Det er nu et år siden jeg blev 42 - et år jeg - ikke mindst på grund af tallet - havde ret store forventninger til.
Det er så ikke gået helt som jeg havde forventet / håbet. Men i virkeligheden har det været et ganske godt år, for mig personligt. Der er ganske vist ikke sket noget epokegørende, fremadrettet - faktisk har det først og fremmest været et år, hvor min mors helbredsproblemer har fyldt.
Men - det føles ikke som et spildt år, tværtimod føler jeg - på godt og ondt - at jeg er modnet en del. (Det sker når man skal til at agere forælder for egne forældre, har jeg fundet ud af.) Og jeg har ikke været optaget af depressioner i år - nok fordi jeg har været tvunget til andre ting - hvilket i sig selv er en velsignelse.
Så - jo - de 42 var fine. Og interessante, i den kinesiske betydning.
@Leoparddrengen Bravo! Ska fixa Lillehammer till dig. Var så säker.
Og så er jeg lige blevet stillet i udsigt af @KnugCarlGustaf at jeg bliver gjort til hertug af Lillehammer - det er jeg både stolt og beæret over. Og lidt nervøs, for det der med at regere er jo ikke rigtigt noget jeg har prøvet før. Men mon ikke det går.
(Og hvis man undrer sig over, hvordan jeg så checket embed'ede det tweet - så kan man læse mere om at embedde tweets her.)
[Opdatering, 9. november 2012: Man kan nu også købe Andersens Julehemmelighed på DVD!]
Her har vi det - fødselsdagsafsnittet. Da det rullede over skærmen første gang var det mens jeg blev 25. Og ikke så nogetsomhelst. Og næste dag var jeg også for fortumlet. Og det var jeg vist også ved genudsendelsen. Så det er ekstra spændende.
Uafklarede spørgsmål fra tolvte afsnit:
Kan en nisse altid slå de øjne han har brug for i Trivial Pursuit? Og er det snyd?
Det varGeorgios Roubanis fra Grækenland som vandt bronze i stangspring i 1956.
Hvor mange anfald skal Aase have før lægen kommer?
Lykkes det nu endelig Fritz at komme ned i Tages hemmelige kælder?
Hvor er den julemand som var hos Familien Andersen juleaften for 19 år siden?
Kan Notarius med sine forbindelser hjælpe Julemand 39?
Mens jeg skriver dette er der et kvarter til jeg bliver de 42 - og jeg forestiller mig jeg er færdig med indlægget ca når datoen skifter. Jeg sidder og drikker gløgg - solo. Deraf den del af titlen som angår lowlife.
For det føles lidt lowlife. Men jeg kom hjem fra middag hos min mor med ungerne, som nu langt om længe sover. Og følte at jeg havde brug for noget alkohol, til sådan at gå ind i de voksnes rækker på. Men havde ikke været mere forudseende end at der var to øl i køleskabet, og det føltes ikke af nok. Og den sibiriske kulde gjorde at jeg ikke havde lyst til at bevæge mig udenfor. Der er ganske vist ikke udsendt isbjørnevarsel endnu, men jeg er sikker på de er derude.
Så jeg kom i tanke om en liter færdiggløgg jeg i et svagt øjeblik, Gud ved af hvilken grund, havde købt. Og tænkte, at hvis det ikke skulle være nu - hvornår skulle det så egentligt være?
Så - derfor sidder jeg og pimper gløgg, solo.
Men - det er nu ikke så galt. Skal ud med vennerne i morgen. Og ganske vist viste det sig at den gourmetburgerbiks jeg egentligt havde planlagt holder mandagslukket (sgu meget godt at jeg opdagede det i går aftes, og ikke i morgen, ellers kunne det hurtigt have udviklet sig til et Frank Hvam-moment) - men hoveddelen af planen ligger stadig fast: noget mad (nyt sted) - og Klovn. Som jeg har høje (lave!) forventninger til.
Anyway - vi ved jo alle - som man har vidst siden ihvertfald Oplysningstiden - at 42 er et særligt tal. Så det vil jeg glæde mig over. Sammen med de nice, friendly letters som skriver Don't Panic! for mit indre sind.
Så er det overstået - fødselsdagene. Og nu skal jeg bare flade ud, og derefter sove. Er allerede godt på vej...
Men lige et par tanker om dagens fødselsdag for de 11-årige drenge. Som fungerer fint indbyrdes, men hvor jeg begynder at kunne mærke testosteronen presse sig på - det handler i stigende grad om at hævde sig, på den ene eller anden måde.
Og jeg plejer at lave nogle sunde indslag imellem alt det andet - og jeg slap ganske vist ok fra mangoudskæringerne, men gulerødderne var nul afsætning på i år. Det kunne jeg ellers godt få dem til at proppe i sig for et par år siden, hvis bare man lod være at gøre opmærksom på at det var sundt.
Men gang i metabolismen har de - de spiser meget, og prutter så man kommer i tvivl om man er i en kostald eller på en kinagrill - og kommer op at skændes om, hvem det nu er der prutter. Nok ikke så forskelligt fra mig egen klasse, dengang, når jeg tænker efter.
Men deres motorik kan godt nogengange bekymre mig - hvordan kan det være at ca en fjerdel af serverede popcorn (som endte med at være mange) skal havne på gulvet?? Og jeg er nogenlunde sikker på de ikke havde foodfight - det er bare popcorn som er gledet ud af hænderne, eller ikke ramte munden. Og har givet lidt snelandskab indendørs.
Og det undrede mig også, hvordan én dreng lykkedes med at tabe flormelis i så stort et omfang. Men det kunne altså lade sig gøre. Samme dreng blev i øvrigt hentet 20 minutter for sent - ligesom han blev sidste år. Og når man står og tripper for at få afleveret egne børn hos deres mor, kan det godt komme lidt på tværs. Men det er selvfølgelig ikke drengens skyld. Jeg tror også jeg undgik at være for irritabel....
Anyway - det gik sgu ok. Og det store spillehit på dagen endte sjovt nok med at være PopCaps Peggle Nights. Hvilket alle hurtigt blev fanget af; det - og Peggle - er også et geniale spil. (Hvis man ikke kender Peggle kan man spille det online i en - barberet - Peggle web version).
Fødselaren sagde, da vi gik over til hans mor, og jeg spurgte om han syntes det havde været ok, at "Ja - det gik ihvertfald en del bedre end jeg havde forventet!"
Nej, det er ikke for det - den ældstes 11 årsdag i dag forløb sådan set udmærket. Men da jeg - af hensyn til eget stressniveau omkring fokus og klassearrangement hjemme i morgen, havde valgt at henlægge festligholdelsen på La Glace er overskriften rimeligt dækkende.
Jeg tror efterhånden der er nogenlunde styr på det - men jeg glæder mig godtnok til imorgen aften, når det er overstået, og jeg kan slappe helt af med børnefri.
En ting er helt sikker - jeg bliver aldrig nogen god vært. Forstået på den måde, at jeg sådan set nok er en okay vært for mine gæster - men jeg bliver altid vildt stresset af rollen, og kan på ingen måde slappe af.
I morgen er det dog heldigvis kun børn - dem har jeg det ok med. Det er værre hvis deres forældre også kommer - og det værste når min eks trænger sig på og vil "hjælpe". Det har jeg heldigvis fået forhindret dennegang - men ikke uden en akavet situation eller to.
Nå - som jeg lærte første gang jeg afholdt børnefødselsdag, passer intro-sangen fra Luftens Helte godt, til at få lidt optimisme - eller i det mindste mindre pessimisme - omkring det:
bum-bum-bum bum-bum bum-bum
det skal nok gå
Jeg er allerede så skide træt af det her sne & kulde. Som aldrig har været min kop the, og har kun til nød kunne accepteres hvis man rejste efter det. (Hvilket jeg i øvrigt aldrig gør.) Heldigvis har vi jo se seneste mange vintre været velsignet med noget, som aldrig rigtigt var vinter.
Altså bortset fra sidste år, og så nu - og det er altså helt ærligt for meget!! Siger jeg efter at have stået på en meget nordlig og forblæst s-togsstation og ventet på toget i næsten 40 minutter i nat (fordi vi var i god tid, og fordi min gamemaster åbenbart ikke kan læse en køreplan - så det tog vi troede vi gik efter, først kom 20 minutter senere).
Fuck, jeg var kold da jeg kom hjem.
Og nu fortsætter det lortesne, og jeg skal ud og købe ind til den ældstes fødselsdag, som skal fejres i morgen og overmorgen, og jeg kan i forvejen ikke overskue det. Ja, jeg kan dårligt overskue at købe ind til idag!
Trofaste læsere vil muligvis kunne huske, at jeg her omkring julefrokosttiderne kan finde på at brokke mig - fordi jeg har fødselsdag midt i december, og det mellem julefrokoster og børnefamilier (som vi alle i min omgangskreds er) - er nogenlunde umuligt at holde fødselsdag.
Men så fik jeg en mail den anden dag - med mulighed for at købe billetter til Klovn - The Movie, som har forpremiere netop på min fødselsdag. Som er en mandag i år.
Og så tænkte jeg - hmmm - hvis man faktisk holder det på mandagen - så må det da være muligt at undgå nogle julefrokoster. Og så kan det jo bare gøres lidt stille og roligt - med en film, og måske en smule at drikke efterfølgende. Og så eventuelt prøve et af de her gourmetburgersteder der er kommet på det seneste, inden.
Det lyder faktisk slet ikke så dumt. Og som kenderne af bloggen her også vil vide, så er Klovn absolut noget jeg holder meget af... så jeg bestilte med det samme 4 billetter, og inviterede de ældste venner på et sådant arrangement.
Og kan mærke at jeg glæder mig lidt... helt mærkeligt at skulle lave noget for en selv på sin fødseldag! Og - også til Klovn-filmen! Og forpremiere!
Nice!!
(I øvrigt er det altså 16. december Klovn - The Movie har normal premiere - bare for at afklare et gammelt mysterium.)
På turen til Rom skulle vi jo også ned og se Peterskirken - selvom det bestemt ikke var den kristne del af Rom som interesserede mig eller den ældste synderligt, er det da et bygningsværk man sådan nok føler man bør se. Det er jo også med i nogle udgaver af Civilization.
Tidspunktet blev en søndag formiddag, det passede fint ind i andre planer, og var så i øvrigt min mors fødselsdag. Ville også passe hende fint med lidt hellighed på sin 70-årsdag, kunne jeg mærke.
Det er svært at se her, men
paven befinder sig ca foran hovedporten
Så vi begav os på vej lidt i 11, og kunne efterhånden godt høre, efterhånden som vi nærmede os, lyde som af en fjern 1. maj demonstration. Med en pibende pave-stemme som hovedtaler. Og det gik op for os, at det altså var en fungerende kirke og en fungerende kirke og en rigtig messe vi kom til. Jeg troede ellers det var noget med, hvis man var heldig, at man så paven vinke fra et vindue.
Men, nej: vi kommer til Peterspladsen, som er ganske fuld, og kommer igennem security (det eneste sted dernede bortset fra i lufthavnen hjem, vi så noget af den slags). Og så ser vi ellers det meste af ritualet.
Men, fuck, jeg blev grebet af det. Hele det cirkus med kirken som baggrund, på latin - hvor de forskellige rangordner skulle stå forskelligt, og nogen specielt udvalgte hellige personer kom op for at modtage personlig velsignelse, og så ellers nadver med vin & brød og det hele som en hær af messedrenge - ja det var vist voksne, ved ikke om det er noget nyt at man vælger voksne af PR hensyn? - blev sendt ud for at fordele blandt pladsens tilhørere.
Så stod jeg ellers der og blev grebet af en eller anden samhørighed gennem i sær tid, fordi man kunne se hvordan det her var noget der var gået for sig på samme plads på samme måde gennem hundreder af år. En underlig følelse for en agnostiker og religionsskeptiker - men meget fint at opleve.
Og da det endte med at paven velsignede os alle - var det på en eller anden måde perfekt, for jeg kunne også mærke at det betød noget for min mor, at det skete netop på hendes 70 årsdag.
Den ældste var jo så - forståeligt nok - efterhånden blevet noget utålmodig - og da vi fandt ud af at der ville gå nogen timer efter ritualet sluttede helt - og vi anede ikke hvor længe det ville være - før man kunne få adgang til selve kirken, droppede vi det. Og gik under stadig messen og fik en kop kaffe.
Og, ja, det var sådan set det. Men meget fornem oplevelse.
Jeg drager til den evige stad i morgen, med den ældste og min mor. Dernede skal vi fejre moderens 70-års fødselsdag. Det bliver sådan set rimeligt afslappet, i forhold til da hun blev 60, og dengang talte om at ved de 70 skulle hele familien på safari i Afrika. Nu er det så efterhånden - af forskellige årsager - blevet barberet ned til at det kun er os der tager afsted.
Og selvom jeg har lidt dårlig samivittighed i forhold til den yngste, som bliver hjemme med sin mor, er jeg egentligt ret glad for at det er blevet sådan. For ingen tvivl om at vi alle for bedre muligheder for at opleve byen, og det der interesserer os, på denne måde.
En uge bliver det til. Jeg har aldrig været i Rom før, og det er egentligt ikke noget jeg har tænkt så meget over - før her op til afrejse. Men nu går jeg faktisk og bliver lidt spændt på det hele.
Ikke mindst på grund af det som efter min mening er den bedste TV-serie ever, Rome. Som jeg i den grad har nydt alle de gange jeg har set den. Og som jeg nu som opvarmning til turen skriver nogle indlæg om, som kan blive postet mens jer er væk.
Rome
Alle jeg kender som har set serien på DVD har været vilde med den. Men blandt dem der har set den i TV har det været færre. Sandsynligvis fordi man ikke ser den på samme koncentrerede måde, og måske går glip af nogle afsnit. Og fordi den vistnok er blevet vist på kanaler med reklamer.
Det sidste er helt hul i hovedet, da den jo er en HBO-produktion. Og HBO har netop ikke reklamer, hvorfor manuskriptet ikke behøver være bygget op em et kimaks hvert kvarter. Og hvorfor det bliver totalt forstyrrende når reklamer smides ind på steder, hvor det aldrig var beregnet der skulle være en reklameblok.
Så har du snuset til den, og syntes den så lidt interessant ud, men uden at blive fanget - gør dig selv den tjeneste at prøev at se den på DVD. Jeg tror den er gammel nok til at den ikke længere koster en herregård at købe (som den gjorde da jeg fik den i sin tid).
Serien blev også i sin tid beskyldt for at spekulere i vold & sex. Hvilket overhovedet ikke passer. Bevares, der er vold & sex i, men ville det ikke være højst besynderligt med en historie om Romerriget, hvor det ikke indgik? Det føles på ingen måde overdrevent eller påklistret efter min mening.
Manuskriptet og skuespilspræstationerne er efter min mening absolut fantastiske. TV Serie som Kunst. Måske fordi de fleste skuespillere er engelske (BBC er også inde over som co-producer, og engelske skuespillere er generelt billigere og bedre.)
Og så behandler serien en periode, som vel nærmest for den vestlige civilisation er den mest betydende overhovedet - perioden omkring de romerske borgerkrige, hvor republikken bliver et kejserrige, først ledet af den guddommelige diktator, Julius Cæsar, og siden hans navne-arving Oktavian Cæsar (senere Augustus Cæsar).
Seriens pilot er ganske god - som jeg husker det var jeg en smule skuffet efter at have set dette første afsnit, fordi mine forventninger var ganske høje. Men fra middelgodt stiger det stødt over fremragende indtil afnit 8, som er helt suverænt - og det er så et niveau der holdes hele 1. sæson ud, med et lille dyk i afsnit 9.
Anden sæson (afsnit 13-22) er mere svingende, men bestemt overordnet set helt fantastisk. Og man lærer utrolig meget historie - på den gode måde - hele serien igennem. Jeg kan huske jeg brugte en time eller to efter hvert fasnit på at checke historiske facts, og læse uddybende om begivenhederne.
Og selvfølgeligt er der tilrettet enkelte ting af dramatiske hensyn, men i det store og hele er den særdeles nøjagtig.
Og - så får man også en del mere forståelse for fascismens væsen, og hvad den udspringer af.
Det eneste dårlige jeg har at sige om serien, er i virkeligheden at den slutter. De havde åbenbart ikke spekuleret nok i sex og vold, for den gav ikke penge nok til at fortsætte den ret dyre produktion. Hvilket kan ærgre, for jeg havde gerne set den fortsætte hele romerrigets tid ud, istedet for de blot 20-30 år den strejker sig over.
De følgende indlæg - hvis jeg når at få dem skrevet - vil jeg koncentrere mig om nogle af karaktererne fra serien.
[Opdatering] Nej, det nåede jeg så ikke. Jeg priorioterede fredelig pakning først. I overlever nok også uden. Til gengæld fik jeg tilføjet fin latinsk footer til alle indlæg! ;)
Den yngste blev 5 i dag - og så føles han altså ikke så lille mere.
Okay, det har han ikke gjort noget tid, men nu er der kommet tal på. Det var en okay hyggelig dag, hvor vi samledes hos hans mor, og siden gik ned ved søerne. (Og jeg legede lidt frisbee med ungerne, sjovt som det har fået en revival for mig.)
Jeg gav ham et kroket-sæt - nok ikke verdens største gave, men jeg er egentlig ganske glad for at jeg fik idéen - for han har gået og beundret kroket-spilere, og villet være med. Så det skal vi nok få noget sjov ud af i løbet af sommeren (inklusive den ældste). Og så er det faktisk også noget, jeg kan huske jeg altid ønskede mig som barn, men aldrig fik - så det kan der også blive rådet bod på.
Jeg kan desværre ikke finde det på youtube, men jeg kan huske et herligt interview med Victor Borge, hvor han var på et af sine besøg i Danmark.
Det føles altså nogle gange lidt mærkeligt at komme tilbage til Danmark," fortalte han. "For eksempel det her at alle skal være dus, det synes jeg altså er noget mærkeligt noget. Jeg kan godt lide man er Des. Jeg synes da også det vil være mærkeligt hvis man kommer til middag hos Dronningen, og man så spørger hende: Hvordan har du det, din majestæt?....
Når jeg nu ikke kunne finde det, kommer her et andet klip med ham:
Ærlig talt - går det så ikke lidt for langt med det der kongerøgelse? Hvad tænker I på, DR?
Vi er nogen som skal forklare det til nogle børn. Hvoraf den yngste faktisk slet ikke troede på, at vi har en dronning i Danmark. Faktisk mente han slet ikke konger og dronninger eksisterer udenfor eventyr.
Jeg tilbød ham ellers at vi kunne gå ind på Rådhuspladsen og se hende, men det gad han godtnok ikke. Før han så hende i TV, og begyndte at tro på mig. Så ville han gerne, men så var det (heldigvis) for sent.
Indimellem sker det, at jeg gennem medierne bliver mindet om eksistensen af det norske dagblad VG (Verdens Gang).
Det er godt nok ikke fordi jeg kender meget til det - jeg har faktisk kun læst det én gang. Da blev jeg tilgengæld meget imponeret!
Bladet er jo Norges pendant til Ekstrabladet, men jeg må sige den udgave jeg så, var et nummer... længere ude. (Det er ca 20 år siden, så VG har sikkert ændret sig noget siden. Det har Ekstrabladet ihvertfald - ikke ligefrem til det bedre.)
Anyway, jeg stødte på bladet ved at det lå efterladt på det bord på Burger King hvor jeg på vej til min bror ville nyde en Whopper. Og begyndte at læse i det, som jeg gør med ting der kan læses, som ligger foran mig.
Og stort set alle artikler handlede om ting under bæltestedet, på den ene eller anden måde - og så i det her norske sprog, som man jo ikke kan lade være med at finde lettere morsomt. (Beklager, kære norske læsere!)
Der var således også adskillige artikler med noget om "homser og lesber"... og det tog mig altså noget tid, før jeg fandt ud af at det var bøsser & lesbiske, der var tale om.
Men hovedhistorien netop den dag tog prisen: den handelde om en overvægtig kvinde, som var blevet sur på sin mand - han havde vist på forskellig vis tyranniseret hende gennem mange år. Hvorfor hun skubbede ham ned ad trappen i deres hjem.
Dan han fortumlet forsøgte at komme op, havde hun så anbragt sit nøgne underliv på hans hovede, således at hans mund og næse blev dækket, og holdt ham fast med hænderne... og kvalt ham på denne måde.
En historie jeg stadig husker her mange år efter - og jeg blev så glad for avisen, at jeg tog den med til min bror, og forærede ham den. Muligvis var det hans fødselsdag.
Så fik jeg ellers en fødselsdags/julegave - hele Battlestar Galactica serien i en samlet pakkeløsning! Hvor jeg påtænker at se det/de første afsnit lige om lidt.
Min far var jo så kommet hjem fra dåbsrejse, og det her eksotiske land. Som forventet havde han - lige bortset fra selve dåben - brugt det meste af tiden på sit hotelværelse, hvor han kunne læse, se film og pimpe i fred.
Jeg spurgte ham til hvordan han havde oplevet solnedgangene - for de skulle jo være sådan her *knips*. Det havde han ikke lige lagt mærke til - og var i øvrigt ikke lige klar over om der skulle være noget specielt ved solnedgangene? Eller om det egentlig var et tropisk eller subtropisk eller tempereret land han var i?
For helvede, xxx er nok det mest notorisk ækvatoriale land - måske lige bortset fra Ecuador?! Det bliver ikke mere tropisk! Sagde jeg.
Nå... sagde han. Det havde han ikke lige så meget styr på.
+ jeg hørte nogle flere meget upraktiske historier om brormands håndtering. Nogle gange forstår jeg ikke det der med gener. Selvom jeg egentlig kan genkende dem hele tiden i min famile, kan de altså benyttes meget, meget forskelligt.
Igår min første ædru fødselsdag i mands minde.
Og den første hvor jeg ikke modtog nogen gaver. (På dagen altså, jeg har fået/får dog nogle...!)
Og den første hvor jeg hverken så familie eller venner (bortset fra egen avl).
Og den første hvor jeg brugt natten før og efter på at trøste barn med falsk strubehoste.
Og den første hvor jeg gik i seng inden midnat.
Når det alligevel blev lidt fødselsdagsagtigt, som M var så venlig at være bekymret for, skyldtes det især cyberspace. Hvor jeg da modtog en del mails, med gode hilsner. Og også hilsner her på bloggen. Og endda indlæg & hilsner på Dukkefortællingen.
Og så lovede børnene da også i går at være ekstra flinke. Hvad de da også i høj grad var; så det var jo også lidt fødselsdagsagtigt. Og jeg fik faktisk - som rest af mine planer - set første halvdel af første film i Ringenes Herre med den ældste, så nu er vi igang. Og han er godt tilfreds indtil videre - men det passede vist meget godt kun at se første halvdel, jeg kunne mærke han var ved at være mæt.
Nu er de så begge hjemme, for den ældste vågnede også syg i dag; men vi hygger os.
Det er vist hvad den yngste har pådraget sig. Heldigvis ikke i den rigtig slemme udgave - det er han for gammel til - men slem nok. Jeg har prøvet det et par gange med den ældste da han var yngre, og det kan absolut ikke anbefales. For det er vanvittig ubehageligt for barnet, og det er meget begrænset hvad man kan gøre. Udover at hjælpe til at sove i siddende stilling.
Hvorom alting er, så er fødselsdagsplaner vist lagt brak. Lige nu sidder ungerne og ser Shrek 2, og jeg ærgrer mig over manglende søvn. Fødselsdagen mærker jeg så lidt til, så det der med at være blevet ældre er lidt gået henover hovedet på mig.
(Jeg har i øvrigt længe undret mig over hvad ægte strubehoste så var - men det er åbenbart det der hedder difteritis).
Men jeg besluttede mig i starten af den forløbne uge for, at jeg ikke ville drikke før på næste fredag. Fordi jeg trængte til det, det havde efterhånden været længere uden en længere, sammenhængende periode uden druk.
Og fordi jeg har muligheden - stort set hele familien er bortrejst til min nevøs dåb i eksotisk land langt herfra, og det er faktisk i deres selskab det kan være sværest at forklare at man er på vandvognen af egen lyst.
Og så er det faktisk også udmærket, fordi december ellers let går op i langtidshyggedruk - det slipper jeg så for.
Men lidt tomt kan det jo også føles. I sær på en dag som i dag, hvor man læser om alle I andres branderter til diverse julefrokoster i går. Så kan man jo godt savne det lidt. Og i morgen er det min fødselsdag - det bliver vist første gang siden jeg var barn jeg kommer til at være ædru på sådan en.
I det hele taget bliver den lidt underlig - jeg har jo for længe siden opgivet at prøve at lave nogen form for fest i weekenden for min fødselsdag, for det er umuligt på store julefrokostdag. Men jeg plejer at have familien på selve dagen - som så altså i år er bortrejst.
Så jeghar faktisk kun børnene i morgen. Hvor jeg havde planer om at vi gik ud ved frokosttid og prøvede det dér Jensens Bøfhus, som vist skulle være forfærdeligt, men noget børn kan lide. Og senere vil jeg så sende den yngste til sin mor, mens jeg og den ældste går hjem og ser første del af Ringenes Herre-filmen, for første gang for hans vedkommende.
Udmærket plan, synes jeg. Men nu ligger den yngste med høj feber. Ikke andre symptomer - endnu. Men meget kan tyde på at de planer ikke kommer til at holde nogensteder - jeg syntes ellers de var meget beskedne?!
Ellers stod sidste uge - hvor jeg jo ikke ligefrem skrev meget her på bloggen - i fødselsdagens tegn, nærmere bestemt min ældstes.
Han fyldte 10, den første runde, og en hvor man uvægerligt kommer til at tænke tilbage på de allerede mange år der er gået. Og jeg må indrømme at jeg også i al hemmelighed kom til at studere et gammelt fotoalbum. Mærkeligt at gense hvordan han så ud dengang.
Og så crashede min mors Mac, så den måtte jeg også prøve at kigge på. Og jeg har jo ikke meget styr på de der æble-maskiner, så da den ikke ville som den burde, endte vi med at slæbe den indtil nogle flinke mac-læger i forretningen. Som kun ville gøre noget ved den for et ukendt, men sikkert højt beløb, da garantien jo var udløbet.
Så efter et døgns betænkning købte hun en ny igår, som jeg så hjalp hende med at sætte op. Og jeg må tilstå jeg for første gang synes en Mac er lidt lækker. Ikke at jeg selv vil have en, forstås, men den nye her var hurtig nok til at kunne alt det den ville på en behagelig måde. Jeg syntes altid den gamle var lidt for sluggish.
Men det har så også medført, at jeg nu har en Mac i mit hjem - for jeg fik den gamle hjem, for at jeg kan forsøge at redde harddisken. Hvad man dog ikke skal udsættes for.
Ja, det er i dag et år siden jeg leverede første indlæg - med en meget passende titel, men et ret... søgende?... sprog. Jeg føler mig ihvertfald en del sikrere i min skrivning, i sær i forhold til hvad jeg vil udtrykke i dag.
Så det har da bestemt været et givtigt år på det plan - og mange andre. Jeg har ihvertfald ikke fortrudt jeg gik igang med det her blogning, selvom jeg stadig ikke har noget bestemt mål med det - udover at blive Danmarks mest læste blog og indføre en ny verdensorden, naturligvis, og gøre min sjæl udødelig i dybet af Googles servere.
Jeg havde på et tidspunkt tænkt at der skulle opsummeres lidt i dagens anledning, men det vil ærlig talt blive lidt for meget, ovenpå nylig blog-award og jubilæumsindlæg.
Så jeg nøjes med et stille og roligt til lykke til bloggen og mig ;)
