Leoparddrengens
Public Key
Viser opslag med etiketten vrede. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten vrede. Vis alle opslag

tirsdag den 2. oktober 2012

TV2 stjæler min identitet

Ingen kommentarer
Jeg blev her til morgen af morgenthaler gjort opmærksom på, at TV2 havde artikel om 10 ting du ikke vidste om Leopard-drengen - men altså ikke omhandlende mig, men en ung filejs fra Vild med Dans, fordi han havde taget en leopardbluse på i fredags.

Det er jeg jo nødt til at gøre noeget ved, så jeg har sendt nedenstående til TV2 - desværre kunne jeg ikke finde nogen direkte til Vild med Dans-redaktionen, så det er sendt direkte til deres hovedmail.

Og på twitter er de godt nok, men kun i en Facebook koblet profil (hvor typisk) - så den får jeg næppe meget ud af at skrive til, selvom jeg prøver.

Så hvis nogen er på Facebook må de meget gerne gøre Vild med Dans på Facebook opmærksom på at jeg er ret knotten, eventuelt linke til her.

Kære TV2 -

Jeg er blevet gjort bekendt med artikel I har på jeres site med overskriften 10 ting du ikke vidste om Leopard-drengen

Da jeg er superhelten Leoparddrengen, og jeg ikke er Joakim Ingversen, bliver jeg faktisk noget muggen over det indlæg. Især da jeg har været det i 5 år, har bygget brandet op i 4 - hvilket for eksempel kan ses på min blog med små 3000 indlæg, på min twitter-profil og da jeg for eksempel af DR omtales som den navnkundige twitter-kendis Leoparddrengen, og da jeg udgiver bøger i navnet Leoparddrengen

Jo - så kan man godt blive lidt muggen, når sådan en fløs ifører sig en leopardbluse, og så bliver kaldt Leopard-drengen; jeg har ikke noget imod at blive plagieret, men man skal ikke tage min identitet.

Jeg kan tilgive at I åbenbart ikke har været klar over min eksistens i forvejen - men det er I nu.

Så undlad venligst lignende i fremtiden. Og egentlig synes jeg godt I kunne undskylde i artiklen.

Bedste hilsner
Leoparddrengen

P.S. Men Claudia Rex så nu dejlig ud!
[Opdatering, 3/10 kl 9:14]: Har netop fået mail fra Vild med Dans - de har rettet artiklen til at handle om Leopard-danseren - og så er alt jo i skønneste orden. Tak for det! :)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

torsdag den 7. april 2011

Derfor bliver Bubber vred over dyresex

3 kommentarer
Ligesom sin doppelgänger, Lars Barfoed, er Bubber vred. Vred over dyresex - det vil man kunne se i et program i aften på TV2. Det forhindrer dog ikke en del mennesker i at blive vrede på Bubber - selvom de også er vrede over dyresex. I det hele taget er der rigtigt meget vrede.

Nu prøver Bubber så i helsides annoncer at forklare hvad han har i mod dyresex, så ingen skal være i tvivl:

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

torsdag den 7. oktober 2010

Mere facebook-had

2 kommentarer
Jeg var babysitter for mine børn hos min eks i går. Der bemærkede jeg et udklip som lå på hendes skrivebord (altså - det skal ikke forstås som at jeg snagede, det lå frit fremme, og vi brugte skrivebordet med computer) som var klippet ud af en reklame for et shoppingscenter. (Jeg anonymiserer lige centret, for jeg har ikke lyst til at give dem nogen reklameværdi af det her.)

Det handlede om at de søgte børnemodeller mellem 4-14 år. Og det er ikke en tanke jeg har noget imod - faktisk har jeg selv overvejet den yngste i den rolle, da han er meget fotogen, og sikkert ville synes det var sjovt. Så jeg læste hvad der stod - og blev faktisk jævnt sur.

Den korte historie var, at der inviteredes til prøvefotografering i dag, i centret. Der vil være en stylist til at hjælpe børnene, og alle får et billede til minde om dagen.

Men så kommer det:

Stem på vinderne på Facebook

Du kan være med til at bestemme hvilke søde og dejlige børn, der skal i finalen. Gå på [facebookadresse] og klik på "like" - så kan du fra den 13. okt. afgive din stemme.

Om konkurrencen

Børnene inddeles i fire aldersgrupper: 4-5, 6-8, 9-11 og 12-14 år. Der afvikles to runder af konkurrencen på Facebook. Første runde starter den 13. okt. De børn der opnår flest stemmer fortsætter til 2. runde, som skydes igang den 12. nov. Der kan kun afgives én stemme i hver aldersgruppe.

Til sidst udvælger en dommerkomité tre børn fra hver aldersgruppe. Komiteen består af [...]

Navnene på de udvalgte børnemodeller offentliggøres på Facebook og på [webadresse] den 1. dec. Vi kontakter alle familier til de udvalgte børn direkte. Børnemodellernes forældre modtager et gavekort til [centret] på 500 kroner hver gang barnet medvirker i en fotooptagelse.
Jeg finder det så klamt.

For det første, alene det at man skal klikke på like for det skide center, for at få lov at stemme. Og på den måde spænde børnenes familier - bedstemødre, onkler og tanter etc på en reklamekampagne - med børnene spændt forrest.

For det andet den her aftemning om børnene - fra 4 år! - i al offentlighed, på internettet. Så de rigtigt kan finde ud af om de er populære eller ej i en tidlig alder!

Som jo alligevel bare munder ud i, at en dommerkomite udvælger de børn, de bare kunne have udvalgt til at strte med - uden al det svineri først (men ganske rigtigt også uden reklame for centret.)

Så kan folk jo fint komme og sige, at det da ikke er Facebooks skyld, det er centret og deres marketing. Men gu er det fucking ej. Det er jo lige præcis markedsføringsmetoder som det her, Facebook lægger op til og lever af - og som er en af grundene til jeg ikke kan holde Facebook ud. Facebook opstod oprindeligt som et site, hvor man kunne rate unge studiner, om de var Hot eller Not, og den tankegang er stadig hvad sitet i bund og grund lever af.

Men altså nu med børn i stedet for studiner spændt for vognen.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

onsdag den 17. februar 2010

Planfuld

5 kommentarer
TV programmet Sporløs er fup & svindel, hvor alting er undersøgt og planlagt på forhånd. Alle implicerede ved hvad der foregår, bortset fra lige den "søgende".

Det er jeg faktisk lidt chokeret over - for jeg har netop troet på, at DR ikke ville snyde på vægten på den måde. For der er jo ingen tvivl om, at programmet ikke ville have nogen effekt, hvis man var klar over det. Det bærende i programmet har jo altid været spændingen i efterforskningen, ikke hvordan man efterforskede. Og så naturligvis de emotionelle møder, men de virker igen kun på grund af usikkerheden.

Kald mig endelig naiv, at jeg rent faktisk troede på, de ikke vidste om efterforskningen ville bære frugt.

Så det er jeg pissed over. Men så
Hos DR er Birdie Bjerregaard ansvarlig for programmet. Og hun har svært ved at se, at Sporløs bedrager seerne. De ved nemlig bedre, siger hun.
kommer det dér. Så nu har DR ikke bare svindlet mig, de mener også jeg faktisk er for dum til at se TV som Sporløs, når jeg åbenbart ikke kan fatte præmisen.

Well, fuck jer, DR - siger jeg bare. Men det er da godt at vide, at der åbenbart ikke længere er forskel på jer og TV3 og resten af det slæng.

Og så giver det iøvrigt også problemer for min opfattelse af de journalistiske DR arbejdere, som har været værter på programmet, som Loise Wolff og Lillian Kjærulf.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

søndag den 14. februar 2010

Tæt på hærværk

Ingen kommentarer
Jeg var lige på min obligatoriske søndagstur i den lokale fakta.

På vejen kommer jeg så forbi en bil der holder på fortovet. Som regel er det tilgiveligt, men her var det faktisk ret generende, da den holdt på den enste del af fortovet der var sneryddet, og man var nødt til at gå op i snedriver for at komme forbi.

Som tilfældet ville det var bilens indehaver netop ude at hente noget fra den, da jeg gik forbi i snedriverne.

"Undskyld, men er du klar over din bil står midt på fortovet?" spurgte jeg. Dumt spørgsmål, men også et fucking du´mt sted at parkere. (Og der var iøvrigt plads på vejen.)

"Ja!" svarede hun glad og fro. Og gik ind med hvad hun nu havde hentet.

Den tyggede jeg så lidt på videre, og blev mere og mere gal i skralden. Det er jo ingen hemmelighed at jeg ikke bryder mig om biler, så når folk bruger deres bil uden omtanke pisser det mig ekstra af. Så jeg overvejede forskellige muligheder, blandt andet at "komme til" at lave en lang ridse i lakken på den, hvis den stadig holdt der når jeg kom tilbage - det kan jo godt ske, når man sådan skal klemme sig forbi den.

Eller, overvejede jeg, at konfrontere hende (for jeg vidste jo hvor hun var gået ind, et mindre firma, med kontor ud til gaden) og fortælle hende in no uncertain terms hvor svinsk hendes parkering var. Eller gå og hente kamera, og hænge hende & hendes firma ud her på bloggen.

Jeg var godt ophidset da jeg kom tilbage (er måske også stadig lidt pissed over i nat), og bilen holdt der endnu. Jeg kiggede så ind i det lille firma, hvor jeg vidste hun holdt til, for at finde ud af hvad jeg skulle vælge af misdæderiske handlinger.

Og kunne så se hun gik og gjorde rent derinde, med en gulvskrubbe. Og jeg kunne høre en baby/småbarn græde.

Og så gik luften ligesom af ballonen. Tag ikke fejl, jeg synes stadig det var en ret uhensigtsmæssig måde at parkere på. Men hun har måske heller ikke været på toppen, eller hvad ved jeg.

Ihvertfald ikke noget at starte en vendetta på, gik ligesom op for mig. Og det var nok meget godt.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

lørdag den 27. juni 2009

Gudfader i skuret

Ingen kommentarer
Jeg kom lige i tanke om denne opsang - og ganske rigtigt lå den også på YouTube. Så den skal også have en plads her, den er jo legendarisk:

Ceterum censeo Facebook esse delendam.