Leoparddrengens
Public Key
Viser opslag med etiketten toilet. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten toilet. Vis alle opslag

lørdag den 12. februar 2011

Når man har så meget man gerne vil sige

Ingen kommentarer
Når man er ivrig efter at fortælle det, som ingen andre vil, kan man let komme til at snuble i ordene. Især når man iøvrigt ofte lægger bånd på sig selv, om hvornår man må sige noget.

Birthe Rønn Hornbech
Således også for Birthe Rønn Hornbech: for det viser sig, at da hun på samrådet den anden dag - lige inden hun ikke længere kunne styre sin lyst til sang og måtte slukke mikrofonen - skældte hendes udspørgerere hæder og ære fra, og sagde at hun skam adskillige gange fra Folketingets talerstol havde gjort opmærksom på hele miseren med de statsløse som imod konventionerne ikke fik statsborgerskab, men at oppositionen snorksov, og det var først da Information begyndte at skrive om det de vågnede op... så var det ikke helt sandt.

Faktisk var det slet ikke sandt. Det var faktisk lodret forkert. Det var faktisk løgn. Men nu er det der med at lyve for folketinget naturligvis ikke noget Birthe Rønn Hornbech - Danmarks mest retskafne menneske - kunne finde på. Forklaringen er naturligvis den, at Birthe så gerne har villet fortælle om tingene... at hun troede hun rent faktisk havde fortalt dem. Ikke bare én, ikke bare to, men tre gange har hun troet hun fortalte det.

Det er selvfølgelig så trist, at Folketingets optegnelser fortæller noget andet - men hvad: vi ved jo alle, at Birthe er der ikke en finger at sætte på.

Hun vil ikke selv udtale sig om sagen - hun har jo endnu engang lagt bånd på sig selv, og vil ikke sige noget før hun "er færdig" (og jeg kan ikke lade være et få et uønsket billede af Birthe Rønn Hornbech i sin opulente gribbe-dragt, siddende på et toilet og råbe fææærdig) - derfor må det jo være op til os andre, at tolke hvad der ligger til grund.

Og det kan vel næppe være glemsomhed og skyklapper det hele?

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

tirsdag den 1. februar 2011

I sit lagum

6 kommentarer
Den yngste kom til mig tidligere:

Y: Far vil du høre mit nye digt?
L: Jada!
Y:
Uret det tikker
og uret det takker
i sit lagum
L: Det var flot!
Y: Det var godt, ikke?
L: Jo! Jeg ved godt nok ikke lige hvad et lagum er?
Y: Det er altså et ord...!
L: Ja, jo... jeg kender det bare ikke...
Y: Det er sådan en slags stue eller et værelse for voksne...?!
L: ...Der er noget der hedder et lokum?
Y: Ja, det er det!
L: Men lokum betyder bare toilet.
Y: Ja, men et voksen-toilet!
L: Jeg kender det altså bare som..
Y: Det er et altså et voksentoilet!
L: Okay, så :)

Og det er da et flot digt - ikke sandt?

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

søndag den 20. december 2009

Quiz 40: Hvilket apparat

Ingen kommentarer
En dingenot som denne bruges især af mennesker, som foretrækker at det er dejligt koldt når man er på toilettet.

Svar findes her.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

fredag den 30. oktober 2009

Brættet oppe eller nede

5 kommentarer


Jeg har egentlig altid været lidt forundret når jeg hører om den der tilsyneladende evige diskussion om toiletsædet nu skal efterlades slået op eller slået ned.

For jeg har aldrig følt jeg rigtig har været involveret i den, og har heller aldrig fået henstillinger fra partnere eller samlevende kvinder om det ene eller det andet. Ligesom jeg ikke selv har insisteret på noget.

Men jeg tror måske jeg har forklaringen på det har været så relativt fredeligt for mig. Og det er da en mulig løsning jeg gerne vil give videre ud i den store verden.

For jeg har hvad toiletter angår haft den samme holdning, som jeg har haft med alt muligt andet - nemlig at jeg ønsker at være så diskret som muligt, og man helst ikke skal kunne se jeg har været der. Så jeg efterlader så vidt muligt ting og steder som de så ud, da jeg kom. (Måske noget med en leopards jagtinstinkt?)

Så hvis sædet er oppe når jeg kommer ind på et toilet, efterlader jeg det også sådan. Ligemeget om det har været nede i mellemtiden. Og ligeledes hvis det er nede - så er det også nede når jeg går.

På den måde er ikke rigtig nogen der kan brokke sig - eller det vil ihvertfald være åbenlyst urimeligt. Og der er samtidig ikke nogen position der har forret frem for en anden, og ingen som bliver forfordelt.

Så hvis alle gjorde sådan burde alle kunne blive glade - naturligvis med undtagelse af Carl-Mar Møller, som sikkert vil udvikle nye teorier hvis han hører om det.

(Jeg skal dog lige understrege at det ikke fungerer sådan når jeg er alene hjemme - der efterlades det ganske vilkårligt.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

torsdag den 1. oktober 2009

At sidde eller ikke at sidde

Ingen kommentarer
Okay, efter en dag med alt for meget kaffe, og alt for meget Gade-Gate, må jeg vist geare lidt ned med lidt andet.

Et af de andre store debatemner i dag, har åbenbart været at Brorsonsskolen i Varde har opfordret deres hanlige elever til at sidde ned når de skulle tisse. (Hvorfor det kun er de hanlige og ikke de hunlige nævner historien intet om.) Der er vist endda tale om en smiley ordning?

Og Carl-Mar ruller sig straks ud, og taler om at drengene bliver bøsser på den måde. Så hvis nogen skulle være i tvivl om at det er skadeligt at have hjernebarken placeret i pikhovedet, burde det ihvertfald nu være opklaret.

Men mit indtryk er, at det faktisk er noget der kan være et stort mysterium for mange kvinder, og da jeg (heldigvis) har en del kvindelige læsere, vil jeg prøve at fortælle hvordan jeg har det med det.

Hvilket på ingen måde skal tages som værende dækkende, jeg tror mænd har det ret forskelligt med det!

Da jeg var barn var det meget enkelt: skulle jeg tisse, stod jeg op. Skulle jeg skide sad jeg ned.

Men så fandt jeg ud af min far nogle gange sad ned om natten... hvilket nok har lagt en kim, og det var ihvertfald første gang jeg overhovedet tænkte over det.

Anden gang jeg kom til at tænke over det (og måske grunden til at jeg tror en del kvinder er på herrens mark) er at jeg forstod på min mor engang, at hun troede at hvis mænd skal skide, står vi først op og pisser, og dernæst sætter vi os og skider.

Igen, jeg ved ikke hvordan andre har det, men hvis jeg ved der skal noget ud bagtil er det altså ikke proceduren. Og det er heller ike noget jeg vil anbefale, men igen, det er måske bare mig der ikke har styr på hvad der sker hvor....

Hvor jeg er i dag, helt åbent: altid hvis jeg skal skide, sidder jeg ned. Som regel hvis jeg skal tisse står jeg op. Undtagelsen er, hvis jeg vågner om natten med jern på - så kan det altså være umuligt at overskue de akrobatiske øvelser der skal til for at få dirigeret strålen ned i retning af kummen. Og så sætter jeg mig ned.

Hvilket i sig selv kan være uhyggeligt svært, for med jern på kan man blive presset ret langt op ad bagsædet, især hvis en vinkel skal opnås så det hele ikke sprøjter op igen.

Det er dog ikke helt så besværligt som på amerikanske toiletter. Som jeg altså ikke rigtig har forstået hvordan man bruger.

Så det er bestemt ikke et enkelt emne, og jeg tror ikke der findes et enkelt svar som passer på alle.

(Noget andet er så, at jeg synes det er dybt idiotisk af skolen at slå på hvordan drengene skal tisse. Naturligvis skal de lære atramme kummen - men det har trods alt gennem tiden kunne læres, om ikke andet over tid. Og så må de altså leve med rengøringsudgifterne.

Iøvrigt: hvis drengen ikke lærer at ramme kummen i 0.-2. klasse - fordi de er artige og sidder ned. Og så kommer til tredie klasse, og må stå op, men ikke aner hvor deres sprøjt rammer? Hvordan mon den samlede effekt så vil blive? Rent hypotetisk, for det hele holder jo ikke en skid.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

fredag den 17. juli 2009

Quiz 18: Hvilken dør-type?

2 kommentarer
Hvis indgangen til en skydebane er lukket af en skydedør, hvad er det så der lukker indgangen til et toilet?

Svar findes her.

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

mandag den 6. juli 2009

Med røven i vandskorpen

Ingen kommentarer
Advarsel: Dette indlæg indeholder grafiske, latrinære beskrivelser, og kan muligvis virke uappetitligt.

Hvert land har tilsyneladende deres egne skíkke og kulturer indenfor vvs-arbejde og toiletfaciliteter. Mange af dem er til at forstå, omend de for en udlænding kan synes fremmedartede eller andda ulækre - ens hjemlands toiletindretning vil nok altid stå som den rigtige. Men jeg det amerikanske toilet fatter jeg simpelthen ikke!

Til de, som ikke har været derovre, akn jeg sige at de består af en porcelænskumme, som vores. Ofte lidt mere aflangt i formen, og det er der ikke noget galt i. Og brættet til at sidde på, mangler som oftest den forreste del. Nok for at undgå dryp fra mænd som ikke løfter brættet når de tisser, så det er også ok.

Når der skylles ud virker det nærmest som om vandet suges ud, og røret der suges ud igennem er tyndere end vores, men det fungerer som regel effektivt nok. Laver dog en frygtelig larm, når der ikke længee er vand at suge ud.

Men der hvor det går helt galt for dem, er vandstanden: den når næsten helt op til kanten, så det i kombination med den aflange form er hen helt lille sø, man skal skide i. Jeg er nået frem til, at begrundelsen for det må være, at den højere vandstand gør at lorten har kortere at falde, og dermed laver et mindre plask. Og dermed også mindre larm, så det giver en højere diskretionsfaktor.

Men prisen for denne mindre larm er høj: For det første, hvis man laver en lang lort, som hænger godt sammen, kommer den ned i vandet og løftes op af dette, inden den som normalt ville rives i stykker, trukket af sin egen vægt. Effekten er en endnu længere lort, som i teorien bare bliver ved og ved, men med det tillæg at den på grund af den holdes oppe af vandet, ikke kommer vandret ned, men føres i en vinkel. Hvilket føles ganske mærkværdigt.

Det er nok noget man kan vænne sig til, men jeg bryder mig ihvertfald ikke om det.

Værre er det så, når lorten er afleveret. For den ligger så og flyder rundt i søen, og det er altså ikke særlig behageligt, især ikke som mand. Jeg har faktisk været ude for, at mine ædlere dele er blevet berørt af den flydende lort. Og det vil jeg gerne have mig frabedt!

Måske er mit problem, at jeg indtager mere fiber end den gennemsnitlige amerikaner, hvorfor der er større chance for flydere. Men selv den mindst fiberspisende amerikaner opnår vel indimellem afførring som flyder ovenpå, om ikke andet ved diarré?

Eller er mit problem at jeg har større kønsdele end den gennemsnitlige amerikaner? Det er selvfølgeligt en tiltalende tanke, men det tror jeg sådan set ikke. Og selvom jeg ikke havde været ude for egentlig berøring, ville jeg stadig synes hele setup'et var ulækkert.

En sidste tvivlsom ting ved mange amerikanske toiletter på offentlige steder, altså barer med videre, er at de kun har en meget symbolsk dør foran båsen (hvis de overhovedet har én), hvor der er frit udsyn både over og under. Det er naturligvis for at undgå indtag af stoffer på toilettet - hvilket muligvis virker, folk står ofte og sniffer deres coke ganske åbenlyst ude ved håndvasken - men er altså ikke særlig fedt at benytte.

Jeg ved ikke lige hvorfor dette indlæg kommer nu - det er 10 år siden jeg sidst var derovre - men det var vel noget der ville ud...

Ceterum censeo Facebook esse delendam.

søndag den 28. juni 2009

Det må der da være penge i?

4 kommentarer
Et toilet i glas! Eller gennemsigtig plast?! Inklusive cisterne og rør...

Tror jeg skriver til IFÖ! (Har vi virkelig ingen danske toiletfabrikanter? Gider ikke rigtig modtage deres svenske matadorpenge.)

Ceterum censeo Facebook esse delendam.