Jo, det lykkedes da så at komme på Amigo i nat. Hvor det viste sig, at musikken igen-igen var gået i stykker. Så musikken måtte bestilles i baren, hvilket er fint nok, for så er det gratis. Mindre fint var det, at alt bassen var i den ene side af lokalet og al bassen i den anden, og det derfor var stort set umuligt at høre hvad man forsøgte at danse til.

Så jeg gik ret hurtigt på Ideal Bar istedet. Og det var sådan set ganske storartet - der var ret proppet med mennesker, rent faktisk nok for proppet efter min smag, og musikken var ganske udmærket og afvekslende, og ikke sumpet ned i et eller andet funk/balkan-helvede, som jeg ellers ofte har oplevet der.

Men, men, men... DJ'en havde så et eller andet med mellem numrene at synthe slutningen vanvittigt højt og længe - og smertefuldt. Decideret smertefuldt. Så jeg endte med at gå, da jeg blev bekymret for at høreskaderne ville blive permanente. Og sidder i øjeblikket med den her vat-følelese i ørerne, som ellers kendetegner eftervirkninger fra Iggy-koncerter eller lignende. Og den ødelæggelse af øret var den ellers udmærkede musik og dans altså ikke værd.

Så tilbage på Amigo. Hvor stemningen nu var gået i fællessang.... de var i gang med Poul Krebs Kærester, da jeg kom tilbage. Jeg overvejede at gå videre - for det er altså ikke Leoparddrengs-musik. Men gik dog ind til en øl. Og det fortsatte så over i Afrika (dog en del bedre en de Konservatives udgave), og diverse Kim Larsen.

Så - selvom der egentlig var en meget hyggelig stemning, følte jeg ikke rigtigt det var stedet for mig i aften. Og besluttede mig for at gå hjem. Inden var der dog en fotograf, der spurgte om han måtte tage nogle billeder af mig, hvilket jeg gik med på - så der blev taget nogle udenfor Amigo. Det må tiden vise, hvad der bliver af dem.

Og - tja - nu sidder jeg så med vat/hylen i ørerne. Og skal vist snart velfortjent sove.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.