Fik af omveje i dag nyheden om, at en af mine gamle venner er testet HIV positiv. Det er ikke fordi jeg har haft så meget med ham at gøre de seneste år, på trods af at vi nærmest er naboer. Og HIV er jo langtfra hvad det var engang. Alligevel sætter det en del tanker igang.
I forhold til ham selvfølgelig, men også hans efterhånden mangeårige partner. Og hvad det i længden vil gøre ved deres forhold. For jeg var godt klar over, at der indimellem (ret ofte vist) foregik noget, som var uden for det fasttømrede partnerskab; og jeg har også været ret sikker på at det var kendt indenfor hjemmets fire vægge, men det var samtidigt noget der skulle holdes hemmeligt - så et åbent forhold var det ikke i den forstand.
Og nu skal de så leve med den sygdom imellem sig - som jo ikke bare er til at ignorere.
Well, det er ikke en ny historie - og der er gudskelov blevet længere imellem jeg hører dem. Men HIV gør stadig indtryk. Og så nok ekstra meget, fordi han her er den eneste konstante ven (oprindeligt min brors, men jeg regner ham nu også som min gennem mange år) jeg har haft, som er bøsse. Og som vi jo i firserne frygtede skulle blive ramt - men nok dengang tænkte mere over hvad han gjorde. På en absurd måde, tror jeg også, at hvis han i dag havde været single havde han været mere påpasselig.
Tak til guderne og lægemiddelindustrien for Retrovir med videre - men sjovt er det sgu stadig ikke.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
Din Adresse til Sex og Erotik Qloo.dk
4 måneder siden
1 kommentarer:
Nej det er det ikke. Aldrig.
Send en kommentar