Jeg fik det så at føle engang, naturligvis i den bedste mening. Jeg fik i fødselsdagsgave en bog om kærlighed og seksualitet af hende. Sådan en beregnet på 12-13-14 årige, om følelser og en åbenhjertig tilgang til sex, og diskussion af stillinger, afvigelser, homosex med videre. Sikkert en ganske udmærket bog.
Problemet var, jeg ikke blev 12-13-14 år, men 24 år. Og selvom der bestemt stadig var mange ting jeg gerne ville udforske, mente jeg nok jeg havde en ret god fornemmelse af hvad der var hvad. Og syntes ærlig talt det var en ret malplaceret og lettere ydmygende gave at få, et eller andet sted. Så den faldt ikke i god jord.
(Og jeg har længe efter spekuleret over, hvad helvede hun tænkte på. Jeg har så fået en mistanke om, at hun ligesom så mange andre har troet jeg måske var bøsse, og hendes formål var at give mig noget, der skulle sige at det var fint nok, så jeg kunne komme ud af skabet. Ved det ikke; men det havde næppe hjulpet på mit humør hvis jeg var nået til konklusionen dengang.)
Anyway, jeg diskuterede gaven med min sambo - hun morede sig selvfølgeligt kosteligt over den - og vi diskuterede hvad jeg skulle gøre tilgengæld. Og (jeg har fødselsdag kort inden jul) vi blev enige om, at jeg måtte vise hende, at jeg havde nogenlunde styr på det der med sex, og i øvrigt fuldt ud anerkendte at også ældre mennesker kunne have et sexliv. Og at jeg selvfølgelig skulle forære hende en dildo i julegave.
Jeg tror nok min sambo troede det var den sædvandlige vrøvlesnak, hun blev ihver
tfald noget overrasket da jeg den 22. december kom hjem og stolt fremviste den dildo m/ vibrator jeg havde indkøbt på Istedgade på vej hjem efter arbejde. Dildoer var ikke helt så meget hverdames eje som idag (ihvertfald ikke offentligt kendt), så det var også lidt mere grænseoverskridende end det ville være idag.
tfald noget overrasket da jeg den 22. december kom hjem og stolt fremviste den dildo m/ vibrator jeg havde indkøbt på Istedgade på vej hjem efter arbejde. Dildoer var ikke helt så meget hverdames eje som idag (ihvertfald ikke offentligt kendt), så det var også lidt mere grænseoverskridende end det ville være idag.Men nej, jeg pakkede den pænt ind - så pænt jeg nu kan finde ud af at pakke gaver ind - og afleverede den på Lillejuleaften, hvor vi havde tradition for at mødes hos hende (min farmor), og de der turde kunne drikke hendes meget dovne hjemmebryggede øl, og der var udveksling (men ikke åbning) af gaver for de grene der ikke skulle være sammen.
Hun skulle være hos min onkel, hvor jeg altså ikke var med, så jeg har ikke set hendes udtryk da hun åbnede den, i familiens påsyn. Men jeg ved jeg fik den tilbage fra min far nogle dage senere, med beskeden "at den ønskede hun ihvertfald hverken at eje eller have".
Så på den måde endte jeg op med at have en dildo - og den er da også endt op med at blive brugt en gang eller to i godt selskab. Men jeg har ikke kunnet lade være med at fortælle historien når det er sket - og jeg er ikke helt sikker på pigerne var overbevist om min mentale sundhed.
Nuvel - det er der så mange der ikke er.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
4 kommentarer:
Er det ok, at jeg bare griner og føler, at du stiger i min agtelse ;)
Ja, det er skam helt ok!
Jeg gjorde det samme med min søster :O)
Hun syntes absolut det var en vulgær gave, som hun straks forærede til min anden søster.
- Jeg ville jo blot hjælpe hende, nu hun var blevet single ;O)
Sådan kan man gå galt i byen ...
Jeg synes nu det var sjovt at hun blev så ... "snerpet" (eller er det fordømmende at sige sådan?)
Næh, syntes ikke det er fordømmende. På den anden side synes jeg heller ikke man kan bruge ordet snerpet, når man er det på egne vegne. Og hun var jo ikke mere i mod den, end hun gav den videre.
Så du må vel bare glæde dig over den blev i familien :)
Send en kommentar