Jeg er lige blevet færdig med at se den britiske mini-serie Paranoid på Netflix.
Den var jeg ret hurtig til at begynde at se, da Netflix sendte mig en mail om at den var kommet på, da jeg kunne se Indira Varma havde en større rolle i den. Hende har jeg haft et godt øje til siden jeg så hende i Rome, og stadig efter hun også kom med i Game of Thrones.
Jeg var så også ret tæt på at stå af igen efter ét afsnit, for hold kæft hvor er de underlige alle sammen. (Og det tror jeg mange har gjort — jeg tror at det er forklaringen på den meget lave karakter på IMDb.)
Men heldigvis blev jeg hængende. Og, jo, folk (og historien) vedbliver at være underlige — men når man bliver tunet ind på serien bliver karaktererne og deres excentriciteter og galskaber ret underholdende.
Egentligt er den en krimi; jeg tror endda markedsføringen prøver at gøre den til en thriller, men det er da langt fra.
Men ihvertfald: det starter med et mord. På en legeplads. Og det skal jo så opklares af den lokale politistation, hvis ansatte virker til allesammen at være småskøre (for ikke at sige storskøre). Det er de så ikke ene om; stort set alle er ude på nogle overdrev — ikke mindste psykiateren. Nogle er på piller, nogle er ikke…
Og det viser sig at være en stor del af humlen, det med pillerne. De trækker et spor til Düsseldorf, hvor de også er skøre, men muntre.
Anyways, herligt skuespil (Polly Walker, også Rome, kommer også med i en mindre, men overbevisende rolle), weird manuskript (der er stadig ting jeg undrer mig over) og pudsig produktion. Som jeg efter et par afsnit virkeligt morede mig over.
Men som starter skævt, lige på — og derfor kan filmen let knække for en. Det er nok også grunden til at jeg skriver dette indlæg, for det er lidt synd hvis ingen kommer videre. Og ihvertfald synd med så lav karakter.
For den kan man bestemt godt se, for underholdningens skyld. Men det hjælper sikkert at være på piller.
Da jeg i dag gik på twitter, blev jeg ret hurtigt meget interesseret i hvad der foregik - en interesse, der i løbaet af dagen nærmest er blevet til eufori.
@monggaard var nemlig på en form for release party / infomøde om #HBONordic. Som viser sig at blive en streaming og Video on Demand tjeneste, som vil give adgang til ikke blot HBO's serier, men også ting fra samarbejdspartnere.
Via kabel/parabol - men altså vigtigst for mit vedkommende, også over nettet. For en pris af 10 € om måneden!
Det lyder ganske fantastisk - det betyder blandt andet adgang til splinternye afsnit af HBO's blockbusters som Game of Thrones, indenfor 24 timer af at afsnittet har haft premiere i USA. Med danske tekster! (Jeg håber så også der bliver mulighed for at vælge engelske, og ikke mindst slå dem fra.)
Og altså, måske næsten endnu bedre - også adgang til alle de HBO-serier, vi aldrig hører om - som måske er for smalle til at der skabes hype internationalt, men stadig er kvalivare.
Det er simpelthen noget jeg har sukket efter meget længe - der har nemlig godtnok været mulighed for HBO på nettet i USA - men selv med unblock-us har man ikke kunnet herhjemmefra, fordi de har krævet US-kabelabonnement.
Og Netflix har HBO ikke villet være del af. Derfor har den eneste måde at se HBO-ting inden de kom på DVD været via pirat-sites - det er der kommet denne storartede tegneserie ud af, som beskrev problemet i en nøddeskal. Og jeg har altså aldrig rigtigt ville bruge de piratsider - det virker dobbelt forkert, når det er noget kvalitet, man faktisk rigtigt gerne vil betale for. Sådan har jeg det ihvertfald.
Men det lader til at være fortid, nu. Og jeg tror helt jeg vil droppe Netflix, for det jeg i virkeligheden altid ønskede var adgangen til HBO.
Og hvorfor er jeg så vild med HBO? Fordi de - sammen med et par andre selskaber, som leverer TV via kabel - står for de bedste TV-serier fra USA. Jo, enkelte andre serier, som for eksempel Lost, er bestemt også værd at se.
Men kabelselskaberne, med HBO i front, leverer kompromisløs kvalitet, især på manuskriptsiden. Det kan de gøre, fordi de ikke sender gennem luften - og derfor ikke er underlagt den "moralske" lovgivning USA har for hvad der må sendes i æteren, som udelukker bandeord, nøgenhed, sex og en masse andet godt.
Samtidig er der ikke reklamer i programmerne - så forfatteren skal ikke skrive henimod en cliffhanger hvert kvarter, så der er en chance for at seeren vender tilbage efter reklamepausen. (Det helt absurde er så, at rigtigt mange HBO-serier herhjemme er blevet sendt på reklamekanaler, så de er blevet fuldstændigt ødelagt.)
Dette gør - er min teori, ihvertfald - at forfatterne kan skrive sig helt ud, og koncentrere sig om det det handler om - den gode historie. Uden at skulle tage hensyn til alt muligt andet.
Og det har altså blandt andet resulteret i serier som Sopranos, Six Feet Under, Sex and the City, The Wire, Band of Brothers, Angels in America, Deadwood, Rome, True Blood og Game of Thrones.
Jeg synes sgu det er svært at få armene ned. Jeg håber implementeringen kommer til at leve op til det, der er blevet sagt.
Det er ihvertfald helt sikkert jeg skal være abonnent fra første dag - det skulle vist nok starte midt i oktober. Man kan skrive sig op på HBO Nordic for at få tilsendt, når der er nærmere oplysninger. Ellers kan man også følge @HBOdk på twitter.
Da jeg får et par uger siden opdagede at der var en nyere TV-serie med denne titel, blev jeg straks ret nysgerrig - især i det jeg var - er- stor fan af TV Serien Rome, og gerne vil have mere af det. Jeg kunne dog se, at serien mere blev sammenlignet med et mix af 300 og Gladiator - men det lød nu heller ikke dårligt.
Jeg forhørte mig lige på twitter, at det ikke var en helt dødssyg historie - det ar det ikke fik jeg at vide. Og så købte jeg Blood and Sands. Som ankom i mandags - og jeg er allerede kommet til at se alle 13 afsnit - så helt dårlig var den vist ikke :)
Handlingen foregår inden det berømte slaveoprør, og følger thrakeren Spartacus' vej til at blive og være gladiator i provinsbyen Capua i det sydlige Italien. Men hvis man forventer en prequel til filmatiseringen/serialiseringen af Howard Fasts Spartacus-fortolkning tager man fejl.
Der er ikke meget socialist-romantik over denne historie; den handler mere om ære, forræderi og intriger. Og blod, sex og drab.
Sammenligningen med 300 og Gladiator er ikke helt forkert, men den giver også et lidt forkert billede synes jeg, for så tror man det hele handler om kamp. Og det gør det ikke - den bærende historie er efter min mening ganske udmærket, og tager sit udgangspunkt i Spartacus ønske om at genvinde sin kone fra før han blev slave - og om fortabelsen undervejs.
(Spartacus hedder iøvrigt slet ikke Spartacus, det er blot hans "kunstnernavn" som gladiator - det drilles vi som seer en del med, da vi aldrig lærer hans rigtige navn.)
Men, når det så er sagt, at historien faktisk er udmærket, kommer man heller ikke uden om at nævne andre hovedingridienser i serien. Nemlig sex og nøgenhed, og vold & blod.
Der er nemlig ganske meget nøgenhed i den serie, det er nok den mest gennemførte på det punkt jeg har set endnu. Og mere demokratisk fordelt end sædvanligt - jeg tror aldrig jeg har set så meget full-frontal mandlig nøgenhed (porno undtaget) - men så er der også tale om meget veltrimmede, og ikke mindst meget barberede mænd.
Og blodet - ja, det er der meget af. Lemmer afhugges, pulsårer skæres over, maver spiddes - i et væk, og i stop-motion sekvenser som i 300. Og med et farvefilter som lever op til titlen, som tillader blod og sandfarverne at trænge igennem - så får vi det hele med, og mere til. Indimellem grusomt, men ikke som sådan sadistiskt.
Det kan lyde som om det bliver trivielt, men det gør det ikke. Ikke for mig, ihvertfald. For der sker trods alt også en del andet. Men ingen tvivl om - føler man sig frastødt af tanken om at se nøgne mennesker, eller vold & blod - så er det en serie man bør gå i en stor bue udenom. Hvis ikke - så kan den klart anbefales.
Den når dog ikke Romes højder - dertil er perspektivet alligevel for begrænset. Historien er stort set begrænset til areanaen og den sært beliggende gladiatorskole - at anbringe sådan en på kanten af en skrænt forekommer mig at være en sær idé. Og udover at det hele naturligvis er en optakt til slaveoprøret, er der ikke mange henvisninger til historiske begivenheder.
Skuespillet fungerer fint, baserer sig mest på australske og britiske skuespillere, hvoraf kun én for alvor er kendt i forvejen, John Hannah, som giver den som Batiatus - ejeren af gladiatorskolen.
Spartacus spilles af Andy Whitfield - og jeg blev helt trist, da jeg i researchen til denne anmeldelse så at han døde af kræft sidste år, 40 år gammel. Fandme trist, når man lige har lært ham at kende. Han spiller defor af naturlige årsager ikke Spartacus i fortsættelsen, Vengeance - som jeg ikke har set, men glæder mig til. Der blev også, men Whitfield var syg, lavet en prequel, Gods of the Arena - den må jeg også have fat på.
(Det føles iøvrigt helt som der er en dansk connection - Whitfield lignede Coster-Waldau en del, slynglen Ashur ligner Michael Carøe - og slavinderne Naevia og Mira ligner henholdsvis Rikke Rønholt og Cecilie Stenspil - ikke at det har noget med noget at gøre, det føltes bare så sært at det måtte nævnes.)
Jeg drager til den evige stad i morgen, med den ældste og min mor. Dernede skal vi fejre moderens 70-års fødselsdag. Det bliver sådan set rimeligt afslappet, i forhold til da hun blev 60, og dengang talte om at ved de 70 skulle hele familien på safari i Afrika. Nu er det så efterhånden - af forskellige årsager - blevet barberet ned til at det kun er os der tager afsted.
Og selvom jeg har lidt dårlig samivittighed i forhold til den yngste, som bliver hjemme med sin mor, er jeg egentligt ret glad for at det er blevet sådan. For ingen tvivl om at vi alle for bedre muligheder for at opleve byen, og det der interesserer os, på denne måde.
En uge bliver det til. Jeg har aldrig været i Rom før, og det er egentligt ikke noget jeg har tænkt så meget over - før her op til afrejse. Men nu går jeg faktisk og bliver lidt spændt på det hele.
Ikke mindst på grund af det som efter min mening er den bedste TV-serie ever, Rome. Som jeg i den grad har nydt alle de gange jeg har set den. Og som jeg nu som opvarmning til turen skriver nogle indlæg om, som kan blive postet mens jer er væk.
Rome
Alle jeg kender som har set serien på DVD har været vilde med den. Men blandt dem der har set den i TV har det været færre. Sandsynligvis fordi man ikke ser den på samme koncentrerede måde, og måske går glip af nogle afsnit. Og fordi den vistnok er blevet vist på kanaler med reklamer.
Det sidste er helt hul i hovedet, da den jo er en HBO-produktion. Og HBO har netop ikke reklamer, hvorfor manuskriptet ikke behøver være bygget op em et kimaks hvert kvarter. Og hvorfor det bliver totalt forstyrrende når reklamer smides ind på steder, hvor det aldrig var beregnet der skulle være en reklameblok.
Så har du snuset til den, og syntes den så lidt interessant ud, men uden at blive fanget - gør dig selv den tjeneste at prøev at se den på DVD. Jeg tror den er gammel nok til at den ikke længere koster en herregård at købe (som den gjorde da jeg fik den i sin tid).
Serien blev også i sin tid beskyldt for at spekulere i vold & sex. Hvilket overhovedet ikke passer. Bevares, der er vold & sex i, men ville det ikke være højst besynderligt med en historie om Romerriget, hvor det ikke indgik? Det føles på ingen måde overdrevent eller påklistret efter min mening.
Manuskriptet og skuespilspræstationerne er efter min mening absolut fantastiske. TV Serie som Kunst. Måske fordi de fleste skuespillere er engelske (BBC er også inde over som co-producer, og engelske skuespillere er generelt billigere og bedre.)
Og så behandler serien en periode, som vel nærmest for den vestlige civilisation er den mest betydende overhovedet - perioden omkring de romerske borgerkrige, hvor republikken bliver et kejserrige, først ledet af den guddommelige diktator, Julius Cæsar, og siden hans navne-arving Oktavian Cæsar (senere Augustus Cæsar).
Seriens pilot er ganske god - som jeg husker det var jeg en smule skuffet efter at have set dette første afsnit, fordi mine forventninger var ganske høje. Men fra middelgodt stiger det stødt over fremragende indtil afnit 8, som er helt suverænt - og det er så et niveau der holdes hele 1. sæson ud, med et lille dyk i afsnit 9.
Anden sæson (afsnit 13-22) er mere svingende, men bestemt overordnet set helt fantastisk. Og man lærer utrolig meget historie - på den gode måde - hele serien igennem. Jeg kan huske jeg brugte en time eller to efter hvert fasnit på at checke historiske facts, og læse uddybende om begivenhederne.
Og selvfølgeligt er der tilrettet enkelte ting af dramatiske hensyn, men i det store og hele er den særdeles nøjagtig.
Og - så får man også en del mere forståelse for fascismens væsen, og hvad den udspringer af.
Det eneste dårlige jeg har at sige om serien, er i virkeligheden at den slutter. De havde åbenbart ikke spekuleret nok i sex og vold, for den gav ikke penge nok til at fortsætte den ret dyre produktion. Hvilket kan ærgre, for jeg havde gerne set den fortsætte hele romerrigets tid ud, istedet for de blot 20-30 år den strejker sig over.
De følgende indlæg - hvis jeg når at få dem skrevet - vil jeg koncentrere mig om nogle af karaktererne fra serien.
[Opdatering] Nej, det nåede jeg så ikke. Jeg priorioterede fredelig pakning først. I overlever nok også uden. Til gengæld fik jeg tilføjet fin latinsk footer til alle indlæg! ;)
Muligvis har jeg været forskånet ret meget for den slags programmer, da jeg hverken har kunnet tage Discovery eller National Geographic eller nogen af deres kloner.
Men efter digitaliseringen, hvor DR2, DR K og DR HD er kommet ind i mit hjem, vælter det pludselig med dokumentarer om romerriget og ikke mindst ægypten.
Især de ægyptiske er ret syrede: en ægyptolog (og de findes tilsyneladende i meget stort tal, det er ligefør der er flere ægyptologer end kinesere i verden, tror jeg) har fået en fiks idé, og så bruger han ellers et program og en time af din tid på at prøve at underbygge den.
Som regel er det noget meget, meget langt ude, såsom et mærke på en stok, som helt klart må være kommet der fordi Ramses III i virkeligheden var spedalsk, og derfor slet ikke er begravet i Kongernes Dal, men i al hemmelighed blev sejlet vestpå, hvor Karthago siden er bygget ovenpå hans afsjælede legeme.
Den der har jeg så selv fundet på, men det kunne sagtens være sådan en udsendelse. Og det gode ved det - for programmagerne og ægyptologerne - er at man stort set kan påstå hvad som helst, for der er ikke nogen der kan bevise at det ikke var sådan. I stedet kan en anden ægyptolog så stille sig op og påstå, at sådan var det slet ikke, næh, nu skal I høre den rigtige historie om Ramses III.
Og på den måde er de en kilde til evige dokumentarprogrammer, som man hjernedødt kan sidde og se, og føle man bliver utrolig klog af.
Jeg kom til at tænke på det, efter at have læst denne artikel - om en undersøgelse af Tutankhamons rester, der utve´tydigt og ufravigeligt viser at Kong Tut døde af malaria. Eller gjorde han - læs selv og døm (eller døm ikke). Jeg ser det bare som et mirakel at den stakkels unge mand overhovedet nåede at blive 19....
Billedet er af Kleopatra i HBOs fortolkning i Rome. Min yndlingsfremstilling af hende (spillet af Lindsey Marshal), og ligeså troværdig som samtlige ægyptologer - og sikkert ligeså langt fra en eventuel sandhed.
Rome Fantastisk serie fra HBO i (desværre kun) 2 sæsoner om tiden fra Julius Cæsar og Pompejus kommer i klammeri, til Oktavian Cæsar er enevældig hersker. Fantastisk manuskript og store skuespillere (engelske - det er en co-production med BBC). Serien er blevet beskyldt for at spekulere i sex & vold, men det er noget vrøvl - yes, det indgår, men det er på ingen måde spekulation. Glem alt om Caligula.
Deadwood En anden serie fra HBO, og hvem skulle have troet en western kunne laves så intelligent - men det kan den altså. Handler om opbygningen og udviklingen i en lille (autentisk) guldgraver by i Black Hills - såvidt jeg husker er det i South Dakota idag, men på tidspunktet uden for USA - den foregår kort efter Custers store fejltrin ved Little Bighorn - men indianere spiller nu ikke den store rolle. Det gør derimod de mere eller mindre skumle og sære eksistenser som befolker byen, og deres dagsordener. I særklasse er replikkerne, der kunne virke som var Shakespeare stået op fra graven, for lige at ryste en western ud af ærmet.
Twin Peaks Den holder måske ikke helt hundrede idag, men i starten af '90erne var det serien - Special FBI Agent Dale Cooper, damned good coffee - black as midnight on a moonless night, og de mere og mere syrede hændelser i byen gjorde mig totalt afhængig. Fire walk with me.
The Singing Detective Dennis Potters mesterværk af en TV-serie, i kun 6 dele. Det er efterhånden længe siden jeg har set den, må snart få gjort det igen. Men udover at være fantasisk serie første gang jeg stiftede bekendtskab med psoriasis - desværre ikke sidste. Dennis Potter har i det hele taget været manden bag nogle af Englands bedste serier, ofte med en del selvbiografiske historier - der kan nævnes Lipstick on your Collar (med en meget ung Ewan McGregor!), Pennies from Heaven, og ikke mindst hans sidste, nærmest skrevet på dødslejet Karaoke og Cold Lazarus.
Jeg var så også ret tæt på at stå af igen efter ét afsnit, for hold kæft hvor er de underlige alle sammen. (Og det tror jeg mange har gjort — jeg tror at det er forklaringen på den meget lave karakter på IMDb.)
