I efterhånden ganske lang tid har Politiken insisteret på at det alle andre kalder 'apps' i flertal, skal omtales som 'apper'. Hvilket er en sproglig vederstyggelighed, kort og godt.

Nej, den gør ej, Politiken. Interessen for apps, måske, men ingen er sgu interesserede i apper. #stopdetnu pic.twitter.com/BR2mPHxPbe
— Leoparddrengen (@Leoparddrengen) December 29, 2013

Politiken kan - hvis de virkeligt ønsker det - henholde sig til at de ikke gør noget galt, for Dansk Sprognævn har, af uransagelige årsager, optaget begge muligheder i retskrivningsordbogen, altså både 'apps' og 'apper'.

Derfor er denne rant også til dels rette mod Dansk Sprognævn, men ikke så meget, for skaden er trods alt ikke større end at stort set ingen i Danmark kan drømme om at bruge apper-formen. Altså bortset fra Politiken.

Og grunden til at gøre det må jo fremstå som oplagt, for den lægger sig helt op af hvordan vi gør med andre engelske låneord, ikke sandt? Som en drink, flere drinker; et job, flere jobber; en check, flere checker; en case, flere caser? Åhjo, naturligvis - det må være forklaringen, for det lyder edderrøvme godt.

@Leoparddrengen og de saver lige benene over på egen argumentation ved at skrive “Awards” og ikke “awarder”

— Jens Davidsen (@JensDavidsen) December 29, 2013

Eller - måske tager jeg helt fejl. Måske er der slet ikke tale om et engelsk låneord. Måske er Politiken gået den helt anden vej, og har lavet sit eget diminutiv på det gode danske ord 'applikation'? Som en parallel til det engelske?

Her er problemet nok, at applikation aldrig rigtigt har været et godt dansk ord, uden for software-verdenen. På dansk er det der på engelsk er blevet omtalt som applikationer (applications) generelt blevet omtalt som programmer (a word processing application=et tekstbehandlingsprogram). Så det giver ikke mening at lave den parallel.

Den nye bil?
Det kunne det have gjort - hvis nu Politiken havde lavet en læserdrevet konkurrence om at finde på et godt dansk alternativ til det engelske app - på linie med hvad samme dagblad gjorde, da man syntes der trængtes til et bedre og mere mundret ord end et automobil - og læserne kom frem til hvad der i Danmark er blevet det ganske unikke bil.

Jeg er bestemt ikke glad for hverken app eller apps, jeg synes sådan set det er lidt en øjebæ. Og jeg ville gladeligt hvis der nu var sådan en konkurrence foreslå for eksempel 'et prog/flere progger', eller 'en plik/flere plikker' eller måske endog 'en plik/flere pliker'.

Eller hvis et andet andet udtryk vinde gehør, ville jeg også se det som helt ok - ihvertfald ville det være fint hvis Politiken så kørte med det, og så hvor langt det bar, og om det blev til en ny bil.

Vederstyggelighedens triumf
Det er bare ikke det Politiken har gjort. I stedet har man taget øjebæen apps og gjort den til vederstyggeligheden apper. Jeg kan kun gisne om at en redaktionssekretær en sen aften på en rus af fordærvet Asti har tænkt at apper da viser et særligt tilhørsforhold til dansk sprog & giver det hele lidt kant fordi der ikke er andre der bruger det. & at det er meget, meget vigtigt at være konsekvente med ordet, da det er en særlig branding af avisens modernitet, kultur og fremsyn.

(Og så er ordet iøvrigt så tæt på Apple, og det er derfor vi kun omtaler iOS-apper, eller hvad er der lige gang i der?

@Leoparddrengen det er genialt at de helt selv har bestemt sig for at det er 'apper'. Og hos Politiken dækker det over ios apps..
— Lasse Schmidt (@LasseSchmidt) December 29, 2013

@Leoparddrengen @torpegaard og så er det KUN iPhone apps der nævnes #iFail
— sorenfrey (@sorenfrey) December 29, 2013

)

Sandheden er dog
at apper ikke er hverken hipt, smart, kækt eller dansk. Det er blot ganske forfærdeligt grimt.

Og ordet vidner i sig selv om elendig sprogfornemmelse og uvidenhed. Hvilket jeg føler er meget, meget sært at et dagblad virkeligt ønsker at insistere på at signalere.

Men, hvis I virkeligt ønsker det Politiken, så bliv dog ved. Det er jeres egen røv det handler om.

Jeg ville dog satse på den der læserinvolvering og lave en form for konkurrence, så hvis I vil bruge noget andet end det logiske og allerede brugte apps, at I kan påstå der er en folkelig, eller i det mindste læsermæssig, forankring.

Eller også ville jeg komme ud af Asti-tømmermændene, og slet og ret bruge apps.
Ceterum censeo Facebook esse delendam.

Velkommen til første udgave af det nye informationsmagasin fra Dansk Sprog Ævl, Sprogrygterne. Sprogrygterne er for folk, der som medlemmerne af Dansk Sprog Ævl, interesserer sig for det danske sprog, ønsker at værne om det og udvikle det. Det vil udkomme, når der er vigtigt nyt at bringe.

Første nummer handler om vores forslag til et gennemført kønsneutralt pronomen:

For godt 20 år siden foreslog vore konkurrenter i Dansk Sprognævn en sproglig fornyelse af det danske sprog, således at man begyndte at bruge et kønsneutralt personligt pronomen, nemlig høn. Som altså kunne dække de tilfælde, hvor man ikke kender et køn, og ikke ønsker at vægte kønnene. For eksempel i en jobannonce (Ansøgeren skal være målrettet og samarbejdsvillig, og det er vigtig at høn er god til at sætte sig ind i nye forretningsgange.)

Desuden kan man komme af med en kønslig slagside - virkelig eller indbildt - i det mange skrifter jo hidtil har brugt "han" som det naturlige, hvor man ikke kendte den omtaltes køn; og der hvor man har brugt hun har det let kunne give et indtryk af "politisk korrekthed" eller overdreven feminisme.

Sidst men ikke mindst vil man også i skønlitteraturen kunne drage nytte af konstruktionen, for eksempel: "Niklas så en mørk skygge træde frem fra gadehjørnet længere fremme. Han blev bange, og råbte 'Hvem dér?!', men skyggen svarede ikke. I stedet trak høn en pistol og skød."

Som det kan ses er der mange fordele ved forslaget, men det blev aldrig rigtigt taget i brug. Nok fordi grammatikken aldrig var helt på plads.

Derfor nedsatte vi i Dansk Sprog Ævl efterfølgende et hurtigtarbejdende udvalg, som skulle finpudse forslaget fra Dansk Sprognævn - det udvalg er nu udkommet med en betænkning.

I korte træk foreslås følgende indført:

Høn bibeholdes som allerede foreslået i nominativ.

Til dækning af ham/hende (akkusativ/dativ) anvendes hømme. (For eksempel, "Giv den til hømme, min dreng!")
Istedet for hans/hendes (genitiv) anvendes høndes. (For eksempel: "Jeg er ret sikker på guitaren er høndes")

Mere specielle tilfælde kan også dækkes:

Istedet for (mændene/hannerne)/(kvinderne/damerne/hunnerne) bruges hønnerne. Dette anvendes hvor man ved der er en større gruppe af personer af samme køn, men man ikke ved hvilket køn der er tale om. Eksempler: Efter kampen går hønnerne til deres omklædningsrum, hvorefter de går i bad. Og  Alle hønnerne kommer efter fredagsbønnen ud af en dør i siden af moskéen.

For at dække hanlig/hunlig (altså genetisk/biologisk kønsomtale) bruges hønlig, hvor man ikke ved hvad der tales om. (Eksempel kunne ikke konstrueres, men genetikere vi har konsulteret har sagt, at et sådant tiltag er velkomment.)

For tvekønnede kunne det være oplagt blot at bruge høn, samt de andre tidligere nævnte konstruktioner, men da går man jo glip af præciseringen ved at bruge den ultragenerelle konstruktion. Og grupper af tvekønnede har ønsket en løsning på dette, da de føler det kan afhjælpe tabuiseringen af tvekønnethed. Vi foreslår derfor for tvekønnede at man bruger:

Istedet for han/hun: hønhøn
Istedet for ham/hende: hømhønde eller høndehøm (kan vælges udfra hvilken kønslig side af den omtalte person man vil understrege. Hvis man virkelig vil lægge sig meget fast på et køn kan hømmehøm eller høndehønde bruges, men det anbefales ikke.)
Og for hans/hendes: hømhøndes eller høndeshøm.

Vi takker for Deres opmærksomhed!
Dansk Sprog Ævl, December 2009


Ceterum censeo Facebook esse delendam.