Nej, den gør ej, Politiken. Interessen for apps, måske, men ingen er sgu interesserede i apper. #stopdetnu pic.twitter.com/BR2mPHxPbe
— Leoparddrengen (@Leoparddrengen) December 29, 2013
Politiken kan - hvis de virkeligt ønsker det - henholde sig til at de ikke gør noget galt, for Dansk Sprognævn har, af uransagelige årsager, optaget begge muligheder i retskrivningsordbogen, altså både 'apps' og 'apper'.Derfor er denne rant også til dels rette mod Dansk Sprognævn, men ikke så meget, for skaden er trods alt ikke større end at stort set ingen i Danmark kan drømme om at bruge apper-formen. Altså bortset fra Politiken.
Og grunden til at gøre det må jo fremstå som oplagt, for den lægger sig helt op af hvordan vi gør med andre engelske låneord, ikke sandt? Som en drink, flere drinker; et job, flere jobber; en check, flere checker; en case, flere caser? Åhjo, naturligvis - det må være forklaringen, for det lyder edderrøvme godt.
@Leoparddrengen og de saver lige benene over på egen argumentation ved at skrive “Awards” og ikke “awarder”
— Jens Davidsen (@JensDavidsen) December 29, 2013Her er problemet nok, at applikation aldrig rigtigt har været et godt dansk ord, uden for software-verdenen. På dansk er det der på engelsk er blevet omtalt som applikationer (applications) generelt blevet omtalt som programmer (a word processing application=et tekstbehandlingsprogram). Så det giver ikke mening at lave den parallel.
Den nye bil?
Det kunne det have gjort - hvis nu Politiken havde lavet en læserdrevet konkurrence om at finde på et godt dansk alternativ til det engelske app - på linie med hvad samme dagblad gjorde, da man syntes der trængtes til et bedre og mere mundret ord end et automobil - og læserne kom frem til hvad der i Danmark er blevet det ganske unikke bil.
Jeg er bestemt ikke glad for hverken app eller apps, jeg synes sådan set det er lidt en øjebæ. Og jeg ville gladeligt hvis der nu var sådan en konkurrence foreslå for eksempel 'et prog/flere progger', eller 'en plik/flere plikker' eller måske endog 'en plik/flere pliker'.
Eller hvis et andet andet udtryk vinde gehør, ville jeg også se det som helt ok - ihvertfald ville det være fint hvis Politiken så kørte med det, og så hvor langt det bar, og om det blev til en ny bil.
Vederstyggelighedens triumf
Det er bare ikke det Politiken har gjort. I stedet har man taget øjebæen apps og gjort den til vederstyggeligheden apper. Jeg kan kun gisne om at en redaktionssekretær en sen aften på en rus af fordærvet Asti har tænkt at apper da viser et særligt tilhørsforhold til dansk sprog & giver det hele lidt kant fordi der ikke er andre der bruger det. & at det er meget, meget vigtigt at være konsekvente med ordet, da det er en særlig branding af avisens modernitet, kultur og fremsyn.
(Og så er ordet iøvrigt så tæt på Apple, og det er derfor vi kun omtaler iOS-apper, eller hvad er der lige gang i der?
@Leoparddrengen det er genialt at de helt selv har bestemt sig for at det er 'apper'. Og hos Politiken dækker det over ios apps..
— Lasse Schmidt (@LasseSchmidt) December 29, 2013
@Leoparddrengen @torpegaard og så er det KUN iPhone apps der nævnes #iFail
— sorenfrey (@sorenfrey) December 29, 2013
)
Sandheden er dog
at apper ikke er hverken hipt, smart, kækt eller dansk. Det er blot ganske forfærdeligt grimt.
Og ordet vidner i sig selv om elendig sprogfornemmelse og uvidenhed. Hvilket jeg føler er meget, meget sært at et dagblad virkeligt ønsker at insistere på at signalere.
Men, hvis I virkeligt ønsker det Politiken, så bliv dog ved. Det er jeres egen røv det handler om.
Jeg ville dog satse på den der læserinvolvering og lave en form for konkurrence, så hvis I vil bruge noget andet end det logiske og allerede brugte apps, at I kan påstå der er en folkelig, eller i det mindste læsermæssig, forankring.
Eller også ville jeg komme ud af Asti-tømmermændene, og slet og ret bruge apps.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
.
, som jeg da vist en eller anden gang havde hørt omtalt. Og som vist kommer som film. Og som havde fået voldsomt mange stjerner af læserne. Og som kostede $4,78 til Kindle. Så den købte jeg, og kort efter var jeg igang med at læse den.
- det gjorde jeg ihvertfald. Og inhalerede den på to dage. Der er sket en del siden Ender's Game, men det vil jeg ikke komme nærmere ind på her, da det kan spoile en del i forhold til første bog. Men den er ihvertfald også fremragende - en del anderledes i stil end Ender's Game, jeg kom en del til at tænke på Asimov's The Gods Themselves. Og jeg skal nu til at gå igang med tredie bog.
, og den må jeg tilgengæld sige jeg finder ret skuffende. Alt for meget semi-religiøst pseudo-filosofi, og bogens karakterer bruger meget tid på at småskændes indbyrdes - og de fungerer ikke. Den kan til nød læses, men så heller ikke mere. Og jeg kan fra anemelselser se at det fortsætter i det spor, så jeg står af her.
Så da jeg skulle nogle dage i sommerhus, sprang jeg ud i det, og købte 
(og her er det så en jøde der (også) behandler Det Nye Testamente).
