Egentligt havde jeg planlagt i dag til at være mit comeback på den københavnske danse- og natlivsscene. Som jeg har været væk fra i 4 måneder, eller deromkring.

Og det gav begyndende kriller i maven i går kunne jeg mærke. På en anden måde end i gamle dage, hvor det mest var noget med at glæde sig. Men nu er der en nervøsitet i at skulle ud og blotte sig - iblandet selvfølgelig det  med at glæde sig.

Men som alting har formet sig får jeg flere og flere undskyldninger som gør at jeg tror jeg må overgive mig til lampefeberen og melde forfald.

For det første spillede jeg D&D i går - ellers havde det da også været igår jeg satsede på. Og det blev en dejlig sen tørn, hvor jeg først var sent hjemme og endnu senere i seng.

Hvorefter jeg vågner efter et par timer med kramper i læggen. Noget jeg engang var plaget en del af, men det er mange år siden det er sket sidst. Men det kom altså i søvne her. Og det har medført at jeg idag går og humper ret meget på det ene ben. Og ikke føler jeg har sovet ret meget.

For jeg skulle jo også op og sætte lamper op. Og efter hele den fornøjelse føler jeg min dag er slået totalt i stykker.

Så lige nu har jeg mest lyst til bare at hænge foran fjernsynet - som ser dødssygt ud; eller prøve at begynde på et større værk jeg har haft i tankerne siden engang i går eftermiddags.

Eller måske helst sidde og hænge og gå i seng, og så vågne forhåbentligt nogenlunde frisk op i morgen, og begynde på det opus.

Men - jeg har ikke meget lyst til at gå i byen. Så jeg tror sgu ikke rigtigt det bliver i aften jeg kommer ud igen. Medmindre jeg pludselig bliver ramt af en fantastisk bølge af energi.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.