Leoparddrengens
Public Key
Viser opslag med etiketten farmor. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten farmor. Vis alle opslag

tirsdag den 23. februar 2010

Min Se & Hør frisbee

Ingen kommentarer
Da jeg tidligere nævnte Se & Hør, fik jeg lige et flashback. For det er ikke meget jeg ser til det blad i vore dage, bortset lige forsiden ved check-out i supermarkedet.

Men som barn så jeg det en del, jeg husker det især på de lange togture til min farmor i Holstebro og senere Venø. Og jeg kan huske de havde nogle meget sjove opgaver, sådan lidt logisk sudoku-agtige (men nærmere kan jeg heller ikke huske det).

Men det jeg først og fremmest husker S&Hør for, var den frisbee jeg fik gennem bladet. Jeg kan faktisk ikke huske om jeg vandt den, eller købte den, eller hvordan.

Men jeg havde ihvertfald en hvid frisbee, med Se & Hør logo og reklame midt på i toppen. Det der gjorde den meget speciel var formen: det var ikke den sædvanlige form af et låg med flad top, den var mere sådan i to niveauer, meget mere flyvende tallerken-agtig.

Den var vildt lækker - og så fløj den fantastisk! Jeg blev rigtig god med den (desværre ikke så god med standardfrisbees), og jeg kan huske hvordan jeg (igen hos min farmor) gik rundt ude på vejen ved hendes hus på Venø og øvede og lavede alle mulige trickskud.

(Min farmor havde et kæmpe asfaltområde på vejen foran hendes hus - nærmest en parkeringsplads. Det er aldrig rigtigt gået op for mig hvorfor, da hun ikke brugte bil, og der ikke var andre huse i nærheden.)

Den holdt endda længe, jeg kan huske den var i brug for ca 10 år siden. Dog kunne den ikke klare da min ex brugte den til at stå under en urtepotte, det flækkede den af tilsidst.

Så det kan godt være de laver et lorteblad på Se & Hør, men de kunne eddermame lave frisbee'er!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

søndag den 31. januar 2010

De lortebrune bukser

2 kommentarer
Det slog mig på et tidspunkt i nat eller i dag - det har været lidt svømmende - at jeg jo kunne prøve at finde min farmors gamle hus i Holstebro på Google Streetview. Jeg er blevet mindet lidt om det på det sidste - delvis på grund af andre triste hændelser i byen.

Hun havde et hus der, da jeg var barn. Siden - jeg har været omkring de ti - flyttede hun til Venø, og senere igen tilbage tilbage til København (hvor jeg jo så endte op med at give hende en dildo - men det er en anden og senere historie).

Men jeg har rigtig mange minder fra hendes hus i Holstebro. fra turene derover med DSB - hvor vi enten skiftede i Vejle eller Fredericia - fra turene til slikbutikken, af hendes "lækkerlærken" (slik tallerken), af en kalkunslagtning. Og af min storebrors tyrannisering af mig, som startede der.

Og sidst men ikke mindst, af de bukser hun syede til mig og min bror, så vi kunne spille fodbold på hendes plæne. En plæne som skrånede vanvittigt meget ned til søen (hvor hun havde et bådehus med en robåd, der som regel lå sunket, fordi den tog vand ind.) Og som var ganske glat og mudret når det havde regnet, og det havde det som regel. Men de der bukser - dem syede hun altså af et eller andet underligt textil, som vel siden ville blive betegnet som dynejakke, hvis det var en jakke. Problemet var at de var i en farve, som kun kan beskrives som lortebrun - der findes simpelthen intet andet ord for den.

Så jeg og min bror nægtede naturligvis at iføre os dem efter første gang hun havde givet os dem på - og sådan forblev det.

Men nu ville jegaltså så genfinde stedet. Jeg kunne ikke huske gadenavnet, men jeg kunne huske området, som taxachaufføren skulle have at vide, når vi skulle drtil. Og jeg kune huske vejnummeret. Så med det, og google maps kune jeg skyde mig ind på det, kunne se en sandsynlig vej - og kunne også huske navnet da jeg zoomede ind. Og voila - min farmors hus, set fra oven 30 år senere. Man kan ikke se hvor meget plænen skråner, men man kan da se den leder ned til søen. (Det er det sort/hvide ovenfor/til højre for A'et.)

Og der har jeg altså rendt rundt som purk - en enkelt gang endda i lortebrune bukser!

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

mandag den 24. august 2009

Da jeg gav min farmor en dildo

4 kommentarer
Min farmor var hjertens god og jeg holdt meget af hende. Hun var meget pædagogisk - det var så også hendes metier - men nogen gange blev hun altså for pædagogisk. Ligesom hun også indimellem havde en markant manglende situationsfornemmelse, og foretog det ene faux-pas efter det andet. Hvilket en del skænderier mellem hende og især min onkel vidnede om.

Jeg fik det så at føle engang, naturligvis i den bedste mening. Jeg fik i fødselsdagsgave en bog om kærlighed og seksualitet af hende. Sådan en beregnet på 12-13-14 årige, om følelser og en åbenhjertig tilgang til sex, og diskussion af stillinger, afvigelser, homosex med videre. Sikkert en ganske udmærket bog.

Problemet var, jeg ikke blev 12-13-14 år, men 24 år. Og selvom der bestemt stadig var mange ting jeg gerne ville udforske, mente jeg nok jeg havde en ret god fornemmelse af hvad der var hvad. Og syntes ærlig talt det var en ret malplaceret og lettere ydmygende gave at få, et eller andet sted. Så den faldt ikke i god jord.

(Og jeg har længe efter spekuleret over, hvad helvede hun tænkte på. Jeg har så fået en mistanke om, at hun ligesom så mange andre har troet jeg måske var bøsse, og hendes formål var at give mig noget, der skulle sige at det var fint nok, så jeg kunne komme ud af skabet. Ved det ikke; men det havde næppe hjulpet på mit humør hvis jeg var nået til konklusionen dengang.)

Anyway, jeg diskuterede gaven med min sambo - hun morede sig selvfølgeligt kosteligt over den - og vi diskuterede hvad jeg skulle gøre tilgengæld. Og (jeg har fødselsdag kort inden jul) vi blev enige om, at jeg måtte vise hende, at jeg havde nogenlunde styr på det der med sex, og i øvrigt fuldt ud anerkendte at også ældre mennesker kunne have et sexliv. Og at jeg selvfølgelig skulle forære hende en dildo i julegave.

Jeg tror nok min sambo troede det var den sædvandlige vrøvlesnak, hun blev ihvertfald noget overrasket da jeg den 22. december kom hjem og stolt fremviste den dildo m/ vibrator jeg havde indkøbt på Istedgade på vej hjem efter arbejde. Dildoer var ikke helt så meget hverdames eje som idag (ihvertfald ikke offentligt kendt), så det var også lidt mere grænseoverskridende end det ville være idag.

Men nej, jeg pakkede den pænt ind - så pænt jeg nu kan finde ud af at pakke gaver ind - og afleverede den på Lillejuleaften, hvor vi havde tradition for at mødes hos hende (min farmor), og de der turde kunne drikke hendes meget dovne hjemmebryggede øl, og der var udveksling (men ikke åbning) af gaver for de grene der ikke skulle være sammen.

Hun skulle være hos min onkel, hvor jeg altså ikke var med, så jeg har ikke set hendes udtryk da hun åbnede den, i familiens påsyn. Men jeg ved jeg fik den tilbage fra min far nogle dage senere, med beskeden "at den ønskede hun ihvertfald hverken at eje eller have".

Så på den måde endte jeg op med at have en dildo - og den er da også endt op med at blive brugt en gang eller to i godt selskab. Men jeg har ikke kunnet lade være med at fortælle historien når det er sket - og jeg er ikke helt sikker på pigerne var overbevist om min mentale sundhed.

Nuvel - det er der så mange der ikke er.


Ceterum censeo Facebook esse delendam.