Leoparddrengens
Public Key
Viser opslag med etiketten Politiken. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Politiken. Vis alle opslag

søndag den 30. november 2014

Fraklip

1 kommentar
Jeg optræder i Politiken i dag — i en artikel om TV-serien 1864 og online-had imod den. På den baggrund var det måske ikke så underligt at det meste jeg skrev blev klippet fra, for jeg var egentligt slet ikke så meget med på basispræmissen. At det skulle være hatewatching vi praktiserer på #mallebrok, for eksempel.

Nåmen, altså, det jeg bliver citeret for er: "For mig gik der lidt sport i at pushe #mallebrok," skriver Leoparddrengen til Politiken.

Det startede egentligt med at Ditte Giese kontaktede mig og ville høre om jeg var med på at besvare nogle spørgsmål, da jeg var den der havde startet #mallebrok, "som det der bliver brugt til sarkasme og kritik af serien".

Det var jeg med på, men måtte specificere at jeg mente basispræmissen var forkert:
Jeg vil gerne understrege, at jeg er meget uenig i at #mallebrok er det hashtag der bruges til kritik. Det er muligt det har været sådan de seneste afsnit (jeg har stort set ikke kigget på #1864DR på det seneste), men i hvert fald de første 3-4 afsnit var #1864DR der hvor de virkeligt DR- og Bornedal-hadske ting foregik, og hvor der blev jamret & politiseret over det ene og det andet. Hvor #mallebrok mest var good fun. Hvilket jeg da også konstaterede (og lagde op til) nogle gange:


Men det er meget muligt, at haderne er dem der stået af på #1864DR (det er jo væsentligt mindre brugt end i starten, i modsætning til #mallebrok), så billedet i dag er anderledes. Men det var i hvert fald ikke udgangspunktet, tværtimod.

Selve Q&A-delen blev så:
Som observatør og flittig bruger af Twitter – hvordan har du så opfattet modtagelsen af 1864 på de sociale medier?
Det jeg har set — forventeligt. Men for at være helt ærlig, er det begrænset hvor meget jeg egentligt selv læser af hvad der sker når der sendes nyt afsnit. Jeg koncentrerer mig om at livetweete, hvis jeg overhovedet reagerer på noget er det svar på/mentions af mine tweets. Jeg kommer vist op og laver et sted mellem 30-50 tweets i løbet af et afsnit, så er det altså begrænset hvad der kan lade sig gøre at følge med i derudover, når man også skal have bare et halvt øje på fjernsynet.

Men hvad angår modtagelse må man huske på at der var kridtet op allerede inden første afsnit blev sendt, for eksempel med DFs (og en historikers) udmelding om det helt fejlagtige i at der optrådte sigøjnere, da de først kom til siden. Det havde vi da på twitter moret os en del over, da de da vist havde glemt at spørge dem selv: på romaernes hjemmeside fremgår det at de har været her siden det 16. århundrede, ligesom der da også har været tatere endnu tidligere.

Så der var vel på et eller andet plan lagt op til at serien skulle blive kampplads for en forskruet værdikamp.


Vil du betegne det som en slags hadekampagne?
Igen er det begrænset hvor meget jeg egentligt har set. Måske var der lidt på #1864DR de første afsnit (hvor jeg skimmede dem efter afsnittene, og var lykkelig for at #mallebrok ikke var sådan), men grundlæggende mener jeg snarere der var tale om førnævnte kampplads. Forskruet, ja, og ikke specielt kønt, men synes ikke man kan sige det var en hadekampagne mod serien, den var blot en anledning.

Senere er de fleste ideologer vist heldigvis faldet fra, og det sjov vi siden har haft mener jeg ikke på nogen måde er had. Men, altså, det er jo en serie der bliver ved at give: fra de mange lussinger, til ko-bolleriet (der ramte lige ned i Dan Jørgensens dyresexturisme) til Søren Mallings geniale jedi-evner midt i et afsnit der ellers mest var Lord of the Rings-inspireret — der har virkeligt været meget at kommentere!

Hvorfor tror du, at det her fænomen med second screen og live-kommentatorer er blevet så stort?
Det er jo et eller andet sted en videreførsel af dengang familien sad samlet og så det samme program i sofaen, og man så kunne diskutere det næste dag, fordi alle havde set det da der kun var en kanal. Det findes ikke så meget mere, fordi alle har deres egen skærm, og man ikke ser det samme; tilgengæld kan man så finde den virtuelle sofa på twitter, og se et program sammen med tusinder af mennesker — det er en genfindelse af tv-samhørighed, nu i anden eller tredje potens.

Og nogle film/serier ville slet ikke fungere uden second screen. Tag en TV-film som #Sharknado — hvis man ikke havde en mulighed for at give udtryk for al genialiteten i den film (eller læse andres tolkning af det) ville man bare sidde og blive indebrændt & synes den er noget lort.

For flow-tv er det jo genialt, da det er hvad der kan holde liv i det i længden — for man kan ikke få den samhørighed med streaming (fordi folk ikke ser tingene samtidigt).

Og for en som mig, der vist altid har kunnet lide at komme med sarkastiske bemærkninger til selskabet, når vi så TV sammen, er det også ganske fedt …

Kan du huske, hvordan og hvorfor du i dit første tweet om serien brugte #mallebrok?
Nu brugte jeg jo hashtagget inden serien blev sendt, så på det tidspunkt var den stadig en abstraktion. Men altså, det var vist rimeligt spontant. Jeg havde ikke styr på hvad officielt hashtag var på det tidspunkt, og så kom #Mallebrok så til mig som rimeligt genialt. Alle (eller næsten alle, enkelte har ikke kendt sangen) forbinder jo straks det navn med 1864, så det er ret oplagt, synes jeg.

Siden gik der lidt sport i at pushe det; og det hører også med at jeg lidt har et beef med DR (og tildels TV2), hvis jurister har fået den skøre idé, at de ikke kan bruge folkelige, eksisterende hashtags, men at de skal hedde noget med DR, i hvert fald hvis de skal kunne bruge dem andre steder. Hvilket for mig at se er noget vrøvl — de får ikke mere eller mindre ejerskab eller brugsret af at det hedder noget med DR, der findes ikke ejerskab på hashtags.

I det omfang jeg havde planer om satire & sarkasme på det tidspunkt var det i form af at gøre grin med "historiske ukorrektheder" som set gennem DF-briller. (Man kan vel sige, at de prøver at tage ejerskab på historien, som DR jurister gerne vil på hashtags.)

Efter første afsnit kunne jeg jo så glæde mig over at konstatere, at der var mest sjov på #mallebrok og mest brok på #1864DR.

Hvorfor tror du, at #mallebrok endte med at blive lige så populært som det officielle #1864DR?
Tja, hashtagget signalerer måske mere glimt i øjet?

Jeg kan også være ubeskeden: den gennemsnitlige kvalitet af tweets på #mallebrok er højere — men det ved jeg strengt taget ikke, det er længe siden jeg har læst ret meget på #1864DR.

Og så er jeg måske ikke den eneste, der godt kan lide at hashtags ikke nødvendigvis er noget der dikteres af TV-stationer, med videre — det er en del af den anarkistiske side af twitter. Det ville glæde mig lidt hvis det er sådan at andre også synes det. (Det skal dog ikke forstås som at jeg ikke synes TV-stationerne skal promovere et hashtag. Det er helt fint. Sålænge det ikke er noget så åndssvagt som #sambabold, TV2!)
Det var så alle ordene. Når nu jeg havde skrevet dem, synes jeg det er lidt synd hvis de bare skal gå til spilde. Og nu vi er ved scrapbogen og mig & #mallebrok, så må jeg også lige anbefale omtalen af mig i Lorry (man skal ind omkring 22:58).

Og har man ikke læst den, er den sande, sande historie om Mallebrok jo næsten pligtlæsning i denne forbindelse!


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

mandag den 30. december 2013

Stop nu med de 'apper', Politiken!

Ingen kommentarer
I efterhånden ganske lang tid har Politiken insisteret på at det alle andre kalder 'apps' i flertal, skal omtales som 'apper'. Hvilket er en sproglig vederstyggelighed, kort og godt.
Politiken kan - hvis de virkeligt ønsker det - henholde sig til at de ikke gør noget galt, for Dansk Sprognævn har, af uransagelige årsager, optaget begge muligheder i retskrivningsordbogen, altså både 'apps' og 'apper'.

Derfor er denne rant også til dels rette mod Dansk Sprognævn, men ikke så meget, for skaden er trods alt ikke større end at stort set ingen i Danmark kan drømme om at bruge apper-formen. Altså bortset fra Politiken.

Og grunden til at gøre det må jo fremstå som oplagt, for den lægger sig helt op af hvordan vi gør med andre engelske låneord, ikke sandt? Som en drink, flere drinker; et job, flere jobber; en check, flere checker; en case, flere caser? Åhjo, naturligvis - det må være forklaringen, for det lyder edderrøvme godt. Eller - måske tager jeg helt fejl. Måske er der slet ikke tale om et engelsk låneord. Måske er Politiken gået den helt anden vej, og har lavet sit eget diminutiv på det gode danske ord 'applikation'? Som en parallel til det engelske?

Her er problemet nok, at applikation aldrig rigtigt har været et godt dansk ord, uden for software-verdenen. På dansk er det der på engelsk er blevet omtalt som applikationer (applications) generelt blevet omtalt som programmer (a word processing application=et tekstbehandlingsprogram). Så det giver ikke mening at lave den parallel.

Den nye bil?
Det kunne det have gjort - hvis nu Politiken havde lavet en læserdrevet konkurrence om at finde på et godt dansk alternativ til det engelske app - på linie med hvad samme dagblad gjorde, da man syntes der trængtes til et bedre og mere mundret ord end et automobil - og læserne kom frem til hvad der i Danmark er blevet det ganske unikke bil.

Jeg er bestemt ikke glad for hverken app eller apps, jeg synes sådan set det er lidt en øjebæ. Og jeg ville gladeligt hvis der nu var sådan en konkurrence foreslå for eksempel 'et prog/flere progger', eller 'en plik/flere plikker' eller måske endog 'en plik/flere pliker'.

Eller hvis et andet andet udtryk vinde gehør, ville jeg også se det som helt ok - ihvertfald ville det være fint hvis Politiken så kørte med det, og så hvor langt det bar, og om det blev til en ny bil.

Vederstyggelighedens triumf
Det er bare ikke det Politiken har gjort. I stedet har man taget øjebæen apps og gjort den til vederstyggeligheden apper. Jeg kan kun gisne om at en redaktionssekretær en sen aften på en rus af fordærvet Asti har tænkt at apper da viser et særligt tilhørsforhold til dansk sprog & giver det hele lidt kant fordi der ikke er andre der bruger det. & at det er meget, meget vigtigt at være konsekvente med ordet, da det er en særlig branding af avisens modernitet, kultur og fremsyn.

(Og så er ordet iøvrigt så tæt på Apple, og det er derfor vi kun omtaler iOS-apper, eller hvad er der lige gang i der?
)

Sandheden er dog
at apper ikke er hverken hipt, smart, kækt eller dansk. Det er blot ganske forfærdeligt grimt.

Og ordet vidner i sig selv om elendig sprogfornemmelse og uvidenhed. Hvilket jeg føler er meget, meget sært at et dagblad virkeligt ønsker at insistere på at signalere.

Men, hvis I virkeligt ønsker det Politiken, så bliv dog ved. Det er jeres egen røv det handler om.

Jeg ville dog satse på den der læserinvolvering og lave en form for konkurrence, så hvis I vil bruge noget andet end det logiske og allerede brugte apps, at I kan påstå der er en folkelig, eller i det mindste læsermæssig, forankring.

Eller også ville jeg komme ud af Asti-tømmermændene, og slet og ret bruge apps.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

lørdag den 25. august 2012

Da homo-rygterne ramte dagspressen

Ingen kommentarer
Jeg plejer ellers nok at kunne hidse mig op, når der er skandale i farvandet, men historien om Helle Thornings-Schmidt og Stephen Kinnock der været nødsaget til i offentlighed at afkræfte (nogle for mig nye) bøsse-rygter om Kinnock har ikke rigtigt kunnet hidse mig op.

Jeg har simpelthen - lige i det hjørne af den såkaldte (men forkert kaldte) "skattesag" svært ved at se nogle slubberter - som jeg ikke følte var værre slubberter i forvejen.

Men for at opsummere ganske kort: Ved at møde i SKAT siger parrets daværende revisor, som er den eneste fremmødte, angiveligt noget om at grunden til de ikke er fremmødt er at de ikke har lyst til at drøfte parrets privatliv - og siden skulle han så sige, at Stephen Kinnock er bi- eller homoseksuel.

Hvad han rent faktisk har sagt er lidt uklart, han skulle siden have benægtet at have sagt det, og siger han må være blevet misforstået. Hvordan det så skulle være sket.

Man kan undre sig over, hvorfor pokker han skal bringe Stephen Kinnocks sexliv på bane. Men rent hypotetisk kunne man sådan set godt forestille sig, at han kunne gøre det, for at sandsynliggøre at Stephen Kinncok virkeligt befandt sig meget i udlandet, mere end halvdelen af året som er den magiske grænse, skattemæssigt. Altså, give en antydning af, at han lever et dobbeltliv, og skejer ud i det berømte Geneveske bøssenatteliv halvdelen af året(?).

Rent hypotetisk. Jo, den del er ret underlig.

Men hvis det passer at han fremfører det, ser jeg ikke noget galt i at det bliver ført til referat.

Og at Peter Loft bruger en omskrivning af forholdet i sine berømte fire linier ser jeg heller ikke nødvendigvis vis noget galt i - det kan der være, men jeg synes ikke der er noget bevis for, at lige den del er ond vilje. Tilgengæld er det så helt igennem forrykt at han overhovedet er inde over, og overhovedet laver de fire linier, og prøver at presse dem ind i sagen. Men det har bare ikke nødvendigvis noget med homovinklen at gøre.

Ligesom det at sagens akter vandrer videre i ministeriet er slemt nok i sig selv - men her synes jeg heller ikke nødvendigvis der er noget ekstra forgjort i at der altså ligger antydninger af parrets privatliv i sagen - jeg mener at selve magtmisbruget og bruddet på de vandtætte skotter langt overgår det.

Lækken til B.T: Jo, den får lige en tand ekstra, når man ved de oplysninger er med. Men jeg synes i forvejen den handling er så himmelråbende syg, at den lille detalje ikke ændrer så meget.

Og B.T. - well, B.T. har jeg opgivet for længe siden. Det er en skamplet på journalistik, det er en skamplet på Berlingske, det er den dybeste sump. Så at de naturligvis begynder at forske i den vinkel, er jo blot dyrets natur.

Så - nej; jeg har sgu haft lidt svært ved at hidse mig op over sagen.

Det er der tilgengæld andre der ikke har haft svært ved - og vreden har sært nok især rettet sig mod Politiken. Fordi det var Politiken der i dag kørte historien.

Men, please: det var på Helle Thornings eget initiativ! Hun ville selv ud med historien - fordi hun udmærket var klar over, at den kommer op, nu hvor kommisionsundersøgelsen begynder. Der var ingen vej udenom. Og det handler ikke om, at pressen ikke skal blande sig i politikeres privatliv - for det kan vi godt allesammen mene - men når det privatliv er skrevet ind i de muligvis 4 mest centrale linier i hele sagskomplekset - så kan man ikke tale uden om det.

Så, nej. Mit pis er ikke kommet i kog i denne omgang. Ikke mere end det var i forvejen - det er en forfærdelig og beskæmmende sag. Og jeg skal ikke afvise, at homovinklen kan få det i kog i fremtiden - men der er lidt for mange ubekendte i forhold til hvad der var forsætligt, og hvad der egentligt er blevet sagt af revisor med videre. Men det gemmer jeg altså lidt.

Men jeg har lidt indtryk af, at de der har hidset sig op mod Politiken idag, faktisk ikke har læst hvad der står i artiklerne. Og måske har glemt hvad sagen i virkeligheden handler om. Og det hælper navnet også til med: "skattesagen" får det til at lyde som der er snydt i skat, og når man taler om "Helle Thornings skattesag" lyder det som om hun har snydt. Det B.T gerne vil have man skal tro, samt deres gode venner i Venstre.

Men sagen handler om magtmisbrug, korrupte embedsmænd og politikere, og forkvaklede B.T. journalister og redaktører. Niels Krause-Kjær opsummerer det ganske godt her.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

fredag den 22. april 2011

Er Djuna Barnes i virkeligheden Copenhipster?

5 kommentarer
Det har jo længe været almindeligt kendt blandt nomenklaturen i hipster-miljøet, at den person som iByen for en uges tid siden tildelte titlen som årets københavner, Thor Martin Jensen, i virkeligheden slet ikke er københavner & hipster fænomenet Copenhipster.

Oprindeligt blev hans identitet "slået fast" da DJ Djuna Barnes outede ham i Information i august sidste år. Men den anerkendte historie er, at denne outing var et falsum - arrangeret af Djuna Barnes og Copenhipster i fællesskab, og med villig medvirken af den dengang relativt ukendte, men ambitiøse Thor Martin.

Outingen skete for at give Copenhipster mere arbejdsro, da folk nu ikke længere skulle gå og spekulere over hvem Copenhipster var. Og samtidig skabe endnu mere opmærksomhed om brandet Copenhipster.

Så meget er almindeligt kendt - hvad man ikke ved, er hvem Copenhipster så er.

Jeg kan i dag afsløre, at man kan grave endnu et lag af historien, og finde indicier som ihvertfald har overbevist mig om, at Copenhipster i virkeligheden er ingen ringere end Djuna Barnes selv, og hun altid har været det.

Lad os se på hendes baggrund: Djuna Barnes har taget sit navn fra den amerikanske, lesbiske forfatterinde, Djuna Barnes. Som skrev nogen af de vigtigste værker i amerikansk kvindelitteratur i starten af det 20ende århundrede - samtidsromaner, hvori hun blandt andet beskrev hykleriet i sin småborgerlige samtid, som selv anså sig som progressiv og frigjort.

Og det ville være mærkeligt, om ikke vor tids Djuna Barnes skulle have blot lidt ambitioner om at gå sit forbillede i bedene i det 21. århundrede. Nu ikke med romaner, men med nutidens kommunikationsform - tweets og blogindlæg.

Og det giver sig selv, at hun var nødt til at gøre det anonymt. For hun ville jo blive udstødt med det samme, hvis hun skrev under sit eget navn - for ikke at tale om at hendes personlige sikkerhed kunne være i fare, efter at organiseret kriminalitet mere og mere har infiltreret det engang så fredelige og kreative hipstermiljø (se på Brian Sandberg og andre rockertypers hang til at hænge ud i helsebarer og wellnesscentre).

Derfor opfandt hun det mundrette alterego, Copenhipster. Og med hendes evner til at spidde miljøet blev Copenhipster hurtigt populær blandt de fleste, men udskældt blandt de der dengang var noget - de ønskede jo blot at bevare status quo.

Så mange var interesserede i at finde ud af hvem Copenhipster var - heldigvis formodede de fleste automatisk at der var tale om en mand, noget Djuna Barnes bestyrkede ved at lade sin unge bekendt Thor Martin Jensen deltage - anonymt - i et interview i iByen, som Copenhipster. Hvilket fik fastslået og fastlåst billedet af at der var tale om en mand.

(Hvorfor Thor Martin indvilgede i dette interview - der var på det tidspunkt ikke noget i det for ham selv - er ikke helt klart. Men Thor Martin er af islandsk afstamning, og finanskrisen havde ramt kort forinden - så der har nok været brug for en anonym, økonomisk håndsrækning deroppe...?)

I mellemtiden kører Djuna Barnes/Copenhipster videre for fuld kraft, lancerer blandt andet krea-pyramiden - det kører bedre end nogensinde, og der er ingen som har nogen mistanke til hende.

Men ca midt i august sker der noget. Thomas Blachmann henvender sig til Djuna, DR har tilbudt ham ganske favorable vilkår for at vende tilbage og være dommer i X-Factor. Men han vil kun, hvis Djuna vil være med - både i bootcampen som gæstedommer, og igen i senere optrædender.

Og det er meget fristende for Djuna Barnes - hun føler, at hun hermed har en chance for virkelig at gøre noget for hele landets musikforståelse, og ikke kun en begrænset skare på Vesterbro. Så hun vil meget gerne takke ja. Men en ting står i vejen: hendes Copenhipster identitet.

For hvis den bliver afsløret vil kræfter i miljøet sørge for at hun bliver fyret fra tjansen hurtigere end man kan sige café latte, og hun vil hive Thomas Blachmann med i faldet. Og måske hele X-Factor sæsonen.

Så hun kommer til den konklusion at Copenhipster må dø, eller ihvertfald transformeres. Få et menneskeligt ansigt, som ganske vist ikke er personen bag ordene. Og hun spørger Thor Martin om han vil være den person. Instant stardom er ikke noget Thor Martin har noget imod, så den aftale besegles hurtigt. Og så er det hun "outer" Copenhipster i det berømte indlæg i Information.

Planen virker - over al forventning, det største problem er faktisk at Djuna selv bliver grundigt upopulær, fordi hun fremstår som outer, hvor hun bare beskyttede sig selv. Men heldigvis kan hun via Copenhipster-personaen gyde olie på vandene.

Og Djuna Barnes kan fortælle Blachmann at hun er på, nu da ingen kan komme på den tanke at hun virkelig skulle være Copenhipster. Og Blachmann fortæller så DR, at han er på - og sidst i september bliver det offentligt kendt at Blachmann vender tilbage til X-factor.

Imens kører Copenhipster pseudonymet videre, med folk i den tro at det er Thor Martin som står bag - men er det Djuna Barnes der skriver tweets'ne.

Og jeg synes det seneste stunt er ganske forrygende, efter at det stod klart at Copenhipster ville vinde titlen som årets københavner - så fik Djuna Barnes mengeleret det sådan, at det var hende som skulle overrække prisen. Mere absurd og ironisk kan det vel næsten ikke gøres. Og på billedet i Politiken er det da også tydeligt at hun har svært ved at holde masken.

Jeg synes faktisk det er ret godt gået!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

lørdag den 22. januar 2011

Det er meget muligt jeg er for nem

6 kommentarer
Klik for større røv billede
Muligvis er jeg alt for nem at påvirke af reklamer. Men jeg må tilstå, at de her reklamer Columbus Travel kører af - det er anden ombæring jeg lægger mærke til dem på politiken.dk - de har det altså med at fange mit blik.

Det skifter vistnok hvad det er af rejser der reklameres for - men det budskab når ikke rigtigt frem til min hjerne - hvad, hvor og hvornår er ret ligegyldigt. Men mit blik - det fanger de sgu.

Jo, jeg er nok for nem. Nu har jeg ihvertfald givet dem gratis reklame, her. Men okay, det fortjener de også næsten, for sådan noget godt materiale.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

fredag den 10. december 2010

Vel talt!

Ingen kommentarer
Tillad mig kort at anbefale et debatindlæg i Politiken i dag, af Niels Theilmann Møller og Lisbeth Zornig Andersen, med overskriften Ey, Danmark - hvad sker der for dig?

Jeg er jo meget enig med dem - som læsere af bloggen næppe vil være overraskede over at høre - og det er storartet skrevet. Så hermed anbefalet.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

lørdag den 18. september 2010

Brev til Trafikstyrelsen

5 kommentarer
Emne: Jeres "kørgrønt" kampagne

Kære Trafikstyrelse -

Jeg var netop inde på politiken.dk for at checke nyheder. Men s jeg sad og læste der fik jeg en sms. Det vil sige - det gjorde jeg ikke. Og det undede mig også, for det er midt om natten, og jeg regnede ikke med at modtage en. Men det lød sådan.

Forklaringen var jeres kampagne for jeres site, kørgrønt.dk. Hvor det åbenbart er nødvendigt med en mobiltelefon som ryster - og samtidig udsender sms-lyd. Og det ville være fint nok, hvis det var noget som kom ifbm med at jeg holdt musen over reklamen, eller noget. Men det gjorde jeg ikke. Jeg har på ingen måde gjort noget for at interagere med reklamen, jeg var faktisk et helt andet sted på siden (meget langt nede) - og havde ingen mulighed for at finde ud af hvorfor den lyd skulle ramme mig.

Og ved I hvad - det er simpelthen dårlig reklamepraksis. Jeg ved godt det ikke er jer er har udformet det, men et eller andet marketingbureau, men så må I sende klage videre til dem - lydforurening uden brugerinteraktion er simpelthen dårlig stil!

Jeg prøvede så at gå ind på kørgrønt.dk, for at finde ud af hvem der stod bag, så jeg kunne klage over reklamen. Men det gav bare fejl... det viser sig, at jeres site kun fungerer, hvis man skriver www.kørgrønt.dk, ikke kørgrønt.dk - og det er jo ikke særlig smart når det er kørgrønt.dk i skriver i reklamen.

Og så må jeg sige - men nu er vi ovre i smagssag, for nu er jeg frivilligt gået ind på sitet - at udformningen er ret enerhverende; det der med sider som "taler" til en - det er altså ikke særlig fedt efter min mening. Synd, for jeg sympatiserer da i bund og grund med budskabet.

Men det værste - det var altså den larmende bannerreklame. Som jeg prøver at bekæmpe hvor jeg finder dem. For de pisser mig af. Derfor denne mail, så I kan overveje jeres markedsføringsteknikker en anden gang. Og derfor den - beklageligvis - hårde tone. Og derfor poster jeg også mailen her på min blog, til skræk og advarsel for andre. Eventuelle svar må I også påregne muligvis bliver publiceret.

Bedste hilsner
/Leoparddrengen

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

tirsdag den 7. september 2010

Til ære for Caroline Wozniacki

Ingen kommentarer
Ifølge en overskrift i Politiken bevæger Caroline sig helt fantastisk.

Det fik mig af en eller anden grund til at tænke She's got moves.... og dernæst ...and she knows how to use them...

Og så var jeg jo inde i noget med nogle langskæggede herrer, som sang om nogle dameben. Og så må det vel deles med andre, når nu det er sådan en gammel sag, som de yngre generationer måske ikke engang har set.


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

tirsdag den 20. juli 2010

Lavthængende frugt II

Ingen kommentarer
Da jeg i morges så historien med, at Lene Espersen endnu engang ikke kunne komme til møde med Hillary & Co gibbede det jo i mig for at skrive noget satirisk.

Noget om ferie i Kasakhstan, og ikke kunne komme fordi man skulle overholde hviletidsbestemmelserne.

Men jeg besluttede mig for, at det ville jeg ikke - det var jo næsten synd for hende, når hun nu faktisk dennegang forsøgte.

Det er en beslutning jeg holder fast i. Selvom det har været svært i løbet af dagen, som historien har udviklet sig: for det kan jo godt være, at hun ikke var den eneste som blev fordrevet fra lufthavnen, men det lykkedes altså tilsyneladende for alle andre at nå frem, alligevel. Sådan kan det jo gå, og det har garanteret ikke været noget hun kunne gøre ved.

Og at gøre grin med at hun prøvede at nå frem til frokosten, efter mødet var forbi, ville jo virkelig være under bæltestedet, selvom det kunne lyde rigtigt morsomt.

Den usbekiske ambassadør?
Nu siger hun så, at hun vil indkalde den usbekiske ambassadør, og klage over at hun ikke kunne få tilladelse til at flyve over Usbekistan, og derfor ikke kunne nå frokosten. Der er så bare den hage ved det, at Danmark ikke har diplomatiske forbindelser med Usbekistan, og der derfor ikke er nogen ambassadør at klage til - men det ville virkelig være for meget forlangt, at en udenrigsminister skulle være klar over det, inden man begynder at varme op til diplomatiske skærmydsler.

Og Politiken synes jeg er rigtigt onde, når de påpeger at et større kontingent danske soldater ikke kunne nå hjem på påskeferie fra Afghanistan, fordi de ikke kunne få overflyvningstilladelse over Usbekistan - og at det ikke dengang gav anledning til diplomatiske samtaler - for dengang var det jo Forsvaret der klokkede i det, og glemte at udfylde de rigtige papirer.

Så alt i alt er jeg glad for at jeg ikke laver sjov med Lene Espersen i denne omgang - selvom det er svært at lade være.

(Og hvis man undrer sig over titlen på indlægget, er det fordi jeg før har været inde i nogle af de samme diskussioner med mig selv, i anledning af Lene Espersen.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

torsdag den 27. maj 2010

Slå nu koldt vand i blodet - PostDanmark har det svært

4 kommentarer
Brevportoen sættes gevaldigt op - fra 5,50 kr til 8,00 kr for A-post, og fra 5,00 til 6,00 kr for B-post.

Det er Forbrugerrådet blevet frådende rasende over: Allerede med det nuværende prisniveau er Danmark et af de dyreste lande at sende post i. Derfor er det en form for falliterklæring for hele organiseringen af postvæsenet, at effektivisering kun kan lade sig gøre gennem en portostigning på 45 procent. Det er en virksomhed, som ikke har budt på andet end den ene serviceforringelse efter den anden i mange år, udtaler direktør Rasmus Kjeldahl til Politiken.

Og der synes jeg han er lige hård nok i sin bedømmelse. For det er ganske vist rigtigt, at vi har et rekorddyrt postvæsen, og prisstigningerne lader til at være accelererende, mens vi får flere og flere reklamer leveret, blandt mindre og mindre post.

Men han glemmer at se på forklaringerne, de særlige udfordringer det danske postvæsen står over for. For eksempel de store geografiske distancer posten ofte skal transporteres over, den elendige infrastruktur, samt den store spredning der er på de menneskelige bebyggelser - alt sammen noget som gør det umådeligt svært at være PostDanmark.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

onsdag den 28. april 2010

Blår i øjnene

Ingen kommentarer
Statsministeren burde have vidst, at han ikke skulle sende sådan et internt arbejdspapir i cirkulation omkring Forsvarsministeriet (hvad skulle det dog også der) - for nu er det lækket. Og nu vil oppositionen have den fulde tekst frem i lyset.

Lars Løkke har hidtil hemmeligholdt det, med den begrundelse at det var et internt arbejdspapir, og en fremlæggelse kan skade forholdet til fremmede magter. Den er jo lidt svær at holde fast i, når papiret nu kører i medierne.

Men af notatet fremgår det, ifølge Politiken, "allerede tidligt i 2009 opgav at få en juridisk bindende klimaaftale". Og det er en oplysning, jeg godt forstår de ikke ønskede at få frem i lyset; for det betyder jo, at de overfor befolkningen, FN og en mængde lande, har talt med to tunger (for nu at bruge et af deres egne yndlingsudtryk).

For det var jo først sent i oktober 2009 dette blev den officielle politik, udadtil. Så i mere end ½ år har regeringen ført befolkning og Folketing bag lyset. Ligesom diverse u-lande og repræsentationer ved topmødet blev fremstillet som paranoide skruebrækkere - men de har altså haft en udmærket grund til denne paranoia.

Det er - for at sige det lige ud - en skandale. Endnu en. Og jeg kan godt forstå Lars Løkke ikke ville have det papir ud.

Ingen vil længere have Lars Løkke og hans slæng - jeg synes han burde bruge denne seneste udvikling til selv at gå, med den ære i behold som endnu kan reddes. (Man skal jo huske, at dette bedrag tilsyneladende allerede er startet under hans forgænger, løgneren og krigsforbryderen.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

torsdag den 8. april 2010

Asia Argento nøgen

Ingen kommentarer
Asia Argento nøgen - næsten
Asia Argento
Jeg har netop læst en artikel i Politiken om skuespillerinden og instruktøren Asia Argento - jeg havde ikke hørt om hende før, men hun (og hendes far) lyder som en interessant person. Hun kommer hertil i forbindelse med CPH PIX, hvor to af af hendes film vises. Det kunne såmænd godt tænkes jeg kunne finde på at se en af dem.

Artiklen i Politiken fokuserer meget på hendes mange nøgenscener, så det var jo så også oplagt for mig - som del af mit eksperiment i forhold til at trække folk til via nøgen-overskrifter - at bruge ovenstående overskrift.

Men så kan jeg iøvrigt også se, at Flash Gordon vises på festivalen. Som jeg husker det var den ikke særligt god, men meget kitchet. Og det kitch er nok ikke blevet mindre potent af at have lagret i et kvart århundrede. Så det kan nok være ganske sjovt at se.

Om ikke andet er der jo den klassiske musik...


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

lørdag den 20. marts 2010

Kejserens nye klæder

2 kommentarer
Jaja, det er nok billigt. Men kommer hjem fra spil i aften, og checker nyheder, og på Politiken.dk ser jeg et billede af paven - som giver mig associationer til Kejser Palpatine, også kendt som sith-lorden Darth Sidious, i Star Wars.

Ikke mindst håndstillingen viser han er klar til at bruge The Dark Side. Men døm selv...

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

mandag den 15. februar 2010

Hvor bliver aktivisterne af?

Ingen kommentarer
Nu er de begyndt at rive Busterminalen på Rådhuspladsen i København ned!

Denne arkitektoniske perle må lade livet for planerne om metroer til Rådhuset. Og det kunne jo ikke gå hurtigt nok med at få planerne igennem, så den ventede fredning af bygningen ikke nåede at komme igennem.

Og nu er de altså så begyndt, som en ulv i natten, uden forvarsel. Velsagtens for at undgå at for mange aktivister skulle komme strømmende til, og lænke sig til bygningen i et fromt håb om at stoppe udåden.

Men det kan nås endnu - jeg håber at mange vil trodse vinterkulden og kæmpe for dette arkitektoniske vidunder, som Københavnere i en halv generation har elsket, og resten af landet har lært at kende gennem de daglige udsendeler fra Aftenshowet.

Man kan følge med life i de forventede gadekampe mellem politi og arkitekt-aktivister på Politikens web-cam.

Hele sagen giver mig associationer til denne sang:


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

tirsdag den 29. december 2009

Bakspejlsfilosofi

Ingen kommentarer
De konservatives Mike Legarth er sur over at økonomer nu påstår at det er regeringsen skyld, at finanskrisen har ramt ekstra hårdt i Danmark. Og endnu mere over, at økonomerne formaster sig til at påstå at regeringen var advaret. Igen og igen.

"Den form for bakspejlsfilosofi giver jeg ikke meget for. På det tidspunkt mente vi, at det var det rigtige, og jeg genkender ikke det, de her kloge mennesker nu siger om, at der var en masse advarsler. Der var ikke den store uenighed om den politik vi førte dengang. Det mener jeg godt, man kan sige helt bombastisk. Det har jeg i hvert fald ikke bemærket." Siger han til Politiken.

Og jeg fristes til at forstætte for ham: "Det er jo præcis ligesom med Irak-krigen, hvor folk siden hen også skulle gå og lege Karl-Smarte. Det passer jo ikke. Alle vidste at Saddam havde masseødelæggelsesvåben. Jeg bemærkede ihvertfald ikke nogen der sagde andet; der stod ikke noget om det i Jyllands-Posten, og der var ingen blandt V, K eller DF der sagde andet."

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

tirsdag den 15. september 2009

Kommissærens Dagbog II

Ingen kommentarer
Jeg synes som sådan Politiken har udmærket og fine argumenter for at trykke den her Jægersoldat-bog i morgen. Som, så vidt jeg kan tolke ikke indeholder det store hemmelige; jeg har selv kendskab til nogle væsentligt mere interessante oplysninger, som jeg desværre ikke kan komme nærmere ind på.

Men jeg synes det er mærkeligt, at TV2 i Nyhederne her til aften slet ikke berørte det faktum, at Politiken jo har gjort det før - nemlig da de udgav Ritt Bjerregaards "Kommissærens Dagbog" i 1995. Og sindenhen blev dømt for at gøre dette uden forfatterens tilladelse - en brøde de jo gentager nu, så vidt jeg kan forstå.

Ikke at jeg skal gøre mig til dommer over, om det Politiken gør er forkert; men det er da trods alt et aspekt mere, udover ytringsfrihed og rigets sikkerhed: nemlig ophavsret.

Men jeg skal da ud og have Politiken imorgen. Ikke fordi jeg tror jeg gider læse bogen, men min ældste var straks fyr & flamme da han hørte den indeholdt hemmeligheder, Forsvaret ikke ville have ud. "Den vil jeg læse!" udbrød han straks. Så kan han få god fornøjelse med den....

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

torsdag den 6. august 2009

Blandt tyskere og nordmænd

Ingen kommentarer
Ja, vi var jo så i FolkeFeries huse ved Marielyst i 10 dage, hvor moren havde lejet sig ind (og, ok, med mig til at betale en del af det). Hun havde allerede indtaget residensen, min bror havde været der med sin del i 3- dage inden.

Og det var nok etproblem, for hun havde allerede - mere end i normal grad - fået sine idéer om hvordan tingene skulle være. Så hendes brug af modalverber - især burde og skulle - kom til at gå mig en del på nerverne. Det kommer de altid til men i år mere end ellers.

Og jeg glemmer hvert år, hvordan det er. Og tænker når ferien nærmer sig, at det da kan være meget fint med hende som en form for aflastning, og så kommer hun lidt rundt, og så ser hun børnene noget mere.

Det sidste er sandt nok, men de ser allerede hinanden en hel del. Og aflastning: nej, tværtimod. Så til næste år gider jeg sgu ikke. Der laver jeg noget igennem længere tid alene med ungerne. Og så vil jeg også satse på noget egoist-tid. Migselv, alene, afsted sydpå (eller øst eller vest). Så kan deres mor også få lov at lave noget med dem, for en gangs skyld.

Det lyder nok lidt bittert, men sådan skal det egentlig ikke opfattes. Alt i alt har det sgu været ok tur, og ungerne har ihvertfald haft det fint. Men jeg har især de sidste 3-4-5 dage gået og sukket efter ensomhed. En ensomhed der er mere komplet end længe, nu hvor børnene sover, og jeg ikke har min mor rendende omkring. Men for alvor bliver det fra imorgen aften, når børnene igen er hos deres mor.

Men ellers et mærkeligt kompleks, Marielyst filialen af FolkeFerie - som vist ikke længere er FolkeFerie men overtaget af et eller andet DanLand eller DanCenter eller sådan. Svært at blive klog på.

Det bærer præg af fordums storhed, men de fleste legepladser er i tydeligt forfald. Stadig bestemt et besøg værd for børnefamilier, men der er noget decline over stemningen. Et omdrejningspunkt er hoppepuden, som børn i alle aldre tiltrækkes af. Og her var der tydelige forskelle: i hele området var tyskere i overtal, men omkring puden viste var det interessant at se, hvordan de store teendrenge, og endda voksne tyskere også ville indtage puden, og naturligvis derved gøre den ubrugelig for de mindre børn. Dog kunne nordmænd også finde på det, men det var vist mest en DAMP-familie.

Selve Marielyst kan jeg stadig godt lide, men vi var lidt for langt fra til bare at gå derind. Det må nok næsten være Danmarks mindst snobbede strandby - og hvis der snobbes, snobbes der nedaf. Jeg kan dog reelt anbefale Lupinen, restaurant ved Lupins Torv lige syd for feriebyen; det er faktisk reelt god mad, til gode priser (især hvis man går efter dagens ret).

Men jeg må ubetinget erklære mig som netafhængig. Jo, jeg kan da godt leve uden. Men det er med en uro i kroppen, og jeg føler mig kun halv - som om jeg mangler en af mine sanser - google-sansen. Og at se dagens nyheder passere forbi, uden mulighed for at kommentere det -PostDanmark Rundt, Pia Kjærsgaards tåbeligheder, andres tåbeligheder, tåbelige kommentarer om World Outgames, tåbelige debatindlæg og læserbreve i Politiken (havde helt glemt de stadig eksisterede), Svend Aukens død og meget mere som nu er glemt - alt sammen måtte det forbigås i tavshed.

Jeg har dog fået skrevet lidt på et fremtidigt essay, som jeg forhåbentligt for færdiggjort og bragt her. Tror nok det skal blive godt.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.