I diverse fantasy-bøger med videre jeg jo holder af at læse, findes der væsner som er rendykret ondskab. Som får næring fra andres lidelser, som jo derfor prøver at påføre. De har intet andet motiv - ikke penge, ikke magt; de nyder blot lidelsen.

I den virkelige verden plejer jeg ikke at bryde mig om begreber som god & ond - de holder som regel ikke en meter, verden er ikke sort og hvid på den måde.

Men indimellem hører man om ting, hvor det er svært ikke at føle, at det er ren ondskab. At her er dæmon på spil, som i førnævnt fantasy. Således med disse falske telefonopkald til elever på gymnasier og efterskoler, hvor en eller flere mænd, og vist også en kvinde, har sjov med at fortælle eleverne om de ulykker der er overgået elevens mor eller far.

Det er fuldstændig motivløst - bortset netop fra at påføre lidelse. Og jeg har svært ved at se det som andet end ren ondskab, ihvertfald i en fanatsy forstand. Hvad kan deres undskyldning være? Kedsomhed??

Det går (heldigvis) over min forstand.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.