En tur til USA med alt betalt (sort of)? Det kan meget vel blive dig, ligesom det blev Camilla Broes skæbne.
For tilsyneladende har der ikke været noget check på at der overhovedet var en sag herhjemmefra, og myndighederne (Brian Mikkelsen) vasker sine hænder, og siger at der sandelig ikke er gjort noget galt fra Danmarks side.
Så der skulle ikke være noget til hinder for at det sker igen, sålænge vi har en lov der siger at vi udleverer danske borgere til retsforfølgelse overalt i verden (i sin tid indført på grund af noget med terror - af Lene Espersen, Brian Mikkelsens foresatte og forgænger, med støtte fra the usual suspects i Foketinget) på et så Kafkask grundlag.
Der var jo intet muligt forsvar for at undgå udvisning! Det blev påpeget igen og igen at den sag var forældet, hvilket man ikke engang behøver kunne lægge to og to sammen for at finde ud af - alligevel blev Camilla Broe udleveret efter et farceagtigt forløb herhjemme.
Og Brian Mikkelsen fastholder at der ikke er sket fejl. Det skriger til himlen - især hvis det er sandt, for det kunne noget tyde på. For så er det ikke bare en fejl i en enkelt sag, men noget der kan ske igen og igen.
Jeg håber at Camilla Broes datter kommer igennem det her, uden for mange ar på sjælen - for det må godtnok have været en hård omgang for en tweenie at skulle igennem. Og naturligvis håber jeg at Camilla Broe får sig et fornuftigt liv efterfølgende.
Og så kunne jeg rent utopisk ønske mig en passende straf til Brian Mikkelsen og Lene Espersen - for eksempel noget med at de personligt skal spise samtlige sagsakter i sagen - både danske og amerikanske - og det eneste de kan få at drikke til er moskitolarvefyldt vand fra Everglades-sumpene.
Og så håber jeg, at det en dag kommer for en dag, præcis hvad der er foregået i det justitsministerium, der medførte at den sag overhovedet skulle prøves.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Din Adresse til Sex og Erotik Qloo.dk
4 måneder siden
0 kommentarer:
Send en kommentar