Jeg var lige på min obligatoriske søndagstur i den lokale fakta.
På vejen kommer jeg så forbi en bil der holder på fortovet. Som regel er det tilgiveligt, men her var det faktisk ret generende, da den holdt på den enste del af fortovet der var sneryddet, og man var nødt til at gå op i snedriver for at komme forbi.
Som tilfældet ville det var bilens indehaver netop ude at hente noget fra den, da jeg gik forbi i snedriverne.
"Undskyld, men er du klar over din bil står midt på fortovet?" spurgte jeg. Dumt spørgsmål, men også et fucking du´mt sted at parkere. (Og der var iøvrigt plads på vejen.)
"Ja!" svarede hun glad og fro. Og gik ind med hvad hun nu havde hentet.
Den tyggede jeg så lidt på videre, og blev mere og mere gal i skralden. Det er jo ingen hemmelighed at jeg ikke bryder mig om biler, så når folk bruger deres bil uden omtanke pisser det mig ekstra af. Så jeg overvejede forskellige muligheder, blandt andet at "komme til" at lave en lang ridse i lakken på den, hvis den stadig holdt der når jeg kom tilbage - det kan jo godt ske, når man sådan skal klemme sig forbi den.
Eller, overvejede jeg, at konfrontere hende (for jeg vidste jo hvor hun var gået ind, et mindre firma, med kontor ud til gaden) og fortælle hende in no uncertain terms hvor svinsk hendes parkering var. Eller gå og hente kamera, og hænge hende & hendes firma ud her på bloggen.
Jeg var godt ophidset da jeg kom tilbage (er måske også stadig lidt pissed over i nat), og bilen holdt der endnu. Jeg kiggede så ind i det lille firma, hvor jeg vidste hun holdt til, for at finde ud af hvad jeg skulle vælge af misdæderiske handlinger.
Og kunne så se hun gik og gjorde rent derinde, med en gulvskrubbe. Og jeg kunne høre en baby/småbarn græde.
Og så gik luften ligesom af ballonen. Tag ikke fejl, jeg synes stadig det var en ret uhensigtsmæssig måde at parkere på. Men hun har måske heller ikke været på toppen, eller hvad ved jeg.
Ihvertfald ikke noget at starte en vendetta på, gik ligesom op for mig. Og det var nok meget godt.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Din Adresse til Sex og Erotik Qloo.dk
4 måneder siden
0 kommentarer:
Send en kommentar