Leoparddrengens
Public Key
Viser opslag med etiketten ordleg. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ordleg. Vis alle opslag

mandag den 23. januar 2012

Wordfeud - de nye ord

6 kommentarer
Præcis kl 13 i eftermiddags meddeltes det, at den danske Wordfeud ordbog er opdateret - til at bruge Retskrivningsordbogen (fra 2001), i stedet for den OpenSource-udgave, som før har været "hadet & elsket".

Det kommer nok til at betyde nogle forandringer i spil. Jeg kan da allerede se, at X vil blive væsentligt mere populært, og Z væsentligt sværere at bruge. For EX godkendes nu, hvorimod BZ er røget ud i glemslens mørke - det betyder meget for den mulige udnyttelse af isære TL'er.


Jeg vil anbefale at man læser dette om Sprognævnets ordliste - hvor man både kan finde forklaring på underligheder, og se, at der i løbet af 2012 kommer en opdatering, som gerne skulle være egnet til den nye tidsalder. Og ikke mindst, giver link til at komme med forslag. Jeg synes sprognævnet fortjener cadeau for at tage de nye tider til sig, og være med til at fremme brugen elektronisk.

Man kan også selv søge ord i Retskrivningsordbogen, de burde altså nu være de samme som i Wordfeuds ordbog - men om implementeringen er 1:1, eller om der er grammatiske underlighedeer eller andet er svært at sige endnu.

Anyway - til det vigtige: dette indlæg er egentligt tænkt som sted for at rapportere nye ord som virker, og måske især "gamle" ord og forkortelser fra indlægget om Wordfeuds sære ord, som ikke længere virker. Og også gerne oplysning om, når det er konstateret at sære ord stadig virker.

Over tid vil jeg få tilrettet De Sære Ord, men indtil da bruger jeg denne til at notere ændringer - og vil meget gerne have hjælp. Det sker allerede på Twitter, under hashtagget #saereord - som man også kan se den seneste udvikling på her.

Men her en opsummering på ændringer i Wordfeud-ordbogen:

Ord og forkortelser som nu godkendes
EX
LEX
MODI
YP
TOME(S)
VS
ZAP

Ord og forkortelser som ikke længere godkendes
BZ
KL

Sære ord og forkortelser som det er bekræftet stadig virker
CAD
CG
EP
FIX
FX
HF
LP
VY
ZEN

* Bogstaver som ord
Nogle af de ord/forkortelser undrer mig meget - men jeg kan se i RO at blandt andet ihvertfald C står som subjektiv - et C, Cet, med videre. Det giver kun mening hvis alle bogstaver gør det. Og så kan de også få ejefald. Hvis det er sandt - endnu ikke nærmere bekræftet, kan alle bogstaver laves med et 'S' bagefter. AS, BS, CS, DS etc. Ligesom AET, BET, CET, DET, FET burde være gyldige, ligesom AER, BER, CER, DER??

Det vil betyde en del om det er sandt....

[Opdatering]: En rettelse har gjort at dette ikke fungerer længere. Det er nok meget godt :)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

onsdag den 23. november 2011

Nyt fra Dansk Sprog Ævl: Sprogrygterne IV

Ingen kommentarer
Hermed den længe ventede fjerde udgave af Sprogrygterne. Vi skal beklage at der er gået så lang tid siden sidste nummer, men vi følte sproget havde behov for at udvikle sig for sig selv en stund - en stund som nu er forbi! Husk, tredje nummer kan endnu læses her.


Problemet
Dette nummer vil være helliget logiske sammensætninger som både ... og, hverken .... eller, enten ... eller, ikke blot ..., men også ... med videre.

For gennem den senere tid - ikke mindst i den overståede valgkamp - har det stået fast, at de tidligere strukturer som skitseret herover ikke længere fungerer. Både blandt medier og politikere er det blevet udbredt at tale om både ... eller, enten ... og samt ikke blot, men heller ikke ... - og mange andre underlige kombinationer.

Et eksempel kunne være:
De utilpassede unge i dag drikker sig både i hegnet, men ryger sig også skæve.

Forklaringen
Nu kunne man jo slå det hen med at mene, at det blot er fordi mediefolk og politikere har dårligt sprog og måske endda ikke har forståelse for den underliggende logik og sammenhæng. Og mene at sproget nok skal overleve alligevel.

Problemet er ikke blot politikerne,
åvmænøller Søren Kierkegaard
Men det mener vi i Dansk Sprog Ævl er en helt forkert anskuelse!

Som udgangspunkt er det naturligvis umuligt at anse mediefolk og politikere som sprogligt tilbagestående over en kam - tværtimod må det være rimeligt at antage at der blandt dem befinder sig avantgarden indenfor sproglig håndtering. Og det man ser hos dem, snart vil finde udbredelse.

Så når de bruger termer, som synes selvmodsigende, er det ikke fordi de ikke kan bruge sproget. Men fordi vores virkelighed i dag er for kompleks til at rumme sådanne stringent-logiske konstruktioner. Det er simpelthen umuligt at udtrykke den dualistiske quasi-kvantevirkelighed vi i dag lever i, med gårdsdagens terminologi. Som om virkeligheden ikke skulle have udviklet sig siden Kierkegaard!


Løsningen
Vi har derfor lagt vore hoveder i blød i længere tid, og er kommet op med en løsning som vil sikre at det danske sprog også i fremtiden er konkurrencedygtigt og tidssvarende, og som sikrer at det kan udvikle sig. Og tilmed sikrer brugen af æ, ø og å lang tid endnu - det er nemlig engelsk for fremskridt!

Løsningen er simpelthen at indføre et begreb, som indeholder den rette dualisme, men stadig kan binde en sætning sammen på en stringent måde. Løsningen er: åvmænøller!

Således kan man i fremtiden sige:
Vi fik både burger åvmænøller shawarma til middag.
Man kan vælge at gå enten til højre åvmænøller til venstre.
Det nytter hverken at vaske åvmænøller at stryge bukserne.
Akilleus er ikke blot hurtig, åvmænøller smuk!
Som er de traditionelle former oversat. Men man kan kan også bruge det på hele den underskov af konstruktioner der på det seneste er opstået: For at bruge eksemplet fra før:
De utilpassede unge drikker sig både i hegnet, åvmænøller ryger sig også skæve!
Bemærk hvordan det nu giver mening, helt basalt! Med andre ord har vi med åvmænøller både opnået, at det ikke længere er sproget som styrer meningen, men meningen som styrer sproget, åvmænøller at meningen nu har nået et helt nyt niveau, åvmænøller en ny frihed.

Vi skal igen takke for både deres opmærksomhed åvmænøller deres lydhørhed! Dansk Sprog Ævl, November 2011.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

onsdag den 9. november 2011

Wordfeuds veje er uransagelige - de sære ord

234 kommentarer
(Gå direkte til: Ord med X, Ord med Z, Ord med C, Gode ord, Det Græske Alfabet, Bogstavliste)

For de som ikke skulle være klar over det, er Wordfeud et Scrabble-spil til smartphones (iPhone/iPad eller Android telefoner). Som man spiller mod andre som har app'en installeret. enten ved at spille mod en tilfældig modstander, eller ved at udfordre en, hvis brugernavn man kender.

Det er blevet meget populært, især blandt Twitter-brugere (man kan se en liste over danske twitter wordfeud-spillere, samt hvad deres handle er i Wordfeud) - måske ikke så mærkeligt, da det jo handler om ord.

En ting kan dog gøre spillet lidt frustrerende: den danske ordbog. (I forhold til normal scrabble slipper man for skænderier om ord - for ordbogen er den eneste autoritet på området; tilgengæld hlnger man også på dens mærkværdigheder). Og det giver en erfarne spillere en fordel, de måske ikke bør have, da det vel egentligt bør handle om kendskabet til sproget og ikke til ordbogen.

Så her mine erfaringer, som jeg vil prøve at opdatere løbende. Andre er meget velkomne til at bidrage, via kommentarer. Det burde give mulighed for mere "retfærdige" opgør...

Ordbogen
Ordbogen blev den 23/1 2012 ændret til at være Retskrivningsordbogen. I den forbindelse kan jeg anbefale at man læser dette om sprognævnets ordliste.

Under alle omstændigheder har det betydet, at ordbogen nu er noget mere forudsigelig, selvom man stadig kan støde på overraskelser - såsom JAZ. Og så er der jo en herlig masse ord, som dukker op i det danske sprog, som man dårligt kendte til - derom (nu) denne side.

De ord der ikke er der
Med den nye ordbog er det blevet mere forudsigeligt end det var med den gamle. Den største gruppe af ord som man ikke finder er afledte substantiver - verbalsubstantiver, altså navneord som egentligt er dannet udfra et verbum. eksempler er råben, skrigen, nølen, tøven - dem finder man ikke i den nuværende udgave.

Derudover må man prøve sig frem og ærgres - det vil føre for vidt her at bringe alle de ord folk synes bør med. Det gode ved ærgrelsen over at et ord ikke er der, er at det gælder alle.

De ord der er der
Der hvor man som erfaren spiller især kan have en fordel, er ved de ord man ikke synes burde være der - især en samling forkortelser, især vigtige til at få brugt sine C'er. Et velanbragt C på en TL kan være guld værd, fordi man ofte kan få den til at virke i 2 retninger på én gang, og dermed scorer man omkring de 50 point!

De forkortelser jeg har set handler i sær om mål og vægt. Således er der KM og CM, og jeg er ret sikker på der også er DM og MM. Og der er CL, DL og ML. Hvad angår vægt er KG konfirmeret, og jeg gætter på MG virker. Og der en forkortelse som godtages, der altid har undret mig meget, nemlig CG. Spørgsmålet er om det ikke er for centi-gram? @suneriedel har også påpeget HL, HM og HG (for hektoliter, hektometer, hektogram).

Jeg er også stødt på forkortelser for computerhukommelse, ihvertfald mener jeg at have set KB og MB. Desuden har @lottemolberg har bekræftet TB, men GB er der af en eller anden grund ikke. [Opdatering:] Så vidt jeg kan se gælder forkortelser kun, hvis de i Retskrivningsordbogen er skrevet med små bogstaver - jeg gætter på det er Wordfeuds måde at fjerne egennavne mv, at frasortere ord med store bogstaver. Så disse computerforkortelser er ikke det: KB er KiloBit, MB er MilliBar og TB er TuBerkulose. GB findes ganske vist i retskrivningsordbogen, men altså med store bogstaver - og er derfor, hvis min teori holder, frasorteret.

Nogle øvrige måleenheder, som @lottemolberg har konstateret: FON og DYN. (Find selv ud af hvad de handler om...) Og LUX ((@martinkroeger). Også LIX og endda LIXE(?!) er gangbar. Og @MartinKroeger har rapporteret KGM (kilogrammeter).

Derudover et par andre C-ord/forkortelser: CD, PC, CAD (=Computer Aided Design). Desuden: PCB (@Remnini), PVC (@bripet), CV (@sunejr - pinlig forglemmelse, en must-have)

Derudover er der skalaen DO RE MI FA SOL LA SI (en del af disse er jo også ord, men jeg er kommet frem til det må være forklaringen på de øvrige).

Derudover af forkortelser:
FX,  ATM, CIF (tougher, @mettelindgaard - se kommentarer), VS, ETB (@martinkroeger), LP, TV (@malenehald), EP (@malenehald), SU (@malenehald), FOB, HF, TF (@mikkelskov, forklaring @martinkroeger, se kommentarer), IT(@RipRapRob), ESP (bøge), PR (MorLykke)


Udråb og Lydord
Det er en dejlig kategori, hvor man ofte kan få brugt især H'er på en TL. Præcis hvilke der er gyldig kan jeg ikke præcis huske nu, men jeg mener følgende skulle være gangbare, øvrige må komme efterhånden: HA, HI, HÆ, ÆH, NÆH, BAH, BØH, AV, AK, NÅH, TØF, UHU, AK (@malenehald), PYT (@malenehald), EJA (@malenehald). En pudsig en, som @mettelindgaard påpeger, er SØREN. Jeg går ud fra SØRENS også er god nok, så (som i SØRENS også!). Der skal også være noget til hestene, @lottemolberg fortæller at PRR er gangbar. Stefan tilføjer AHA

Ord med X
Fra forkortelser/måleenheder:
LUX, LIX & LIXE, FX
Derudover

Ord med X på 2 bogstaver:
EX
FX

Ord med X på 3 bogstaver:
EXE
FAX
FIX
HHX
HTX
LEX
LIX
LUX
SAX
SEX

Ord med X på 4 bogstaver
CRUX
EXIT
FAUX
FAXE
LIXE
MAXI
OXID
OXYD
SPEX
TAXA
TAXI

Ord med X på 5 bogstaver:
BOXER
EPOXY
EXCES
LATEX
MIXED
PIXEL
RADIX
SEXET
SIOUX
TAXIE
TELEX
XENON

Ord med X på 6 bogstaver:
ALTSAX
BAUXIT
DIOXID
DIOXIN
DIOXYD
JALOUX
LIXTAL
MARXSK
MATRIX
NEXØBO
OXYGEN
SEXIST
SEXLIV
TELEXE

Ord med X på 7 bogstaver:
BOXCALF
EXAMART
EXAMDAT
EXCERPT
FOXTROT
KØBESEX
LIXNING
MARXIST
MIXTURE
MYXØDEM
OXIDERE
OXYDERE
SAXOFON
SEXISME
SEXOLOG
TAXAFLY
TAXFREE
TAXIFLY
TELEFAX
XYLOFON

Ord med X på 8 bogstaver:
BORDEAUX
ELOXERET
EXCESSIV
EXCISION
EXCITERE
EXECUTOR
HYDROXID
HYDROXYL
LUXMETER
MARXISME
MOBILFAX
OXALSYRE
SEXOLOGI
TELEFAXE
TENORSAX
XENOFOBI
XYLOGRAF

Ord med X på 9 bogstaver eller flere:
ALTSAXOFON
ALTSAXOFONIST
ANTIOXIDANT
APEXBILLET
AXMINSTERTÆPPE
BARYTONSAX
BARYTONSAXOFON
BORDEAUXFARVET
BORDEAUXRØD
BORDEAUVÆSKE
COXORANGE
COXPOMONA
DIXIELAND
DIXIELANDSTIL
EPOXYMALING
EXAMPHARM
EXCELLENCE
EXCELLENS
EXCELLENT
EXCELLERE
EXCENTERAKSEL
EXCENTERSLIBER
EXCENTRICITET
EXCENTRIK
EXCENTRIKER
EXCENTRISK
EXCEPTIONEL
EXCERPERE
EXCERPERING
EXCERPIST
EXITSKILT
FONOTELEX
FOXTERRIER
GALLIUMOXID
GRANDPRIX
GRUPPESEX
GUMMILATEX
KARBONDIOXID
BARBOXYLSYRE
KULDIOXID
LUXEMBOURGER
LUXEMBOURGSK
LUXEMBURGER
LUXEMBURGSK
MARXISTISK
MAXIFRAKKE
MAXIKJOLE
MAXILÆNGDE
MEXICANER
MEXICANSK
MYXOMATOSE
NYMARXISME
NYMARXIST
NYMARXISTISK
OXIDATION
OXIDERING
OXYDERING
PLEXIGLAS
REDOXPROCES
REDOXREAKTION
SAXOFONIST
SEXAPPEAL
SEXBOMBE
SEXCHIKANE
SEXISTISK
SEXOLOGISK
SIOUXINDIANER
SIXPENCE
SOPRANSAX
SOPRANSAXOFON
SVOVLDIOXID
TAXACHAUFFØR
TAXAFLYVNING
TAXAKØRSEL
TAXAMETER
TAXICHAUFFØR
TAXIFLYVNING
TAXIKØRSEL
TELEXSKRIVNING
TENORSAXOFON
TENORSAXOFONIST
THORAXKIRURGI
THORAXKIRURGISK
UNISEXMODE
UNISEXTØJ
XANTHIPPE
XENOFOBISK
XEROGRAFERE
XEROGRAFI
XEROGRAFISK
XYLOFONIST
XYLOGRAFERE
XYLOGRAFI
XYLOGRAFISK

Ord med Z

Ord med Z på 3 bogstaver:
FEZ
JAZ*
ZAR
ZEN
ZOO

JAZ er leveret  i kommentar herunder - har ikke selv prøvet den, men glæder mig til det. Det lyder ved første øjekast ret underligt, men jeg er ret sikker på jeg har fundet forklaringen. Når et ord der ende på Z får et afledt verbum får det et Z mere på - for eksempel at QUIZZE. Det behøver det afledte verbum af JAZZ ikke, at JAZZE. Men da ordene behandles elektronisk, og bøjede former afledes af stammen sker det sjov: Bydeformen af at quizze bliver quiz! (fint nok) - og bydeformen af at jazze bliver jaz!

Ord med Z på 4 bogstaver:
AZUR
GAZE
HETZ
JAZZ
MEZZ
NAZI
OUZO
OZON
ZEBU
ZINK
ZONE
ZOOM
ZULU

Ord med Z på 5 bogstaver:
BIZAR
BLITZ
CRAZY
DOZER
ENZYM
HERTZ
HETZE
JAZZE
KAZOO
MEZZO
MUZAK
NERTZ
PIZZA
TAZET
YATZY
ZAMBO
ZAPPE
ZEBRA
ZEFYR
ZELOT
ZENIT
ZLOTY
ZOBEL
ZOMBI
ZOOME

Ord med Z på 6 bogstaver:
AZALEA
AZIMUT
BENZEN
BENZIN
BENZOE
BENZOL
BLAZER
BLITZE
BRONZE
BRYOZO
BYZONE
CHINTZ
JAZZET
MESTIZ
NAZIST
OZELOT
PUSZTA
RAZZIA
STANZE
TERZET
TRAPEZ
ZAIRER
ZAPPER
ZARINA
ZECHIN
ZEOLIT
ZEUGMA
ZIGZAG
ZINNIA
ZIRKON
ZOMBIE
ZOOLOG

Ord med Z på 7 bogstaver
AMAZONE
ATRAZIN
AZTEKER
AZURBLÅ
BAZOOKA
BELIZER
CALZONE
CANZONE
CZARDAS
GAZELLE
GRÅZONE
JACUZZI
KIBBUTZ
LAZARET
LAZARON
LAZARUS
MAIZENA
MAZARIN
MAZURKA
MUEZZIN
NAZISME
ONESIZE
ORGANZA
OZONHUL
OZONLAG
PROTOZO
SCHERZO
SKIZOID
TERZINE
ZAIRISK
ZAMBIER
ZAMBISK
ZAPNING
ZARISME
ZARRIGE
ZIONIST
ZONEVIS
ZOOFILI
ZOOLOGI
ZOONOSE

Ord med Z på 8 bogstaver:
AZTEKISK
BELIZISK
BLITZLYS
BRONZERE
BULLDOZE
EPIZOOTI
FAREZONE
FORZINKE
GAZEBIND
GAZPACHO
GRAZIOSO
HYDRAZIN
JAZZBAND
JAZZROCK
KAMIKAZE
KINGSIZE
LANDZONE
MEZZANIN
NAZARÆER
NYNAZIST
OVERSIZE
PINCENEZ
PIZZERIA
SOULJAZZ
TERRAZZO
YDERZONE
ZARDØMME
ZEBRAFØL
ZELOTISK
ZIBELINE
ZIGZAGGE
ZIONISME
ZOOMNING
ZUCCHINI

Ord med Z på 9 eller flere bogstaver:
AFNAZIFICERE
AFNAZIFICERING
BENZINDREVEN
BENZINMOTOR
BENZINSTANDER
BENZINSTATION
BENZINTANK
BENZOESYRE
BILHARZIOSE
BIZARRERI
BLITZLAMPE
BRONZEALDER
BRONZEFARVET
BRONZEMEDALJE
BRONZERING
BRONZESTØBER
BRYOZOKALK
BUFFERZONE
BULLDOZER
BYZANTINSK
DOZERFØRER
ELIZABETHANSK
ENZYMATISK
FELTLAZARET
FORSTZOOLOGI
FORZINKNING
FUZZYLOGIK
GIGAHERTZ
GONZOJOURNALIST
GORGONZOLA
GRANDEZZA
HETZMAGER
INDERZONE
INFLUENZA
INTERMEZZO
JAZZBALLET
JAZZMUSIK
JAZZORKESTER
KAMIKAZEPILOT
KILOHERTZ
LATINJAZZ
LETZEBURGSK
LIPZZANER
MAIZENAMEL
MEGAHERTZ
MESOZOISK
MEZZANINETAGE
MEZZOFORTE
MEZZOSOPRAN
MOZZARELLA
NATRIUMBENZOAT
NAZIFICERE
NAZIFICERING
NAZIHILSEN
NAZISTISK
NERTZPELS
NYNAZISME
NYNAZISTISK
OZONNEDBRYDENDE
PAPARAZZO
PIZZICATO
PIZZIKERE
RENDEZVOUS
SCHERZANDO
SCHNAUZER
SCHNITZEL
SKIZOFREN
SKIZOFRENI
SKORZONER
SKORZONERROD
SPERMATOZO
STØDPUDEZONE
SULFATIAZOL
SUPERBENZIN
SYNTHESIZER
TANZANIER
TANZANISK
TARTRAZIN
TERRAZZOGULV
TRAPEZKUNSTNER
TZATZIKI
VARMFORSINKET
VARMFORSINKNING
VENEZIANER
VENEZIANSK
VENEZUELANER
VENEZUELANSK
VISUALIZER
ZARISTISK
ZEBRASTRIBET
ZENBUDDHISME
ZEPPELINER
ZIGZAGKURS
ZIGZAGLINJE
ZINKBLENDE
ZINKHVIDT
ZINKOGRAFI
ZIONISTISK
ZITTAUERLØG
ZODIAKALLYS
ZONETERAPEUT
ZONETERAPI
ZOOFYSIOLOGI
ZOOLOGISK

Ord med C
(oprindeligt ville jeg ikke lave denne kategori, da jeg tænkte der var så mange - på den anden side er de også umådeligt populære, så nu er den her...)

Fra forkortelser:
CM, CL, CG, CD, PC, CAD, PCB PVC, CV, CIF,
Ellers:
CES, CIS, CHAT, TIC/TICS, BASIC, CHECK, CROONE, AVEC, CIRKEL, CIRKUS, CIRKA FÆCES
ABC (@boab)
CUT (@mettelindgaard)
CAPE (@martinkroeger)
SNACK, BACON, PACE, RACE, COLA, CADDIER, PUNCHE, CYKLER (og CYKEL), OCEAN (@sunejr)
CENT (@FrkLambert)
CÆSAR (tougher)
CDROM (@DitteDegn)
CITY (@rikkeoberlin)
CONGA (kapster)
CARIES (Mic)
CRACK, ROCK, RACK, TRICK, MATCH, CAFE, CHEF, CHOK, FACON, LOCO, CIDER, SCENE, FACIT, YACHT, CODA, CHINTZ, CUP, MÆCEN, CYAN, OSCAR, MACON, BACK, DECCA, GLACIS, CAJUN, HACIENDA, ECU (anonym)

Gode ord
Det er lidt en catch all kategori, jeg synes der er kommet mange forslag til ord jeg næppe selv ville have tænkt på, men som ikke passer ind i ord man ikke skulle regne med. Men de kan være handy, så keep them coming.

TEN, JUK, ALBA (tak for forklaring Doc Nielsen), ARD, RUN, DENAR, NOL, RUR, LAF, NITI, FLAN, HAP, GERE, ARA, ÆTAN, KUF, BOOM, TRIOL, BUT, MOLOK, TOS, TRES, FIRES, LU, KU, MODI, TOME, POG/POGS/POGEN, DØL/DØLLE, JOL/JOLLE, GLIB/GLIBBE
GOGO (@mettelindgaard)
MØNJE, KREMT, FNOK, FUL, SLUP/SLUPS(@martinkroeger)
SNIKSNAK (@sunejr)
VY, SÅT (@JetteVindum)
VALK (@Mofling)
JENS (@tutmarie) sandsynligvis som det generiske navn for en soldat, muligvis derfor også JENSER.
MØGSO (@StineStregen)
FEHÅR, BROFAG <@lochte)
TARS, FOG, TERRE, KIS, VALEN, PERM, KRÅL, samt bydeformer: HELM, DOVN, LÆN, MÆL, MIND (@malenehald
BALG (@JetteVindum
BYTE (@suneriedel)
LOST (@lottemolberg)
VEDA, BOJAR (@linehnielsen)
MOTET (@sigaard)
HEFT (@camlarsch)
SHAKER (@rikkeoberlin)
RAID (@karmel80)
GAF, LIN (@JetteBoyeChri)
PI, ØD, ÆT, MOB (@RipRapRob)
FRANK (dollas)
TAO (bøge)
RÅS (Byby40, forklaring se kommentarer)
NIT, PRIM (ThomasFrandzen)
LOTTE (MorLykke - jvf JENS herover)
ÅDR/ÅDRE (@mifredk)
LI, HUK, IR, DADA, NAJ, AUDITIV, OL, FER, KART, RAS, RIFF, ÆR, BAVNE, ANNEKS, AIR, ODØR, RI, LASUR, PÅS/PÅSE, ÆTANOL, HURRAS, YP/YPPE, USUS, YAK, KETON, KUB, BU, ISN, PE(?) (Anonym)

Det græske alfabet
En del bogstaver i det græske alfabet kan skrives som substantiver, altså ALFA, ALFAET, ALFAS, ALFAER - dog ikke alle; hvad der har været afgørende for hvad der er medtaget ved jeg ikke. Dem jeg har kunne konstatere er:
ALFA, BETA, GAMMA, DELTA, EPSILON, ETA, JOTA, PI, SIGMA, OMEGA.

Bogstaver
Her er en oversigt over antallet af hvert bogstav, og hvor mange point de giver. Bemærk at der ikke er noget Q eller W på dansk. (Og, nej, VC godtages ikke istedet for WC...)


BogstAntalPoint
A71
B43
C28
D52
E91
F33
G33
H24
I43
J24
K43
L52
M34
N71
O52
P24
R71
S62
T62
U33
V34
X18
Y24
Z19
Æ24
Ø24
Å24
[BL]2-

Iøvrigt kan henvises til Wordfeud Help for regler, yderligere oplsyninger og info om bogstaver på andre sprog.

Opdateringer
Det er hvad det foreløbigt er blevet til, men der kommer løbende nye ord og kategorier, så check eventuelt siden ind imellem. Og kom meget gerne med forslag som kommentar herunder.

Seneste opdateringer:
27/12 '11 - et væld af nye ord, mange c-ord.
13/1 '12 - igen mange nye - ord med c har fået egen kategori, forkortelser med X, Z og C er både under forkortelser og under respektiv bogstav kategori.
10/2 '12 - mængder af nye ord, konsolidering af ny ordbog, græske bogstaver.
16/2 '12 - mindre tilføjelser.
19/2 '12 - mindre tilføjelser (DØL, JOL & GLIB...)

Se i øvrigt også ovre hos Morfar - en god gennemgang af bl. a. Wordfeud ord uden vokaler. (Fra før ændringer i ordbogen!)

Og så har jeg skrevet en lille besked til Wordfeud-snydere.

Hvis du vil gå oldschool vejen kan du jo også købe Scrabble som brætspil - når der altså ikke er udsolgt...


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

fredag den 24. juni 2011

Red et ord - kæmp mod regeringens Newspeak

Ingen kommentarer
Egentligt havde jeg troet at Dansk Sprognævn var hævet over den slags, men når den så tydeligt går regeringens ærinde, og prøver at rydde ud i ord som netop passer på regeringens medlemmer, samt deres støtter, må der råbes vagt i gevær - snart kan vi jo ikke udtrykke vores tanker frit længere, når ordene på den måde tages ud af sproget, som befandt vi os i Orwells 1984.

Hvad hvis vi for eksempel ikke kunne fortælle en historie som denne:

Kanaljen Lars Løkke prøver at fjæle, at hans tidligere vicestatsminister, Bendt Bendtsen, som udadtil fremstod blegsotig, i virkeligheden var en flottenhejmer og i dølgsmål holdt den ene jagt og kalas efter den anden. En rigtig ødeland på statens regning, var han.

Imens skal man så trækkes med andre af regeringens nutidige medlemmer, som  den dorske Troels Lund Poulsen og døgenigten Lene Espersen som ingen endnu har formået at sysselsætte - men de er ikke de værste, for de forretter da i det mindste ikke meget skade mens de flanerer.

Tag i stedet den forvopne Peter Christensen og vindbøjtlen Søren Pind, som idelig skal debattere trættekært uden skellig grund. På trods af stor langmodighed er det ærlig talt stygt at høre på.

Så er der i det mindste mere go i den djærve Jesper Langballe, som ganske vist indrømmer han nogle gange er en gebommerlig og kæk bajads, men i virkeligheden er mere knarvorn. Han indrømmer dog sin underlødighed og tvætter sin fætters fødder, charlatanen Søren Krarup - kålhøgen og træsk. Sammen drømmer de om natten om negerboller og negerkys.

Deres leder er den knibske Pia Kjærsgaard, som misliebigt får gevaldig hjælp af en gelassen Kristian Jensen, mens Per Ørum Jørgensen forskertser de mange muligheder han gives for at lave om på tingene - men han er også en fusentast.

Det kan ærligt talt godt gøre en så mødig, som var man svanger, at tænke på, og da jeg nu er brødflov som en anden Claus Hjort, vil jeg holde inde her. Deltag i kampen på Twitter: #redetord

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

tirsdag den 15. marts 2011

Strålende optimisme - lad os få atomkræft

Ingen kommentarer
Jeg må tilstå at jeg er ved at være noget irriteret på de eksperter medierne herhjemme har disket op med i forbindelse med a-kraft problemerne i Japan. Ihvertfald de fleste af dem. Det bedste ved dem, synes jeg, er at de ganske godt demonstrerer hvordan man til alle tider har skullet tage forsikringer om sikkerheden ved a-kraft med et gran salt.

For lige at løbe igennem:

Først var der jordskælvet, men det skulle man ikke være bange for, for japanske a-kraftværker er bygget til at holde til den slags.

Så havde køleanlægget sat ud - men det var der ingen grund til at være urolig for, der var andre måder.

Så kølede man med havvand - intet problem i det, ok reaktoren ville tage skade, men det var kun et økonomisk problem efterfølgende.

Så eksploderede betonkappen om den ene reaktor - jaja, det så da dramatisk ud, men der var ingen grund til bekymring, for inderkappen holder jo stadig.

Så kommer der for højt tryk i reaktoren - tænk ikke på det, der skal bare lukkes lidt radioaktiv damp ud, det er der såmænd ingen der tager skade af - og det blæser jo alligevel udover vandet.

Så nedsmelter brændselsstavene og lægger sig som en ukrontrollerbar masse af 3000 grader varm uran + alt andet godt i bunden af reaktorerne - det går nok, og det er da godt værket ikke har været i drift i flere dage (hvad helvede betyder det om værket producerer strøm - når uranen brænder ukrontolabelt videre??).

Så måles der øget ganske kraftigt forøget strålingsniveau, helt i Tokyo - men det skal man såmænd ikke være bekymret for - 10 gange almindelig stråling tager man ikke skade af.

Og for at holde fast i det sidste - nej, det er overfladisk set rigtigt. sådan en dagsdosis på 10 gange almindelig stråling svarer vel til en uge sydpå.

Det er bare en helt forkert måde at se på det - for det er ikke strålingen i sig selv, der er farlig i øjeblikket, men hvor den stråler.

Langt det meste af den stråling vi dagligt modtager kommer fra verdensrummet - en del fra solen, og en del fra alle mulige steder i universet. Og den stråling tager vores hud sig af, og er ikke synderligt farlig.

Og hvis strålingen fra det radioaktive udslip rammer huden er der heller ingen fare i den. Alpha-strålingen fra det radioaktive materiale kan såmænd ikke stråle et par centimeter gennem atmosfærisk luft før det bremses - og kan slet ikke trænge igennem huden.

Problemet er, at det radioaktive materiale fra udslippet kommer ind i kroppen. I lungerne via luften, og i maven via maden, og derefter i blodbanen og derefter i cellerne - husk på, at der er tale om atomer her, som kan indgå i forbindelser som almindelige, ikke-radioaktive atomer.

Og så sidder der sådan en radioaktiv isotop inden i en celle i et organ - og afgiver sin stråling. Og så er det den stråling går ud og laver rag i en cellekernes DNA - og når den laver den rigtige fejl i DNA'et, er det at man får kræft - eller misdannet afkom. (Det er som skrevet også derfor man giver jod som beskyttelse mod kræft i skjoldbruskkirtlen.)

Og de partikler kan - afhængig af typen - være der som et radioaktivt problem fra i få øjeblikke til adskillige hundrede år.

Så - det giver et meget bedre billede af sådan et udslip, at tænke på det som en forurening med forskellige kræftfremkaldende stoffer. Strålingen kan bruges som indikator for tilstedeværelsen og mængden af disse stoffer - men den stråling man kan måle i atmosfæren har ikke som sådan noget med farligheden at gøre.

(Det ville selvfølgeligt være noget ganske andet hvis der var tale om mere massiv stråling, som gammastrålingen ved en atombombe - men det er misforstået at tænke på det på den måde. Det virker ikke desto mindre som om det er hvad nogle af eksperterne gør.)

Bare lige et surt udslip, som jeg har gået og dampet med hele dagen. Forhåbentligt letter det trykket lidt - og der er nok ikke nogen som tager skade.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

lørdag den 12. marts 2011

Det må altså ikke misforstås

Ingen kommentarer
Jeg twittede tidligere om en leveregel for almindelig dannelse & det at være en gentleman - som lyder:
Man bør altid smage på pigens gedekød, hvis man bliver det tilbudt!
Og det synes jeg jo er noget man bør leve efter - der er jo ikke noget som at række et stykke gedekød fra ens tallerken til en medspiser, og denne så ikke engang vil smage på det?!

Men det gik jo så op for mig, at det jo egentligt er en lidt uheldig sammenstilling af et genitiv s og gedekød. Hvis folk hører lidt forkert, og har en sjofel tankegang kunne de jo tro at jeg mente noget ganske andet end jeg gør. Og det ville jo være forfærdeligt.

Og da det egentligt ikke er så vigtigt om det er gedekød eller en anden slags kød - jeg brugte bare gedekød, fordi jeg nok tror der er en trend imod mere gedekød, og det gælder om at tale til de unge, hippe - har jeg lavet levereglen om, til det enklere:
Man bør altid smage på pigens kød, hvis man bliver det tilbudt!
Og så burde pigernes geder vist være barberet, om man så må sige!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

mandag den 21. februar 2011

FC København vs Sjælsø F.C.

Ingen kommentarer
Jeg kan ikke forstå der er så meget røre om den kamp i morgen - burde FCK ikke være storfavoritter? Jeg er ikke engang sikker på jeg har hørt om Sjælsø F.C. før.

Hvis det nu var BK Esrum Sø, så ville jeg være mere nervøs på FCKs vegne!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

mandag den 10. januar 2011

Forfordelt

2 kommentarer
Her er en nem lille remse til at huske hvad forfordelt betyder:
Far, hvorfor er farfar vred? Er farfar vred fordi han er delt af morfar?
Nej, farfar er ikke vred fordi han er delt af morfar, farfar er vred fordi han er forfordelt i forhold til morfar!
Men ellers læs også anden udgave Dansk Sprogævl fra sidste år.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

tirsdag den 7. december 2010

Danske børn er dumme

Ingen kommentarer
I følge den seneste pizza-undersøgelse går det ikke skidegodt med undervisningen i skolerne i Danmark. Eller ihvertfald med resultaterne. Især på matematikområdet.

Jeg har prøvet at finde ud af, hvad de forskellige mener er årsagen:

Bertel Haarder mener det er Ritt Bjerregaards og Margrethe Vestagers skyld. (Og han må næsten vide det, han har trods alt været uansvarlig minister på området 14 af de sidste 28 år. Og da jeg lige talte det op på Wikipedia stødte jeg på noget interessant, jeg ellers ikke var klar over - manden blev selv undervist hjemme indtil 7. klasse!)

DF mener det er indvandrernes skyld.

Lærerne mener det er regeringens skyld.

Tidligere undervisningsminister Ulla Tørnæs mener det er polske landmænds skyld.

Undervisningsminister Tina Nedergaard fortæller netop nu til pressemøde at det ikke er nogens skyld, at det er fagkundskabens skyld, at det er larm i klassernes skyld (nok derfor der skal flere børn i hver klasse), og ikke mindst, at det er velfærdssamfundets skyld.

Og sådan kan man blive ved - alle skyder skylden på hinanden. Men hvorfor er der dog ingen der kan se det indlysende - at det rent faktisk bare er omstændighedernes skyld, og at alt kan forklares statistisk - hvis blot man indser at danske børn bare er dumme. På samme måde, som forskere i 80'erne kunne forklare, at malere skam ikke blev skadet af opløsningsmidler - det var bare fordi malere er dummere end andre.

Og det er såmænd ingen skam at være dum. Man skal bare kende sine begrænsninger - så kan man få et udmærket og lykkeligt liv. Så hvis nu bare statsminister Løkke ville lade være at gå og skrue forventninger op til et uhørt højt niveau med at være i top-5, som man skal være kineser og ikke have noget velfærdssamfund for at leve op til... så kan vi stille og roligt sættes os ned bagerst i klassen. Og forberede os på et fattigt men lykkeligt liv, som grøftegravere eller lignende.

Det er nu det bedste - at kende sine begrænsninger.

[Opdatering]: Jeg ser nu, at Tina Nedergaard måske alligevel har forstået budskabet, og satser på at vore efterkommere skal have en fremtid indenfor pakning og stuvning af varer på fly, lastbiler og fragtskibe. Ihvertfald kan jeg se, at hun mener at der skal undervises meget mere i Læsning. Det er vel også cirka hvad vore evner rækker til.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

søndag den 5. december 2010

Oplysningstiden i Europa

Ingen kommentarer
Nedenstående er i dag del af eBogen Til almeen Dannelse, som man også kan læse mere om her.

Mange snakker i dag om Oplysningstiden, men desværre ved en del ikke hvad den egentligt handler om. Det vil jeg her prøve at rode bod på.

Helt kort fortalt udviklede Oplysningstiden sig til en kamp - både bogstavelig og begrebsmæssig - mellem Kirken og visse videnskaber, om hvad man skulle have lov til at tænke og gøre - og på grund af navnet, Oplysningstiden, er der i dag mange som tror at det handlede om hvilke typer pærer man skulle have lov at bruge.

Tidlig alkymi-vejledning
Men faktisk er hele navnet en misforståelse, der er sket et vokalskifte. Egentlig hedder det slet ikke Oplysningstiden, men Opløsningstiden. Den drivende kraft i udforskningen af verden var nemlig på det tidspunkt alkymien. Som i begyndelsen var en jagt på De Vises Sten, med hvilke man skulle kunne transformere Grundstofferne (mest omtalt er transformationen af bly til guld). Ret hurtigt viste det sig imidlertid, at det slet ikke drejede sig om Sten, men om væsker, hvori man kunne opløse metallerne, og inddampe krystaller som andre metaller.

Sidenhen gik den alkymiske jagt ind på at finde en Eliksir til Evigt Liv, men perioden på over hundrede år, hvor man arbejdede med at opløse metaller, er det som har givet navn til tiden: Opløsningstiden.

Kirken var som nævnt meget imod denne praksis, og fandt den vederstyggelig - den mente at det var at forsøge at ændre på Guds skaberværk. Derfor udsendtes bandbuller mod de som praktiserede alkymi og relaterede beskæftigelser. Og da jagten på Eliksiren gik ind, følte kirken at den måtte gøre et modtræk - og fandt på historien om den Hellige Gral, som hvis man drikker af den ligeledes giver evigt liv.

Symbolikken er klar - om vejen til det evige liv (frelsen) går gennem egen tanke (alkymien), eller gennem troen - repræsenteret ved den Hellige Gral. Det er i bund og grund også derfor Kirken i dag har så meget imod Dan Brown - fordi de nødigt vil have at der ændres på folks forestilling om hvad Gralen er, af frygt for at man atter skal vende sig til alkymien.

Herhjemme var vi godt med - Tycho Brahe var en af tidens store alkymister. Et uheld gjorde dog at han engang kom til at opløse en fjerdedel af statskassen, hvorfor han blev sendt ud på Hven, så han kunne eksperimentere der uden at gøre yderligere skade. Det var i det samme uheld at hans næse blev opløst, så han lavede en ny i indsaltet sølv.

Idag er han dog mere kendt som astrolog - han var den første der fandt på at lave dagshoroskoper (som man kender det fra aviserne i dag). De blev hurtigt umådeligt populære, og han måtte have flere hundrede munke (som straks blev ekskommunikeret) sendt ud på Hven, så de kunne arbejde som Skriverkarle og dagligt kopiere horoskoperne for hvert stjernetegn. Disse kopier blev så sejlet ind til København og derfra videre rundt i landet, så adelen (som var de eneste der havde råd til dem) kunne få at vide, hvad dagen ville bringe.

Da Tycho Brahes tyske ven, Johann Gutenberg, var på besøg, og så hvilke enorme ressourcer der blev brugt på at skrive denne mængde af horoskoper, tænkte han over om der ikke fandtes en bedre løsning - og det var på den måde han fandt på Trykpressen, som straks blev brugt til at udbrede dagshoroskoperne til endnu flere. Hvilket igen betød at en af Kirkens grundpiller, informationsmonopolet, blev brudt.

De tidligere munke, skriverkarlene, blev omskolet til at være typografer - og kort efter opfandt de Strejken og dermed Arbejdskampen, men det er en anden historie.

Opløsningstiden var stor i Danmark, men det land som fik mest ud af perioden er uden tvivl England. Det skyldes at den mest basale ingrediens i væskerne til opløsning var portvin. Og portvin laves som bekendt på rosiner, og nogle af de bedste rosiner kom fra de engelske besiddelser ved Gibraltar, på grund af den tørre og salte luft der er i strædet. Så England havde stort set monopol på portvin, og tjente styrtende med penge - ikke mindst fordi de øvrige lande, som også kunnet have produceret rosiner var på Kirken og Pavens side. Det også derfor Opløsningstiden på engelsk omtales som The Age of Raisins (Rosinernes Tidsalder).

Men for at få rosinerne fra Gibraltar til England måtte man først forbi Spanien. Og Spanien var måske det land, som var mest på Pavens side. Derfor oprettede de et elitehold af toldere, kaldet Den Spanske Inkvisition, som støttet af Den Spanske Armada skulle opbringe engelske skibe og konfiskere eventuel last af rosiner.

Hvis spanierne var gode toldere, var englænderne dog endnu bedre smuglere. Ledet af den snu Sir Francis Drake (kendt som Dronning Elisabeths elsker) klarede de engelske skibe sig igen og igen udenom den Spanske Armada. Dette ses af mange som grundlaget for det Britiske Imperiums senere storhed. I et legendarisk togt snød Drake således de spanske toldere ved at sejle hele vejen rundt om jorden - den havde de ikke set komme.

Mange mener iøvrigt at Shakespeare-skuespillet Romeo og Julie er en slet skjult hentydning til Elisabeth og Drakes forhold.

Englænderne var også de eneste der nåede frem til en virkningsfuld ungdomseliksir, men opskriften er (vistnok) siden gået tabt. Faktisk er den eneste man med sikkerhed ved den har virket på Dronning Elisabeth, der jo som bekendt stadig sidder på tronen.

Man hører det iøvrigt ofte sagt, at Islam skulle være en problematisk religion, fordi den ikke har oplevet en Opløsningstid. Og det er både rigtigt og forkert - for for Islam fandt Opløsningstiden sted i Arabien før religionens formulering ved Muhammed, hvor tidlige arabiske alkymister eksperimenterede med portvin. Idéer om Opløsningstiden er således inkorporeret i Koranen - det er for eksempel derfor der tales om, at man i Paradis modtager 72 rosiner (senere fejltolket til at betyde 72 jomfruer).

72 regnes som det perfekte tal, som også Tycho Brahe regnede sig frem til - det består af (2 gange 3 gange 7) plus 13 plus 17 - alle sublime tal, som allerede Pythagoras slog fast. (2 gange 3 gange 7) kender man iøvrigt også fra andre skrifter, hvor det betegnes som Svaret på Livet, Universet og Alting. Araberne siger dog at regnestykket hedder 0 + (2 gange 3 gange 7) plus 13 plus 17 - resultatet er dog det samme, men araberne var så glade for at have opfundet 0'et at de ville have det med.

Historisk grænser Opløsningstiden i Danmark op til Guldalderen,  og indeholder andre betydelige perioder, såsom Kaudervældet.

Det var en lille primer på Opløsningstiden / Oplysningstiden. Jeg håber den har været oplysende. (Undskyld ordspillet!)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

torsdag den 25. november 2010

Når sulten melder sig selv

Ingen kommentarer
Det var en af de sidste klassiske antropologiske ekspeditioner, fra den tid hvor der stadig var hvide pletter på landkortet: nu skulle man undersøge Karnaka-stammen på Borneo.

Ekspeditionen blev ledet af Rad de Montpellier, Fyrste af Karbadjo (et af de små Habsburgske fyrstedømmer, som lå som enklaver i det Osmanniske Imperium). Til at dokumentere og fortælle om ekspeditionen for den brede offentlighed var også den kendte, aldrende forfatter Thomas Danube Serd, samt hans kone, zoologen  Musse, deltagere i ekspeditionen.

Karnaka-stammen var interessante, fordi de var delvist civiliserede, men stadig levede som stenaldersamfund. Da de var blevet opdaget 48 år forinden, havde de endvidere afsværget deres kannibalistiske traditioner, for at kunne handle med repræsentatnter for det britiske imperium. (Vi vil aldrig mere spise mennesker - undtagen hvis de selv be´r om det!, lød den lidt underlige ed de havde afgivet, formuleringen havde noget med deres religion at gøre.)

Turen gennem junglen var strabadserende, men forløb uden de store problemer. Og de nåede frem til Karnaka-landsbyen, hvor de blev bragt for høvding Mauso. Høvding Mauso var den af karnakaerne som talte bedst engelsk  - han var dog naturligvis ikke helt flydende i sproget.

"Vær hilset, fremmed, velkommen! Hvad bringer jer hid?" spurgte høvding Mauso.

"Goddag høvding Mauso, jeg er Fyrst Rad af Karbadjo," præsenterede fyrsten sig.

Serd præsenterede sig og konen: "Vi er Musse og T.D. Serd."

Høvdingen lyste op, og slog ud med armene mod resten af ekspeditionens medlemmer: "Og flokken er?"

Serd var en anelse døv, han var jo lidt oppe i årene - og hørte spørgsmålet som at der blev spurgt hvad klokken var. Han tog sit lommeur frem, og kiggede på det: "Middag!" svarede han så.

"Åh, hvor er vi glade for at se jer," udbrød høvdingen. "Vore guder sagde I ville komme, men vi var så småt ved at miste modet! Men nu er I her - første ret af Carpaccio, en hel flok til middag, og mousse til dessert! I kan tro vi skal have et festmåltid, som vi ikke har fået i mange år!"

Og det fik de! Mums!!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

lørdag den 20. november 2010

Årets Julegaveidé

2 kommentarer
Lars Løkke Rasmussens selvbiografi: En evig stræben efter Storhed & Fad.

(Og, nej, det er ikke det her jeg har været kreativ med hele dagen. Den her faldt mig bare lige ind.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

fredag den 19. november 2010

Nye planer for Skoler og Universiteter

2 kommentarer
Det var et velbesøgt pressemøde idag, da Undervisningsminister Tina Nedergaard og Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen skulle fremlægge deres kombinerede planer for fremtiden.

Charlotte Sahl-Madsen udtalte, at hun egentlig ikke længere havde så mange planer - for universiteterne var jo nu selvkørende, og deres succes kunne måles på, at man fik lige så mange point for at bestå en eksemen på et dansk universitet, som på et Top-20 Universitet.

Tina Nedergaard havde ryddet kalenderen, så hun til næste år kunne bruge al tid på at skændes med lærerformand Anders Bondo - dog uden at ville møde ham på noget tidspunkt.

Men i deres umiddelbare planer havde de bestilt tid hos frisøren: "Ja, vi har besluttet at afskaffe fjumrehåret," fortalte de.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

tirsdag den 16. november 2010

De unge er sure - stor demonstration på Christiansborg

Ingen kommentarer
Som del af Skattepakken, som igen er en del af Genopretningspakken, som træder i kraft her til Nytår, er der - udover den meget omtalte fedtafgift, som Flødevareministeriet har svært ved at forklare - blandt andet også en ny afgift som, påstås det, skal afholde de unge fra at drikke.

Det vil nemlig fremover koste 600 kr, hvis man kaster op på offentlig vej (eller park eller strand). Dette er faldet mange unge for brystet, en del udtaler at de slet ikke kan overskue deres økonomi, hvis dette forslag indføres - især ikke samtidig med at SU'en også beskæres.

Der vil derfor på onsdag kl 14 blive gennemført en stor demonstration på Christiansborg Slotsplads, under parolen: Fri SMS og 0 kr i Opkastsafgift!!.

Demonstrationen er sponsoreret af mobilselskabet Call Me.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

onsdag den 27. oktober 2010

Store forandringer i Århus / Aarhus

1 kommentar
Aarhus Bolle-Å by night!
Byrådet i Århus har i dag vedtaget to store forandringer.

Den første er, at man bringer Århus tilbage til sit navn fra før 9. september 1948: Aarhus.

Men man ønsker jo ikke et helt at slippe forbindelsen til det nymodens Å. Derfor er den anden beslutning, at man omdøber Århus Å til Aarhus Bolle-Å.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

lørdag den 18. september 2010

Facebook - en Hades-side?

Ingen kommentarer
Nymfen Eurydike, datter af Apollon, elskedes af Orfeus. Men en dag blev hun attrået af en satyr og måtte flygte - og i flugten trådte hun på en slange som bed, og giften dræbte Eurydike.

Orfeus sørgede - og han sang og spillede så sørgmodigt at nymfer og guder måtte græde med ham, så de tilsidst befalede ham at gå til Underverdenen, for at hente hende. Dernede spillede han for Hades og Persefone, og gjorde også dem bløde om hjertet - så meget at de tilsidst lod Orfeus tage Eurydike med sig ud af Underverdenen og tilbage til lyset - men på en betingelse. Eurydike skulle gå efter ham ud af Underverdenen - og på intet tidspunkt måtte Orfeus vende sig for at se hun var der.

De begav sig ud, Orfeus forrest - men da han nåede udgangen, Porten til Hades, og mærkede lyset, kunne han ikke længere udholde tvivlen og måtte vende sig for at sikre at hans elskede var med. Og Eurydike forsvandt for hans syn - og han så hende aldrig mere.
Og hvad har den historie så med facebook at gøre? Jo - jeg gav mig jo i kast med at komme ud af det der facebook-helvede, som begrundet her. Hvilket naturligvis ikke er nemt at finde ud af, og da slet ikke inde på facebook. Så jeg måtte google ude i verden, og fandt dette link, hvor man kan slette sin profil.

Endeligt noget simpelt, tror man... eller? Nej, det ser enkelt ud - bekræft sletning, indtast password og en captcha... og.... nej?

Nej, når det er gjort får man at vide, at profilen nu er blevet sat til at blive slettet. Men det vil først ske om 14 dage. Og hvis man i løbet af de 14 dage logger sig på facebook... ja, så bliver den sandelig ikke slettet alligevel. Så sidder man fast der (eller skal begynde forfra).

Så selvom det klør i en, for at undersøge om ens profil nu skulle være blevet slettet? Nej, nej, nej - ikke kigge dig tilbage før du er helt ude. Og det vil også være det smarteste at slette alle dine browsercookies, for ellers risikerer du sandsynligvis et autologon, hvis du bare kommer i nærheden af noget som minder om facebook.

Så, jo, jeg føler mig i øjeblikket som Orfeus på vej ad af Underverdenen - og er i tivl om Eurydike nu kommer med eller ej. Men samtidig med at jeg rejser ud, kan jeg ikke lade være med at tænke på, om det der facebook er en Hades-side. Eller måske en Hades-idé?

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

torsdag den 10. juni 2010

Danmark-Holland i 3D

1 kommentar
Det skal sgu da lige overvejes - VM-kamp i 3D i Imperial.

Og hvorfor er det nu egentligt vi i Danmark insisterer på at kalde landet Holland, når Holland faktisk kun er en provins i landet. Og det rigtige navn er Nederenlandet?

[Opdatering]: Her kan man få billetter.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

onsdag den 26. maj 2010

Gad vide hvad en postservativ er?

Ingen kommentarer
Ja, jeg ved det ikke.

Ninn-Hansen - postservativ?
Men det er vel logisk at ordet eksisterer. Jeg mener - man starter med at være præservativ, så bliver man konservativ. Og må vel så ende op med at blive postservativ?!

Måske Brian Mikkelsen ved det? Eller Per Stig Møller?

Men den bedste kandidat er vel egentlig Erik Ninn-Hansen - han burde om nogen være postservativ. På den anden side, han var jo også ronkedor, og spørgsmålet er om man kan blive postservativ efter at have været ronkedor?

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

fredag den 14. maj 2010

Hørt på vejen

Ingen kommentarer
Vi er ved at nå til enden af vejen, da
Bedstemor: Før I går rigtigt skal i altså have et kram!
Den yngste: Okay, så. Men ikke noget med kys!
Bedstemor: Nejnej, bare kram.
Den ældste: ...
(der bliver krammet)
Mig: Nå, men i slap da for flødeskum.
Bedstemor: ?
Den ældste: ?
Den yngste: Hvaffor noget flødeskum?
Mig: Ja, I fik ikke noget flødeskum på hovedet?
Den ældste: Hvad snakkker du om?
Mig: Jo, altså, i gamle dage når man krammede, så fik man flødeskum på hovedet...
Alle: ?!
Mig: Men folk syntes det var ret pinligt. Derfor lavede man specielle huse til det...
Alle:?!
Mig: Jo, man kaldte dem kramme-huse med flødeskum!
Bedstemoren: ....
Den ældste: hahaha... den var god far...
Den yngste: Æhh... det var ikke sjov. Du skal ikke gøre nar!

Hæhæ.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

lørdag den 1. maj 2010

The Prayer

3 kommentarer
(Lidt usædvanligt er dette indlæg på engelsk.)

George O'Brien, a good catholic from the outskirts of Dublin, went to Germany to visit his sister Claire, her husband Hans and their children.

Unfortunately, Claires oldest daughter, Katarina, was 16 and a beauty. And George O'Brien was stricken with her, and wanted her, even though he knew such thoughts were wrong.

He tried to think only pure thoughts, but her looks, her way of moving and her smell slowly drove him mad. Almost desperate he went to confession in the local parish, where a Priest declared himself able to hear a confession in English - although the Priest spoke with a thick German accent.

"Forgive me Father, for I have sinned," he told. "I'm having unpure thoughts of my sisters daughter, a wee lass of 16, and I do not know what to do".

So the Father told him - George O'Brien was shocked, surprised, happy and elated - all at the same time. But went to do as he was told, starting off by lighting 10 candles in the church.

That same night, a police patrol car was stopped in the road, by a half-naked, desperate teenage girl.

"Help! Help!" she cried. "My uncle tried to rape me!"

"Calm down, girl," the police told her. "What happened?"

"I woke up in the middle of the night," she told them. "A man was moving in under my covers."  She continued to explain how the man had tried to force himself upon her, to perform oral sex. And how she had resisted, and discovered the man was in fact her mothers brother, and how he had seemed surprised at her resistance - so she was able to get away. In a panic she had run from the house - and that was when she met the patrol car.

The police went with her to her house, where they found George O'Brien in a desperate prayer on the floor.

"What have you been doing, "they asked him. "This girl claims you tried to molest her?!"

"Aye, that is all true," George answered. "But I only tried to do what the Priest at the church told me."

"That sounds unlikely," the police said. "How is that? What did he tell you?"

"Well, I was somewhat surprised, I must say," George explained. "He told me to light 10 candles, and to go down on my niece, and pray."

Ceterum censeo Facebook esse delendam.