Jeg er mindst lige så optaget af udviklingen i Libyen, som jeg var i Ægypten. Og begivenhederne virker til at være mindst lige så dramatiske. Og meget mere tragiske - dog tror jeg på en lykkelig udgang der, og et farvel til Gaddafi. (Jeg synes dog stadig Stones skulle tilbyde Gaddafi en plads i bandet - det mener jeg må kunne slutte hele situationen af på en fredelig måde!)

Men det er forbandet svært at få sin lyst til nyheder fra landet dækket - i Ægypten kunne man følge med 24/7 på Al Jazeera, i Libyen kan man ind i mellem høre mere eller mindre løse rygter. Og det gør det også ret svært at blogge om, selvom jeg egentligt gerne ville. Men det kan næsten ikke blive andet end en gentagelse af selvfølgeligheder grænsende til ligegyldigheder. Så det er frustrerende. (Og, ja, jeg ved det er luksusproblemer i forhold til de som rent faktisk gør noget dernede!)

Benghazi - det kan ikke udelukkes det kan blive et turistmekka.

Men lidt fakta kan man da altid viderebringe. For eksempel blev jeg tidligt i forløbet ret nysgerrig omkring den her by, Benghazi, som har været den mest aktive i oprøret. Og det var også meget udmærket at få checket op på, for det fortæller lidt om baggrunden for at oprøret startede der, i Libyens næststørtse by: der har nemlig tilsyneladende altid været en form for konkurrence og måske endda had mellem hovedstaden Tripoli, og to'eren Benghazi.

Faktisk var det sådan, under det tidligere kongestyre, at Benghazi nærmest delte hovedstads-titlen med Tripoli, blandt andet fordi kongefamilien residerede i Benghazis provins, og havde et nærmere tilhørsforhold til området.

I det hele taget vil jeg ikke bare ignorere Gaddafis søns udtalelser, om at hvis man vælter styret (Gaddafi) vil det føre til borgerkrig. Det er sandsynligvis rigtigt at landet er meget stammeopdelt - ihvertfald i de sydligere regioner, men de er på det nærmeste mennesketomme. Tilgengæld er der masser af olie.

Under alle omstændigheder, hvad enten der er en risiko for ufred efterfølgende eller, giver det ikke Gaddafi ret til at blive siddende på en trone han selv har tilranet sig - når folket ikke vil have ham. Og at bombe befolkningen med MiG'er, eller hvad han nu bruger af fly (Berlusconi har vel også foræret ham nogle F16'ere?)... det hører ligesom ingen steder hjemme. Så er man en slem Gaddafi.

Og det synes jeg egentligt godt vore heltemodige ledere i den vestlige verden kunne fortælle ham en anelse klarere.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Da jeg, i starten af det ægyptiske oprør, gættede på Libyen som næste land i rækken, var det først og fremmest baseret på hvor længe Gaddafi (Muammar al-Gaddafi, معمر القذافي) har siddet. Og tilsyneladende ved ingen i danske medier, hvor længe han faktisk har siddet - der bliver talt om "over 30 år".

Men det gør det på ingen måde - han har været i spidsen for landet siden 1969 - altså omkring 42 år, og er dermed den længst siddende ikke-kongelige leder i verden - og en af de længst siddende i historien.

Allerede i 80'erne hvor jeg husker ham fra - og hvor Mubarak kom til.... - havde han siddet længe. Men dengang må jeg sige jeg så på ham med en vis sympati. Ikke mindst fordi han var en af de eneste arabiske ledere som reelt bakkede op om palæstinenserne; og fordi Ronald Reagan hadede ham som pesten. Mellemøstens gale hund, kaldte Ronny-Boy ham, og prøvede at bombe ham i småstykker. Det lykkedes ikke, men Gaddafis 15 måneder gamle adoptivdatter blev dræbt ved angrebet. (Forholdet mellem Reagan og Gaddafi er sammenligneligt med forholdet mellem W. Bush og Saddam Hussein - men i 80'erne var Saddam en af USAs nærmeste allierede.)

Og så opførte Gaddafi sig altid ganske excentrisk, og gav et indtryk som en blanding af en beduin og en rockstjerne - havde Rolling Stones ønsket et nyt medlem, efter Bill Wyman trådte ud, ville Gadaffi have været et genialt valg på bas.

Men - siden dengang er gået 25 år - og det må være tid for forandring. Ganske vist husker jeg, at jeg så et interview med Gaddafi for nogle år siden - naturligvis optaget i det beduin-telt han stadig foretrækker - hvor han hævdede at det sandelig ikke var ham der styrede Libyen. Han havde trukket sig tilbage efter ganske få år, og overlod nu styringen til andre. Han kom allerhøjst med at par gåde råd engang imellem.

Men det er vist kun på papiret situationen er sådan. Og selvom jeg et eller andet sted stadig har svlrt ved at droppe min sympati for ham... så må det være tid at sige farvel. Om det så rent faktisk bliver Libyen der er next in line må tiden vise. Der er jo røre mange steder - men jeg tror i morgen vil give et tydeligere billede, efter fredagsbønnen.


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg forestiller mig, at i den generelle glæde over udviklingen i Ægypten, skides der rundt omkring grønne grise. For eksempel i Søren Espersens træningsbukser - han har været en af de argeste fortalere for, at det ville være bedst for alle, hvis Mubarak blev ved magten. Den umiddelbart mest indlysende grund er jo nok, at det ville sikre Israel - landet som er hans personlige ven - stabilitet længe fremover.

Men den virkelige, dybe frygt er sgu nok: hvad nu hvis Ægypten går hen og bliver demokratisk? Hvis Mellemøsten begynder at nærme sig demokrati? Nu har vi i et årti gået og hængt alt hvad vi sagde på, at muslimer, islam, muselmænd,  muhamedanere ikke er, ikke kan være demokratiske. Det vil jo være en nedsmeltning hvis det viser sig ikke at være rigtigt. Så naturligvis må heppes på diktatorerne. Trist, Søren, virkelig trist.

Andre som jeg kunne forestille mig skider lidt grønne grise, er de dele af USAs black-ops, som har udleveret fanger "ekstraordinært" til især Ægypten - så de kunne blive tortureret der, og måske komme med oplysninger som kunne være interessante i the War on Terror.

Jeg er ret sikker på Bush jr, Karl Rove, Dick Cheney og Donald Rumsfeld sidder på tønden lige nu. De prøver sikkert at berolige sig med, at der har været næsten 3 uger til at makulere det værste. Og der sikkert går adskillige måneder før der er styr på dokumenterne. Men samtidig ved de jo også godt, at der er mange der har tegnet nogle livsforsikringer i de dokumenter - de er ikke bare pist-væk allesammen. Og de skal nok komme for en dag- før eller siden.

The Haag is calling!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Så sad man ellers der, nærmest med popcorn & chips (men da jeg kører frugt-diæt nogle dage kun i overført betydning), og ventede på at Mubarak skulle træde tilbage. Som det har været annonceret fra mange sider- blandt andet NDP, Mubaraks eget parti - at han ville her til aften, i en tale kl 21 dansk tid. Altimens millitæret tilsyneladende har sagt, at det er dem der kører bixen nu.

Og hvad sker der så? Well, for det første kommer han alt for sent på. Og så giver han ellers fingeren til alle - gu går jeg ikke af! - også til USA, læser jeg mellem linierne, for han ævler om at fremmede magter ikke skal komme og lægge pres på ham.

Hvis ægypterne er blot halvt så skuffede og vrede som jeg blev af at se det, så er det et mirakel hvis de kan forholde sig fredsommelige. Og de går jo trods alt nok lidt mere op i det end jeg gør... Så jeg håber virkelig, at millitæret imorgen - eller i nat - går ud, og siger at fra nu af er Mubarak og Suleiman irrelevante, at de har udspillet deres rolle.

De havde chancen - men jeg tvivler på, at det kan blive ved at gå fredeligt. Det stunt idag var for langt ude. Men det er desværre muligvis også hvad Mubarak ønskede. Do not go gently into that good night, og alt det der.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

At Saudi-Arabiens Kong Abdullah af huset Saud nødigt ser Ægyptens Mubarak stødt fra tronen kan sådan set ikke overraske - ligesom det ikke er mærkeligt, at han vil støtte Mubarak økonomisk hvis USA trækker sig.

Kong Abdullah - en mand af den oldgamle skole.

For ham er status quo jo en dejlig tilstand - og det værste der kan ske, er for ham, at folket skal få for gode idéer. Som de allerede er godt på vej til at få i mange lande i regionen. Og hvis Mubarak må gå fra hus & hjem med halen mellem benene vil det klart være et signal til endnu flere: det kan faktisk lade sig gøre, at komme fri af årtiers/århundreders undertrykkelse.

Hans syn på folket gives meget godt i hans betegnelse af de ægyptiske demonstranter: de er ubudne gæster. Prøv lige at vend den i munden engang. Ubudne gæster.

Han ser den legitime befolkning i et andet land, som værende ubudne gæster, når de forlanger forandringer i deres eget land. Hvis det så var i Saudi-Arabien kunne man tildels forstå udtrykket, for her består den arbejdende befolkning stort set udelukkende af gæstearbejdere.

Men, nej, det er ikke derfor: for Kong Abdullah er befolkningen kun gæster i eget land. Tredjerangsborgere. Ja, faktisk er de vel ikke engang at regne som borgere - slaver og fæstebønder er der tale om. Som skal kende deres plads.

Ubudne gæster - han er sgu længere ude end Marie-Antoinette?!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg kan se, at rigtigt mange har googlet varianter af dette spørgsmål det seneste døgn - først tænkte jeg det var en quiz - og man kan da også finde, sammen med en masse andre spørgsmål, finde svar om Shakira her. Altså blandt andet hvad hendes efternavn er, Shakira Isabel Mebarak Ripoll.

Men det slog mig så - var det nu en quiz, eller var der nogen der havde sat hendes Mebarak i forbindelse med Ægyptens Hosni Mubarak - og det er det rygte som skaber trafikken?

Well, jeg tvivler på der er nogen forbindelse - Mebarak har hun fra sin far, William Mebarak Chadid, som er af blandet Libanesisk/Spansk/Italiensk herkomst.

Og jeg forestiller mig, at Mubarak/Mebarak (مبارك) ikke nødvendigvis er et specielt sjældent arabisk navn - så at trække en linie mellem en libanesisk forfader til Shakira til Ægyptens afgående diktator lyder umiddelbart lidt langt ude.

Men man skal selvfølgelig aldrig sige aldrig. Shakira forvalter så sine gener bedre, efter min mening. (Iøvrigt stammer Barack Obamas fornavn ifølge Wikipedia-linket fra samme rod - som på arabisk betyder den velsignede.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Der er tale om en sekt som udspringer af mainstream ægyptisk kristendom; sekten har sin base i Kairo-forstaden Heliopolis (hvor Kairos lufthavn også ligger, så der er basis for at den kan spredes hurtigt). Hvad kaldes sektens medlemmer?

Svar findes her.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Mens resten af Verdens ledere, vist efterhånden er kommet til den uungåelige konklusion, at Mubarak er en Dead Man Walking, og des før han forsvinder ud af billedet des bedre, melder Silvio Berlusconi sig pludseligt på banen, med sin uforbeholdne støtte til Mubarak, som han anser for at være en meget viis mand.

Ja, vel nærmest sådan at man kunne forestille sig Silvio og Hosni som to af de tre viise mænd ved Jesus fødsel... så må man spekulere på hvem den tredie skulle være - men var der ikke noget om, at de kom fra alle verdenshjørner? Så kunne den tredie vel passende være Kim Jong Il - det ville godt nok være et smukt syn med de 3 sammen; og sikken en fest de kunne fyre af!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Shahira Amin

Der var netop et telefoninterview med Shahira Amin på Al Jazeera - åbenbart en tidligere stjernereporter på Ægyptisk statsejet TV (Nile TV) - men igår fik hun nok, og tog sit gode tøj og gik. Hun kunne ikke længere være med til den statslige propaganda, fortalte hun til Al Jazeera, i telefonen fra Tahrir-pladsen, hvor hun agtede at blive, hvad der end skete.

Det kunne da være ganske smukt, om resten af stats-tv folkene fulgte hendes eksempel, så man blev mødt af et tomt studie, hvis man tuner ind på propagandakanalerne.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg sidder og ser på meget, meget kaotiske billeder på Al Jazeera, med kampe mellem pro-Mubarak folk, som angreb den store demonstration på Tahrir-pladsen. Det er ganske umuligt at se hvem der er hvem, og det gør det ganske frustrerende at se på.

Men det siges at en del af pro-Mubarak folkene er fra sikkerhedspolitiet. Hæren gør ingenting - men den sidste udvikling er at man hører skud, og en korrespondent siger, at seks millitær-køretøjer skulle være overtaget af pro-Mubarak folkene.

Det kan blive rigtigt grimt det her, hvis ikke hæren gør noget for at stoppe tingene hurtigt.

[Opdatering]: Tilsyneladende er det også et problem for folk - kvinder & børn, og de som i øvrigt ikke ønsker at deltage i kampene - at komme væk, fordi alle udgange fra pladsen er afspærret.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Det kan godt være jeg i weekenden - i flere omgange - blev ganske irriteret af danske TV-stationers prioritering af nyhederne fra Ægypten midt i håndboldhelvedet.

Men jeg blev da omvendt positivt overrasket over, at TV2 i 19-Nyhederne blændede op for en Natasja Crone, som blev transmitteret direkte fra et improviseret, lånt studie i Kairo, hvorfra hun styrede indslagene og diskuterede situationen med Steffen Jensen.

For det er da meget muligt, at man kunne opnå præcis det samme ved at sidde i et studie i Odense eller København - endda havde der nok været større sandsynlighed for at få koordineret satellitforbindelserne - men signalværdien er vigtig. så det skal TV2 sgu have ros for!

Bortset fra det ser tingene umiddelbart godt ud: millitæret holder sig som lovet tilbage, og stemningen har idag mest mindet om et land efter en stor sportssejr - ikke som fredagen, hvor opgøret med politiet fandt sted. Men min fornemmelse er, at hvis ikke Mubarak har trukket sig inden fredag efter fredagsbønnen, går det galt.

Det var også mere eller mindre hvad ElBaradei sagde tidligere - ikke så meget som en trussel, men snarere en konstatering.

Og så er der bekendtgjort demonstrationer i Syrien på lørdag, og Jordans regering er sat fra posten af Kongen.

Hvad angår Syrien kunne noget tyde på, at det er den foreløbig mest islamiserede opstand, og det kan jo godt gøre en lidt nervøs - men det vil næsten være mærkeligt hvis Hamas ikke vil have en finger med i spillet der.

Og for Jordan forestiller jeg mig, at ting muligvis kan forløbe nogenlunde fredeligt, og uden at Kongen nødvendigvis afsættes. Landet har - relativt set! - altid forekommet mig at være et af de mest fredelige og åbne af de arabiske.

Men tingene ruller unægteligt fortsat!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Google har over weekenden lavet en ny service, hvor man kan ringe på nogle numre (+16504194196, +390662207294 eller +97316199855), og indtale en besked - som  derefter automatisk tweetes med #egypt, ligesom man kan høre twitter meddelelser der.

Naturligvis til brug hvor der er lukket for twitter eller internettet.

Læs mere på Googles blog.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Den 19. februar 1986 modtog Ægyptens præsident Hosni Mubarak Elefantordenen, den fornemste danske orden overhovedet. Det foregik under et statsbesøg, hvor Dronng Margrethe II var på besøg i Ægypten.

Kunne egentlig være meget fedt med sådan en Elefantorden - den kunne være god som miniature når vi spiller D&D

Den foreslår Kamal Qureshi (SF) nu bliver ham frataget - han synes ikke lige at Mubaraks styre rimer på demokrati og menneskerettigheder. Og det er jo svært at være uenig i.

Man kan selvfølgeligt så tænke lidt over, om det var ok at Mubarak havde ordenen i alle de år, hvor der ikke var folkelige protester. Og spekulere på om ordenen ikke er ude andre steder, hvor den måske ikke burde være. (Og iøvrigt også huske på, ordener jo hænges på idioter.)

Men jeg tænker mere på symbolikken og historien - og husker stadig hvordan man valgte at fratage Ceauşescu hans Elefantorden, samtidig med at det Rumænske styre brød sammen. Og blot to dage før Ceauşescu blev likvideret henrettet.

Og det er jo en historie som langt henad vejen gerne må gentage sig. Jeg håber dog ikke Mubarak bliver slået ihjel på samme måde, jeg ser stadig henrettelsen af Ceauşescu som en sort plet på begyndelsen af Rumæniens post-kommunistiske historie. Langt hellere ser jeg Mubarak flygte til Saudi-Arabien så de der kan danne en Afsatte Præsidenters Klub. Som et ydmyget symbol, som i sidste ende kan blive nødt til at flygte ud på en eller anden ø i det indiske ocean, som langsomt oversvømmes på grund af stigende vandstand på grund af afbrændt olie...

Men det var et sidespring - hovedsagen er, at jeg synes Kamal Qureshi har helt ret - den orden skal kaldes hjem. Det er ganske vist en symbolsk gestus, som nærmest kan forekomme ligegyldig. Men lat hvad der kan få Mubarak til at fremstå isoleret internationalt er vigtigt - ikke mindst fordi jeg forestiller mig at han selv lægger meget vægt på den fine symbolik i sine ordner.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

I Cairo er befolkningen nu samlet på Tahrir-pladsen, som så ofte før. Mubaraks seneste desperate træk, er at prøve at skræmme folk væk, ved at flyve meget lavt over pladsen med jagerfly og kamphelikoptere. Ganske uden effekt, udover at gøre befolkningen endnu mere standhaftige.

Fornemmelsen er, at det snart vil komme til en form for konfrontation.

Fascinerende og skræmmende.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Så blev det åbenbart for meget for resterne af de Ægyptiske myndigheder, at Al Jazeera har formastet sig til at sende ucensureret fra oprøret - det har været den mest sete kanal hos mig i weekenden, jeg har fulgt den live på nettet (på engelsk!) - og har med øjeblikkelig virkning forbudt kanalen her til formiddag.

Det er nu ikke fordi det umiddelbart betyder så meget, de sender stadig. Men det vil godt nok være trist, hvis myndighederne for held til at lukke for signalet, for det har virkelig været en god kilde til information - jeg kan kun anbefale at man prøver at følge den lidt, så længe det er muligt.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

De arabiske (og persiske) forsøg på revolutioner får bemærkelsesværdigt lidt støtte fra Vestens ledere og befolkninger.

Hvis man er meget kynisk & konspirationsteoretisk kunne man få den idé, at folk & ledere i Vesten egentlig er ret ligeglade med at de arabiske lande styres af diktatorer, og alle de fine ord om demokrati og ytringsfrihed er netop det - fine ord egnet til festtaler. Så længe der kommer olie til Vesten, og diktatorerne er strategiske støtter - så kan de sådan set gøre som de vil.

Sådan kunne man tænke - men det er naturligvis ikke forklaringen.

Grunden til at vi ikke støtter deres oprør mere, er ganske meget enklere: stort set alle deres oprør starter efter fredagsbønnen - og det rammer præcis sammen med, at vi fejrer weekenden med at drikke os tæskestive, og se ligegyldig fredagsunderholdning i fjernsynet. Og vi befinder os derefter i en fuldemandsdøs resten af weekenden, som er behageligt fri for nyhedsopdateringer i fjernsynet, hvor man istedet kan se fodbold eller mere ligegyldig underholdning.

Om mandagen hører vi så om at der iøvrigt har været lidt opstand i et eller andet arabisk land, og vi trækker på skuldrene og mumler noget med at det da også er nogle frygtelige folk der sidder på flæsket dernede, men det er da godt at de i det mindste ikke er fundamentalister.

Så hvis arabiske oprør startede om mandagen ville de have meget større chance for at få international støtte. Heldigvis lader det til at de selv kan klare ærterne i denne omgang. Men hvis de arabiske befolkninger føler at Vesten er hyklerisk - så må vi forklare dem at det virkelig er deres egen skyld, fordi de laver revolution i weekenden.

De kan jo ligeså lære hvordan verden hænger sammen.

(Der kom iøvrigt efterhånden pænt med mennesker til demonstrationen tidligere - både etniske danskere og ægyptere. Og der var en fin stemning, så hvis jeg lyder bitter er det ikke derfor.)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Lipstick on Your Collar var en af Dennis Potters sidste bedrifter. Den foregår (fortrinsvis) på et kontor i den millitære efterretningstjeneste i London under Suez-krisen i 1956 - hvorfor jeg kom til at tænke på den nu.

Bumholes, indeed - og, jo, det er en meget, meget ung Ewan McGregor man ser i baggrunden.


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Mubarak har netop udtalt, at han har beordret den ægyptiske regering, at den skal træde tilbage - men han har ikke læst skriften på væggen - og forstået at han selv må gå af.


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

At mens der er revolution i et af de folkerigeste og betydningsfulde islamiske & arabiske lande, og millitæret tilsyneladende er gået på folkets side, og støtter det mod politiet - har DR droppet TV Avisen, for istedet at vise en håndboldkamp - som Danmark ikke engang deltager i.

???


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Fascinerende billeder fra Al Jazeera, netop nu: politi og oprørere/demonstranter indgår kortvarig våbenhvile i Cairo, så der kan holdes aftenbøn.

Om 20 minutter begynder et annonceret udgangsforbud. Jeg tvivler på det bliver overholdt... - selvom det ser ud til at store politi-forstærkninger ankommer netop nu.

I Suez og Alexandria har politiet trukket sig tilbage, efter hvad der rapporteres.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.