Leoparddrengens
Public Key

onsdag den 17. februar 2010, kl. 22.22

Så opløs dog folket og vælg et nyt!

Stakkels Lars Løkkes stakkels spindoktor, Søs Marie Serup, lader det atter komme til udtryk at hun er frustreret over danskerne - som tilsyneladende aldrig er tilfredse. Her er det skattelettelserne, den er gal med - men det kunne såmænd nok være så meget andet i øjeblikket.

Men heldigt for hende har Bertolt Brecht allerede efter Sovjets besættelse af DDR og oprøret 17. juni 1953 i Berlin givet Løsningen - som hun jo kan give videre til sin chef:
Løsningen
Efter opstanden den 17. Juni
Lod Forfatterforbundets sekretær
I Stalin Allé uddele flyveblade
På hvilke man kunne læse, at folket
Havde forskertset regeringens tillid
Og kun ved fordoblet arbejde
Kunne genvinde den. Var det da
Ikke enklere, om regeringen
Opløste folket og
Valgte et nyt?

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

6 kommentarer:

Louise Kristensen sagde ...

"Hvorfor har guderne ingen tanks og kanoner
slagskibe, bomber, så de ku slås
og hjælpe de gode, gi de onde lektioner
så gik det nok bedre for dem
og for os!"
(Brecht, Det gode menneske fra Sezuan)

Leoparddrengen sagde ...

Endnu engang må vi ønske os tilbage til Homerisk tid. Dengang var der guder til!

(Problemet var selvfølgeligt, at de vist ikke var helt enige om hvem der var de gode eller onde. Jeg kan iøvrigt i den forbindelse anbefale Dan Simmons... ;)

Leoparddrengen sagde ...

P.S. Godt at se du fik hjertet til at virke!

Leoparddrengen sagde ...

Ups, noget gik galt før. Jeg kan anbefale Ilium af en vis Dan Simmons...

Louise Kristensen sagde ...

Jep - nu er der et Leopardhjerte på min side! Hvis du producerede det IRL, og lod overskuddet gå til et godt formål, ville du hurtigt blive rig og populær!

Leoparddrengen sagde ...

Og Hjerteløs! ;)