Jeg fik igår en mail, som opfordrede mig til at gå ind i sådan noget viral-markedsføring.
Hvor jeg, efter eget valg, kan smække nogle af deres kampagne-videoer på bloggen, og modtage betaling efter antallet der ser dem.
Og jeg må tilstå: under visse forudsætninger kan jeg godt være noget fristet. En af dem skulle for eksempel være, at der ikke er nogle begrænsninger i hvad jeg kan tillade mig at skrive om reklamen, eller det firma der reklameres for. Og jeg ville altid gøre opmærksom på, at det er noget jeg bliver betalt for at bringe.
Og det er jo ikke en ny tanke for mig - jeg har ofte overvejet at smække Googles ad-sense på bloggen. Men både de her virale markedsføringsfolk og Google har et problem med for meget nøgenhed med videre på bloggen. så der skal jeg have fundet ud af om mine forsøg på erotiske skriverier, samt den ret uskyldige nøgenhed der også er at finde er et problem.
For er den det, gider jeg ikke! Jeg agter ikke at lave om på noget for ussel mammon.
Som jeg iøvrigt tror det er ret begrænset hvad der kan komme af - men jeg har faktisk ingen idé om hvor mange eller få penge der er i det. Det ville heller ikke være for pengenes skyld, mere et eksperiment udi hvordan tingene fungerer. Men hvis der skulle falde nogle penge af, ville jeg nu heller ikke have det dårligt med det - set i betragtning af hvor mange ord jeg rent faktisk sparker ind her hver dag, som bliver læst af ikke helt få.
Det vigtigste spørgsmål for mig er nok, om jeg ville respektere mig selv bagefter... og det tror jeg da nok jeg ville! Dernæst om mine læsere vil - og der kan jeg jo kun se det sådan, at nogle af de blogs jeg holder mest af, og læser fast, også har gjort kommercielle tiltag - uden at jeg synes mindre om dem af den grund.
Så jeg tror nok det ender med at jeg forsøger mig - efter at have checket de forudsætninger jeg har skitseret - men juryen er stadig ude.
Og nogle af de der reklamer er jo ganske godt skruet sammen:
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Din Adresse til Sex og Erotik Qloo.dk
4 måneder siden
2 kommentarer:
JEG smider indtjeningen fra google ads og bloggerwave videre til Unicef og MyC4.
Det er også muligt at jeg finder på at øremærke dem til noget - det er med i overvejelser.
Send en kommentar