tid. Jeg tror ikke man vil se den samme tilfredshed med valgets forløb fra OSCE næste gang, når det atter er Janukovitj der arrangerer.
Derfor må man også sige, at Timosjenko står ganske afklædt (og dér kom dækningen for overskriften) tilbage nu, hvor hun har bedt om at hendes klage bliver annuleret. Angiveligt fordi hun ikke tror domstolene vil grave dybt nok i sagen, men det lyder noget forlorent.
Men - hvis hun altså ikke har en sag - synes jeg da i det mindste det er fornuftigt at få den stoppet. For det er godt nok ikke sjovt med Janukovitj tilbage, men det ville være endnu mere trist, hvis hun samtidig skulle skamride en død sag om et regulært valg.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Din Adresse til Sex og Erotik Qloo.dk
4 måneder siden
1 kommentarer:
Jeg skal måske lige gøre opmærksom på at titlen på indlægget betyder Julia Timosjenko Nøgen, og er egentligt forkert skrevet på engelsk - for der burde retteligt stå Yulia Timoshenko Nude - for sådan transkriberes navnet fra russisk/ukrainsk til engelsk.
På russisk ville titlen iøvrigt være Юлия Тимошенко Ню. Og på ukrainsk Юлія Тимошенко Ню - bemærk hvordan det ukrainske 'i' ligner vores romerske i'er, mens resten er ens på de to slaviske sprog.
Send en kommentar