Det var i onsdags, dagen efter kommunalvalget. Min mor havde stemt radikalt i København, på Manu Sareen. Jeg fik en tidlig fødselsdagsgave, da hun vil være bortrejst på min rigtige fødselsdag. En middag på Kap Horn i Nyhavn, og efterfølgende Richard III i det nye kongelige skuespilhus (ihvertfald nyt nok til at det var første gang jeg var der.)
Dejlig middag med sød svensk tjenerinde "overstået", og vi er kommet til Skuespilhuset gennem stormen, og vi finder vores pladser.
Scenografien er sort, meget sort, meget enkel. Et rektangulært rum, ved væggene væk fra publikum er sat en tyve-tredive stole i forskellige former for Danish design. På væggene er tegnet og skrevet stamtræer for de/den kæmpende intrigante familie - naturligvis med vanskabningen Richard af Gloucester som den mest intrigante, mest uskyldige og mest beskedne. Meget praktisk er stamtræet skrevet med kridt, så navnene kan streges over, efterhånden som handlingen udfoldes og de implicerede går bort.
Det er det sceneri som minder min mor om Københavns BR, her på dagen for den radikale prostitueringsaftale med Dansk Folkeparti - men hun kender så også stykket i forvejen. Som det skrider frem må jeg jo give hende ret; dette er eksemplificeringen på intriger, magt; søgen efter magt for magtens egen skyld.
Det er ikke overraskende, at det er tidløst - det er Shakespeare. Men det er meget aktuelt.
Og så, som om det ikke er nok, hører jeg så i dag, torsdag hvor jeg skriver dette; den nyudnævnte Europæiske "præsident" udtale at han er meget overasket over at overhovedet at komme på tale, for ikke at sige udnævnt? Det havde han virkelig intet gjort for?!
Som ordret ud af Richard af Gloucesters mund. Eller Uriah Heeps, for den sags skyld?
Richard kunne godt lide at sætte rygter i omløb. Jeg ville gerne gøre det samme for Bondam. Men da han var på valg i 2005 var der en smædekampagne i mod ham, per graffiti på indre bys mure, og den overlevede han. "Bondam er hetero" skrev nidingsmændende.
Og så ved jeg virkelig ikke hvad jeg skal finde på?
Men lidt mærkeligt - i Richard III får Richard henrettet hertugen af Buckingham kort før han selv dør. I København lader det til at Buckingham og Richard er gået sammen i samme skikkelse.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.
0 kommentarer:
Send en kommentar