Lad mig med det samme slå fast: jeg er imod enhver form for trusler om vold. Dermed selvfølgelig også mordtrusler.
Og jeg synes det er en forfærdelig ting, om de rettes mod en parlamentariker eller en anonym borger. Og hvis det er en parlamentariker, gælder naturligvis et samme, ligemeget hvor enig eller uenig jeg generelt er med vedkommende.
Så skulle det være slået fast, hvis nogen engang skulle finde på at sige, at jeg ignorerer dødstrusler mod Pia Kjærsgaard (eller Kurt Westergaard).
Når det så er sagt, synes jeg det er interessant med den forskel der gives, alt efter hvilken parlamentariker truslerne rettes imod. For et par dage siden anmeldte Per Clausen breve han havde modtaget til politiet, for samme form for indhold. Det blev dårligt noteret.
Den eneste forskel i forhold til i dag, en at der har fundet anholdelser sted. anholdelser baseret på et anonymt tip, mod 5 somaliere. Som der ikke kan iøvrigt kan findes nogle beviser imod, hvorfor de også er løsladt uden at man har prøvet at få dem varetægtsfængslet.
Der kan jo være mange grunde til sådan et tip (altså udover at de rent faktisk har noget med noget at gøre): der kan være tale om et hævnmotiv, eller jalousi eller andet. Og man kan sagtens tænke sig, at et trusselsbrev konstrueres med det for øje: at hænge nogen op på det via anonymt tip.
Og der kan sågar være tale om en forkvaklet person, som konstruerer et sådant brev af politiske årsager - for at hænge en befolkningsgruppe op på det.
Ikke at jeg ved noget om det, eller har nogen grund til at tro det ene eller det andet. Jeg synes bare mediernes behandling - igen, igen - er underligt enøjet.
Slutteligt - lad mig slå fast, endnu engang, at jeg naturligvis tager afstand fra (og fordømmer, hvis det ellers var noget der lå til mig) dødstrusler af enhver form & art, ligemeget hvad motivet i øvrigt måtte være.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Din Adresse til Sex og Erotik Qloo.dk
4 måneder siden
0 kommentarer:
Send en kommentar