Jeg læste en artikel på Information, som slutter med At der bliver færre skoleledere er ikke ensbetydende med, at der bliver mindre ledelse. Men det vil være en anderledes form for ledelse, siger hun til Jyllands-Posten.

Og det kan man jo så mene om hvad man vil - men udtalelsen fik mig til at tænke på et gammelt semi-hit, med omkvædet - som jeg huskede det - It's life, sure, but not as we know it, not as we know it, not as we know it.

Tilbage fra Radio Luxembourg-dagene. Og det er egentligt et jeg har ledt efter siden, i al dens nørdethed - så nu googlede jeg den igen. Og fandt så ud af, at det (naturligvis) ikke var life, sure - men life, Jim. Klart.

Nå, men her er nummeret i al sin pragt - 80'erne var godt nok hippe. Og det kan skolelederne jo så tænke lidt over!


Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Jeg så netop i Lorry, at Radio Rosa sender for sidste gang i aften. Hvilket jeg blev helt nostalgisk over - for det var en af de lokalradioer jeg hørte en del, dengang hele lokalradio-fænomenet blev tilladt i starten af firserne (før det havde DR jo monopol på at fylde æteren i FM båndet). Det var min indgang til den danske radioscene, da jeg ellers hørte Radio Luxembourg.

Det var godt nok en kanal hvor de løse håndled tvang sig vej gennem højtaleren, og egentlig startede jeg vist mest med at høre den, fordi den delte frekvens med min favoritkanal, Radio Sokkelund. Som vist er hedengangen for mange år siden. Der var 4 kanaler på den frekvens - der var også en kristen, og så kan jeg ikke huske den sidste. Men det var ikke Radio Krishna, den lå et andet sted - den hørte jeg også nogle gange, det var godt nok syret.

Men hvad angår Radio Rosa, hørte jeg den jo altså ikke fordi jeg var bøsse - for det var & er jeg stadig ikke - men jeghar vist altid godt kunnet lide at få indblik i hvad der rør sig i minoritetssamfund. Og selvom jeg ikke har været bøsse, har jeg jo altid færdedes en del i det miljø, og det er måske også noget der blev lagt grunden til dengang. Og så spillede de sandsynligvis også noget af den bedste musik...

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Da jeg ledte efter nogle Herge-tegninger her til bloggen for nogle måneder siden, gik det pludselig op for mig at Thompson Twins er den engelske betegnelse for Dupont & Dupond. Og det giver jo meget god mening, da Thompson også kan varieres på samme måde i stavemåden (Thompson & Thomson).

Det gav jo så også en forklaring på '80'er gruppen Thompson Twins navn. Og dem synes jeg så lige vi skal tage et nostalgisk nummer med - for dem fik jeg hørt en hel del på Radio Luxembourg der i midt-80'erne.



Men så opdager jeg jo samtidig, da jeg researchede lidt her - at de også optrådte på Live Aid i '85. Det var ikke så overraskende, det gjorde stort set alle jo. Det lidt pudsige er, at de til et nummer optrådte med... ja, hun er ihvertfald stadig kendt - det var der vist ikke mange der troede dengang.

Jeg troede nu ikke hun ville være en døgnflue, men at hun skulle dominere popscenen i 25 år bagefter, var jeg vel dog næppe klar over. Jeg husker udmærket hendes solo-optræden senere, men havde glemt/var ikke klar over at hun altså også var sammen med Dupont'erne.

Og det kan det også være lidt sjovt at se:

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

I dag hører jeg ikke meget radio. Men en overgang i mine teens gjorde jeg. Til at starte med, da jeg fik egen radio/kassetteafspiller var det P3. Men så opdagede jeg mellembølgebåndet, hvor man kunne tage udenlandsk radio. Og opdagede især de engelsksprogede udsendelser fra Radio Luxembourg.

Hvilket jo var fantastisk. For dengang var det stadig sådan, at tingene i England var 3 måneder længere fremme end i Danmark - og dermed også i Storhertugdømmets radiostation på 1440 KHz. Så, med undtagelse af På Slaget 12, og andre nationalklenodier på den tid, var jeg auto klar over hvad der ville blive et hit om 3 måneder, bare ved at høre den kanal.

Ikke at det på nogen måde hjalp mig til noget som helst - men det har vel givet mig en føling af at have fingeren på pulsen...

En DJ der var på stationen husker jeg især - han havde mange af de sene udsendelser, det vil sige dem der sluttede klokken 5 om morgenen. (Og jeg skulle møde i skole klokken 8. Hæ.) Han hed Bob Stewart, og havde en ganske dyb stemme. Og jeg kan stadig huske hans afslutningsreplik, som han fyrede af der kl 5 minutter i 5, ganske fast: "This is Bob Stewart - wishing you a good night & good morning - wherever you are!"

Senere begyndte jeg så også at høre lokalradio fra københavn. Radio Sokkelund, Radio Rosa og Christiania Radio var noget af det jeg hørte mest. Men jeg skiftede meget fem og tilbage, for det kom an på hvad jeg læste - jeg fandt ud af, at hvis jeg læste noget på dansk, var det bedst hvis radioen kørte på engelsk, hvorimod hvis jeg læste på engelsk skulle radioen helst være på dansk.

Og det har nok været hovedårsagen til at jeg efterhånden forlod Radio Luxembourg helt. Det blev siden til RTL TV, og radioen lukkede... men på det tidspunkt var jeg forlængst væk. Og hører altså stort set ikke radio i dag.

Men især et nummer kan få mig til at tænke på den radio. Okay - 2. Radio Gaga med Queen kan også, men det er fordi det nærmest handler om den radio, eller lignende. Men Mike Oldfields Moonlight Shadow (Maggie Reilly synger) lå nummer 1 præcis på det tidspunkt da jeg først begyndte at høre stationen, i '83. På det tidspunkt havde den ligget nummer 1 meget længe, så de gad næsten ikke snakke om den mere - men for mig var den ny, og den blev også først et hit i Danmark nogle måneder senere.


Ceterum censeo Facebook esse delendam.