Jeg læste for en uges tid siden en overskrift i Politiken, som handlede om at der næsten ingen seere var til Mad Men.

Og jeg må sige at jeg ikke er overrasket. Ikke fordi jeg har noget imod Mad Men*, men fordi jeg efterhånden synes broadcastet TV er det sidste sted at se TV-serier. Hvor det første sted er fra DVD.

Hvor man kan se så mange afsnit man vil om dagen/ugen/måneden, hvor man er fri for reklamer, og hvor man ikke går glip af afsnit.

Hvad der virkelig har slået det fast for mig er den Lost-marathon jeg har været igennem de sidste par måneder - som nu desværre er afsluttet.

Den tror jeg aldrig jeg ville have fuldt på TV. Kun et afsnit om ugen? Og hvis man går glip af noget... ja, så er man for alvor lost. Jeg har også talt med flere af mine venner, som jeg ellers ville mene serien burde være lige noget for. Men de havde set enkelte afsnit i ny og næ, uden at synes det var noget.... enkelte afsnit, hvem sagde blasfemi. Jeg kan næsten ikke forestille mig noget værre end at dumpe ind et tilfældigt sted i den serie!

Jeg syntes det var galt nok, at min ex lod den ældste se nogle afsnit af Lost, igen i ny og næ - uden at han havde set den fra starten. Det fik jeg straks sat en stopper for - så nu ser han den, og i rækkefølge, ikke hakket i stumper. (Og så får jeg iøvrigt genset nogle af afsnittene.)

Det gælder selvfølgelig ikke alle serier, at de ikke kan tåle at være i TV. Men langt, langt de fleste ville jeg egentligt ønske bare kom direkte på DVD.

* Jeg synes dog nok at Mad Men er blevet hypet lidt vel meget. Jeg har set halvdelen af første sæson, og så stod jeg af. Til at starte med kunne jeg da godt se en kvalitet i den, den er meget gennemført og It's Toasted virker stadig. Men jeg syntes den i den grad savnede udvikling og efter 6 afsnit syntes jeg bare jeg sad og så det samme igen og igen. Så jeg gætter på at hypen først og fremmest skyldes rygning på TV, samt at kvinder (og bøsser) synes Jon Hamm er lækker?
Ceterum censeo Facebook esse delendam.