Sådan cirka, efter hukommelsen, startede sceneriet i det sneak peak af spillet Battlefield 4 jeg og ca 500 andre indbudte gæster blev præsenteret for i den klassiske biograf Skandia i Stockholm i går.

Sangen der referedes til var Bonnie Tyler's Total Eclipse of the Heart, som kørte i baggrunden i den Jeep det var gået hulens galt for. Og var dermed en humoristisk - via den endnu mere kendte end originalen literal version - indledning på hvad der skulle være en tour de force i cinematisk taktisk kamp.

17 minutters hæsblæsende demo var det - 17 minutter, som vi var blevet fløjet ind fra alle kanter af Europa for at opleve. Så der var også lagt op til at det skulle være noget udover det sædvanlige.

Og det var det.

Jeg har ikke selv spillet nogen af de tidligere Battlefield spil. Faktisk har jeg selv ikke brudt mig synderligt om first person spil, især ikke first person shooters. Det er der dog blvet blødt op på det seneste år, især med Mass Effect-serien som jeg spillet igennem startende for et års tid siden.

Her har det så været den gode historie, der lokkede mig til at deltage i den taktiske (adrenalinskabende) kamp. Som jeg så ikke har haft fornemmelse af var i de rene kampspil, som Battlefield.

Men de 17 minutter i dag viste klart en fangende historie - udover, naturligvis, en suveræn grafik, som selv i biografstørrelse udmærket kunne have været en Ridley Scott-film (hvis man lige så bort fra teksterne med Press E to enter vehicle, som dukkede op undervejs).

Ganske vist anede vi ikke meget om hvad pokker den gruppe vi fulgte dog egentlig kæmpede for, eller hvorfor (eller jeg gjorde ihvertfald ikke) - men man kunne næsten ikke undgå at blive grebet, både af kampene, og af hvad de blev udsat for i cut-scenes imellem - a wolf caught in a trap must bite off it's own leg to survive.

Og det var da også noget i den retning DICE's CEO (hvis nøjagtige titel og navn jeg ikke lige kan huske) efterfølgende fortalte de så som udfordringen nu: De har med Frostbite 3 Engine'n skabt et spilgrundlag, hvor der nærmest ikke længere er tekniske forhindringer - så den virkelige udfordring i Battlefield 4 har været, at skabe gameplay som til fulde kunne udnytte disse tekniske muligheder - ikke mindst på historien og de taktiske muligheder i single-player.

Det lød faktisk alt sammen særdeles interessant for en som mig, som sjældent har været til de store multiplayer spil: hvor salgsgimmicken i mange år har været, at gøre multiplayer bedre, lød der nu her toner om at bruge erfaringerne fra multiplayer til at gøre singledelen og historien der mere gribende.

Ihvertfald meget interessant. Og fantastisk, imponerende 17 minutters gameplay. Som jeg ville ønske jeg kunne linke til, men de er hemmelige. Faktisk er dette indlæg også hemmeligt til kl 7, for ikke at overhale San Francisco præsentationen indenom. På det tidspunkt kan man nok også finde sneak peak-traileren på youtube, som er et opkog af de 17 fængende minutter vi så. [Opdatering, 7:19] Jep, den er online nu, embeddet herunder.

Anyway, altså ret overbevisende. Men caveat emptor: Jeg er som beskrevet blevet inviteret til eventen og kan ikke klage over forplejning undervejs (der kom et andet indlæg om hele meta-oplevelsen en af dagene), så jeg har god grund til at være begejstret. Og så har jeg ydermere nogle (få) aktier i EA, som ejer DICE og udgiver Battlefield.

Men sejt det var det altså!


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Der er kommet en svensk burgerkæde, Max, til vor hovedstad - hvilket allerede har givet anledning til lidt skriverier og skærmydsler på tværs af sundet.

Men jeg besluttede mig for, at det da var noget som måtte bedømmes med egne smagsløg, med videre. Så jeg hankede op i ungerne og tog ind på Gammeltorv hvor Max har placeret sig, midt på Københavns gamle rådhusplads.

Og, ja, jeg skal da ikke nægte at jeg også havde tænkt det kunne blive et fint indlæg til bloggen her - en af mine første større læser-succeser var trods alt min anmeldelse af Shells Twin Dog.

Når talen falder på burgerkæder - som vi jo ikke har det store udvalg af i Danmark - bliver det ofte sat op som et valg mellem McDonalds eller Burger King (udover selvfølgeligt dem som ønsker det hele længere væk end hvor peberet gror).

Og for at man kan vide hvor jeg kommer fra i denne anmeldelse, må jeg sige at jeg klart hører til Burger King-segmentet. Jeg mener i den grad McDonald's mad smager af plastik - og mener faktisk deres eneste eksistensberettigelse er deres legeland. Hvor jeg så tilgengæld må indrømme at de har en klar fordel, ingen tvivl om at de er mest tiltrækkende for de mindre børn. Heldigvis er mine unger blevet gamle nok til nu også at foretrække Burger King.

( Det skal iøvrigt siges, at denne præference gælder Danmark, ikke nødvendigvis internationalt - jeg har været på en Burger King i Chicago, som var virkeligt elendig, og som gjorde jeg helt holdt mig fra Burger King i USA.)

Dog, i virkeligheden er nogle af mine foretrukne typer burgere, de klassiske som serveret på Kina Grill'er i min ungdom. Dem er der desværre ikke ret mange tilbage af, og de der er er sjældent de bedste.

Anyway - nu handler det om Max på Gammeltorv.

Det var St Patrick's Day, og en sækkepibe-spillende parade havde netop passeret da vi ankom - og tydeligvis var en del deltagere stået af på vejen for at forsyne sig - især virkede det som om det var kvindelige svenskere, som var taget over Sundet for at deltage i festlighederne, der var inde for at tanke op på andet en Guiness.

Der var med andre ord godt fyldt, så det ud til. Derfor var det første vi gjorde at prøve at finde et bord, hvilket heldigvis lykkedes forbavsende nemt, så vi kunne orientere os.

Valget
De har i øjeblikket åbningstilbud på en Max Frisco Menu, til kr 39,- (normalpris 66,-) og da det så ud til at være en bacon/cheese-agtig sag, var både jeg og den ældste på denne. Den yngste var på en børnemenu - en hamburger til 32,- (med en overraskelse, som viste sig at være en Tom & Jerry-kop).

Alle menuer er på klassisk vis med drikkevarer og tilbehør, hvor vi over hele linjen på ligeledes helt klassisk vis valgte fritter og sodavand.

Man kan måske brokke sig over, at denne anmeldelse ikke dækker nogle flere typer burgere, men idéen var at det skulle være et normalt burgermåltid på en burgerkæde - og det er altså normen for os.

Men der er naturligvis et bredt udvalg af forskellige burgere, i forskellige størrelser, og med forskelligt kød - oksekød, kylling eller fisk. De fleste indeholder dog oksekød, ost og bacon, - men der er i tidens tegn naturligvis også nogle sundhedsudgaver - og fx en low-carb-sag, en burger uden bolle, hvor kødet er svøbt i salat. Om det så er en burger, og om low-carb egentligt er sundt kan man jo så diskutere.

Der er også adskillige typer salat, som kan erstatte fritterne, med svenske nøglehulsmærker (det undrer mig så lidt at bønnesalaten ikke havde sådan et mærke - kan ikke lade være at spekulere hvad der er kommet i den).

Men som sagt - vi holdt os til det helt klassiske koncept.

Bestillingen
Jeg havde ved ankomsten bemærket at der i indgangspartiet stod tre automater med touch-screens, hvorfra man kunne bestille. Da der var dejligt tomt ved dem, i modsætning til kødranden foran kasserne, valgte jeg at benytte en af dem.

Man vælger så først om det er spise-her-eller-med-hjem, og dernæst laver man sine bestillinger - det fungerede ganske let og overskueligt. Jeg endte med lige at købe en ekstra hamburger, for hvis den yngste skulle være sulten efter en mere, eller alternativt så jeg kunne prøve den. Men ellers holdt jeg mig til det planlagte, kr 120,- i alt lød det på, som blev betalt med kort i automaten.

Den spytter så en kvittering ud, og man kan så hente sin bestilling ved Ekspress-kassen. Ens ordre har fået et nummer, som bliver kaldt, men færdige bestillinger kommer også op på en skærm, så man kan sidde ned og se hvornår ens mad er færdig.

Og det gik tjept - jeg gætter på min bestilling har taget 3 minutter - det var jo første gang - og 3-4 minutter fik jeg to bakker med vores mad udleveret af en smuk, blond svensk kvinde, som kunne give fantasier om kräftkallas og nøgenbadning i skærgården … men nok om det, vi må videre.

Den næste lidt specielle ting for Max udover denne automatbestilling (som kun få benyttede, men jeg kan altså anbefale det), er at man kun får kopper til sodavand udleveret - så kan man selv fylde i ved endevæggen. Ganske cool, så kan man også selv bestemme hvor meget is man vil have i - og man kan vist iøvrigt få refills til en tier, så jeg der stod noget med.

Jeg så ikke noget med mulighed for at bestille via mobil-app - men når de nu har indført bestilling via automat, virker det som oplagt mulighed, synes jeg. Så man kan bestille når man er få minutter fra, eller hvis man ikke gider rejse sig fra sit bord. Forslag hermed givet videre …

Maden
Således forsynet begav jeg mig tilbage til vores bord, hvor vi fik fordelt tingene. Umiddelbart var jeg og den ældste lidt skuffede over størrelsen på vores burgere - altså til 39 for en menu er det ekstremt billigt, men til 66 (46,- hvis det bare er burgeren)? Ganske vist er der både ost og bacon, meeen …

Nå - smagen. Det er trods alt det vigtigste.

Jeg kunne godt lide den. Faktisk rigtigt godt.

Alle hovedting - kød, ost, bacon, bolle, dressing - var identificerbare, jeg vil endda sige distinkte, og fremstod ægte. Allerede der er man i mine øjne langt hævet over McDonalds.

Og så var den ret våd - eller hvordan man skal sige det. Der var ihvertfald pænt med dressing. Og det kan jeg et eller andet sted meget godt li' - ihvertfald nogle gange.

Dressingen smagte i det hele taget ganske udmærket, man skal dog være klar over at den er ret sød - det er eventuelt noget man kan eksperimentere med at arbejde op imod i de mange former for dips man kan kan købe til sit tilbehør.

Fritterne var der ikke noget at udsætte på, de var ganske udmærkede i smag og konsistens, uden på nogen måde at skille sig ud.

Den ældste var generelt meget enig med mig, han kunne også godt lide sin Frisco. (Hvis den burger har fået navn efter byen San Fransisco, håber jeg iøvrigt Max er klar over at indbyggerne i den dejlige by ser ned på folk der bruger det kælenavn ...)

Men den yngste - han var ikke tilfreds. Der var salat (ikke ret meget, vil jeg tilføje!) i hans hamburger, og værst af alt, der var også dressing (ikke ret meget! vil jeg igen tilføje). Og han er strictly ketchup & bøf, helst ikke andet (ihvertfald helst ikke andet man opdager, hvilket dækker det meste på både McD og BK indenfor hamburgers).

Så han endte med ikke at spise ret meget af sit - så jeg tog mig også af hans hamburgers. Som var ganske udmærket - men igen, en anelse små. Dog vil jeg sige at bøffen var af en vis tykkelse, så man rent faktisk fornemmede at man spiste kød, der var endda farvevariation i kødet, som altså ikke bare var hjernedødt stegt langt udover hvor døden var indtruffet.

Så fik han til gengæld en sundae is - jeg var igen oppe og bruge automaten (kr 18,- mere), og et halvt minut efter havde jeg fået isen af samme blonde, svenske kvinde som gav fantasier om … nå, videre.

Så snart den yngste havde fået denne, skulle han på toilettet. De er også automatiske, med en kode man skal indtaste, som man finder på sin bon. Vi kom dog aldrig til at afprøve dem, da der var en del i kø - St Patrick's Day satte sine spor, kunne man godt se.

Så vi valgte at tage hjem i stedet (det var koldt at gå med en sundae i den blæst & kulde kan jeg afsløre).

Feelgood
Max er tydeligvis meget svensk. I et hæfte man kan tage på restauranten kan man læse om kædens historie fra Uno-X Grill til nu pan-skandinavisk franchise, som også gør sit for at bruge lokale, nordiske råvarer (når det er muligt), og holder sig CO2-neutrale ved træplantninger i Afrika, med videre. Og som skrevet, med sundere alternativer til de traditionelle burgere & fritter - men det har de andre kæder nu også. Tilgengæld er der en form for affaldssortering af skraldet, det har jeg ikke set før.

Og så er der iøvrigt wifi man kan koble sig på, så der er ikke lagt op til at man skal smides hurtigt ud.

Konklusion
Det var ganske udmærket. Indtil videre er Whopper ikke væltet af pinden som min foretrukne burger, men med lidt eksperimenteren i Max' udbud vil jeg ikke afvise jeg kan finde noget, jeg vil sætte lige så stor pris på.

Vigtigt er det ihvertfald at Max er sin egen og har sin egen smag. For hvis det blot var en kopi af noget vi allerede havde, hvad i alverden skulle vi så med dem? Men det har de - og det er sikkert noget de som ønsker det samme hver gang vil kritisere (som min yngste) - men jeg går, også i denne sag, ind for mangfoldighed.

Jeg kan godt være lidt bekymret hvad angår priserne / størrelserne på burgerne (men skal jeg være ærlig har jeg faktisk ikke helt styr på prisniveauet hos konkurrenterne pt - måske er det bare den generelle dyrtid, og jeg er en gammel mand).

Åbningstilbuddet på 39,- for en menu er ihvertfald noget man bør unde sig at prøve. Jeg er ihvertfald ikke skræmt væk og er glad for at have fået en ny valgmulighed inden for det hurtige køkken. Så jeg vil gerne sige velkommen til Danmark, Max!

[Opdatering:] Jeg har fået en mail fra Max, hvor de blandt andet oplyser:

Vores Hamburgere varierer i størrelse, Hamburger ”den lille” 45gr, Frisco 90gr, Grand de Luxe 160gr.

Du kan altid special bestille alle vores burgere ved henvendelse i den traditionelle kasse, nu tænker jeg på den lille der gerne vil ha sin burger uden salat og med ketchup.

Jeg takker for oplysningen - det regnede jeg sådan set også med man kunne, men da jeg ikke nævnte det i anmeldelsen er det selvfølgeligt vigtigt at få med.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Det er nu et år siden jeg blev 42 - et år jeg - ikke mindst på grund af tallet - havde ret store forventninger til.

Det er så ikke gået helt som jeg havde forventet / håbet. Men i virkeligheden har det været et ganske godt år, for mig personligt. Der er ganske vist ikke sket noget epokegørende, fremadrettet - faktisk har det først og fremmest været et år, hvor min mors helbredsproblemer har fyldt.

Men - det føles ikke som et spildt år, tværtimod føler jeg - på godt og ondt - at jeg er modnet en del. (Det sker når man skal til at agere forælder for egne forældre, har jeg fundet ud af.) Og jeg har ikke været optaget af depressioner i år - nok fordi jeg har været tvunget til andre ting - hvilket i sig selv er en velsignelse.

Så - jo - de 42 var fine. Og interessante, i den kinesiske betydning.

@Leoparddrengen Bravo! Ska fixa Lillehammer till dig. Var så säker.

— KnugCarlGustaf (@KnugCarlGustaf) December 13, 2011

Og så er jeg lige blevet stillet i udsigt af @KnugCarlGustaf at jeg bliver gjort til hertug af Lillehammer - det er jeg både stolt og beæret over. Og lidt nervøs, for det der med at regere er jo ikke rigtigt noget jeg har prøvet før. Men mon ikke det går.

(Og hvis man undrer sig over, hvordan jeg så checket embed'ede det tweet - så kan man læse mere om at embedde tweets her.)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Der er tale om en fællesbetegnelse som først brugtes af Stalins inderkreds, i dag af historikere, som dækker over de planlagte tvangsforflyttelser og folkemord på det samiske folk (og deres rensdyr), i Nordkarelen, Finland, Norge og Sverige, som skulle finde sted, når områderne var under sovjetisk kontrol.

Heldigvis blev det som bekendt aldrig til noget. Men hvad er betegnelsen for planerne?

Svar findes her.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Der er tale om en slags biksemad som især er udbredt blandt de svenske kannibaler som lever dybt i de store skove. Det er en opskrift hvor man virkeligt får brugt alt det sidste man har på lager!

Svar findes her.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg gik og filosoferede lidt over, de svenske regler for hvornår noget kan bedømmes som voldtægt eller ej. Og kom til at spekulere over, om jeg nogensinde har været involveret i et samleje, som ikke ville kunne regnes som voldtægt efter svenske regler.

Særligt det der med, at det er en skærpende omstændighed, hvis "offeret" er beruset af alkohol eller er søvndrukken... der tror jeg nok at jeg har udsat nogle for "voldtægt" en del gange - for ikke at tale om alle de gange, jeg selv er blevet forgrebet på.

Som jeg skrev i en kommentar fornylig:

Jeg kan faktisk ikke helt se, hvordan man skal gebærde sig derovre, hvis sex kommer på tale - og man vil sikre sig ikke efterfølgende at blive anklaget for overgreb.

Men det må vel være noget med at begge parter har en advokat med på sidelinien, og forhandler en kontrakt på plads om hvad der er tilladt, og hvad der er forbudt. Og advokaterne så iøvrigt også er med på sidelinien under selve akten, for at sikre at man ikke uforvarende kommer til at overtræde noget.

Svensk par, parat til at gøre det frække.

Men det her med at man ikke må være søvnig eller beruset... der er begrundelsen vistnok noget med, at man har en nedsat dømmekraft, og kan overtales til seksuelle gerninger, man ellers ikke ville være med på. Og så tænker jeg bare - skal svenskerne da ikke også gøre liderlighed til en skærpende omstændighed. For hvis offeret er i en tilstand af liderlighed, har det jo også lavere dømmekraft, og kan finde på at gå med på seksuelle gerninger, som man ellers ikke var gået med på?!

Jeg forstår det ikke helt, må jeg sige. Og jeg undrer mig over, hvordan svenskere overhovedet lykkes med at have sex med hinanden. Men det må vel være let ligesom vittigheden med pindsvinet: very carefully!
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Lad mig præsentere - med stolthed - det jeg har arbejdet lidt kreativt på de seneste dage: Ægtefællesammenføringsspillet.

Et brætspil hvor det handler om, at prøve at komme til at bo i Danmark med sin danske ægtefælle - og om de problemer det kan give. Klar dig forbi Peter Skaarup, Birthe Rønn Hornbech, Naser Khader, Karsten Lauritzen og Per Ørum Jørgensen - med held, udholdenhed og hjælp fra Sverige. Men bered dig på, at du kan have nået en vis alder, før du når til landet med Mælk & Honning, Danmark.

Det er foreløbig version 1.0 af spillet - muligvis har jeg været lidt hurtig med nogle ting, det må så rettes op i kommende version - jeg ville gerne have det ud af døren, især mens emnet er varmt.

Skriv endeligt forslag til rettelser / forbedringer som kommentarer her!

Reglerne kan læses herunder, og iøvrigt downloades på Leoparddrengen.dk.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Endnu engang er min SEO-konsulent efter mig, med et indlæg jeg bare skal lave. Og endnu engang skal vi tilbage til 90'erne, som da han i går satte mig til at skrive om en nøgen Tina Kjær.

Men denne gang forstår jeg i det mindste hvorfor - Camilla Henemark, som er (var?) kendt fra den svenske pop-dekadente 90'er trio Army of Lovers, påstås nu i en bog at have haft en affære med den svenske kong Carl XVI Gustaf.

Og - tja - jeg forestiller mig at mange gerne vil vide, præcis hvad det er den svenske konge har haft gang i. Ihvertfald bemærker jeg , hvor hjemmevant hun færdes på slottet i denstående video. Og hvad er det lige for et billede man ser på væggen ca 2:20 inde? Er det en skjult besked?


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Som von Arnold Antoni gerne vil ses - billedet er fra hans facebookprofil. Han ser meget svensk og demokratisk ud, ikke?

Den heltemodige Sveriges Demokrat fra Malmö med det flotte navn, David von Arnold Antoni, er blevet overfaldet. Igen.

Første gang skete det i marts, da blev han slået i baghovedet af en mand i en armygrøn jakke, med palæstina-tørklæde, som råbte at du skal holde dig fra vores skoler, skide rascist. Manden gjorde udfald mod von Arnold Antoni med en kniv, men denne undgik behændigt at blive ramt.

Dengang droppede politiet sagen på grund af manglende spor.

Men nu.... nu er de efter ham igen. Den 10. september - derfor er medierne herhjemme ikke gået i selvsving over det, for vi har været optaget af vores bombemand - bliver von Arnold Antoni overfaldet i sit eget hjem af to arabisk-talende personer, og mishandlet. Blandt andet ved at et hagekors skæres i panden på ham med en foldekniv. Og ved at kalde ham svennejävel som afskedssalut. (Jeg ved ikke helt hvad det betyder, men det lyder grumt. Og hvis det er det jeg tror, er det grumt!)

Nu må politiet da gøre noget?! Men nej... for den svenske retslæge bedømmer, at det er von Arnold Antoni selv som har skåret hagekorset i sin pande. Og det er han ganske sikker på; på en skala op til 10 i sikkerhed, er det en 9'er; som retslægen siger, hvis han skulle være mere sikker skulle han have overværet at der blev skåret.

Og det er jo lidt en streg i, om ikke panden, så regningen. Så, nu sigter politiet von Arnold Antoni for falsk anmeldelse. von Arnold Antoni selv er skide sur - Jeg er sikker på de kommer med historien nu, for at det skal få betydning for valget! siger han.

Og det kan man jo ikke afvise - for jeg tror von Arnold Antoni bruger meget tid på at spekulere på, hvilke historier op til valget, der kan have effekt - så han må vel anses som ekspert på området.

Og naturligvis er der ingen tvivl om at det er et komplot. Synd at de ikke har fået Pia Kjærsgaard til at vejlede dem bedre. For hun kan da ihvertfald fortælle om, at skal man overfaldes, skal man sørge for at det sker på åben gade i fuldt dagslys. Og så skal man sørge for at have en bank i nærheden, man kan søge ly i. Den slags kræver god planlægning!

Jo, de har endnu meget at lære i Sverige.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg har altid syntes en af de mest interessante perioder i den danske historie er perioden fra 1648-1658, det såkaldte Kaudervælde. Måske fordi man ved så lidt om den, da der jo ikke findes nogen forståelige offentlige papirer fra perioden.

Af samme grund er det også en periode, der bliver gået meget let henover i skolen, hvis den overhovedet berøres, så lad mig som del af min evige mission om folkeoplysning trække historien op i grove træk.

Oprindeligt var Frederik III som tredje søn af Christian IV slet ikke tænkt som skulle værende konge, derfor fik han nok også en del mere frihed til at udforske verden. En del af hans opvækst brugte han i Bremen, hvor han mødte den jævnaldrende Gottfried Kawder fra Bayern. Gottfried Kawder var medlem af en hemmelig loge - det rigtige navn er stadig ukendt - hvor eliten fra universiterne i mellemeuropa deltog.

Gottfried anbefalede Frederik til logen, og i 1621 blev han fuldgyldigt medlem. Han gjorde det godt i Bremen, men efter et par år rejste han tilbage til Danmark. Officielt for at studere på Sorø Akademi, men uofficielt for at grundlægge et ordenskapitel i Danmark.

Under 30-årskrigen blev Bremen besat af svenskerne, så da Bremen var blevet befriet, og Frederik igen rejste derned i 1635, var Kawder-kapitlet, som det nu blev kaldt, præget af et ubændigt had til svenskerne. Frederik blev indsat som biskop i Bremen, og udover en periode i Slesvig-Holstein (hvor han giftedes med Sophie-Amalie), blev han her til Christian IVs død i 1648.

En af hans første gerninger, efter han var blevet kronet i Danmark, var at sende bud efter størstedelen af Kawder-kapitlet; og han indsatte medlemmerne i et rigsråd, og gjorde Gottfried Kawder til Rigsforstander.

Rigsrådet fik en næsten uindskrænket magt, og igangsatte mange interessante idéer og tanker, nogle man ellers først ser igen omkring den amerikanske og franske revolution godt 100 år senere.

Desværre for os i eftertiden, var Kawder-kapitlets interne sprog en blanding af et kodesprog og et kunstsprog - strikket sammen af de eksisterende sprog i Mellemeuropa på den tid, og meget var taget fra den finsk-ugriske sprogstamme - og det var, og er, komplet uforståeligt for de uindviede. Og desværre insisterede Rigsrådet på, at al officiel kommunikation i Riget skulle foregå på dette sprog.

Da man hurtigt begyndte at tale om den magt Rigsrådet - med Rigsforstanderen i spidsen - havde, kaldte man det for Kaudervældet, og kunstsproget kaldte man kaudervældsk. Et sprog det aldrig er lykkedes at tyde, selvom man har rigtigt mange bevarede skrifter på sproget - nogle af dem regner man med kan være filosofiske værker på højde med Kant og Kierkegaard.

Til at starte med blomstrede Danmark i denne periode - dog skæmmet af konflikten kongens konflikt med Corfitz Uhlfeldt, som var jaloux på Rigsrådets og Kongens magt; men ham blev der gjort kort proces med, han blev dømt til døden in absentia - han var flygtet til Sverige - men lod sin kone, Leonora Christine, sidde i hans sted i Blåtårn.

Men i 1657 så Rigsrådet deres snit til at tage hævn over Sverige: Kong Karl X Gustav var draget på felttog i Polen, og de troede derfor de med Danmarks (begrænsede) hær kunne løbe Sverige over ende. Sådan gik det som bekendt ikke; den svenske konge svarede igen ved at føre sin hær op gennem Jylland og over isbelagte Lille- og Storebælt, og stod pludselig foran København.

Som bekendt måtte Danmark overgive sig, og gå ind på en ydmygende fred, hvor vi afstod Skåne, Halland og Blekinge.

Frederik III underskriver dommene

Efter dette beskæmmende nederlag blev kong Frederik stillet overfor et ultimatum af Svend Poulsen Gønge (Gøngehøvdingen), som på dette tidspunkt rådede over den eneste militære magt i Danmark: Kongen måtte afsætte Rigsrådet, og dømme dem for forskellige til lejligheden opfundne forbrydelser. Således endte Gottfried Kawder sine dage radbrækket på Gammeltorv i København, og de af Rigsrådet som overlevede udrensningen blev sendt i landflygtighed.

For at undgå at noget lignende skulle ske igen, blev Frederik tvunget til at erklære sig som enevældig konge - noget som ellers var ham stærkt imod - og det var en styreform vi i Danmark beholdt helt indtil 1848.

Interessant nok var Gottfried Kawders søn, Johann Kawder med til at stifte Frimurerordenen ca 50 år senere, og hans oldedatter Irene Rosenkreuz (født Irene Kawder) var gift med en af stifterne af den Bayerske Illuminati.

Man spekulerer også på om Gottfried Kawder skulle være efterkommer af tempelridderen Kaftëlius - hvilket har været med til at give en vis form for plausibilitet til påstanden om, at der skulle være en tempelridderskat under gulvet i Østerlars Kirke på Bornholm: Gottfried Kawder var flere gange gæst på Hammershus.

En af de ting, man ihvertfald kan huske Kaudervældet for, var at de planlagde skiftet til den gregorianske kalender. Det blev ganske vist først effektueret år 1700, da der ikke længere var fare for revolution ved mindet om Kaudervældet.

Historien om sproget Kaudervældsk (idag kaudervælsk) blev i øvrigt senere en inspiration for Johann Martin Schleyer, som grundlagde volapyk.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

For 24 år siden, den 26. april 1986, kl 1:23:04 Ukrainsk tid begyndte et eksperiment på reaktor 4 i atomkraftværket Tjernobyl - eksperimentet blev sat i værk for at prøve at finde måder at forbedre sikkerheden ved en ikke-planlagt nedlukning af værket.

Mindre end 1 minut senere var eksperimentet gået grueligt galt; en damp-eksplosion blæste det 2.000 tons tunge tag af reaktoren, og en efterfølgende brinteksplosion blotlagde kernen, og lod ilt komme til de overophedede grafit-isoleringer, som straks brød i brand.

Og verden var forandret for altid.

Der skulle ganske vist gå nogle dage, før det blev kendt i verden - først da opdagede måleudstyr på det svenske atomkraftværk Forsmark at noget var helt galt. Sovjet startede med i vanlig stil at nægte at det kom fra dem, og at noget skulle være forkert, men krøb tilsidst til korset. Selvom der gik yderligere tid før den almindelige sovjetborger blev orienteret om det fulde omfang.

Selv husker jeg dagen den 28. april, da jeg først hørte om ulykken meget tydeligt - jeg havde nemlig den dag, samt de foregående, ligget hele dagen i Fælledparken og læst og fået sol. Vejret var usædvanlig varmt og klart for april, og jeg kan huske at jeg var meget imponeret af den kulør jeg allerede så tidligt på foråret havde opnået.

En imponerethed der et par timer efter blev til nervøsitet, da jeg i TV Avisen hørte om den her mystiske atomsky svenskerne havde opdaget, og påstod måtte komme fra Sovjet. (Vi troede såmænd nok det var et af de svenske værker, dem havde vi jo ikke udpræget sympati for.) Jeg kunne ihvertfald ikke lade være at tænke på, om noget af min farve skulle være kommet fra den sky.

Det viste sig dog, at det var der ingen fare for - skyen havde ramt Finland og Sverige, men vi var gået fri; og da den senere svingede rundt, gik det så hurtigt, at Danmark også slap fri af det, nu var det istedet Tyskland og Tjekkoslovakiet som var i farezonen. Ja, skyobserveringen var mindste ligeså hektisk some vore dages askeskyer, og nok med lidt bedre grund.

Så vi gik dejligt fri herhjemme - det meste af radioaktiviten havnede i Hviderusland.

Imens kæmpede brandfolk for at få slukket ilden i reaktor 4, og da det var lykkedes, for at pumpe vand væk fra kernen, for at undgå en yderligere dampeksplosion, som ville sprede reaktorens indhold bogstaveligt talt for alle vinde; det lykkedes 8. maj, men ganske mange af de brandmænd med videre der udførte opgaven døde senere af strålesyge. Æret være deres minde.

For det radioaktive materiale som blev udsendt - man regner med 400 gange Hiroshima-bomben - var blot en brøkdel af det der ville være blevet udsendt ved den fulde nedsmeltning. Nu blev kernen i reaktoren istedet indkapslet i en beton-sarkofag, som blev hasteanlagt - og som skulle have været udskiftet i 2005, men den er blevet forsinket, og man forventer den først færdig i 2012.

Konsekvenserne er svære at gøre op, i præcise antal dødsfald med videre. Men ihvertfald er en lille ½ million blevet evakueret eller på anden måde flyttet, og et stort område omkring værket er stadig ikke egent til menneskelig beboelse (eller ophold uden beskyttelse) - tilgengæld er der så blevet anlagt en nationalpark, hvor dyrene vist stortrives (og sikkert får sjove unger).

Når jeg mener katastrofen ændrede verden er det ikke så meget for de negative konsekvenser for ukrainere, russere, hviderussere og i resten af Europa. Men fordi jeg mener, at katastrofen på mange måder blev et gennembrud for Mikhail Gorbatjov - han havde på det tidspunkt været generalsekretær for Politbureauet godt et år - og hans nyligt lancerede glasnost (åbenhed).

Det gik ikke skide godt i starten, hvor fortielserne var som i gamle dage; men efterhånden blev bladet taget fra munden, og man oplevede en åbenhed og ærlighed, som man aldrig ville have troet mulig. (Under tidligere ledere ville de uden tvivl være blevet ved at nægte at noget som helst var sket, og folk som sagde anderledes ville blive kørt i lukkede tog til en gulag i Sibirien - eller måske til Tjernobyl, hvor de passende kunne blive reaktorarbejdere.)

Det var en åbenhed som både blev oplevet i Vesten og i Sovjet selv, og viste at det ikke kun havde været tom snak han kom med. Og som naturligvis udviklede sig over de næste år.

Derudover skete noget andet uhørt - amerikanske eksperter tilbød deres hjælp, og den blev modtaget af de sovjettiske myndigheder, og de var med til at lave sarkofagen som skulle holde kernen lukket inde. (Dette sidste har jeg ikke kunnet finde bekræftet, det er udelukkende efter hukommelsen fra datidens nyheder, men jeg mener den er god nok. Resten af indlægget her kan der findes dækning for i Wikipedia artiklen jeg henviser til i starten.)

Og jeg mener dette pludselige samarbejde i krisen på mange måder var første skridt imod det topmøde som blev aholdt ½ år efter i Reykjavik, og som ledte til de efterfølgende nedrustningsaftaler. Og afslutningen på den kolde krig.

Så der er meget at tænke på en dag som i dag.

Tilsidst lige en afklaring af navnet Tjernobyl. Lidt tid efter ulykken påstod en artikel i New York Times at en "unavngiven prominet ukrainsk forfatter" havde sagt, at Tjernobyl betyder "malurt".

Bynke

Og hvorfor var det så vigtigt? Jo, det fik jo straks de bibelkyndige til at slå ned på Johannes Åbenbaring (den med apokalypsen) 8:10-11 - som unægtelig var meget passende:

10. Den tredje engel blæste i sin basun, og en stor stjerne, der brændte som en fakkel, faldt ned fra himlen og faldt på en tredjedel af floderne og kildevældene.
11. Den stjernes navn er Malurt. Og en tredjedel af vandet blev til malurt, så mange mennesker døde af vandet, fordi det blev bittert.

God historie, men Tjernobyl betyder slet ikke malurt; det er afledt af det Ukrainske ord Tjornobyl (Чорнобиль) - som betyder bynke.

[Opdatering:] Læs eventuelt også om den mindre kendte Kyshtym-katastrofe.


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Som endte op med at vinde guld i curling. Jeg holdt godt nok med Canada - som det da også så ud til ville vinde i flere omgange, men svenskerne var nøjagtig ligeså heldige mod slutningen, som da de spillede mod Danmark i første kamp. Grrr.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg troede mulighederne indenfor curling var stort set udtømte ved dette OL, men det er faktisk ikke så teoretisk at gå videre.

Okay, for herrerne er vi ude i noget hvis-og-hvis, men for damerne ser det ikke så skidt ud - altså hvis de kan holde et vist konstant niveau de næste kampe, som de naturligvis skal vinde.

Og hvis svenskerne (som allerede er videre) slår Japan og/eller Schweiz (meget gerne begge!) begynder det faktisk at se ok ud - altså for at nå til play-off kampe om semi-finalen en sidste plads i semi-finalen.

Første hurdle er i aften mod Storbritanniens skotske lassies, kl 23 på TV2.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

En svensk undersøgelse viser at ca halvdelen af skuespillerne hinsidan mener de har været ud for sexchikane. Jeg satte mig for at undersøge om det stod ligeså galt til i Danmark, og resultatet var rystende:

Næsten samtlige skuespillere og skuespillerinder jeg snakkede med sagde, at de bare indenfor de sidste 14 dage var blevet udsat for sexchikane, ikke bare én eller to gange, men adskillige, og af forskellige personer.

Undersøgelsen er foretaget anonymt blandt et repræsentativt udvalg af truppen som opfører succesforestillingen Villa Salò på Østerbro i øjeblikket.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg sidder lige og kigger på overskrifterne på nyhederne.tv2.dk - og jeg ved ikke helt, men det virker som om danskerne bliver ekstra aggressive, når vi banker Sverige?

For det er bank, bank og atter bank:
Bortført, banket og efterladt
Ung mand banket med svensknøgle (nice touch med svensknøglen re: sverigeskampen)
Tyveknægt gennembanket i toget

(Og så er der 134 anholdt efter kampen, men der står desværre ikke noget om bank. Det ville ellers være gennemført.)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

... men der er stadig plads til undren.

Men vil den som søger efter "østerbro massage svensk urin" venligst holde op med at lede hos mig? Mig bekendt er der ikke noget svensk urin at finde her...
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Tilsyneladende har Aftonbladet i Sverige gjort Israel uhyggeligt sure, ved at publicere en artikel om at Israelske soldater skulle have taget organer fra døde palæstinensere.

Jeg har ikke læst artiklen, og har iøvrigt ingen mulighed for at bedømme om det kan være sandt eller ej.

Det interessante er Israels reaktion - som ærlig talt minder en del om arabiske landes under Muhammedkrisen.

Og skismaet mellem hvad den svenske ambassadør i Israel prøver at få lov til at sige, og hvad den svenske regering siger minder også en del om dengang.

Nu tror jeg jo ikke det her vil udvikle sig til en historie af samme størrelsesorden som vores egen tåbelighed for nogle år tilbage. Men jeg bemærker mig - og morer mig lidt over - lighederne. Og tænker at en historie om stjålne organer - sand eller ej - har en del mere journalistisk relevans end bestilte tegninger.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Et toilet i glas! Eller gennemsigtig plast?! Inklusive cisterne og rør...

Tror jeg skriver til IFÖ! (Har vi virkelig ingen danske toiletfabrikanter? Gider ikke rigtig modtage deres svenske matadorpenge.)
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Og så endda over nettet - tror faktisk ikke jeg har en virkende radio.

Men da jeg ikke kan se den latterlige kanal der bliver sendt fodbold på, er jeg jo dømt til at gå i gamle dage, da jeg har børn, og derfor stavnsbundet.

Nå nu var der straffe til Sverige - men det blev reddet. Hurra for Thomas Sørensen, siger de. Må hellere løbe.

Hvor har de iøvrigt gjort af Gunnar Nu?

[Opdatering] Nå, og nu er Danmark foran, så det er jo storartet, nu skal de sgu ha' dada de svenskere.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.